1-500 | 501-1000 | 1001-1151
Chapter, Paragraph, Number
1 Indl | sender jer mine bedste ønsker og den apostoliske velsignelse!~ ~
2 Indl | apostoliske velsignelse!~ ~Tro og Fornuft er ligesom to vinger,
3 Indl | for at udforske sandheden; og Gud har i menneskehjertet
4 Indl | at mennesker ved at kende og elske Gud også når til den
5 Indl, 0,1 | 1. Både i Østen og Vesten kan vi spore en vej,
6 Indl, 0,1 | menneskeheden til at møde og beskæftige sig mere og dybere
7 Indl, 0,1 | møde og beskæftige sig mere og dybere med sandheden. Det
8 Indl, 0,1 | mennesket kender virkeligheden og verden, desto mere kender
9 Indl, 0,1 | at spørgsmålet om tings og deres egen tilværelses mening
10 Indl, 0,1 | tilværelses mening bliver mere og mere indtrængende. Det er
11 Indl, 0,1 | Hvor er jeg kommet fra, og hvor er jeg på vej hen?
12 Indl, 0,1 | Israels hellige skrifter og også i Veda'en og Avesta'
13 Indl, 0,1 | skrifter og også i Veda'en og Avesta'en; vi finder dem
14 Indl, 0,1 | finder dem i Confucius' og Lao-Tze's skrifter og i
15 Indl, 0,1 | Confucius' og Lao-Tze's skrifter og i Tirthankaras og Buddhas
16 Indl, 0,1 | skrifter og i Tirthankaras og Buddhas forkyndelse; de
17 Indl, 0,1 | dukker op i Homers digtning og i Euripides' og Sofokles'
18 Indl, 0,1 | digtning og i Euripides' og Sofokles' tragedier såvel
19 Indl, 0,1 | tragedier såvel som i Platons og Aristoteles' filosofiske
20 Indl, 0,2 | for denne opdagelsesrejse, og det bør den heller aldrig
21 Indl, 0,2 | påskemysteriet modtog den sidste og endelige sandhed om menneskelivet,
22 Indl, 0,2 | Jesus Kristus er "vejen og sandheden og livet" (Joh
23 Indl, 0,2 | Kristus er "vejen og sandheden og livet" (Joh 14,6). Det er
24 Indl, 0,2(1)| Kristi profetiske sendelse, og i kraft af denne sendelse
25 Indl, 0,2(1)| betyder også at elske den og prøve på at forstå den så
26 Indl, 0,2(1)| frelsende magt, sin glans og enkle dybsindighed skal
27 Indl, 0,2(1)| dybsindighed skal blive os mere og mere fortrolig": Nr. 19:
28 Indl, 0,2 | for at nå til sandheden; 2 og på den anden side forpligter
29 Indl, 0,3 | deres liv må blive mere og mere menneskeligt. Blandt
30 Indl, 0,3 | spørgsmålet om livets mening og skitsere et svar derpå.
31 Indl, 0,3 | Filosofien, der fødtes og næredes, da mennesket først
32 Indl, 0,3 | spørgsmål om årsagen til ting og formålet med dem, viser
33 Indl, 0,3 | viser på forskellige måder og faconer, at ønsket om sandhed
34 Indl, 0,3 | indflydelse på tilblivelsen og udviklingen af Vestens kulturer
35 Indl, 0,3 | folk har sin egen medfødte og skabende visdom, der som
36 Indl, 0,3 | stræber mod at udtrykke sig og udvikles i former, der er
37 Indl, 0,3 | inspirerer de nationale og internationale retssystemer,
38 Indl, 0,4 | at forstå sig selv bedre og gøre fremskridt i sin egen
39 Indl, 0,4 | med andre, der ligner dem, og som alle har del i en fælles
40 Indl, 0,4 | til en dødbringende rutine og lidt efter lidt blive ude
41 Indl, 0,4 | stringent måde at tænke på, og samtidig frembringer den
42 Indl, 0,4 | erklæringer, der er foretaget, og den organiske enhed af deres
43 Indl, 0,4 | forskellige kulturelle sammenhænge og til forskellige tider har
44 Indl, 0,4 | fremstille sin egen delvise og ufuldkomne udlægning som
45 Indl, 0,4 | studium, som det stammer fra, og som det bør tjene loyalt.~
46 Indl, 0,5 | 5. Skønt tider skifter og viden vokser, er det muligt
47 Indl, 0,5 | ikke-kontradiktions-, finalitets- og kausalitetsprincipperne,
48 Indl, 0,5 | om en person som et frit og intelligent subjekt med
49 Indl, 0,5 | til at kende Gud, sandhed og godhed. Overvej ligeledes
50 Indl, 0,5 | omend på en almindelig og ureflekteret vis. Netop
51 Indl, 0,5 | er i stand til at opfatte og formulere de første universelle
52 Indl, 0,5 | hænger sammen både logisk og etisk, så kan det kaldes
53 Indl, 0,6 | deres evne til at forstå og udfordre filosofien til
54 Indl, 0,6 | filosofien til at genfinde og udvikle sin egen hele værdighed.~
55 Indl, 0,6 | temaet sandhed i sig selv og om dens grundlag i forhold
56 Indl, 0,6 | at denne tid med hurtig og omfattende forandring kan
57 Indl, 0,6 | hvem fremtiden tilhører, og som den afhænger af, med
58 Indl, 0,6 | grundlag for personligt og fælles liv bliver vigtigere
59 Indl, 0,6 | anerkendes som en værdi, og muligheden for at opdage
