Chapter, Paragraph, Number
1 Indl, 0,1 | selvbevidstheds horisont: jo mere mennesket kender virkeligheden og
2 Indl, 0,3 | der fødtes og næredes, da mennesket først stillede spørgsmål
3 Indl, 0,4 | højeste sandhed, forsøger mennesket at opnå de universelle elementer
4 1, 0,7 | viden, som Kirken tilbyder mennesket, har ikke sin oprindelse
5 1, 0,7 | bevæger sig fra Gud til mennesket for at bringe det til frelse.
6 1, 0,7 | kendt; og den viden, som mennesket kan have om Gud, udvikler
7 1, 0,12 | denne åbenbaring modtager mennesket den grundlæggende sandhed
8 1, 0,12 | uløselig gåde. Hvor skulle mennesket søge svar på dramatiske
9 1, 1,13 | Koncilet lærer os, at "mennesket skylder troslydighedmod
10 1, 1,13 | kærlighed åbenbarer Kristus... mennesket fuldt ud for mennesket selv,
11 1, 1,13 | mennesket fuldt ud for mennesket selv, og klarlægger dets
12 1, 1,15 | absolut sandhed opfordrer det mennesket til at være åbent for det
13 1, 1,15 | Gud tilbudte mulighed til mennesket om fuldt ud at kende den
14 1, 1,15 | til dig selv. Dybt inde i mennesket bor sandheden" (Noli foras
15 2, 1,16 | handlefrihed, men blot for at få mennesket til at forstå, at i disse
16 2, 1,17 | respektive verdener er Gud og mennesket anbragt i et enestående
17 2, 1,18 | fravige disse regler risikerer mennesket at tage fejl og ender som "
18 2, 1,18 | omkringliggende verden. Og når mennesket hævder, at "Gud er ikke
19 2, 1,19 | at tænke over naturen kan mennesket hæve sig til Gud: "for frem
20 2, 2,21 | omhyggelig observering af mennesket, af verden og af historien,
21 2, 2,22 | fortæller os, at Gud anbragte mennesket i Edens Have, i hvis midte "
22 2, 2,22 | Symbolet er tydeligt: mennesket var ikke af sig selv i stand
23 3, 1,24 | Der er derfor en vej, som mennesket kan vælge at tage, en vej,
24 3, 1,25 | den synlige skabning er mennesket den eneste skabning, der
25 3, 1,25 | indstillet vilje, sætter mennesket foden på vejen til lykke
26 3, 1,25 | niveauer, der transcenderer mennesket. Dette er en væsentlig betingelse
27 3, 1,26 | Sandheden fremstår for mennesket først som et spørgsmål:
28 3, 2,28 | Man kan derfor definere mennesket som den, der søger sandheden.~ ~
29 3, 2,29 | bekræfter, at principielt kan mennesket nå til sandheden.~ ~
30 3, 2,31 | skatte? Dette betyder, at mennesket - den der søger sandheden -
31 3, 2,32 | derimod søges, er sandheden om mennesket - hvad et menneske er, og
32 3, 2,32 | et menneske er, og hvad mennesket afslører af sit inderste.
33 3, 2,32 | trofaste given-sig-selv, at mennesket finder en fylde af vished
34 3, 2,33 | tænkningens egne evner er mennesket i stand til at møde og erkende
35 4, 1,42 | hvordan den samme visdom, som mennesket ikke kan vide noget eller
36 4, 3,46 | at sætte noget andet end mennesket og menneskets liv i dets
37 4, 3,46 | over naturen og endda over mennesket.~Som et resultat af rationalismens
38 4, 3,47 | indirekte konsekvenser mod mennesket selv. De er altså eller
39 4, 3,47 | eller kan blive rettet mod mennesket selv. Dette synes at udgøre
40 4, 3,47 | mest universale dimension. Mennesket lever derfor i stadig større
41 4, 3,47 | radikalt kan vende sig mod mennesket selv".53~I kølvandet på
42 5, 1,50 | filosofiske meninger - om Gud, mennesket, menneskelig frihed og etisk
43 5, 1,51 | fuldstændige forklaring på mennesket, på verden og på menneskets
44 5, 2,60 | beskæftiger sig med værdien af mennesket, der er skabt i Guds billede,
45 5, 2,60 | åbenbarer Kristus, den nye Adam, mennesket fuldt ud for mennesket selv,
46 5, 2,60 | mennesket fuldt ud for mennesket selv, og klarlægger dets
47 5, 2,60 | sammenhængende erkendelse af mennesket, verden og Gud. Heri skal
48 6, 1,64 | enhver del af verden; og mennesket er af naturen en filosof.
49 6, 1,66 | skabte realiteter - verden og mennesket selv - som også er genstanden
50 6, 1,66 | rummer således en filosofi om mennesket, verden og, mere radikalt,
51 6, 1,67(90) | efter de betingelser, hvori mennesket på sit eget initiativ stiller
52 7, 1,80 | tillader et syn på verden og mennesket, som har en usædvanlig filosofisk
53 7, 1,80 | der også en opfattelse af mennesket som imago Dei. Denne opfattelse
54 7, 1,80 | skabnings afhængighed af Gud - mennesket indbefattet - til dramatiske
55 7, 1,80 | tilbyder sit svar ved at lede mennesket til Jesus Kristus, Guds
56 7, 1,85 | bekræfte den overbevisning, at mennesket kan nå til en samlet og
57 7, 1,88 | med de grundproblemer, som mennesket som et animal rationale
58 7, 1,89 | et éndimensionalt syn på mennesket, et syn, der udelukker de
59 7, 1,90(106)| præget af hele sandheden om mennesket og om verden. I dag, efter
60 7, 1,90(106)| at være den, der bringer mennesket den frihed, der bygger på
61 7, 1,90(106)| og som den, der befrier mennesket fra alt, hvad der indskrænker,
62 7, 1,91 | uigenkaldeligt forbi, og mennesket må lære at leve inden for
63 7, 2,92(109)| der på rette måde indfører mennesket i det åbenbarede mysterium.'
64 7, 2,92(109)| resultatet af hans virken i mennesket. Helligånden må være menneskets
65 7, 2,95 | begrænset på andre måder, men mennesket kan stadigt udtrykke sandheder,
66 Afsl, 0,106 | uudslettelige kendetegn for mennesket. Videnskabsfolk er helt
67 Afsl, 0,107 | mere indgående at betragte mennesket, som Kristus frelste i sin
68 Afsl, 0,107 | sin kærligheds mysterium, mennesket som uophørlig søger efter
69 Afsl, 0,107 | den virkelige storhed, for mennesket, som kun kan tilfredsstilles
|