1-500 | 501-1000 | 1001-1026
Chapter, Paragraph, Number
1 Indl | menneskeånden hæver sig for at udforske sandheden; og Gud
2 Indl | menneskehjertet nedlagt et ønske om at kende sandheden - kort sagt
3 Indl | kende ham selv - således, at mennesker ved at kende og
4 Indl | således, at mennesker ved at kende og elske Gud også
5 Indl, 0,1 | ledet menneskeheden til at møde og beskæftige sig mere
6 Indl, 0,1 | eneståenhed, samtidigt med at spørgsmålet om tings og
7 Indl, 0,1 | norm for dem, der forsøger at ville skille sig ud fra
8 Indl, 0,1 | retning, som mennesker søger at give deres liv.~ ~
9 Indl, 0,2 | langs verdens stier for at forkynde, at Jesus Kristus
10 Indl, 0,2 | verdens stier for at forkynde, at Jesus Kristus er "vejen
11 Indl, 0,2 | 14,6). Det er dens pligt at tjene menneskeheden på forskellige
12 Indl, 0,2 | fælles anstrengelse for at nå til sandheden; 2 og på
13 Indl, 0,2(1) | guddommelige sandhed i Kirken. At have ansvar for en sådan
14 Indl, 0,2(1) | sådan sandhed betyder også at elske den og prøve på at
15 Indl, 0,2(1) | at elske den og prøve på at forstå den så nøjagtigt
16 Indl, 0,2(1) | nøjagtigt som muligt, for at den - i al sin frelsende
17 Indl, 0,2 | det troende fællesskab til at forkynde de overbevisninger,
18 Indl, 0,2 | om end med en følelse af, at enhver kendt sandhed kun
19 Indl, 0,3 | disposition en række midler til at opnå en større viden om
20 Indl, 0,3 | større viden om sandhed, for at deres liv må blive mere
21 Indl, 0,3 | er direkte interesseret i at stille spørgsmålet om livets
22 Indl, 0,3 | forskellige måder og faconer, at ønsket om sandhed er en
23 Indl, 0,3 | egenskab ved menneskets fornuft at spørge om, hvorfor ting
24 Indl, 0,3 | kulturel skat stræber mod at udtrykke sig og udvikles
25 Indl, 0,4 | ikke desto mindre sandt, at et enkelt udtryk gemmer
26 Indl, 0,4 | afklaring. Drevet af ønsket om at opdage tilværelsens højeste
27 Indl, 0,4 | sandhed, forsøger mennesket at opnå de universelle elementer
28 Indl, 0,4 | der gør det i stand til at forstå sig selv bedre og
29 Indl, 0,4 | mennesker forbavses ved at opdage, at de selv er en
30 Indl, 0,4 | forbavses ved at opdage, at de selv er en del af verden,
31 Indl, 0,4 | den rejse, der får dem til at opdage stadigt nye grænser
32 Indl, 0,4 | lidt blive ude af stand til at leve et liv, der er ægte
33 Indl, 0,4 | arbejde frembringer evnen til at spekulere, som er særegen
34 Indl, 0,4 | forstand, en stringent måde at tænke på, og samtidig frembringer
35 Indl, 0,4 | historien medført fristelsen til at identificere en enkelt strømning
36 Indl, 0,4 | tilfælde har vi tydeligt nok at gøre med et "filosofisk
37 Indl, 0,4 | hovmod", der forsøger på at fremstille sin egen delvise
38 Indl, 0,4 | filosofisk system, samtidig med at det altid skal respekteres
39 Indl, 0,5 | viden vokser, er det muligt at opdage en kerne af filosofisk
40 Indl, 0,5 | intelligent subjekt med evnen til at kende Gud, sandhed og godhed.
41 Indl, 0,5 | Disse er blandt tegnene på, at foruden forskellige filosofiske
42 Indl, 0,5 | viden, der må anses for at være en slags menneskehedens
43 Indl, 0,5 | filosofi, som er årsag til, at alle føler, at de ejer disse
44 Indl, 0,5 | årsag til, at alle føler, at de ejer disse principper,
45 Indl, 0,5 | fornuften engang er i stand til at opfatte og formulere de
46 Indl, 0,6 | for sin del ikke undlade at se den store værdi ikke
47 Indl, 0,6 | fralægge os denne opgave uden at svigte i den tjeneste, som
48 Indl, 0,6 | har fået betroet. Ved igen at bekræfte troens sandhed,
49 Indl, 0,6 | samtidige om deres evne til at forstå og udfordre filosofien
50 Indl, 0,6 | udfordre filosofien til at genfinde og udvikle sin
51 Indl, 0,6 | Der er endnu en grund til at jeg skriver disse overvejelser.
52 Indl, 0,6 | omstændigheder risikerer at blive fordrejet eller benægtet".4
53 Indl, 0,6 | rundskrivelse ønsker jeg at fortsætte med den overvejelse
54 Indl, 0,6 | med den overvejelse ved at koncentrere mig om temaet
55 Indl, 0,6 | For det kan ikke nægtes, at denne tid med hurtig og
56 Indl, 0,6 | afhænger af, med en følelse af, at de ikke har nogle velbegrundede
57 Indl, 0,6 | værdi, og muligheden for at opdage livets virkelige
58 Indl, 0,6 | i tvivl. Det er derfor, at mange mennesker snubler
59 Indl, 0,6 | til afgrundens rand uden at vide, hvor de er på vej
60 Indl, 0,6 | fordi de, hvis kald det er at udtrykke deres mening, ikke
61 Indl, 0,6 | hvad der gør livet værd at leve. Med sin bestandige