60 Indl, 0,6 | ansvar for at forme tænkning og kultur, og nu må den stræbe
61 Indl, 0,6 | forme tænkning og kultur, og nu må den stræbe beslutsomt
62 Indl, 0,6 | har følt både behov for og har betragtet det som min
63 Indl, 0,6 | er blevet udstyret med, og med fornyet mod kan forpligte
64 1, 0,7 | besluttede i sin godhed og visdom at åbenbare sig selv
65 1, 0,7 | visdom at åbenbare sig selv og kundgøre os sin viljes hemmelighed" (
66 1, 0,7 | må få adgang til Faderen og således del i den guddommelige
67 1, 0,7 | initiativ er aldeles frivilligt og bevæger sig fra Gud til
68 1, 0,7 | ønsker Gud at gøre sig kendt; og den viden, som mennesket
69 1, 0,8 | konstitution Dei Filius, og tage hensyn til de principper,
70 1, 0,8 | lyset af Den hellige Skrift og hele den patristiske traditions
71 1, 0,8 | grundlag af misforståede og meget udbredte påstande
72 1, 0,8 | rationalistiske kritik tro og benægtede muligheden af
73 1, 0,8 | som er særegen for tro, og som overgår den viden, som
74 1, 0,9 | der opnås ved filosofi, og åbenbaringens sandhed hverken
75 1, 0,9 | mysterier, der er skjult i Gud og som, med- mindre de bliver
76 1, 0,9 | Baseret på Guds vidnesbyrd og ved hjælp af nådens overnaturlige
77 1, 0,9 | afhænger af sanse-opfattelse og erfaring, og som gør fremskridt
78 1, 0,9 | sanse-opfattelse og erfaring, og som gør fremskridt ved forstandens
79 1, 0,9 | forstandens lys alene. Filosofi og naturvidenskaber virker
80 1, 0,9 | orden, mens tro, oplyst og ledet af Ånden, i frelsens
81 1, 0,9 | erkender "fylden af nåde og sandhed" (sml. Joh 1,14),
82 1, 0,9 | villet åbenbare i historie og definitivt gennem sin Søn,
83 1, 0,10 | Mos 33,11; Joh 15,14-15), og han færdes iblandt dem (
84 1, 0,10 | for at indbyde dem til og tage dem ind i fællesskab
85 1, 0,10 | formidles ved gerninger og ord i gensidig vekselvirkning:
86 1, 0,10 | frelseshistorien, manifesterer og bekræfter den lære og den
87 1, 0,10 | manifesterer og bekræfter den lære og den virkelighed, som ordene
88 1, 0,10 | udtrykker, mens ordene forkynder og bringer den hemmelighed
89 1, 0,10 | åbenbaret for os om Gud og om menneskets frelse, lyser
90 1, 0,10 | som både er formidleren og fylden af hele åbenbaringen. 8~ ~
91 1, 0,11 | derfor inkarneret i tid og historie. Jesus Kristus
92 1, 0,11 | tidens fylde" (Gal 4,4); og to tusinde år senere føler
93 1, 0,11 | tiden, at hele skabelsens og frelsens værk kommer for
94 1, 0,11 | frelsens værk kommer for dagen; og det kommer først og fremmest
95 1, 0,11 | dagen; og det kommer først og fremmest frem med Guds Søns
96 1, 0,11 | Sandheden om ham selv og om hans liv, som Gud har
97 1, 0,11 | er derfor indlejret i tid og historie; og den blev bekendtgjort
98 1, 0,11 | indlejret i tid og historie; og den blev bekendtgjort én
99 1, 0,11 | Under mange skikkelser og på mange måder talte Gud
100 1, 0,11 | kunne bo blandt mennesker og fortælle dem om Guds inderste
101 1, 0,11 | taler Guds ord' (Joh 3,34) og fuldfører det frelsesværk,
102 1, 0,11 | der ved hele sit nærvær og ved åbenbarelsen af sig
103 1, 0,11 | sig selv, gennem sine ord og gerninger, tegn og mirakler,
104 1, 0,11 | sine ord og gerninger, tegn og mirakler, men især ved sin
105 1, 0,11 | mirakler, men især ved sin død og vidunderlige opstandelse
106 1, 0,11 | opstandelse fra de døde, og til sidst ved at udsende
107 1, 0,11 | fuldender åbenbaringen og bekræfter den ved det guddommelige
108 1, 0,11 | for at udfri os fra dødens og syndens mørke og oprejse
109 1, 0,11 | dødens og syndens mørke og oprejse os til evigt liv".10~
110 1, 0,12 | de ting, vi kender bedst og lettest kan efterkontrollere,
111 1, 0,12 | menneskevordelse ser vi den vedvarende og definitive syntese skabt,
112 1, 0,12 | fordi Kristus ved sin død og sin opstandelse har skænket
113 1, 0,12 | sandhed om sit eget liv og om historiens mål. Som konstitutionen
114 1, 0,12 | smerte, uskyldiges lidelse og død, om ikke i det lys,
115 1, 0,12 | fra Kristi lidelse, død og opstandelse.~ ~
116 1, 1,13 | er altid brudstykkeagtig og svækket af vor forstands
117 1, 1,13 | guddommelighed, transcendens og højeste frihed. Ved sin
118 1, 1,13 | Dette betyder, at de fuldt og helt anerkender sandheden
119 1, 1,13 | kommer til dem som en gave, og i forbindelse med interpersonal
120 1, 1,13 | til at være åbne for den og til at fatte dens dybe mening.
