1-500 | 501-848
Chapter, Paragraph, Number
1 Indl | jer mine bedste ønsker og den apostoliske velsignelse!~ ~
2 Indl | og elske Gud også når til den fulde sandhed om dem selv (
3 Indl, 0,1 | har udviklet sig inden for den personlige selvbevidstheds
4 Indl, 0,1 | deres fælles oprindelse i den søgen efter mening, som
5 Indl, 0,1 | spørgsmål, afgørende for den retning, som mennesker søger
6 Indl, 0,2 | opdagelsesrejse, og det bør den heller aldrig være. Lige
7 Indl, 0,2 | Lige fra det øjeblik, hvor den gennem påskemysteriet modtog
8 Indl, 0,2 | gennem påskemysteriet modtog den sidste og endelige sandhed
9 Indl, 0,2 | men én af dem pålægger den et ansvar af en ganske særlig
10 Indl, 0,2 | Denne sendelse gør på den ene side det troende fællesskab
11 Indl, 0,2(1) | tjener vi sammen med ham den guddommelige sandhed i Kirken.
12 Indl, 0,2(1) | sandhed betyder også at elske den og prøve på at forstå den
13 Indl, 0,2(1) | den og prøve på at forstå den så nøjagtigt som muligt,
14 Indl, 0,2(1) | nøjagtigt som muligt, for at den - i al sin frelsende magt,
15 Indl, 0,2 | nå til sandheden; 2 og på den anden side forpligter den
16 Indl, 0,2 | den anden side forpligter den det troende fællesskab til
17 Indl, 0,2 | kun er et skridt hen imod den fulde sandhed, som vil vise
18 Indl, 0,2(2) | Det Andet Vatikankoncil, Den pastorale konstitution om
19 Indl, 0,2(2) | konstitution om Kirken i den moderne verden Gaudium et
20 Indl, 0,3 | kulturer bør ikke tilsløre den indflydelse, den også har
21 Indl, 0,3 | tilsløre den indflydelse, den også har haft på de måder,
22 Indl, 0,3 | filosofiske. Et eksempel herpå er den grundlæggende form for filosofisk
23 Indl, 0,3 | erfaring, der tydeligt ses den dag i dag i de meninger,
24 Indl, 0,4 | elementer af viden opstår ud fra den undren, der er vakt i dem
25 Indl, 0,4 | skæbne. Her begynder så den rejse, der får dem til at
26 Indl, 0,4 | spekulere, som er særegen for den menneskelige forstand, en
27 Indl, 0,4 | og samtidig frembringer den et systematisk hele af viden
28 Indl, 0,4 | systematisk hele af viden gennem den logiske sammenhæng af de
29 Indl, 0,4 | erklæringer, der er foretaget, og den organiske enhed af deres
30 Indl, 0,4 | ufuldkomne udlægning som den fuldstændige opfattelse
31 Indl, 0,5 | grad deles af alle, burde den tjene som en slags referencepunkt
32 Indl, 0,5 | for tilværelsen, hvorfra den korrekt drager konklusioner,
33 Indl, 0,5 | etisk, så kan det kaldes for den rette fornuft, eller som
34 Indl, 0,6 | sin del ikke undlade at se den store værdi ikke fralægge
35 Indl, 0,6 | opgave uden at svigte i den tjeneste, som vi har fået
36 Indl, 0,6 | fundamentale sandheder i den katolske lære, som i de
37 Indl, 0,6 | fordrejet eller benægtet".4 I den her foreliggende rundskrivelse
38 Indl, 0,6 | ønsker jeg at fortsætte med den overvejelse ved at koncentrere
39 Indl, 0,6 | fremtiden tilhører, og som den afhænger af, med en følelse
40 Indl, 0,6 | hvor vi stilles over for den oplagte utilstrækkelighed
41 Indl, 0,6 | tænkning og kultur, og nu må den stræbe beslutsomt efter
42 Indl, 0,6 | menneskeheden på tærsklen til den kristne tidsalders tredje
43 Indl, 0,6 | af, hvilke hjælpekilder, den er blevet udstyret med,
44 Indl, 0,6 | sig til at virkeliggøre den frelsesplan, som dens historie
45 1, 0,7 | ligger bevidstheden om, at den er overbringer af et budskab,
46 1, 0,7 | selv (sml. 2 Kor 4,1-2). Den viden, som Kirken tilbyder
47 1, 0,7 | være, men i Guds ord, som den har modtaget i tro (sml.