62 Indl, 0,6 | bestandige opfordring til at søge sandhed, har filosofien
63 Indl, 0,6 | filosofien det store ansvar for at forme tænkning og kultur,
64 Indl, 0,6 | stræbe beslutsomt efter at genvinde sit oprindelige
65 Indl, 0,6 | betragtet det som min pligt at give mig i lag med dette
66 Indl, 0,6 | med dette emne, således at menneskeheden på tærsklen
67 Indl, 0,6 | mod kan forpligte sig til at virkeliggøre den frelsesplan,
68 1, 0,7 | ligger bevidstheden om, at den er overbringer af et
69 1, 0,7 | besluttede i sin godhed og visdom at åbenbare sig selv og kundgøre
70 1, 0,7 | hemmelighed" (Ef 1,9), for at menneskene gennem Kristus,
71 1, 0,7 | fra Gud til mennesket for at bringe det til frelse. Som
72 1, 0,7 | kærlighedens kilde ønsker Gud at gøre sig kendt; og den viden,
73 1, 0,8 | Ved næsten bogstaveligt at gentage læren fra Det første
74 1, 0,8 | den ældgamle proces med at forstå tro ved at overveje
75 1, 0,8 | proces med at forstå tro ved at overveje åbenbaringen i
76 1, 0,8 | naturlige evner. Dette gjorde, at Koncilet var nødt til igen
77 1, 0,8 | til igen eftertrykkeligt at fastslå, at der eksisterer
78 1, 0,8 | eftertrykkeligt at fastslå, at der eksisterer en viden,
79 1, 0,8 | sig selv er i stand til at nå [erkendelse af] Skaberen.
80 1, 0,8 | bygger på netop det faktum, at Gud åbenbarer sig selv,
81 1, 0,8 | hverken bedrager eller ønsker at bedrage. 6~ ~
82 1, 0,9 | Vatikankoncil lærer altså, at den sandhed, der opnås ved
83 1, 0,10 | 10. Ved at betragte Jesus som åbenbarer
84 1, 0,10 | iblandt dem (Bar 3,38) for at indbyde dem til og tage
85 1, 0,11 | forpligtet til energisk at gentage, at "i kristendommen
86 1, 0,11 | til energisk at gentage, at "i kristendommen tilkommer
87 1, 0,11 | betydning".9 Det er i tiden, at hele skabelsens og frelsens
88 1, 0,11 | Guds Søns menneskevordelse, at vort liv allerede nu er
89 1, 0,11 | oplyser alle mennesker, for at han kunne bo blandt mennesker
90 1, 0,11 | de døde, og til sidst ved at udsende sandhedens Ånd,
91 1, 0,11 | vidnesbyrd, så det står fast, at Gud er med os for at udfri
92 1, 0,11 | fast, at Gud er med os for at udfri os fra dødens og syndens
93 1, 0,11 | til det sidste, således, at den åbenbarede sandheds
94 1, 0,11 | s lære, når det hævdes, at "gennem århundredernes forløb
95 1, 1,13 | ikke desto mindre erindres, at åbenbaring vedbliver med
96 1, 1,13 | åbenbaring vedbliver med at være fyldt med mysterium.
97 1, 1,13 | mysterium. Det er sandt, at Jesus med hele sit liv åbenbarede
98 1, 1,13 | ansigt, for han kom for at lære os om Guds hemmeligheder. 13
99 1, 1,13 | Alene troen gør det muligt at gennemtrænge mysteriet på
100 1, 1,13 | en måde, som tillader os at forstå det sammenhængende.~
101 1, 1,13 | sammenhængende.~Koncilet lærer os, at "mennesket skylder troslydighedmod
102 1, 1,13 | sandheder. Tro siges først at være et lydigt svar til
103 1, 1,13 | Gud. Dette forudsætter, at Gud erkendes i sin guddommelighed,
104 1, 1,13 | vidnesbyrd. Dette betyder, at de fuldt og helt anerkender
105 1, 1,13 | kommunikation får dem til at være åbne for den og til
106 1, 1,13 | være åbne for den og til at fatte dens dybe mening.
107 1, 1,13 | dybe mening. Det er derfor, at Kirken altid har betragtet
108 1, 1,13 | har betragtet den handling at betro sig selv til Gud som
109 1, 1,13 | gør personen i stand til at handle på en måde, der til
110 1, 1,13 | Det er ikke blot sådan, at frihed er en del af troens
111 1, 1,13 | udøvelse af sand frihed at nægte at være åben for selve
112 1, 1,13 | af sand frihed at nægte at være åben for selve den
113 1, 1,13 | troens handling; det er her, at frihed når troens vished
114 1, 1,13 | troens vished og vælger at leve i den sandhed.~For
115 1, 1,13 | leve i den sandhed.~For at hjælpe fornuften i dens
116 1, 1,13 | fornuften i dens bestræbelse for at forstå mysteriet, er der
117 1, 1,13 | præsenterer. De tjener til at lede eftersøgningen af sandhed
118 1, 1,13 | sandhed til nye dybder ved at gøre det muligt for fornuften
119 1, 1,13 | muligt for fornuften også at foretage selvstændige undersøgelser
120 1, 1,13 | selvstændige undersøgelser ved at benytte fornuftens egne
121 1, 1,13 | disse også fornuften til at se ud over deres status
122 1, 1,13 | deres status som tegn for at få fat på den dybere mening,
123 1, 1,13 | den ikke kan ignorere uden at ødelægge selve de tegn,
124 1, 1,13 | bekendtgjorte gør det muligt at fatte mysteriets dybder.