121 1, 1,13 | den handling vil fornuften og viljen vise deres åndelige
122 1, 1,13 | frihed når troens vished og vælger at leve i den sandhed.~
123 1, 1,13 | som sjælen drages imod, og som den ikke kan ignorere
124 1, 1,13 | sakramentale beskaffenhed og specielt til eukaristiens
125 1, 1,13 | enhed mellem bekendtgøreren og det bekendtgjorte gør det
126 1, 1,13 | Kristus virkeligt til stede og levende, idet han virker
127 1, 1,13(15) | lydighed kræver forstandens og viljens engagement: "Eftersom
128 1, 1,13(15) | af Gud som deres Skaber og Herre, og den skabte fornuft
129 1, 1,13(15) | som deres Skaber og Herre, og den skabte fornuft er helt
130 1, 1,13(15) | til at overgive forstanden og viljen helt til den åbenbarende
131 1, 1,13(16) | Sekvens til Kristi Legems og Blods Fest.~ ~
132 1, 1,13 | åbenbare mysteriet om Faderen og hans kærlighed åbenbarer
133 1, 1,13 | fuldt ud for mennesket selv, og klarlægger dets ophøjede
134 1, 1,14 | udtømme, men kun modtage og gribe i tro. Mellem disse
135 1, 1,14 | område, hvor den kan spørge og forstå, kun begrænset af
136 1, 1,14 | vor historie en universel og definitiv sandhed, som bevæger
137 1, 1,14 | hvad der står i dens magt, og ikke har ladet nogen sten
138 1, 1,14 | menneskehistoriens mest produktive og betydningsfulde ånder, et
139 1, 1,14 | referencepunkt for både filosofi og teologi: Anselm. I sin Proslogion
140 1, 1,14 | det således: "Når jeg ofte og intenst tænkte over dette
141 1, 1,14 | præsenterede den sig med større og større vedholdenhed... Ve
142 1, 1,14 | hvad har jeg indladtmig på, og hvad har jeg opnået? Hvad
143 1, 1,14 | Hvad stræbte jeg efter, og hvor langt er jeg nået?
144 1, 1,14 | Hvad tragtede jeg efter, og hvad længtes jeg efter?...
145 1, 1,14(20) | Proemium og Nos. 1, 15: PL 158, 223-
146 1, 1,15 | autonomi som skabninger og dets frihed. På dette punkt
147 1, 1,15 | forholdet mellem frihed og sandhed komplet, og vi forstår
148 1, 1,15 | frihed og sandhed komplet, og vi forstår den fulde betydning
149 1, 1,15 | lære sandheden at kende, og sandheden skal gøre jer
150 1, 1,15 | verdensbunden tankevanes tvang og en teknokratisk logiks indsnævringer.
151 1, 1,15 | kan se ud over dem selv og deres egne anliggender,
152 1, 1,15 | at tage deres liv i fuld og harmonisk besiddelse, netop
153 1, 1,15 | vil stige op til himlen og hente det ned til os, så
154 1, 1,15 | den anden side af havet og hente det til os og forkynde
155 1, 1,15 | havet og hente det til os og forkynde det for os, så
156 1, 1,15 | dig ganske nær, i din mund og i dit hjerte, så du kan
157 1, 1,15 | udtalelse af den hellige filosof og teolog Augustin: "Gå ikke
158 1, 1,15 | Augustin: "Gå ikke langt og vidt, men vend tilbage til
159 1, 1,15 | uberettiget, som udfordrer tanken og ønsker at blive modtaget
160 1, 1,15 | forudgriben af den højeste og definitive åbenbaring af
161 1, 1,15 | forbeholdt dem, der tror på ham og søger ham af et oprigtigt
162 1, 1,15 | i samme grad filosofiens og teologiens tema. Trods hele
163 1, 1,15 | hele deres forskel i metode og indhold peger begge disse
164 1, 1,15 | slut leder til den fulde og varige glæde ved beskuelsen
165 2, 1 | Visdommen ved og forstår alting" (sml. Visd
166 2, 1,16 | der skænkes ved troen, og den viden, der skænkes ved
167 2, 1,16 | skænkes ved fornuften, er; og det er i visdoms-litteraturen,
168 2, 1,16 | også rigdomme fra kulturer og civilisationer, der forlængst
169 2, 1,16 | særlig plan lyder Egyptens og Mesopotamiens stemmer igen,
170 2, 1,16 | Mesopotamiens stemmer igen, og visse træk, der er fælles
171 2, 1,16 | skildrer det som en, der elsker og søger sandheden: "Lykkelig
172 2, 1,16 | der lægger vægt på visdom og bruger sin indsigt, når
173 2, 1,16 | visdommens veje i sit hjerte og har hendes hemmeligheder
174 2, 1,16 | efter hende som en sporhund, og læg dig på lur ved hendes
175 2, 1,16 | ind gennem hendes vinduer og lytter ved hendes døre,
176 2, 1,16 | sig ned tæt ved hendes hus og fæstner sine teltpløkke
177 2, 1,16 | under hendes beskyttelse og lejrer sig under hendes
178 2, 1,16 | han beskyttelse mod varmen og slår sig ned i hendes herlighed" (
179 2, 1,16 | muligt for enhver, troende og ikke-troende, at nå kundskabens "
180 2, 1,16 | nåede til kundskab om verden og dens fænomener ved hjælp
181 2, 1,16 | som de græske filosoffer og de egyptiske vismænd gjorde
182 2, 1,16 | overbevisning, at der er en dyb og uløselig enhed mellem fornuftens
183 2, 1,16 | mellem fornuftens viden og troens viden. Verden og
184 2, 1,16 | og troens viden. Verden og alt, hvad der sker i den,
185 2, 1,16 | den, deriblandt historien og menneskers skæbne, er virkeligheder,
186 2, 1,16 | kan observeres, analyseres og vurderes med alle fornuftens
187 2, 1,16 | handler. Således kan verden og historiens begivenheder
188 2, 1,16 | den vej til ende, hurtigt og uhindret, hvis de med et
189 2, 1,16 | horisont. Derfor kan fornuft og tro ikke adskilles uden
190 2, 1,16 | at kende sig selv, verden og Gud på en rigtig måde.~ ~
191 2, 1,17 | konkurrence mellem fornuft og tro: de indeholder begge
192 2, 1,17 | indeholder begge hinanden, og hver af dem har sit eget
193 2, 1,17 | respektive verdener er Gud og mennesket anbragt i et enestående
194 2, 1,17 | mysteriet i dets fylde, og i dette består hans ære:
195 2, 1,17 | sandhed med dets fornuft, og deri består dets storhed.