48 1, 0,7 | Faderen og således del i den guddommelige natur".5 Dette
49 1, 0,7 | Gud at gøre sig kendt; og den viden, som mennesket kan
50 1, 0,7 | fuldkommenhed alt, hvad den menneskelige forstand kan
51 1, 0,8 | konstitution Dei Verbum den ældgamle proces med at forstå
52 1, 0,8 | åbenbaringen i lyset af Den hellige Skrift og hele den
53 1, 0,8 | Den hellige Skrift og hele den patristiske traditions lære.
54 1, 0,8 | koncilsfædrene fremhævet den overnaturlige beskaffenhed
55 1, 0,8 | for tro, og som overgår den viden, som fører til den
56 1, 0,8 | den viden, som fører til den menneskelige fornuft, selv
57 1, 0,8(6) | Sml. Den dogmatiske konstitution
58 1, 0,8(6) | dogmatiske konstitution om den katolske tro Dei Filius,
59 1, 0,9 | Vatikankoncil lærer altså, at den sandhed, der opnås ved filosofi,
60 1, 0,9 | oprindelsen, fordi vi erkender den første ved naturlig fornuft,
61 1, 0,9 | første ved naturlig fornuft, den anden ved guddommelig tro.
62 1, 0,9 | ved siden af de ting, som den naturlige fornuft kan nå
63 1, 0,9 | naturvidenskaber virker inden for den naturlige fornufts orden,
64 1, 0,9(7) | Det Andet Vatikankoncil, Den pastorale konstitution om
65 1, 0,9(7) | konstitution om Kirken i den moderne verden Gaudium et
66 1, 0,10 | I denne åbenbaring taler den usynlige Gud (sml. Kol 1,
67 1, 0,10 | manifesterer og bekræfter den lære og den virkelighed,
68 1, 0,10 | og bekræfter den lære og den virkelighed, som ordene
69 1, 0,10 | ordene forkynder og bringer den hemmelighed frem i lyset,
70 1, 0,10 | gerningerne bærer i sig. Den inderste sandhed, som dermed
71 1, 0,11 | indlejret i tid og historie; og den blev bekendtgjort én gang
72 1, 0,11 | ham (sml. Joh 5,36; 17,4). Den, der ser ham, har også set
73 1, 0,11 | åbenbaringen og bekræfter den ved det guddommelige vidnesbyrd,
74 1, 0,11 | det sidste, således, at den åbenbarede sandheds indhold
75 1, 0,11 | bestandig frem mod fylden af den guddommelige sandhed, indtil
76 1, 0,11 | Guds ord bliver opfyldt i den".11~ ~
77 1, 0,12 | Historien bliver derfor den skueplads, hvor vi ser,
78 1, 0,12 | menneskevordelse ser vi den vedvarende og definitive
79 1, 0,12 | et menneskeligt ansigt. Den sandhed, der er meddelt
80 1, 0,12 | menneske, der vil modtage den som den absolut gyldige
81 1, 0,12 | der vil modtage den som den absolut gyldige kilde til
82 1, 0,12 | det guddommelige liv, som den første Adam havde sagt nej
83 1, 0,12 | åbenbaring modtager mennesket den grundlæggende sandhed om
84 1, 1,13 | dem til at være åbne for den og til at fatte dens dybe
85 1, 1,13 | Kirken altid har betragtet den handling at betro sig selv
86 1, 1,13 | beslag på hele personen. I den handling vil fornuften og
87 1, 1,13 | del af troens handling; den er absolut påkrævet. Omvendt
88 1, 1,13 | nægte at være åben for selve den virkelighed, der muliggør
89 1, 1,13 | vished og vælger at leve i den sandhed.~For at hjælpe fornuften
90 1, 1,13 | fornuftens egne metoder, som den med rette er stolt af. Alligevel
91 1, 1,13 | som tegn for at få fat på den dybere mening, som de vidner
92 1, 1,13 | sjælen drages imod, og som den ikke kan ignorere uden at
93 1, 1,13 | eukaristiens tegn, hvori den uopløselige enhed mellem
94 1, 1,13(15) | deres Skaber og Herre, og den skabte fornuft er helt underkastet
95 1, 1,13(15) | fornuft er helt underkastet den uskabte sandhed, er vi gennem