125 1, 1,13 | det; troen alene formår at give et oprigtigt hjerte
126 1, 1,13(15) | ovenfor refererer til, lærer, at troens lydighed kræver forstandens
127 1, 1,13(15) | gennem tro forpligtede til at overgive forstanden og viljen
128 1, 1,13 | for menneskers liv. "Ved at åbenbare mysteriet om Faderen
129 1, 1,13 | ophøjede kald"18, som er at få del i det guddommelige
130 1, 1,14 | uophørligt fornuften til at udvide omfanget af sin viden,
131 1, 1,14 | viden, indtil den fornemmer, at den har gjort alt, hvad
132 1, 1,14 | ladet nogen sten uvendt. Til at hjælpe os i denne overvejelse
133 1, 1,14 | syntes det undertiden, at jeg var lige ved at fatte
134 1, 1,14 | undertiden, at jeg var lige ved at fatte det, jeg søgte; til
135 1, 1,14 | sidst, fortvivlet over ikke at kunne finde det, ønskede
136 1, 1,14 | kunne finde det, ønskede at opgive at søge efter noget,
137 1, 1,14 | finde det, ønskede at opgive at søge efter noget, som var
138 1, 1,14 | efter noget, som var umuligt at finde. Jeg ønskede at skaffe
139 1, 1,14 | umuligt at finde. Jeg ønskede at skaffe mig af med den tanke,
140 1, 1,14 | af med den tanke, for ved at fylde mit sind, afledte
141 1, 1,15 | alle mennesker i stand til at tage imod deres eget livs "
142 1, 1,15 | opfordrer det mennesket til at være åbent for det transcendente,
143 1, 1,15 | transcendente, samtidig med, at det respekterer både dets
144 1, 1,15 | I skal lære sandheden at kende, og sandheden skal
145 1, 1,15 | mens det stræber efter at bane sig vej midt iblandt
146 1, 1,15 | til mennesket om fuldt ud at kende den grundlæggende
147 1, 1,15 | skabelsen. Til dem, der ønsker at kende sandheden, er der,
148 1, 1,15 | anliggender, givet muligheden for at tage deres liv i fuld og
149 1, 1,15 | harmonisk besiddelse, netop ved at følge sandhedens vej. Her
150 1, 1,15 | sandhed, som vi kommer til at kende ved åbenbaring, er
151 1, 1,15 | udfordrer tanken og ønsker at blive modtaget som et udtryk
152 2, 1,16 | i visdoms-litteraturen, at deres forbindelse udtrykkes
153 2, 1,16 | de læses fordomsfrit, er, at de ikke blot udtrykker Israels
154 2, 1,16 | ikke nogen tilfældighed, at den hellige forfatter, når
155 2, 1,16 | troende og ikke-troende, at nå kundskabens "dybe vand" (
156 2, 1,16 | Ordsp 20,5). Det er rigtigt, at det gamle Israel ikke nåede
157 2, 1,16 | verden, der er tilbøjelig til at skelne mellem forskellige
158 2, 1,16 | tekst, er den overbevisning, at der er en dyb og uløselig
159 2, 1,16 | fornuftens resurcer, men uden at troen nogensinde er fremmed
160 2, 1,16 | Troen griber ikke ind for at begrænse fornuftens autonomi
161 2, 1,16 | fornuftens autonomi eller for at reducere dens handlefrihed,
162 2, 1,16 | handlefrihed, men blot for at få mennesket til at forstå,
163 2, 1,16 | for at få mennesket til at forstå, at i disse begivenheder,
164 2, 1,16 | mennesket til at forstå, at i disse begivenheder, er
165 2, 1,16 | ikke forstås indgående uden at bekende troen på den Gud,
166 2, 1,16 | skærper det indre øje, ved at åbne forstanden til at opdage
167 2, 1,16 | ved at åbne forstanden til at opdage forsynets værker
168 2, 1,16 | Ordsp 16,9). Dette vil sige, at med fornuftens lys kan mennesker
169 2, 1,16 | tro ikke adskilles uden at formindske menneskers evne
170 2, 1,16 | formindske menneskers evne til at kende sig selv, verden og
171 2, 1,17 | udbryder: "Det er Guds ære at holde en sag skjult, det
172 2, 1,17 | skjult, det er kongens ære at udforske en sag" (Ordsp
173 2, 1,17 | ære: menneskets opgave er at udforske sandhed med dets
174 2, 1,17 | rækkevidde, idet det ved, at der findes et tilfredsstillende
175 2, 1,18 | 18. Vi kan altså sige, at Israel med dets tankevirksomhed
176 2, 1,18 | tankevirksomhed var i stand til at åbne den vej for fornuften,
177 2, 1,18 | det, de forgæves forsøgte at nå ved hjælp af fornuften.
