Chapter, Paragraph, Number

 1 1,  0,10     |           33,11; Joh 15,14-15), og han færdes iblandt dem (Bar
 2 1,  0,11     |            nu ved dagenes ende har han talt til os gennem sin Søn (
 3 1,  0,11     |          sin Søn (Hebr 1,1-2). For han sendte sin Søn, det evige
 4 1,  0,11     |     oplyser alle mennesker, for at han kunne bo blandt mennesker
 5 1,  1,13     |    åbenbarede Faderens ansigt, for han kom for at lære os om Guds
 6 1,  1,13     |         til troværdigheden af det, han åbenbarer. Ved tro giver
 7 1,  1,13     |         til stede og levende, idet han virker gennem sin Ånd; alligevel
 8 2,  1,16     |         den hellige forfatter, når han beskriver det vise menneske,
 9 2,  1,16     |            bruger sin indsigt, når han taler, gennemtænker visdommens
10 2,  1,16     |          teltpløkke i hendes mure. Han rejser sit telt lige ved
11 2,  1,16     |       herberget, hvor de gode bor. Han stiller sine børn under
12 2,  1,16     |            grene. Hos hende finder han beskyttelse mod varmen og
13 2,  1,17     |       stykke til denne mosaik, når han i en bøn siger: "Hvor er
14 2,  1,19     |       tanke til sin egen, erklærer han, at ved at tænke over naturen
15 2,  2,22     |       letfatteligt sprog, afslører han en dyb sandhed: gennem alt,
16 3,  1,24     |         fangede især hans blik, og han tog dette som et passende
17 3,  1,24     |      kerygma'et. "Athenere", sagde han, "Jeg ser, at I på alle
18 3,  1,24     |         ting og giver liv til alt. Han fortsætter derefter sin
19 3,  1,24     |      således: "Fra ét menneske har han skabt alle folk og ladet
20 3,  1,25     |        dette Augustin docerer, når han skriver: "Jeg har mødt mange,
21 3,  2,34     |             Ef 4,21; Kol 1,15-20). Han er det evige Ord, i hvem
22 3,  2,34     |            hvem alt blev skabt, og han er det menneskevordne Ord,
23 3,  2,34(29) |        eksekutor af Guds bud', som han skrev i sit brev til Pater
24 4,  1,37     |          som Paulus tænker på, når han advarer kolossenserne: "
25 4,  1,38     | skarpsindighed - var Justin. Skønt han efter sin omvendelse vedblev
26 4,  1,38     |         for græsk filosofi, gjorde han med styrke og klarhed gældende,
27 4,  1,38     |            og klarhed gældende, at han i kristendommen havde fundet "
28 4,  1,38     |          den sande filosofi",33 og han opfattede filosofien ligesom
29 4,  1,39     |       platonisk tænkning, begynder han at skabe en tidlig form
30 4,  1,40     |     skuffede ham alle. Det var, da han fandt sandheden i den kristne
31 4,  1,40     |    sandheden i den kristne tro, at han fik kraft til at gennemføre
32 4,  1,40     |     omvendelse, som de filosoffer, han havde kendt, ikke havde
33 4,  1,40     |         havde kunnet føre ham til. Han afslører selv sit motiv: "
34 4,  1,40     |        privilegeret plads, dadlede han dem, fordi de, skønt de
35 4,  1,40     |    vidunderligt hellige liv, kunne han også i sine værker indføje
36 4,  2,43     |        også på grund af den dialog han påtog sig med sin tids arabiske
37 4,  2,43     |            kommer fra Gud, hævdede han; derfor kan der ikke være
38 4,  2,43     |            Den treenige Gud. Skønt han gjorde meget ud af troens
39 4,  2,43     |       dimension i den; faktisk var han i stand til at lodde dens
40 4,  2,43     |    forudindtaget afvisning af den. Han er derfor indgået i kristen
41 4,  2,43     |          kernen i den løsning, som han med sin profetiske intuitions
42 4,  2,43     |      evangeliets radikalitet, idet han således undgik den unaturlige
43 4,  2,43     |       verden og dens værdier, mens han samtidig holdt fast ved
44 4,  2,44     |         sin kærlighed til sandhed. Han søgte sandheden, hvor end
45 4,  2,44     |         forstand".51 Med rette kan han kaldes for en "sandhedens
46 5,  1,54     |  eksistentialisme og historicisme. Han gjorde det klart, at disse
47 5,  1,54     |          uden for Kristi hjord".68 Han tilføjede imidlertid, at
48 5,  1,55(72) |     myndighed, Gud har i sig selv, han som åbenbarer dem, og som
49 5,  2,57     |        mellem tro og fornuft, idet han påviste, hvordan filosofisk
50 5,  2,57     |            skriver paven, "forener han dem i gensidige venskabsbånd,
51 5,  2,57     |       gensidige venskabsbånd, idet han indrømmer enhver af dem
52 6,  1,70     |        videregive den sandhed, som han havde åbenbaret, fik den
53 6,  1,70     |        Kristi blod kommet nær. For han er vor fred. Han gjorde
54 6,  1,70     |          nær. For han er vor fred. Han gjorde de to parter til
55 6,  1,70     |           sin legemlige død nedrev han den mur af fjendskab, som
56 6,  1,71     |         uforanderlige sandhed, som han åbenbarer i et folks historie
57 6,  1,78     |          menneskelig tænkning, for han kunne forsvare den radikale
58 7,  2,92     |          ved åbningen af Koncilet: Han sagde dengang: "På linie
59 7,  2,92(109)|       vidnesbyrd' om ham; nu siger han: 'Han skal vejlede jer til
60 7,  2,92(109)|             om ham; nu siger han: 'Han skal vejlede jer til hele
61 7,  2,93     |       Faderens højre hånd, hvorfra han vil sende sandhedens Ånd
62 Afsl,  0,105 |       tænker Bonaventuras ord, når han i indledningen til sin Itenarium