96 1, 1,13(15) | forstanden og viljen helt til den åbenbarende Gud" (Den dogmatiske
97 1, 1,13(15) | til den åbenbarende Gud" (Den dogmatiske konstitution
98 1, 1,13(15) | dogmatiske konstitution om den katolske tro Dei Filius,
99 1, 1,13 | afskaffer ikke mysteriet; den åbenbarer det blot mere,
100 1, 1,13 | åbenbarer det blot mere, idet den viser, hvor nødvendigt det
101 1, 1,13(18) | Det Andet Vatikankoncil, Den pastorale konstitution om
102 1, 1,13(18) | konstitution om Kirken i den moderne verden Gaudium et
103 1, 1,14 | fornuften sit eget område, hvor den kan spørge og forstå, kun
104 1, 1,14 | anstrengelse; faktisk tilskynder den uophørligt fornuften til
105 1, 1,14 | omfanget af sin viden, indtil den fornemmer, at den har gjort
106 1, 1,14 | indtil den fornemmer, at den har gjort alt, hvad der
107 1, 1,14 | ønskede at skaffe mig af med den tanke, for ved at fylde
108 1, 1,14 | fylde mit sind, afledte den mig fra andre problemer,
109 1, 1,14 | af; men så præsenterede den sig med større og større
110 1, 1,15 | 15. Den kristne åbenbarings sandhed,
111 1, 1,15 | sandhed komplet, og vi forstår den fulde betydning af Herrens
112 1, 1,15 | gøre jer frie" (Joh 8,32).~Den kristne åbenbaring er menneskets
113 1, 1,15 | logiks indsnævringer. Det er den endelige af Gud tilbudte
114 1, 1,15 | mennesket om fuldt ud at kende den grundlæggende kærligheds
115 1, 1,15 | Det er heller ikke på den anden side af havet, så
116 1, 1,15 | Hvem vil drage over til den anden side af havet og hente
117 1, 1,15 | tekst finder genklang i den berømte udtalelse af den
118 1, 1,15 | den berømte udtalelse af den hellige filosof og teolog
119 1, 1,15 | til en første slutning: den sandhed, som vi kommer til
120 1, 1,15 | af menneskelig fornuft. Den viser sig derimod som noget
121 1, 1,15 | historie som en forudgriben af den højeste og definitive åbenbaring
122 1, 1,15 | disse videnskabsgrene på den "livets vej", der, som troen
123 1, 1,15 | fortæller os, til slut leder til den fulde og varige glæde ved
124 1, 1,15 | glæde ved beskuelsen af Den treenige~Gud.~
125 2, 1,16 | 16. Den hellige Skrift giver klare
126 2, 1,16 | om, hvor dybt forbundne den viden, der skænkes ved troen,
127 2, 1,16 | der skænkes ved troen, og den viden, der skænkes ved fornuften,
128 2, 1,16 | ikke nogen tilfældighed, at den hellige forfatter, når han
129 2, 1,16 | søger sandheden: "Lykkelig den mand, der lægger vægt på
130 2, 1,16 | hendes indgangsveje. Lykkelig den mand, der kigger ind gennem
131 2, 1,16 | Som vi ser, betragter den inspirerede forfatter ønsket
132 2, 1,16 | Endnu mindre opfattede den gode israelit kundskab på
133 2, 1,16 | gode israelit kundskab på den måde, som den moderne verden,
134 2, 1,16 | kundskab på den måde, som den moderne verden, der er tilbøjelig
135 2, 1,16 | viden. Ikke desto mindre har den bibelske verden skabt sit
136 2, 1,16 | der er karakteristisk i den bibelske tekst, er den overbevisning,
137 2, 1,16 | i den bibelske tekst, er den overbevisning, at der er
138 2, 1,16 | og alt, hvad der sker i den, deriblandt historien og
139 2, 1,16 | uden at bekende troen på den Gud, der virker i dem. Troen
140 2, 1,16 | tage, men de kan kun følge den vej til ende, hurtigt og
141 2, 1,16 | ret indstillet sind søger den inden for troens horisont.
