Chapter, Paragraph, Number

  1 Indl,  0,1   |        Både i Østen og Vesten kan vi spore en vej, som gennem
  2 Indl,  0,1   |          Det er de spørgsmål, som vi finder i Israels hellige
  3 Indl,  0,1   |           i Veda'en og Avesta'en; vi finder dem i Confucius'
  4 Indl,  0,2(1)|    Hominis skrev jeg: "Derfor har vi fået del i Kristi profetiske
  5 Indl,  0,2(1)|          af denne sendelse tjener vi sammen med ham den guddommelige
  6 Indl,  0,2   | definitive åbenbaring: "Endnu ser vi i et spejl, i en gåde, men
  7 Indl,  0,2   |            i en gåde, men da skal vi se ansigt til ansigt. Nu
  8 Indl,  0,4   |            I sådanne tilfælde har vi tydeligt nok at gøre med
  9 Indl,  0,5   |      åndelige arv. Det er, som om vi har opdaget en implicit
 10 Indl,  0,6   |        svigte i den tjeneste, som vi har fået betroet. Ved igen
 11 Indl,  0,6   |      bekræfte troens sandhed, kan vi både genoprette en ægte
 12 Indl,  0,6   |          vigtigere i en tid, hvor vi stilles over for den oplagte
 13 1,  0,9      |     hensyn til oprindelsen, fordi vi erkender den første ved
 14 1,  0,12     |        derfor den skueplads, hvor vi ser, hvad Gud gør for menneskeheden.
 15 1,  0,12     |          kommer til os i de ting, vi kender bedst og lettest
 16 1,  0,12     |      dagligdags ting, uden hvilke vi ikke kan forstå os selv.~
 17 1,  0,12     |         Søns menneskevordelse ser vi den vedvarende og definitive
 18 1,  1,13     |      givne.~På en vis måde vender vi så tilbage til åbenbaringens
 19 1,  1,13(15) |           den uskabte sandhed, er vi gennem tro forpligtede til
 20 1,  1,14     |    overvejelse på dette punkt har vi en af menneskehistoriens
 21 1,  1,15     |     frihed og sandhed komplet, og vi forstår den fulde betydning
 22 1,  1,15     |          hente det ned til os, så vi kan følge det?' Det er heller
 23 1,  1,15     |           forkynde det for os, så vi kan følge det?' Nej, ordet
 24 1,  1,15     |        slutning: den sandhed, som vi kommer til at kende ved
 25 2,  1,16     |    herlighed" (Sir 14,20-27).~Som vi ser, betragter den inspirerede
 26 2,  1,18     |                               18. Vi kan altså sige, at Israel
 27 2,  2,21     |       fornuftens grænser er nået. Vi konstaterer det, når for
 28 2,  2,22     |          Filosofisk udtrykt kunne vi sige, at denne vigtige paulinske
 29 2,  2,23     |           bundløse ocean. Her ser vi ikke kun grænsen mellem
 30 3,  1,24     |         mindes dette intenst, når vi i bønnen for dem, som ikke
 31 3,  1,26     |          livet en mening? Hvor er vi på vej hen? Ved første blik
 32 3,  1,26     |         over den kendsgerning, at vi lever, at vor død er uundgåelig.
 33 3,  1,26     |        kendsgerning er given, kan vi ikke lade være med at søge
 34 3,  1,26     |       efter et fuldstændigt svar. Vi har alle ønsket om og pligten
 35 3,  1,26     |     sandheden om vor egen skæbne. Vi ønsker at vide, om døden
 36 3,  1,27     |   almindelige menneske. Det svar, vi giver, vil afgøre, om vi
 37 3,  1,27     |          vi giver, vil afgøre, om vi mener eller ikke mener,
 38 3,  1,27     |          tilfredsstiller ikke. Om vi vil indrømme det eller ej,
 39 3,  2,29     |          ikke enhver sandhed, som vi når til, samme værdi. Men
 40 3,  2,30     |           På et andet plan finder vi filosofisk sandhed, der
 41 3,  2,30     |        bygger på filosofi, og som vi finder i de svar, som de
 42 3,  2,30     |        adfærd. På dette punkt kan vi stille spørgsmålet om forbindelsen
 43 3,  2,30     |          Jesus Kristus. Men inden vi tager fat på dette spørgsmål,
 44 3,  2,32     |          32. Ved at tro overgiver vi os til den viden, der er
 45 3,  2,32     |          de taler til os om, hvad vi inderst inde opfatter som
 46 3,  2,32     |         opfatter som den sandhed, vi har søgt så længe, aflægger
 47 3,  2,32     |           lægger stemme til, hvad vi allerede føler, og de bekendtgør,
 48 3,  2,32     |            og de bekendtgør, hvad vi gerne ville have styrken
 49 3,  2,33     |          Skridt for skridt nærmer vi os altså emnet. Det er menneskets
 50 3,  2,33     |          som må føre til, at det, vi oplever som ønske og længsel,