196 2, 1,17 | Ønsket om viden er så stort, og det virker på en sådan måde,
197 2, 1,18 | transcendente suverænitet og omsorgsfulde kærlighed i
198 2, 1,18 | risikerer mennesket at tage fejl og ender som "tåben". For Bibelen
199 2, 1,18 | omkringliggende verden. Og når mennesket hævder, at "
200 2, 1,18 | utilstrækkelig menneskets viden er, og netop, hvor langt det er
201 2, 1,18 | om ting, deres oprindelse og deres skæbne.~ ~
202 2, 1,19 | indsigt i verdensordenen og elementernes virken... årets
203 2, 1,19 | virken... årets kredsløb og stjernernes stilling, de
204 2, 1,19 | de levende væsners natur og de vilde dyrs rasen" (Visd
205 2, 1,19 | for frem af storheden og skønheden i det skabte træder
206 2, 1,19 | men fordi deres frie vilje og deres syndighed lægger en
207 2, 1,20 | hvad den søger at vide, og placere det inden for den
208 2, 1,20 | dybere betydning af alle ting og helt specielt af deres egen
209 2, 2,21 | af mennesket, af verden og af historien, men forudsætter
210 2, 2,21 | nødvendig forbindelse med troen og med det, der er blevet åbenbaret.
211 2, 2,21 | stå ansigt til ansigt med, og som det måtte reagere på.
212 2, 2,21 | selv, med folk, med verden og med Gud. Denne åbning til
213 2, 2,21 | fortsætter de med altid og alle vegne at prøve på at
214 2, 2,21 | hvad der er smukt, godt og sandt.~ ~
215 2, 2,22 | fornemmelse af hans "kraft" og "guddommelighed" (sml. Rom
216 2, 2,22 | ulydighed, hvormed manden og kvinden valgte at anbringe
217 2, 2,22 | valgte at anbringe sig i fuld og absolut autonomi i forhold
218 2, 2,22 | træet til kundskab om godt og ondt" stod (1 Mos 2,17).
219 2, 2,22 | afgøre, hvad der var godt, og hvad der var ondt, men var
220 2, 2,22 | at de selv var suveræne og autonome, og til at mene,
221 2, 2,22 | var suveræne og autonome, og til at mene, at de kunne
222 2, 2,22 | som er sandhedens kilde og oprindelse. Det er igen
223 2, 2,22 | grund af synd blev "tom", og menneskeligt ræsonnement
224 2, 2,22 | ræsonnement blev formørket og tilbøjeligt til usandfærdighed (
225 2, 2,22 | klart, fornuften blev mere og mere en fange af sig selv.
226 2, 2,23 | mellem "denne verdens visdom" og Guds visdom, åbenbaret i
227 2, 2,23 | som verden ser ned på, og som ringeagtes, det, som
228 2, 2,23 | styrke i sin egen svaghed, og dog tøver Paulus ikke med
229 2, 2,23 | være oprindelsen til liv og kærlighed; og alligevel
230 2, 2,23 | oprindelsen til liv og kærlighed; og alligevel har Gud for at
231 2, 2,23 | betragter som "tåbelighed" og en "forargelse". Ved at
232 2, 2,23 | kriteriet for både sandhed og frelse.~ ~Korsets visdom
233 2, 2,23 | forsøger på at rumme den, og insisterer på en åbenhed
234 2, 2,23 | er dette til vor fornuft, og hvor stort er udbyttet for
235 2, 2,23 | orientering imod sandheden; og med troens hjælp er den
236 2, 2,23 | udtænkt. Den korsfæstede og opstandne Kristi forkyndelse
237 2, 2,23 | forbindelsen mellem tro og filosofi kan knuses, men
238 2, 2,23 | kun grænsen mellem fornuft og tro, men også det rum, hvor
239 3, 1,24 | fangede især hans blik, og han tog dette som et passende
240 3, 1,24 | religiøse. For da jeg gik rundt og så på jeres helligdomme,
241 3, 1,24 | Ene, der overgår alle ting og giver liv til alt. Han fortsætter
242 3, 1,24 | har han skabt alle folk og ladet dem bosætte sig overalt
243 3, 1,24 | bosætte sig overalt på jorden og fastsat bestemte tider og
244 3, 1,24 | og fastsat bestemte tider og grænser for, hvor de skal
245 3, 1,24 | de kunne famle sig frem og finde ham, som dog ikke
246 3, 1,24 | er der en kerne af higen og længsel efter Gud. Liturgien
247 3, 1,24 | at de bestandig søger dig og først finder hvile, når
248 3, 1,24 | hvad der er tilfældigt, og stile efter det uendelige.~
249 3, 1,24 | uendelige.~På forskellige måder og til forskellige tider har
250 3, 1,24 | billedhuggerkunst, arkitektur og ethvert andet af deres kreative
251 3, 1,24 | sine specifikke redskaber og videnskabelige metoder tydeligt
252 3, 1,25 | stræber efter at vide",23 og sandheden er dette ønskes
253 3, 1,25 | at opdage, ud over slet og ret meninger, hvordan ting
254 3, 1,25 | men som ved, at det ved, og derfor er interesseret i
255 3, 1,25 | kan skelne mellem sandhed og usandhed, idet de selv tager
256 3, 1,25 | overensstemmelse med en fri og rigtig indstillet vilje,
257 3, 1,25 | foden på vejen til lykke og går fremad mod fuldkommenhed.
