Chapter, Paragraph, Number

 1 Indl,  0,3  |            filosofi "kærlighed til visdom". Filosofien, der fødtes
 2 Indl,  0,3  |          egen medfødte og skabende visdom, der som en sand kulturel
 3 1,  0,7     |         besluttede i sin godhed og visdom at åbenbare sig selv og
 4 2,  1,16    |           mand, der lægger vægt på visdom og bruger sin indsigt, når
 5 2,  2       |                                Køb visdom, køb indsigt" (Ordsp 4,5)~
 6 2,  2,23    | modsætningen mellem "denne verdens visdom" og Guds visdom, åbenbaret
 7 2,  2,23    |            verdens visdom" og Guds visdom, åbenbaret i Jesus Kristus.
 8 2,  2,23    |           Dybden af den åbenbarede visdom sprænger kredsen af vore
 9 2,  2,23    |        stand til at udtrykke denne visdom til fulde.~Begyndelsen af
10 2,  2,23    |         Har Gud ikke gjort verdens visdom til dårskab? (1 Kor 1,20),
11 2,  2,23    |          eftertrykkeligt. De vises visdom er ikke længere nok til
12 2,  2,23    |          Kor 1,27-28). Menneskelig visdom nægter at se muligheden
13 2,  2,23    |         søger. Det er ikke ordenes visdom, men Visdommens Ord, der
14 2,  2,23    |       sandhed og frelse.~ ~Korsets visdom frigør sig derfor fra alle
15 2,  2,23    |          den giver efter for denne visdom! Af sig selv er filosofien
16 4,  1,37    |              forstået som praktisk visdom og en undervisning for livet -
17 4,  1,38    |         længes inderligt efter den visdom, som består af sjæls og
18 4,  1,38    |          velvilligt stemt over for visdom og gør alt, hvad den kan,
19 4,  1,38    |         filosoffer, som elsker den visdom, der er skaber af og herre
20 4,  1,38    |          for den er Guds styrke og visdom. Med sit bidrag styrker
21 4,  1,42    |        esse), hvordan overnaturlig visdom forstår sig på sin egne
22 4,  1,42    |        forklare, hvordan den samme visdom, som mennesket ikke kan
23 4,  2,44    |          hvorved lærdom modner til visdom. Fra de første sider i sin
24 4,  2,44    |          der er karakteristisk for visdom i dens tætte forbindelse
25 4,  2,44    |            det guddommelige. Denne visdom erfares ved hjælp af connaturalitet;
26 4,  2,44    |          troens egen sandhed: "Den visdom, der nævnes blandt Helligåndens
27 4,  2,44    |       gaver, er forskellig fra den visdom, der findes blandt de intellektuelle
28 4,  2,44    |  intellektuelle dyder. Denne anden visdom opnås ved studium, men den
29 4,  2,44    |        fortrin, der tildeles denne visdom, ikke Doctor Angelicus til
30 4,  2,44    |           komplementære former for visdom - filosofisk visdom, der
31 4,  2,44    |            for visdom - filosofisk visdom, der bygger på forstandens
32 4,  2,44    |     forstandens evne, og teologisk visdom, der bygger på åbenbaring,
33 4,  3,47    |      kultur. Fra at være universel visdom og lærdom er den gradvist
34 5,  2,61    |          række udtryk for folkelig visdom for dagen; og dette udgør
35 6,  1,69    |       interessere sig mere for den visdom, der findes i folkeslagenes
36 7,  1,85    |            hjælp af sin autentiske visdom kan overskride rummets og
37 7,  1,91    |             at vor arv af viden og visdom virkelig er blevet beriget
38 Afsl,  0,102|         filosofi, der også er sand visdom, vil mennesker i vore dage
39 Afsl,  0,105|            teologisk og filosofisk visdom er en af den kristne traditions
40 Afsl,  0,105|            nåde, tænkning uden den visdom, der er inspireret af Gud".128~
41 Afsl,  0,106|       genfinde rækken af autentisk visdom og sandhed - metafysisk
42 Afsl,  0,108|        deres liv til at søge efter visdom. Måtte deres vej ind i visdommen,