178 2, 1,18 | forstod det udvalgte folk, at hvis fornuften skal være
179 2, 1,18 | Den første af disse er, at fornuften må indse, at menneskelig
180 2, 1,18 | at fornuften må indse, at menneskelig erfaring er
181 2, 1,18 | anden stammer fra den viden, at en sådan vej ikke er for
182 2, 1,18 | for den stolte, der mener, at alt er resultatet af personlig
183 2, 1,18 | fornuften må anerkende.~Ved at fravige disse regler risikerer
184 2, 1,18 | regler risikerer mennesket at tage fejl og ender som "
185 2, 1,18 | trussel mod livet. Tåben mener at vide mange ting, men er
186 2, 1,18 | faktisk ude af stand til at fæstne sit blik på de ting,
187 2, 1,18 | Og når mennesket hævder, at "Gud er ikke til" (Salme
188 2, 1,19 | filosofisk lærdom. Efter at have bekræftet, at mennesker
189 2, 1,19 | Efter at have bekræftet, at mennesker med deres forstand "
190 2, 1,19 | 7,17.19-20) - kort sagt, at de kan filosofere - tager
191 2, 1,19 | sin egen, erklærer han, at ved at tænke over naturen
192 2, 1,19 | egen, erklærer han, at ved at tænke over naturen kan mennesket
193 2, 1,19 | ophavsmand" (Visd 13,5). Dette er at opdage som et første skridt
194 2, 1,19 | mennesker med deres intelligens at erkende Gud som alle tings
195 2, 1,19 | fordi de mangler midler til at gøre dette, men fordi deres
196 2, 1,20 | værdsættes fornuften uden at blive overvurderet. Resultaterne
197 2, 1,20 | som den tillader fornuften at opnå nøjagtigt, hvad den
198 2, 1,20 | nøjagtigt, hvad den søger at vide, og placere det inden
199 2, 1,20 | Det er derfor med rette, at den hellige forfatter identificerer
200 2, 1,20 | begyndelsen til sand viden: "At frygte Herren er begyndelse
201 2, 2,21 | det måtte reagere på. Ved at overveje dette som sin situation
202 2, 2,21 | opdagede detbibelske menneske, at det kun kunne forstå sig
203 2, 2,21 | der tillod dets fornuft at træde ind i det uendelige
204 2, 2,21 | indtil da ikke havde vovet at håbe på, blev en mulighed.~
205 2, 2,21 | forfatter var opgaven med at søge efter sandheden ikke
206 2, 2,21 | kommer af anstrengelsen for at forstå Guds hemmelighedsfulde
207 2, 2,21 | sandheden, fordi de er visse på, at Gud har skabt dem som "forskere" (
208 2, 2,21 | hvis opgave det er ikke at lade nogen sten uvendt,
209 2, 2,21 | uvendt, skønt fristelsen til at tvivle altid eksisterer.
210 2, 2,21 | med altid og alle vegne at prøve på at nå alt, hvad
211 2, 2,21 | og alle vegne at prøve på at nå alt, hvad der er smukt,
212 2, 2,22 | hjælper Paulus os til bedre at påskønne den dybe indsigt
213 2, 2,22 | visdomlitteraturens overvejelse. Ved at udvikle et filosofisk argument
214 2, 2,22 | forstandens øjne" komme til at kende Gud. Igennem skabningerne
215 2, 2,22 | en evne, der næsten synes at overstige dens naturlige
216 2, 2,22 | sansernes oplysninger, men ved at drøfte de oplysninger, der
217 2, 2,22 | Filosofisk udtrykt kunne vi sige, at denne vigtige paulinske
218 2, 2,22 | oprindelige skabelses-plan, at fornuften uden vanskelighed
219 2, 2,22 | manden og kvinden valgte at anbringe sig i fuld og absolut
220 2, 2,22 | Mosebog, når den fortæller os, at Gud anbragte mennesket i
221 2, 2,22 | af sig selv i stand til at afgøre, hvad der var godt,
222 2, 2,22 | ondt, men var tvunget til at appellere til en højere
223 2, 2,22 | narrede vore stamforældre til at mene, at de selv var suveræne
224 2, 2,22 | stamforældre til at mene, at de selv var suveræne og
225 2, 2,22 | suveræne og autonome, og til at mene, at de kunne ignorere
226 2, 2,22 | autonome, og til at mene, at de kunne ignorere den kundskab,
227 2, 2,22 | skadede fornuften således, at fra da af ville dens vej
228 2, 2,22 | var menneskets evne til at kende sandheden beskadiget
229 2, 2,22 | ikke længere i stand til at se klart, fornuften blev
230 2, 2,23 | 23. Det er derfor, at den kristnes forhold til
231 2, 2,23 | ingen måde er i stand til at udtrykke denne visdom til
232 2, 2,23 | af forstandens forsøg på at konstruere en fyldestgørende
233 2, 2,23 | menneskelig argumentation til at mislykkes. Det virkelige
234 2, 2,23 | død på korset. Det er her, at ethvert forsøg på at reducere
235 2, 2,23 | her, at ethvert forsøg på at reducere Faderens frelsende
236 2, 2,23 | menneskelig logik er dømt til at mislykkes. "Hvor er de vise
237 2, 2,23 | til det, som Gud ønsker at udrette; det, der er brug
238 2, 2,23 | afgørende skridt hen mod at byde noget radikalt nyt