258 3, 1,25 | eksisterer der en vigtigere og alvorlig etisk forpligtelse
259 3, 1,25 | forpligtelse til at søge sandheden og holde fast ved den, når
260 3, 1,25 | at de værdier, der vælges og stræbes imod i ens eget
261 3, 1,25 | os for at blive os selv og vokse som modne, voksne
262 3, 1,26 | af lidelse - i ens eget og i andres liv - og den kolossale
263 3, 1,26 | ens eget og i andres liv - og den kolossale samling af
264 3, 1,26 | svar. Vi har alle ønsket om og pligten til at kende sandheden
265 3, 1,26 | døden har filosoffer igen og igen stillet dette spørgsmål
266 3, 1,26 | spørgsmålet om meningen med liv og udødelighed.~ ~
267 3, 1,27 | muligt at nå til en universel og absolut sandhed; og dette
268 3, 1,27 | universel og absolut sandhed; og dette er et afgørende moment
269 3, 1,27 | sandt for alle mennesker og til alle tider. Ud over
270 3, 1,27 | som kan give en mening til og et svar på al deres søgen -
271 3, 1,27 | noget uden for sig selv, og som gør en ende på al spørgen.
272 3, 1,27 | filosoffer forsøgt at opdage og give tydeligt udtryk for
273 3, 1,27 | forskellige tankesystemer og -skoler. Men ud over filosofiske
274 3, 1,27 | personlige overbevisninger og erfaringer, i familie- og
275 3, 1,27 | og erfaringer, i familie- og kulturtraditioner, eller
276 3, 1,27 | nå til en sikker sandhed og til sikkerheden om dens
277 3, 2,28 | altid så iøjnefaldende, og den frembringer ikke altid
278 3, 2,28 | Fornuftens naturlige begrænsning og hjertets ubestandighed tilslører
279 3, 2,28 | ubestandighed tilslører og forvrænger ofte et menneskes
280 3, 2,28 | konstant være truet af frygt og bekymring. Man kan derfor
281 3, 2,29 | kunne være helt forgæves og unyttig. Evnen til at søge
282 3, 2,29 | til at søge efter sandhed og stille spørgsmål indebærer
283 3, 2,29 | at søge efter den logiske og kontrollable forklaring
284 3, 2,29 | at de vil finde et svar, og de giver ikke op over for
285 3, 2,29 | fundamentale spørgsmål, og hvordan der hos enhver af
286 3, 2,29 | væsentlig forskel på dem og på de svar, som mange andre
287 3, 2,30 | passer til hverdagslivet og til naturvidenskabelig forskning.
288 3, 2,30 | grad bygger på filosofi, og som vi finder i de svar,
289 3, 2,30 | vis forstand filosoffer og har deres egne filosofiske
290 3, 2,30 | skaber de et omfattende syn og et svar på spørgsmålet om
291 3, 2,30 | spørgsmålet om livets mening, og i dette lys tolker de deres
292 3, 2,30 | de deres eget livs forløb og styrer deres adfærd. På
293 3, 2,30 | den ene side filosofiens og religionens sandheder og
294 3, 2,30 | og religionens sandheder og på den anden side den sandhed,
295 3, 2,31 | fødes ind i en familie, og de vokser op i en familie,
296 3, 2,31 | vokser op i en familie, og de indgår senere i samfundet
297 3, 2,31 | giver dem ikke blot et sprog og en kulturel udvikling, men
298 3, 2,31 | medfører personlig vækst og modenhed, at disse samme
299 3, 2,31 | sandheder kan betvivles og vurderes i en kritisk efterforskningsproces.
300 3, 2,31 | fra alle dele af verden, og som i almindelighed godtages
301 3, 2,31 | Hvem ville til syvende og sidst på ny kunne eftergøre
302 3, 2,31 | eftergøre de veje af erfaring og tænkning, som har resulteret
303 3, 2,31 | den menneskelige visdoms og religions skatte? Dette
304 3, 2,32 | mellemmenneskeligt forhold og sætter gang ikke blot i
305 3, 2,32 | til at indgå i en intim og varig forbindelse med dem.~
306 3, 2,32 | mennesket - hvad et menneske er, og hvad mennesket afslører
307 3, 2,32 | finder en fylde af vished og sikkerhed. Samtidig er imidlertid
308 3, 2,32 | fundet sandheden om livet, og intet og ingen kan nogen
309 3, 2,32 | sandheden om livet, og intet og ingen kan nogen sinde tage
310 3, 2,32 | forståelse, at finde gehør og opfordre til efterlignelse.