142 2, 1,17 | Bog i denne retning, når den udbryder: "Det er Guds ære
143 2, 1,18 | var i stand til at åbne den vej for fornuften, der fører
144 2, 1,18 | tro over for sig selv, må den respektere visse basale
145 2, 1,18 | respektere visse basale regler. Den første af disse er, at fornuften
146 2, 1,18 | tillader nogen hvilepause; den anden stammer fra den viden,
147 2, 1,18 | hvilepause; den anden stammer fra den viden, at en sådan vej ikke
148 2, 1,18 | en sådan vej ikke er for den stolte, der mener, at alt
149 2, 1,18 | holdning til sig selv eller til den omkringliggende verden.
150 2, 1,18 | netop, hvor langt det er fra den hele sandhed om ting, deres
151 2, 1,19 | belyser dette emne. Dér taler den hellige forfatter om Gud,
152 2, 1,19 | af guddommelig åbenbaring den vidunderlige "naturens bog",
153 2, 1,19 | naturens bog", som, når den læses med den menneskelige
154 2, 1,19 | som, når den læses med den menneskelige fornufts rigtige
155 2, 1,20 | fornuften, for så vidt som den tillader fornuften at opnå
156 2, 1,20 | at opnå nøjagtigt, hvad den søger at vide, og placere
157 2, 1,20 | og placere det inden for den tingenes oprindelige orden,
158 2, 1,20 | oprindelige orden, hvori alt får den rigtige betydning. Kort
159 2, 1,20 | oplyst af troen opdager den dybere betydning af alle
160 2, 1,20 | er derfor med rette, at den hellige forfatter identificerer
161 2, 2,21 | sidste instans kilden til den sande viden for det. Det
162 2, 2,21 | på, blev en mulighed.~For den hellige forfatter var opgaven
163 2, 2,21 | efter sandheden ikke fri for den spænding, der opstår, når
164 2, 2,21 | Ordsprogenes Bog gør opmærksom på den træthed, der kommer af anstrengelsen
165 2, 2,22 | os til bedre at påskønne den dybe indsigt i visdomlitteraturens
166 2, 2,22 | Rom 1,20). Der indrømmes den menneskelige fornuft en
167 2, 2,22 | begrænsninger. Ikke blot er den ikke begrænset til sanse-erkendelse
168 2, 2,22 | fra det øjeblik af, hvor den kan reflektere kritisk over
169 2, 2,22 | sanserne, kan fornuften nå den årsag, der ligger til grund
170 2, 2,22 | paulinske tekst bekræfter den menneskelige evne til metafysisk
171 2, 2,22 | Paulus var det en del af den oprindelige skabelses-plan,
172 2, 2,22 | Skaberen. Men på grund af den ulydighed, hvormed manden
173 2, 2,22 | absolut autonomi i forhold til den Ene, som havde skabt dem,
174 2, 2,22 | Gud, Skaberen.~Dette er den menneskelige tilstand, der
175 2, 2,22 | skildret i Første Mosebog, når den fortæller os, at Gud anbragte
176 2, 2,22 | mene, at de kunne ignorere den kundskab, der kommer fra
177 2, 2,22 | overstrøet med forhindringer. Fra den tid af var menneskets evne
178 2, 2,22 | beskadiget af en uvilje mod den Ene, som er sandhedens kilde
179 2, 2,22 | sig selv. Kristi komme var den frelsende begivenhed, som
180 2, 2,22 | dens svaghed, frigjorde den fra de lænker, den havde
181 2, 2,22 | frigjorde den fra de lænker, den havde fængslet sig selv
182 2, 2,23 | 23. Det er derfor, at den kristnes forhold til filosofi
183 2, 2,23 | Jesus Kristus. Dybden af den åbenbarede visdom sprænger
184 2, 2,23 | Guds korsfæstede Søn er den historiske begivenhed, som
185 2, 2,23 | fornuften det endelige svar, som den søger. Det er ikke ordenes
186 2, 2,23 | som forsøger på at rumme den, og insisterer på en åbenhed
187 2, 2,23 | sandhedens universalitet, som den bringer til verden. Hvilken
188 2, 2,23 | udbyttet for fornuften, hvis den giver efter for denne visdom!
