Chapter, Paragraph, Number
1 Indl, 0,1 | der er genstand for vor viden, bliver en del af vort liv.
2 Indl, 0,3 | midler til at opnå en større viden om sandhed, for at deres
3 Indl, 0,4 | universelle elementer af viden, der gør det i stand til
4 Indl, 0,4 | fundamentale elementer af viden opstår ud fra den undren,
5 Indl, 0,4 | stadigt nye grænser for deres viden. Uden undren ville mennesker
6 Indl, 0,4 | den et systematisk hele af viden gennem den logiske sammenhæng
7 Indl, 0,5 | Skønt tider skifter og viden vokser, er det muligt at
8 Indl, 0,5 | eksisterer der en samling af viden, der må anses for at være
9 Indl, 0,5 | ureflekteret vis. Netop fordi denne viden til en vis grad deles af
10 1, 0,7 | sml. 2 Kor 4,1-2). Den viden, som Kirken tilbyder mennesket,
11 1, 0,7 | at gøre sig kendt; og den viden, som mennesket kan have
12 1, 0,8 | benægtede muligheden af enhver viden, som ikke var resultat af
13 1, 0,8 | fastslå, at der eksisterer en viden, som er særegen for tro,
14 1, 0,8 | tro, og som overgår den viden, som fører til den menneskelige
15 1, 0,8 | erkendelse af] Skaberen. Denne viden udtrykker en sandhed, der
16 1, 0,9 | anden art end filosofisk viden, som afhænger af sanse-opfattelse
17 1, 1,14 | skal forstås. Men denne viden peger bestandig tilbage
18 1, 1,14 | at udvide omfanget af sin viden, indtil den fornemmer, at
19 2, 1,16 | hvor dybt forbundne den viden, der skænkes ved troen,
20 2, 1,16 | skænkes ved troen, og den viden, der skænkes ved fornuften,
21 2, 1,16 | inspirerede forfatter ønsket om viden som karakteristisk for alle
22 2, 1,16 | mellem forskellige former for viden. Ikke desto mindre har den
23 2, 1,16 | karakteristiske bidrag til teorien om viden.~Hvad der er karakteristisk
24 2, 1,16 | enhed mellem fornuftens viden og troens viden. Verden
25 2, 1,16 | fornuftens viden og troens viden. Verden og alt, hvad der
26 2, 1,17 | Salme 139,17-18). Ønsket om viden er så stort, og det virker
27 2, 1,18 | af denne dybere form for viden forstod det udvalgte folk,
28 2, 1,18 | den anden stammer fra den viden, at en sådan vej ikke er
29 2, 1,18 | utilstrækkelig menneskets viden er, og netop, hvor langt
30 2, 1,19 | redskaber, kan føre til viden om Skaberen. Hvis det mislykkes
31 2, 1,20 | med begyndelsen til sand viden: "At frygte Herren er begyndelse
32 2, 2,21 | Det gamle Testamente er viden ikke et simpelt spørgsmål
33 2, 2,21 | instans kilden til den sande viden for det. Det var dette,
34 3, 2,32 | overgiver vi os til den viden, der er erhvervet af andre
35 3, 2,32 | På den ene side kan den viden, der er opnået gennem tro,
36 3, 2,32 | en ufuldkommen form for viden, som gradvis må udvikles
37 3, 2,32 | at erhverve en abstrakt viden om sandheden, men også i
38 3, 2,32 | Samtidig er imidlertid viden gennem tro knyttet til sandheden,
39 3, 2,33 | giver dem en sand og klar viden om Den treenige Gud. I Jesus
40 3, 2,34 | Tværtimod, de to former for viden fører til sandhed i hele
41 3, 2,35 | mellem de to former for viden.~ ~
42 4, 1,36 | pege både på den naturlige viden om Gud og på samvittighedens
43 4, 1,36 | 17). Da denne naturlige viden i de hedenske religioner
44 4, 1,36 | søgte at opnå en kritisk viden om, hvad de troede på, og
45 4, 1,37 | højere og esoterisk form for viden, forbeholdt de få, der var
46 4, 1,38 | alle ting, det vil sige viden om Guds Søn".36 For Clemens
47 4, 1,40 | få et ubesindigt løfte om viden med latterliggørelse af
48 4, 1,40 | blev også den stor enhed af viden, der byggede på Bibelens
49 4, 1,42 | griber efter en form for viden, der er mere og mere opflammet
50 4, 1,42 | overensstemmelse mellem troens viden og filosofiens viden er
51 4, 1,42 | troens viden og filosofiens viden er endnu engang bekræftet.