311 3, 2,32 | hvad vi allerede føler, og de bekendtgør, hvad vi gerne
312 3, 2,33 | forklare meningen med livet. Og det er derfor en søgen,
313 3, 2,33 | mennesket i stand til at møde og erkende en sandhed af denne
314 3, 2,33 | sådan sandhed - så vital og nødvendig som den er for
315 3, 2,33 | kan garantere for ægtheden og sikkerheden af sandheden
316 3, 2,33 | evnen til at betro sig selv og sit liv til et andet menneske,
317 3, 2,33 | liv til et andet menneske, og beslutningen om at gøre
318 3, 2,33 | de mest betydningsfulde og udtryksfulde menneskelige
319 3, 2,33 | støttet af tillidsfuld dialog og oprigtigt venskab. Et mistænksomt
320 3, 2,33 | venskab. Et mistænksomt og mistillidfuldt klima, som
321 3, 2,33 | en søgen efter sandheden og en søgen efter en person,
322 3, 2,33 | kristne tro kommer dem i møde og tilbyder dem den konkrete
323 3, 2,33 | som igen giver dem en sand og klar viden om Den treenige
324 3, 2,33 | det, vi oplever som ønske og længsel, kan nå til sin
325 3, 2,33(28) | har beskæftiget mig med og har beskæftiget mig med
326 3, 2,33(28) | Hvad er et menneske, og hvad nytte er det til? Hvad
327 3, 2,33(28) | betyder det gode det gør, og hvad betyder det onde?' (
328 3, 2,33(28) | menneskehjerte, hvad alle tiders og alle menneskers poetiske
329 3, 2,33(28) | begavelser har vist ved igen og igen - næsten som menneskehedens
330 3, 2,33(28) | øjeblik, i livets vigtigste og mest afgørende stunder så
331 3, 2,33(28) | menneskelig intelligens og vilje til frit at søge efter
332 3, 2,33(28) | udtryk for menneskenaturen, og derfor er svaret på dem
333 3, 2,33(28) | menneskelig fornuft sit højdepunkt og åbner sig for den religiøse
334 3, 2,33(28) | menneskelige higen efter sandheden, og den er grundlaget for menneskets
335 3, 2,33(28) | grundlaget for menneskets frie og personale søgen efter det
336 3, 2,34 | frelseshistoriens Gud. Det er den ene og samme Gud, der skaber og
337 3, 2,34 | og samme Gud, der skaber og garanterer forståeligheden
338 3, 2,34 | garanterer forståeligheden og rimeligheden af tings naturlige
339 3, 2,34 | tillidsfuldt stoler på, 29 og som åbenbarer sig som Vor
340 3, 2,34 | af sandhed, den naturlige og den åbenbarede, er på levende
341 3, 2,34 | åbenbarede, er på levende og personlig vis legemliggjort
342 3, 2,34 | i hvem alt blev skabt, og han er det menneskevordne
343 3, 2,34(29) | de to sandheder, troens og videnskabens, aldrig kan
344 3, 2,34(29) | hinanden, 'Den hellige Skrift og den naturlige verden, der
345 3, 2,34(29) | på ægte videnskabelig vis og i overensstemmelse med etiske
346 3, 2,34(29) | troen. Den profane verden og troens verden stammer nemlig
347 3, 2,34(29) | stimulerede ham ved at foregribe og assistere hans umiddelbare
348 3, 2,34 | alt, der var skabt i ham og gennem ham, og som derfor
349 3, 2,34 | skabt i ham og gennem ham, og som derfor finder sin opfyldelse
350 3, 2,35 | mellem åbenbaret sandhed og filosofi. Dette forhold
351 3, 2,35 | mellem åbenbaret sandhed og filosofisk lærdom. Lad os
352 3, 2,35 | forbindelserne mellem tro og filosofi i løbet af historien.
353 4 | Kapitel 4~Forholdet mellem tro og fornuft~ ~
354 4, 1 | momenter i mødet mellem tro og fornuft~
355 4, 1,36 | med "en del epikuræiske og stoiske filosoffer" (ApG
356 4, 1,36 | filosoffer" (ApG 17,18); og en eksegetisk analyse af
357 4, 1,36 | med at henvise til "Moses og profeterne". De måtte pege
358 4, 1,36 | den naturlige viden om Gud og på samvittighedens stemme
359 4, 1,36 | opposition til myternes og mysterie-religionernes opfattelser
360 4, 1,36 | mysterie-religionernes opfattelser og havde mere respekt for den
361 4, 1,36 | guddommeliggjorde naturlige ting og fænomener. Menneskelige
362 4, 1,36 | forstå gudernes oprindelse og følgelig universets oprindelse
363 4, 1,36 | deres første udtryk i poesi; og teogonierne vedbliver med
364 4, 1,36 | forbindelsen mellem fornuft og religion for dagen. Da de
365 4, 1,36 | viden om, hvad de troede på, og begrebet guddommelighed
366 4, 1,36 | erkendt for, hvad den var, og religionen blev i det mindste
367 4, 1,36 | metoder til at forkynde og forstå Jesu Kristi Gud.~ ~
368 4, 1,37 | forstået som praktisk visdom og en undervisning for livet -
369 4, 1,37 | for livet - med en højere og esoterisk form for viden,
370 4, 1,37 | fanger jer med filosofi og tomt bedrag, der bygger
371 4, 1,37 | overlevering, på verdens magter og ikke på Kristus" (Kol 2,
372 4, 1,37 | forfattere alarm, især Irenæus og Tertullian, når de blev
373 4, 1,38 | umiddelbar. At dyrke filosofi og at besøge filosofiske skoler
374 4, 1,38 | For dem var den første og vigtigste opgave forkyndelsen
375 4, 1,38 | til en hjertets omvendelse og til at bede om at blive
376 4, 1,38 | uddybe forståelsen af troen og dens bevæggrunde. Tværtimod.