239 2, 2,23 | verden, udvalgte Gud for at gøre de vise til skamme...;
240 2, 2,23 | ingenting er, udvalgte Gud, for at gøre det, som er noget,
241 2, 2,23 | Menneskelig visdom nægter at se muligheden af sin styrke
242 2, 2,23 | dog tøver Paulus ikke med at hævde: "Når jeg er magtesløs,
243 2, 2,23 | og alligevel har Gud for at åbenbare sin frelsende plans
244 2, 2,23 | og en "forargelse". Ved at gøre brug af sin tids filosoffers
245 2, 2,23 | højdepunktet af sin lære, ved at udtrykke paradokset: "Gud
246 2, 2,23 | det, som er ingenting, for at gøre det, som er noget til
247 2, 2,23 | sml. 1 Kor 1,28). For at udtrykke kærlighedens uforskyldte
248 2, 2,23 | er Paulus ikke bange for at benytte filosoffernes mest
249 2, 2,23 | begrænsninger, som forsøger på at rumme den, og insisterer
250 2, 2,23 | er filosofien i stand til at opdage menneskets uophørlige
251 2, 2,23 | hjælp er den i stand til at acceptere korsets "dårskab"
252 2, 2,23 | der narrer sig selv til at tro, at de ejer sandheden,
253 2, 2,23 | narrer sig selv til at tro, at de ejer sandheden, skønt
254 3, 1,24 | passende udgangspunkt til at skabe et fælles grundlag
255 3, 1,24 | Athenere", sagde han, "Jeg ser, at I på alle måder er meget
256 3, 1,24 | Det, I således ærer, uden at kende det, det forkynder
257 3, 1,24 | for, hvor de skal bo - for at de skulle søge Gud, om de
258 3, 1,24 | længsel i alle mennesker, så at de bestandig søger dig og
259 3, 1,24 | som mennesket kan vælge at tage, en vej, der begynder
260 3, 1,24 | med menneskets evne til at hæve sig over, hvad der
261 3, 1,24 | tider har mennesker vist, at de kan give udtryk for dette
262 3, 1,25 | mennesker stræber efter at vide",23 og sandheden er
263 3, 1,25 | enhver af os er for selv at opdage, ud over slet og
264 3, 1,25 | ikke blot er i stand til at vide, men som ved, at det
265 3, 1,25 | til at vide, men som ved, at det ved, og derfor er interesseret
266 3, 1,25 | eller ej. Hvis de opdager, at det er urigtigt, afviser
267 3, 1,25 | mødt mange, der ønskede at bedrage, men ingen, der
268 3, 1,25 | men ingen, der ønskede at blive bedraget".24 Det hævdes
269 3, 1,25 | Det hævdes med rette, at mennesker er blevet voksne,
270 3, 1,25 | som skal præsteres. Ved at handle etisk i overensstemmelse
271 3, 1,25 | enkelt menneske har ret til at blive respekteret på sin
272 3, 1,25 | alvorlig etisk forpligtelse til at søge sandheden og holde
273 3, 1,25 | Det er derfor væsentligt, at de værdier, der vælges og
274 3, 1,25 | værdier kan lede mennesker til at realisere sig fuldstændigt,
275 3, 1,25 | realisere sig fuldstændigt, ved at tillade dem at være sande
276 3, 1,25 | fuldstændigt, ved at tillade dem at være sande imod deres natur.
277 3, 1,25 | værdier findes ikke ved at vende sig ind i sig selv,
278 3, 1,25 | ind i sig selv, men ved at åbne sig for at fatte sandheden
279 3, 1,25 | men ved at åbne sig for at fatte sandheden selv på
280 3, 1,25 | væsentlig betingelse for os for at blive os selv og vokse som
281 3, 1,26 | Det er ikke nødvendigt at vende sig til det absurdes
282 3, 1,26 | der findes i Jobs Bog for at tvivle på meningen med livet.
283 3, 1,26 | tilstrækkelig garanti for, at et så dramatisk spørgsmål
284 3, 1,26 | ud over den kendsgerning, at vi lever, at vor død er
285 3, 1,26 | kendsgerning, at vi lever, at vor død er uundgåelig. Da
286 3, 1,26 | kan vi ikke lade være med at søge efter et fuldstændigt
287 3, 1,26 | ønsket om og pligten til at kende sandheden om vor egen
288 3, 1,26 | vor egen skæbne. Vi ønsker at vide, om døden vil være
289 3, 1,26 | er eller ikke er muligt at håbe på et liv-efter-dette.
290 3, 1,26 | er ikke uden betydning, at Sokrates' død gav filosofien
291 3, 1,26 | Det er ikke tilfældigt, at ansigt til ansigt med døden
292 3, 1,27 | mener eller ikke mener, at det er muligt at nå til
293 3, 1,27 | mener, at det er muligt at nå til en universel og absolut
294 3, 1,27 | århundrederne har filosoffer forsøgt at opdage og give tydeligt
295 3, 1,27 | mennesker på forskellige måder at skabe deres egen "filosofi" -
296 3, 1,27 | alt dette, er ønsket om at nå til en sikker sandhed
297 3, 2,28 | hvor meget de end gør for at undgå den, vil sandheden
298 3, 2,29 | 29. Det er utænkeligt, at en søgen, der er så dybt
299 3, 2,29 | forgæves og unyttig. Evnen til at søge efter sandhed og stille
