En
fællesskabets spiritualitet
43. At gøre Kirken
til hjemmet
og skolen for fællesskab: det er den store udfordring, der møder os
i det årtusind, som nu begynder, hvis vi ønsker at være
trofaste overfor Guds plan og imødekomme verdens dybeste længsler.
Men hvad betyder dette i praksis? Også her kunne vore tanker straks
gå til den handling, der skal foretages, men det ville ikke være
den rigtige tilskyndelse at følge. Inden vi lægger praktiske
planer, må vi fremme en fællesska-bets spiritualitet, idet vi gør den til
det ledende princip for pædagogikken, overalt hvor mennesket og den
kristne bliver formet, overalt hvor præster, ordensfolk og
pastoralarbejdere bliver uddannet, overalt hvor familier og fæl-lesskaber
opbygges. En fællesskabets spiritualitet er først og fremmest et
tegn på hjertets betragtning af Treenighe-dens mysterium, som bor i os,
og hvis lys vi også må kunne se skinne i vore omgivende
brødres og søstres ansigter. En fællesskabets spiritualitet
betyder også en evne til at tænke på vore brødre og
søstre i troen inden for det mysti-ske legemes dybe enhed og derfor som
dem, »der er en del af mig selv«. Dette gør os i stand til at dele deres
glæder og lidelser, til at fornemme deres ønsker og være
opmærksomme på deres behov, til at tilbyde dem dybt og ægte
venskab. En fællesskabets spiritualitet indbefatter også evnen til
at se, hvad der er positivt hos andre, til at være glad for det og
sætte pris på det som en gave fra Gud: ikke kun en gave til
broderen eller søsteren, som direkte har modtaget den, men også
som en »gave til mig«. En fællesskabets spiritualitet betyder endelig at
vide, hvordan man »gør plads« for vore brødre og søstre,
at bære »hinandens byrder« (Gal 6,2) og modstå de egoistiske
fristelser, som bestandigt plager os og fremkalder kappestrid, karrierejag,
mistro og jalousi. Lad os ikke nære nogen illusioner: medmindre vi
følger denne åndelige vej, vil det ydre fællesskabs
strukturer ikke være til megen nytte. De vil blive til mekanismer uden
sjæl, fællesskabets »masker« snarere end dets midler til udtryk og
vækst.
|