377 4, 1,38 | at kristne var "uvidende og besynderlige"31 - er ubegrundet
378 4, 1,38 | besynderlige"31 - er ubegrundet og usand. Deres manglende interesse
379 4, 1,38 | være noget fjerntliggende og på nogle måder gammeldags.~
380 4, 1,38 | nedrive racemæssige, sociale og kønsrelaterede skranker
381 4, 1,38 | begyndelsen af alle mænds og kvinders ligeberettigelse
382 4, 1,38 | filosofi, gjorde han med styrke og klarhed gældende, at han
383 4, 1,38 | fundet "den eneste sikre og brugbare filosofi".32 På
384 4, 1,38 | den sande filosofi",33 og han opfattede filosofien
385 4, 1,38 | forberedte til kristen tro34 og banede vejen for evangeliet. 35
386 4, 1,38 | visdom, som består af sjæls og tales retsindighed og livets
387 4, 1,38 | sjæls og tales retsindighed og livets renhed, er den velvilligt
388 4, 1,38 | velvilligt stemt over for visdom og gør alt, hvad den kan, for
389 4, 1,38 | visdom, der er skaber af og herre over alle ting, det
390 4, 1,38 | filosofi ikke bestemt til først og fremmest at støtte og fuldstændiggøre
391 4, 1,38 | først og fremmest at støtte og fuldstændiggøre kristen
392 4, 1,38 | er fuldkommen i sig selv og har ikke brug for assistance,
393 4, 1,38 | for den er Guds styrke og visdom. Med sit bidrag styrker
394 4, 1,38 | sofisteriets angreb magtesløse og ved at afvæbne dem, der
395 4, 1,38 | dem, der svigter sandheden og bekriger den, kaldes græsk
396 4, 1,38 | filosofi med rette for hegnet og den beskyttende mur omkring
397 4, 1,39 | skitsere sine argumenter og formulere sine svar. Ved
398 4, 1,39 | betegnede det den ædleste del og det egentlige højdepunkt
399 4, 1,39 | menneskets guddommeliggørelse og det ondes oprindelse.~ ~
400 4, 1,40 | med at kristne platonisk og neoplatonisk tænkning var
401 4, 1,40 | Dionysius, kaldet Aeropagiten, og især Augustin af stor betydning.
402 4, 1,40 | fandt det mere sømmeligt og ikke på mindste måde vildledende
403 4, 1,40 | latterliggørelse af slet og ret tro, og så bagefter
404 4, 1,40 | latterliggørelse af slet og ret tro, og så bagefter få ordre til
405 4, 1,40 | at tro mange eventyrlige og absurde myter, der umuligt
406 4, 1,40 | store syntese af filosofi og teologi ved at forene både
407 4, 1,40 | ved at forene både græske og latinske tankestrømninger.
408 4, 1,40 | tankegang, både bekræftet og opretholdt af en dyb spekulativ
409 4, 1,40 | ophøjede form for filosofisk og teologisk spekulation, der
410 4, 1,40 | sin personlige historie og støttet af sit vidunderligt
411 4, 1,41 | De måder, hvorpå Østens og Vestens fædre inddrog de
412 4, 1,41 | problemet, forholdet mellem tro og filosofi, idet de betragtede
413 4, 1,41 | både dets positive aspekter og dets begrænsninger. De var
414 4, 1,41 | er derfor minimaliserende og misforstået at begrænse
415 4, 1,41 | der forblev underforstået og foreløbigt i antikkens store
416 4, 1,41 | ud af mytens blinde gyde og på en bedre måde åbne sig
417 4, 1,41 | Når fornuften var renset og rigtig afstemt, kunne den
418 4, 1,41 | til højere tankeniveauer og give et solidt grundlag
419 4, 1,41 | væren, af det transcendente og af det absolutte.~Det er
420 4, 1,41 | åben for det absolutte, og de gennemsyrede den med
421 4, 1,41 | menneskesjæles inderste, og det var et møde mellem skabning
422 4, 1,41 | et møde mellem skabning og Skaber. Idet det overskred
423 4, 1,41 | opnåede det det største gode og den højeste sandhed i det
424 4, 1,41 | overensstemmelse med åbenbaringen, og hvilke, der ikke var det.
425 4, 1,42 | gøre det muligt for alle og enhver at nå til en vis
426 4, 1,42 | form for viden, der er mere og mere opflammet af kærlighed
427 4, 1,42 | blev skabt til at se dig; og jeg mangler endnu at nå
428 4, 1,42 | som helst så ubegribeligt og ubeskriveligt som det, som
429 4, 1,42 | næsten intet om, kan kendes og udtrykkes?". 43~Den fundamentale
430 4, 1,42 | overensstemmelse mellem troens viden og filosofiens viden er endnu
431 4, 1,42 | forstås ved hjælp af fornuft, og ved højdepunktet af sin
432 4, 2,43 | sig med sin tids arabiske og jødiske tænkning. I en tid,
433 4, 2,43 | antikkens filosofis skatte, og mere specielt Aristoteles',
434 4, 2,43 | der eksisterer mellem tro og fornuft. Både fornuftens
435 4, 2,43 | fornuft. Både fornuftens lys og troens lys kommer fra Gud,
436 4, 2,43 | fornuften, men søger den og har tillid til den. Ganske
437 4, 2,43 | nåden bygger på naturen og fuldender den, 45 således
438 4, 2,43 | således bygger troen på og udvikler fornuften til fuldkommenhed.