300 3, 2,29 | ville ikke engang begynde at søge efter noget, som de
301 3, 2,29 | rækkevidde. Kun følelsen af, at de kan nå til et svar, får
302 3, 2,29 | til et svar, får dem til at tage detførste skridt. Dette
303 3, 2,29 | deres intuition, begynder at søge efter den logiske og
304 3, 2,29 | begyndelsen af overbeviste om, at de vil finde et svar, og
305 3, 2,29 | de vil med rette sige, at de endnu ikke har fundet
306 3, 2,29 | menneskehjertet, så det at være tvunget til at ignorere
307 3, 2,29 | det at være tvunget til at ignorere den, ville bringe
308 3, 2,29 | til svarene. Én grund til, at sandheden af disse svar
309 3, 2,29 | svar er overbevisende, er, at der ikke er nogen væsentlig
310 3, 2,29 | opnåede resultater bekræfter, at principielt kan mennesket
311 3, 2,30 | Det kan være nyttigt nu at vende os kort til de forskellige
312 3, 2,30 | spørgsmål. 27~Det bør siges, at filosofiens sandheder ikke
313 3, 2,31 | Mennesker er ikke skabt til at leve alene. De fødes ind
314 3, 2,31 | personlig vækst og modenhed, at disse samme sandheder kan
315 3, 2,31 | efterforskningsproces. Det kan være, at efter denne overgangstid "
316 3, 2,31 | religions skatte? Dette betyder, at mennesket - den der søger
317 3, 2,32 | 32. Ved at tro overgiver vi os til
318 3, 2,32 | opnået gennem tro, synes at være en ufuldkommen form
319 3, 2,32 | i et menneskes evne til at vide, men også i den dybere
320 3, 2,32 | også i den dybere evne til at betro sig selv til andre,
321 3, 2,32 | sig selv til andre, til at indgå i en intim og varig
322 3, 2,32 | dem.~Det bør fremhæves, at de sandheder, der søges
323 3, 2,32 | består ikke simpelt hen i at erhverve en abstrakt viden
324 3, 2,32 | trofaste given-sig-selv, at mennesket finder en fylde
325 3, 2,32 | findes mange eksempler til at vise dette; men jeg tænker
326 3, 2,32 | tilværelsen. Martyrerne ved, at de i mødet med Jesus Kristus
327 3, 2,32 | kan nogen sinde få dem til at opgive den tro, som de har
328 3, 2,32 | Kristus. Det er derfor, at lige til denne dag fortsætter
329 3, 2,32 | martyrernes vidnesbyrd med at vække så stor interesse,
330 3, 2,32 | vække så stor interesse, at møde forståelse, at finde
331 3, 2,32 | interesse, at møde forståelse, at finde gehør og opfordre
332 3, 2,32 | omstændelige argumenter for at overbevise. Martyrerne vækker
333 3, 2,32 | gerne ville have styrken til at udtrykke.~ ~
334 3, 2,33 | Det er menneskets natur at søge sandheden. Denne søgen
335 3, 2,33 | beslutningstagende handlinger, at mennesker søger det sande
336 3, 2,33 | som kun kan nå sit mål ved at nå det absolutte. 28 Takket
337 3, 2,33 | er mennesket i stand til at møde og erkende en sandhed
338 3, 2,33 | Der er ingen tvivl om, at evnen til at betro sig selv
339 3, 2,33 | ingen tvivl om, at evnen til at betro sig selv og sit liv
340 3, 2,33 | menneske, og beslutningen om at gøre dette, er blandt de
341 3, 2,33 | handlinger.~Man må ikke glemme, at fornuften i al dens søgen
342 3, 2,33 | søgen også har behov for at blive støttet af tillidsfuld
343 3, 2,33 | filosoffer, som hævdede, at venskab var en af de vigtigste
344 3, 2,33 | sagt herom, fremgår det, at mennesker er på en opdagelsesrejse,
345 3, 2,33 | den konkrete mulighed for at nå det mål, de søger. Idet
346 3, 2,33 | der gør dem i stand til at tage del i Kristi mysterium,
347 3, 2,33 | opfordring, som må føre til, at det, vi oplever som ønske
348 3, 2,33(28) | menneskehedens profetiske stemme - at stille det alvorlige spørgsmål,
349 3, 2,33(28) | absolutte nødvendighed af at finde en begrundelse for
350 3, 2,33(28) | intelligens og vilje til frit at søge efter en løsning, der
351 3, 2,34 | denne enhed ubestridelig ved at vise, at skabelsens Gud
352 3, 2,34 | ubestridelig ved at vise, at skabelsens Gud også er frelseshistoriens
353 3, 2,34(29) | erklærede udtrykkeligt, at de to sandheder, troens
354 3, 2,34(29) | dybder, stimulerede ham ved at foregribe og assistere hans
355 3, 2,34 | menneskelig fornuft søger "uden at kende det" (ApG 17,23),
356 3, 2,35 | som tillader os korrekt at bestemme forholdet mellem
357 3, 2,35 | referencepunkter i forsøget på at tilvejebringe den rigtige
358 4, 1,36 | Apostlenes Gerninger vidner om, at den kristne forkyndelse
359 4, 1,36 | filosofiske retninger. Vi læser, at Paulus i Athen diskuterede
360 4, 1,36 | deres tale ikke nøjes med at henvise til "Moses og profeterne".