 51 3,  2,33(28) |          1983), 1-2: Insegnamenti VI, 2 (1983), 814-815.~ ~
 52 3,  2,35     |          spredte overvejelser, må vi nu mere direkte undersøge
 53 4,  1,36     |     tidens filosofiske retninger. Vi læser, at Paulus i Athen
 54 4,  1,36     |        for mytologiske elementer. Vi ved, at græsk religion,
 55 4,  1,37     |        kun alt for rammende, hvis vi anvender dem på forskellige
 56 4,  1,38     |       mere indlysende i dag, hvis vi tænker på kristendommens
 57 4,  1,38     |         den kan, for at opnå den. Vi kalder dem for filosoffer,
 58 4,  1,38(36) |                       Sammesteds, VI, 7, 55, 1-2: PG 9, 277.~ ~
 59 4,  1,40(38) |           Augustin, Confessiones, VI, 5, 7: CCL, 27, 77-78.~ ~
 60 4,  1,41     |        det absolutte.~Det er her, vi ser det originale i det,
 61 4,  2,43     |       forgænger, Guds tjener Paul VI, skrev i anledning af Doctor
 62 4,  2,44(52) |                              Paul VI, Apostolisk Skrivelse Lumen
 63 5,  1,50     |        foretage denne skelnen har vi biskopper den opgave at
 64 5,  1,50     |        vidner om sandheden", idet vi udfører en beskeden men
 65 5,  1,55     |                           55. Når vi tager et overblik over situationen
 66 5,  1,55     |       over situationen i dag, ser vi, at andre tiders problemer
 67 5,  1,55(72) |         dyd, ved hjælp af hvilken vi under guddommelig inspiration
 68 5,  1,56     |         mål, der er for beskedne. Vi har lært af historien i
 69 6,  1,66     |          til intellectus fidei må vi først tænke på, at den guddommelige
 70 6,  1,70     |          lyset af denne tekst kan vi bedre se, hvordan hedningerne
 71 6,  1,70     |         uforlignelig måde, ved at vi får del i hans mysterium.
 72 6,  1,70     |    tilkendegivelse i naturen, som vi har set tidligere i overvejelsen
 73 6,  1,71     |          erfaringer. Hvordan skal vi forklare disse kræfter?
 74 6,  1,71     |       drift mod fuldbyrdelse sig. Vi kan derfor sige, at kulturen
 75 6,  1,71     |     kultur. Fra tid til anden har vi derfor igen og igen i århundredernes
 76 6,  1,71     |            der taler? Hvordan kan vi så hver især høre det på
 77 6,  1,71     |           på vort eget modersmål? Vi partere, meder og elamitter,
 78 6,  1,71     |      partere, meder og elamitter, vi der bor i Mesopotamien,
 79 6,  1,71     |       Egypten og Kyrene i Libyen, vi tilflyttede romere, jøder
 80 6,  1,71     | proselytter, kretere og arabere - vi hører dem tale om Guds storværker
 81 6,  1,74     |   Bonaventura og Thomas af Aquin. Vi ser det samme frugtbare
 82 6,  1,75     |        var berørte af evangeliet. Vi ser her filosofiens velbegrundede
 83 6,  1,76     |           objektive elementer kan vi også anbringe behovet for
 84 6,  1,77     |         det autonomi-princip, som vi har refereret til, men det
 85 7,  1,80     |        hellige tekst. Det er dér, vi lærer, at det vi erfarer,
 86 7,  1,80     |          er dér, vi lærer, at det vi erfarer, ikke er absolut:
 87 7,  1,81     |        grad vokset så hastigt, så vi må se en voksende opdeling
 88 7,  1,81     |       data og kendsgerninger, som vi lever i, og som synes at
 89 7,  1,83     |  mennesker, i selve væren, i Gud. Vi står ved slutningen af dette
 90 7,  1,83     |          som det er uopsætteligt. Vi kan ikke begrænse os til
 91 7,  1,84     |       endnu mere indlysende, hvis vi betragter den almindelig
 92 7,  1,84     |         beskaffenhed. Hvordan kan vi undgå i en sådan sindstilstand
 93 7,  1,85     |          disposition. Netop fordi vi er rodfæstede i traditionen,
 94 7,  1,85     |     rodfæstede i traditionen, vil vi være i stand til i dag at
 95 7,  1,88     |           i miskredit, men nu ser vi den genoplivet i scientismens
 96 7,  1,90     |              90. De standpunkter, vi har undersøgt, fører igen
 97 7,  1,91     |           på forskellige områder. Vi behøver blot nævne logikken,
 98 7,  2,92     |       mere effektivt. Hvordan kan vi i denne forbindelse glemme
 99 7,  2,96     |    betydning ofte er ufuldkommen. Vi må altså håbe, at filosofien
100 Afsl,  0,103 |         evangelisering", som Paul VI foreslog som et af evangeliseringens
101 Afsl,  0,103 |      vigtigere og vigtigere, hvis vi overvejer de udfordringer,