439 4, 2,43 | fornuften fra den skrøbelighed og de begrænsninger, der stammer
440 4, 2,43 | stammer fra ulydighedens synd, og finder den nødvendige styrke
441 4, 2,43 | til at lodde dens dybder og forklare betydningen af
442 4, 2,43 | forstand "tankeøvelse"; og den menneskelige fornuft
443 4, 2,43 | nås ved hjælp af et frit og informeret valg. 46~Det
444 4, 2,43 | Aquin som en tankens mester og et mønster for den rette
445 4, 2,43 | til at møde nye problemer og den intellektuelle redelighed,
446 4, 2,43 | den nye filosofiske vej og universelle kultur. Nøglepunktet
447 4, 2,43 | universelle kultur. Nøglepunktet og næsten kernen i den løsning,
448 4, 2,43 | hele åndfuldhed gav troens og fornuftens nye møde, var
449 4, 2,43 | mellem verdens timelighed og evangeliets radikalitet,
450 4, 2,43 | tilbøjelighed til at fornægte verden og dens værdier, mens han samtidig
451 4, 2,43 | overnaturlige ordens ophøjede og ubønhørlige krav".47~ ~
452 4, 2,44 | den er Helligåndens gave og åbner vejen til en viden
453 4, 2,44 | tætte forbindelse med tro og viden om det guddommelige.
454 4, 2,44 | connaturalitet; den forudsætter tro og formulerer til sidst sin
455 4, 2,44 | bygger på forstandens evne, og teologisk visdom, der bygger
456 4, 2,44 | der bygger på åbenbaring, og som udforsker troens indhold,
457 4, 2,44 | hvor end den kunne findes, og gav perfekt bevis for dens
458 4, 2,44 | har Kirkens læreembede set og erkendt den lidenskabelige
459 4, 2,44 | lidenskabelige kærlighed til sandhed, og netop fordi den forbliver
460 4, 2,44 | den universelle, objektive og transcendente sandhed, ransager
461 4, 2,44 | sandhedens objektivitet og skabe ikke blot en filosofi
462 4, 3 | med adskillelsen af tro og fornuft~
463 4, 3,45 | andre former for lærdom og videnskabelig forskning.
464 4, 3,45 | Skønt Albert den Store og Thomas af Aquin insisterede
465 4, 3,45 | forbindelse mellem teologi og filosofi, var de de første
466 4, 3,45 | den autonomi, som filosofi og naturvidenskaberne havde
467 4, 3,45 | to former for viden mere og mere til en skæbnesvanger
468 4, 3,45 | standpunkterne mere radikale, og der opstod til sidst en
469 4, 3,45 | filosofi, der var adskilt fra og helt uafhængig af troens
470 4, 3,45 | adskillelse var en dybere og dybere mistillid med hensyn
471 4, 3,45 | selv. I en både skeptisk og agnostisk opfattelse begyndte
472 4, 3,45 | at fokusere mere på tro og andre til at benægte det
473 4, 3,45 | det, der for patristisk og middelalderlig tænkning
474 4, 3,45 | tænkning både teoretisk og praktisk var en indgroet
475 4, 3,45 | rationel viden adskilt fra tro og tiltænkt troens plads.~ ~
476 4, 3,46 | standpunkter er velkendt og meget fremtrædende især
477 4, 3,46 | ved at fjerne sig længere og længere væk fra den kristne
478 4, 3,46 | måder at forvandle troen og dens indhold, selv Jesu
479 4, 3,46 | indhold, selv Jesu døds og opstandelses mysterium,
480 4, 3,46 | projekter, som på det politiske og sociale plan førte til totalitære
481 4, 3,46 | noget andet end mennesket og menneskets liv i dets helhed
482 4, 3,46 | pseudo-guddommelig magt over naturen og endda over mennesket.~Som
483 4, 3,46 | en anledning til følelser og erfaringer, hvori det forbigående
484 4, 3,46 | forpligtelse, fordi alt er flydende og foreløbigt.~ ~
485 4, 3,47 | at være universel visdom og lærdom er den gradvist blevet
486 4, 3,47 | tiltrukket sig mere opmærksomhed og har fået filosofisk lærdom
487 4, 3,47 | lærdom til at synes mindre og mindre væsentlig. Disse
488 4, 3,47 | overvejelsen af sandhed og en søgen efter livets højeste
489 4, 3,47 | efter livets højeste mål og mening; men er i stedet
490 4, 3,47 | af sine hænders arbejde, og endnu mere af sin forstands
491 4, 3,47 | af sin forstands arbejde og sin viljes beslutninger.
492 4, 3,47 | beslutninger. Alt for hurtigt og tit på en helt uforudseelig
493 4, 3,47 | frembragt dem, men alt for ofte, og tit slet ikke til at forudse,
494 4, 3,47 | tilværelse i dens videste og mest universale dimension.
495 4, 3,47 | derfor i stadig større angst og frygter, at dets egne produkter -
496 4, 3,47 | fleste, men en del af dem, og netop tit dem, der indeholder
497 4, 3,47 | af menneskets genialitet og kreativitet, radikalt kan
498 4, 3,47 | søge efter selve sandheden og gjort det til deres eneste
499 4, 3,47 | udrustet til at kende sandheden og søge det absolutte.~ ~
500 4, 3,48 | voksende adskillelse mellem tro og filosofisk fornuft. Alligevel
1-500 | 501-1000 | 1001-1151 |