361 4, 1,36 | Paulus det klogere i sin tale at knytte til filosoffernes
362 4, 1,36 | filosofis vigtigste opgaver var at rense menneskelige forestillinger
363 4, 1,36 | mytologiske elementer. Vi ved, at græsk religion, ligesom
364 4, 1,36 | Menneskelige forsøg på at forstå gudernes oprindelse
365 4, 1,36 | teogonierne vedbliver med at være det første vidnesbyrd
366 4, 1,36 | filosofiens fædres opgave at bringe forbindelsen mellem
367 4, 1,36 | udvidede deres opfattelse til at indbefatte universelle principper,
368 4, 1,36 | gamle myter, men ønskede at give et rationelt grundlag
369 4, 1,36 | krav. Denne udvikling søgte at opnå en kritisk viden om,
370 4, 1,36 | Det var på dette grundlag, at kirkefædrene kom i frugtbar
371 4, 1,36 | der gav nye metoder til at forkynde og forstå Jesu
372 4, 1,37 | ét eksempel. Det var let at forveksle filosofi - forstået
373 4, 1,37 | kolossenserne: "Se til, at ingen fanger jer med filosofi
374 4, 1,37 | kulturelt perspektiv, som søgte at underordne åbenbaringens
375 4, 1,38 | ligetil eller umiddelbar. At dyrke filosofi og at besøge
376 4, 1,38 | umiddelbar. At dyrke filosofi og at besøge filosofiske skoler
377 4, 1,38 | forekom de første kristne at skabe mere forvirring end
378 4, 1,38 | skabe mere forvirring end at være en chance. For dem
379 4, 1,38 | hjertets omvendelse og til at bede om at blive døbt. Men
380 4, 1,38 | omvendelse og til at bede om at blive døbt. Men det betyder
381 4, 1,38 | døbt. Men det betyder ikke, at de ignorerede opgaven med
382 4, 1,38 | de ignorerede opgaven med at uddybe forståelsen af troen
383 4, 1,38 | Tværtimod. Det er derfor, at Celsus' kritik - at kristne
384 4, 1,38 | derfor, at Celsus' kritik - at kristne var "uvidende og
385 4, 1,38 | manglende interesse til at begynde med må forklares
386 4, 1,38 | om meningen med livet, så at fordybe sig i filosofferne
387 4, 1,38 | filosofferne syntes dem at være noget fjerntliggende
388 4, 1,38 | bekræftelsen af alles ret til at have adgang til sandheden.
389 4, 1,38 | adgang til sandheden. Ved at nedrive racemæssige, sociale
390 4, 1,38 | sin omvendelse vedblev med at nære respekt for græsk filosofi,
391 4, 1,38 | styrke og klarhed gældende, at han i kristendommen havde
392 4, 1,38 | gør alt, hvad den kan, for at opnå den. Vi kalder dem
393 4, 1,38 | bestemt til først og fremmest at støtte og fuldstændiggøre
394 4, 1,38 | Dens opgave er snarere at forsvare troen. "Frelserens
395 4, 1,38 | ikke sandheden, men ved at gøre sofisteriets angreb
396 4, 1,38 | angreb magtesløse og ved at afvæbne dem, der svigter
397 4, 1,39 | tydeligt ud fra historien, at kristne tænkere beholdt
398 4, 1,39 | bestemt fremtrædende. For at imødegå de angreb, der blev
399 4, 1,39 | af Platons filosofi for at skitsere sine argumenter
400 4, 1,39 | formulere sine svar. Ved at overtage mange elementer
401 4, 1,39 | platonisk tænkning, begynder han at skabe en tidlig form af
402 4, 1,39 | en helt ny betydning ved at betegne den overvejelse,
403 4, 1,39 | foretages af den troende for at udtrykke den sande lære
404 4, 1,39 | den sande lære om Gud. For at udviklede sig benyttede
405 4, 1,39 | men sørgede samtidigt for at adskille sig klart fra den.
406 4, 1,39 | platonisk tænkning, efter at den først var antaget af
407 4, 1,40 | 40. I dette arbejde med at kristne platonisk og neoplatonisk
408 4, 1,40 | sandheden i den kristne tro, at han fik kraft til at gennemføre
409 4, 1,40 | tro, at han fik kraft til at gennemføre den radikale
410 4, 1,40 | måde vildledende af Kirken at få pålagt at tro det, som
411 4, 1,40 | vildledende af Kirken at få pålagt at tro det, som ikke kunne
412 4, 1,40 | snarere end fra manikæerne at få et ubesindigt løfte om
413 4, 1,40 | så bagefter få ordre til at tro mange eventyrlige og
414 4, 1,40 | der umuligt kunne vise sig at være sande".38 Skønt Augustin
415 4, 1,40 | lykkedes for biskoppen af Hippo at skabe den første store syntese
416 4, 1,40 | filosofi og teologi ved at forene både græske og latinske
417 4, 1,40 | en række emner, som ved at øse af erfaring var et præludium
418 4, 1,41 | forskellige. Dette betyder ikke, at de identificerede indholdet
419 4, 1,41 | indhold, var de i stand til at nå de dybeste former for
420 4, 1,41 | minimaliserende og misforstået at begrænse deres arbejde til
421 4, 1,41 | Faktisk lykkedes det dem at få frem alt, hvad der forblev
422 4, 1,41 | bemærket, var det deres opgave at vise, hvordan fornuften,
423 4, 1,41 | kirkefædrene ikke bange for at erkende hvilke elementer
424 4, 1,42 | opfordres nemlig ikke til at fælde dom over troens indhold,
425 4, 1,42 | er derimod dens funktion at finde mening, at opdage
426 4, 1,42 | funktion at finde mening, at opdage forklaringer, som
427 4, 1,42 | muligt for alle og enhver at nå til en vis forståelse
428 4, 1,42 | understreger den kendsgerning, at forstanden må søge det,
429 4, 1,42 | elsker, jo mere ønsker den at vide. Enhver, som lever
430 4, 1,42 | hvad man ved, samtidigt med at man må indrømme, at man