52 4, 2,44 | Til Thomas af Aquins store viden hører også hans erkendelse
53 4, 2,44 | gave og åbner vejen til en viden om guddommelige realiteter.
54 4, 2,44 | tætte forbindelse med tro og viden om det guddommelige. Denne
55 4, 3,45 | mellem de to former for viden mere og mere til en skæbnesvanger
56 4, 3,45 | indgroet enhed, som frembragte viden, der var i stand til at
57 4, 3,45 | der gik ind for rationel viden adskilt fra tro og tiltænkt
58 4, 3,47 | mange områder af menneskelig viden; faktisk er den på nogle
59 5, 1,52 | den naturlige fornuft en viden, som kun troens lys kan
60 5, 1,53 | åbenbaring og naturlig viden om Gud er. Koncilet begyndte
61 5, 1,53 | muligheden for en naturlig viden om Guds eksistens, alle
62 5, 1,53 | positive bidrag, som rationel viden kan og må yde til troens
63 5, 1,53 | kan og må yde til troens viden: "Selv om troen er fornuften
64 5, 1,55 | begrænsede områder af menneskelig viden eller dens strukturer.~Også
65 5, 1,55 | at erkende, at rationel viden og filosofisk samtale er
66 5, 2,62 | filosofisk og teologisk viden. Denne studieordning havde
67 6, 1 | Troens viden og den filosofiske fornufts
68 6, 1,66 | opstår som et ægte corpus af viden. Intellectus fidei udlægger
69 6, 1,66 | naturlig, konsekvent og rigtig viden om skabte realiteter - verden
70 6, 1,66 | klart at fremføre denne viden begrebsmæssigt og med argumenter.
71 6, 1,67 | hvordan der i lyset af den viden, der gives ved tro, dukker
72 6, 1,67 | for eksempel den naturlige viden om Gud, muligheden af at
73 6, 1,69 | andre former for menneskelig viden som historie og frem for
74 6, 1,69 | tillader en mere fuldstændig viden om det studerede emne; men
75 6, 1,71 | deres grænseløse ønske om viden. Dybt i enhver kultur viser
76 7, 1,81 | en voksende opdeling af viden i øjnene. Dette gør en søgen
77 7, 1,81 | for enheden af menneskelig viden og handling, og få dem til
78 7, 1,82 | var en sand og autentisk viden, det vil sige, som ikke
79 7, 1,82 | sandheden, til at nå til en viden, der kan nå den objektive
80 7, 1,82 | vedkende sig muligheden af en viden, der er objektiv sand, selv
81 7, 1,83 | visdoms-viden og analytisk viden, og specielt er det et krav
82 7, 1,83 | hvis den menneskelige viden var begrænset til sanseerfaringens
83 7, 1,85 | til en samlet og organisk viden. Dette er en af de opgaver,
84 7, 1,85 | kristne æra. Opspaltningen af viden med dens brudstykkeagtige
85 7, 1,85 | en rigtig indstilling til viden. Påberåbelsen af traditionen
86 7, 1,88 | gyldigheden af andre former for viden end de positive videnskaber,
87 7, 1,88 | teologisk, etisk og æstetisk viden til den rene fantasis område.
88 7, 1,91 | fremhæve, at vor arv af viden og visdom virkelig er blevet
89 7, 1,91 | følelsesmæssige dimensioner af viden og den eksistentielle metode
90 7, 2,97 | åbenbaringen som en ny kilde til viden, bekræftes dette perspektiv
91 7, 2,98 | anvende den universelle viden om det gode i en bestemt
92 7, 2,99 | de teologiske fag og den viden, der fås fra filosofiens
93 Afsl, 0,101| udvekslingen af deres respektive viden i rigt mål har bidraget
94 Afsl, 0,105| ved "læsning uden anger, viden uden gudsfrygt, forskning
95 Afsl, 0,106| giver en større og større viden om universet som helhed
|