|
II. ET ANSIGT AT
BETRAGTE
16. »Vi vil gerne se Jesus« (Joh 12,21). Denne anmodning rettet til
apostlen Filip af nogle grækere, der havde fore-taget en pilgrimsrejse
til Jerusalem i anledning af påsken, genlød åndeligt talt i
vore øren i løbet af dette jubelår. Ligesom disse pilgrimme
for to tusind år siden, beder mænd og kvinder fra vore dage - ofte
måske ubevidst - tro-ende om ikke blot at »tale« om Kristus, men i en vis
forstand at »vise« dem Kristus. Og er det ikke Kirkens opgave at genspejle
Kristi lys i enhver historisk periode for at få hans ansigt til at
stråle også for det nye årtusinds generati-oner? Vort
vidnesbyrd ville imidlertid være håbløst
utilstrækkeligt, hvis vi ikke selv først havde betragtet hans
ansigt. Det
store jubilæum har absolut hjulpet os til at gøre dette. Ved
afslutningen af jubilæet, mens vi vender tilbage til vort
sædvanlige liv, samtidigt med at vi i vore hjerter opbevarer denne ganske
særlige tids rigdomme, er vort blik mere end nogen sinde fast rettet mod
Herrens ansigt.
|