431 4, 1,42 | med at man må indrømme, at man endnu ikke har opnået,
432 4, 1,42 | ønsker. "Jeg blev skabt til at se dig; og jeg mangler endnu
433 4, 1,42 | dig; og jeg mangler endnu at nå det, som jeg blev skabt
434 4, 1,42 | derfor fornuften til altid at gå videre; det er faktisk,
435 4, 1,42 | fornuften er overvældet af at se, at den altid kan gå
436 4, 1,42 | er overvældet af at se, at den altid kan gå ud over,
437 4, 1,42 | imidlertid på dette punkt, at fornuften kan lære, hvor
438 4, 1,42 | hen til sidst. "Jeg tror, at alle, der opdager noget
439 4, 1,42 | kan gennemskue dets måde at være på... Men er der noget
440 4, 1,42 | tænkning har sluttet rationelt, at man ikke kan fatte (rationabiliter
441 4, 1,42 | bekræftet. Troen kræver, at dens objekt forstås ved
442 4, 1,42 | søgen erkender fornuften, at den ikke kan klare sig uden
443 4, 2,43 | Thomas sig især fortjent ved at give hæderspladsen til den
444 4, 2,43 | radikalt erkendte Thomas, at naturen, filosofiens rette
445 4, 2,43 | den nødvendige styrke til at nå frem til kundskaben om
446 4, 2,43 | faktisk var han i stand til at lodde dens dybder og forklare
447 4, 2,43 | ophævet eller forringet ved at godkende troens indhold,
448 4, 2,43 | valg. 46~Det er derfor, at Kirken med rette konstant
449 4, 2,43 | mønster for den rette måde at drive teologi på. I denne
450 4, 2,43 | mod, en åndens frihed til at møde nye problemer og den
451 4, 2,43 | hverken tillader kristendommen at blive besmittet af verdslig
452 4, 2,43 | unaturlige tilbøjelighed til at fornægte verden og dens
453 4, 2,44 | var Thomas ivrig efter at vise visdommens primat,
454 4, 2,44 | Hans teologi tillader os at forstå, hvad der er karakteristisk
455 4, 2,44 | visdommens gave gør det muligt at fungere i overensstemmelse
456 4, 2,44 | ikke Doctor Angelicus til at glemme to andre komplementære
457 4, 2,44 | mysterium.~Dybt overbevist om, at "uanset, hvem der taler
458 4, 2,44 | filosofi om "hvad der synes at være", men en filosofi om "
459 4, 3,45 | filosofi, var de de første til at anerkende den autonomi,
460 4, 3,45 | opfattelse begyndte nogle at give udtryk for en almindelig
461 4, 3,45 | mistillid, der fik nogle til at fokusere mere på tro og
462 4, 3,45 | mere på tro og andre til at benægte det fornuftige i
463 4, 3,45 | viden, der var i stand til at nå de højeste former for
464 4, 3,46 | ikke nogen overdrivelse at fastslå, at udviklingen
465 4, 3,46 | overdrivelse at fastslå, at udviklingen af en stor del
466 4, 3,46 | filosofi har fundet sted ved at fjerne sig længere og længere
467 4, 3,46 | åbenbaring i en sådan grad, at den har bragt sig klart
468 4, 3,46 | forsøgte på forskellige måder at forvandle troen og dens
469 4, 3,46 | rationalitet. De tøvede ikke med at fremstille sig selv som
470 4, 3,46 | etisk syn. Heraf følger, at visse forskere, fordi de
471 4, 3,46 | referencepunkt, risikerer at sætte noget andet end mennesket
472 4, 3,46 | teknologiske fremskridts chancer, at bøje sig ikke blot for en
473 4, 3,46 | Dens tilhængere hævder, at søgen er et mål i sig selv
474 4, 3,46 | mulighed for nogensinde at nå sandhedens mål. I den
475 4, 3,46 | mentalitet, som hævder, at man ikke længere skal påtage
476 4, 3,47 | 47. Det må også huskes, at selve filosofiens rolle
477 4, 3,47 | den moderne kultur. Fra at være universel visdom og
478 4, 3,47 | fået filosofisk lærdom til at synes mindre og mindre væsentlig.
479 4, 3,47 | instrumental fornuft" rettet mod at fremme utilitaristiske formål
480 4, 3,47 | fremhævede jeg faren ved at gøre en sådan fremgangsmåde
481 4, 3,47 | moderne menneske synes altid at være truet af det, det selv
482 4, 3,47 | fremmedgørelse' i den forstand, at de simpelt hen berøves den
483 4, 3,47 | ofte, og tit slet ikke til at forudse, vender disse resultater
484 4, 3,47 | mennesket selv. Dette synes at udgøre det vigtigste kapitel
485 4, 3,47 | større angst og frygter, at dets egne produkter - ikke
486 4, 3,47 | nogle filosoffer opgivet at søge efter selve sandheden
487 4, 3,47 | det til deres eneste mål at opnå en subjektiv vished
488 4, 3,47 | længere er udrustet til at kende sandheden og søge
489 4, 3,48 | en nøjere undersøgelse, at selv i den filosofiske tænken
490 4, 3,48 | hos dem, der hjalp til med at fjerne tro og fornuft mere
491 4, 3,48 | blive en appel til dem om at søge den sande mening med
492 4, 3,48 | Men dette betyder ikke, at den nuværende forbindelse
493 4, 3,48 | udsætter den for risikoen for at miste blikket for sit afgørende
494 4, 3,48 | risikerer således ikke længere at være et universelt tilbud.
495 4, 3,48 | tilbud. Det er en illusion at mene, at tro, knyttet til
496 4, 3,48 | er en illusion at mene, at tro, knyttet til svage fornuftslutninger,
497 4, 3,48 | troen risikerer alvorligt at visne hen til myte og overtro.
498 4, 3,48 | en voksen tro, ikke til at vende sit blik mod tilværelsens
499 4, 3,48 | tror ikke unødvendigt - om at tro og filosofi generhverver
500 4, 3,48 | enhed, som tillader dem at være i harmoni med deres
1-500 | 501-1000 | 1001-1026 |