189 2, 2,23 | og med troens hjælp er den i stand til at acceptere
190 2, 2,23 | acceptere korsets "dårskab" som den ægte kritik af dem, der
191 2, 2,23 | som de selv har udtænkt. Den korsfæstede og opstandne
192 2, 2,23 | filosofi kan knuses, men den er også det klipperev, på
193 2, 2,23 | er også det klipperev, på den anden side af hvilken de
194 3, 1,24 | Paulus om Gud som Skaber, som den Ene, der overgår alle ting
195 3, 1,25 | virkeligt er. Inden for den synlige skabning er mennesket
196 3, 1,25 | synlige skabning er mennesket den eneste skabning, der ikke
197 3, 1,25 | derfor er interesseret i den virkelige sandhed om, hvad
198 3, 1,25 | område - hvormed jeg mener den søgen efter sandhed, som
199 3, 1,25 | sandheden og holde fast ved den, når den er erkendt".25~
200 3, 1,25 | holde fast ved den, når den er erkendt".25~Det er derfor
201 3, 1,26 | tvivle på meningen med livet. Den daglige erfaring af lidelse -
202 3, 1,26 | eget og i andres liv - og den kolossale samling af kendsgerninger,
203 3, 1,26 | kan undgås. 26 Desuden er den første absolut sikre sandhed
204 3, 1,26 | sandhed om vort liv, ud over den kendsgerning, at vi lever,
205 3, 1,26 | vide, om døden vil være den definitive afslutning på
206 3, 1,26 | eller om der er noget på den anden side - om det er eller
207 3, 1,27 | undersøgelsen. Enhver sandhed - hvis den virkelig er sandhed - præsenterer
208 3, 1,27 | sig som universel, selv om den ikke er hele sandheden.
209 3, 2 | Den menneskelige sandheds forskellige
210 3, 2,28 | 28. Den søgen efter sandhed er naturligvis
211 3, 2,28 | altid så iøjnefaldende, og den frembringer ikke altid sådanne
212 3, 2,28 | sandheden, så snart de skimter den, fordi de er bange for dens
213 3, 2,28 | de end gør for at undgå den, vil sandheden indvirke
214 3, 2,28 | derfor definere mennesket som den, der søger sandheden.~ ~
215 3, 2,29 | der er så dybt forankret i den menneskelige natur, ville
216 3, 2,29 | begynder at søge efter den logiske og kontrollable
217 3, 2,29 | tvunget til at ignorere den, ville bringe vor tilværelse
218 3, 2,30 | eksperimenter. Dette er den sandheds-metode, der passer
219 3, 2,30 | der er opnået ved hjælp af den menneskelige forstands spekulative
220 3, 2,30 | de styrer deres liv. På den ene eller anden måde skaber
221 3, 2,30 | om forbindelsen mellem på den ene side filosofiens og
222 3, 2,30 | religionens sandheder og på den anden side den sandhed,
223 3, 2,30 | sandheder og på den anden side den sandhed, der er åbenbaret
224 3, 2,31 | personligt kunne undersøge den strøm af informationer,
225 3, 2,31 | tænkning, som har resulteret i den menneskelige visdoms og
226 3, 2,31 | betyder, at mennesket - den der søger sandheden - også
227 3, 2,31 | søger sandheden - også er den, der lever af tro.~ ~
228 3, 2,32 | tro overgiver vi os til den viden, der er erhvervet
229 3, 2,32 | på en enorm spænding. På den ene side kan den viden,
230 3, 2,32 | spænding. På den ene side kan den viden, der er opnået gennem
231 3, 2,32 | sammenfatning af beviser; på den anden side er tro ofte menneskeligt
232 3, 2,32 | end blot beviser, fordi den er forbundet med et mellemmenneskeligt
233 3, 2,32 | til at vide, men også i den dybere evne til at betro
234 3, 2,32 | knyttet til sandheden, fordi den bygger på tillid mellem
235 3, 2,32 | overgiver mennesker sig selv til den sandhed, som andre meddeler
236 3, 2,32 | sinde få dem til at opgive den tro, som de har opdaget
237 3, 2,32 | inderst inde opfatter som den sandhed, vi har søgt så
238 3, 2,33 | så vital og nødvendig som den er for livet - opnås ikke
239 3, 2,33 | person, som de kan stole på. Den kristne tro kommer dem i
240 3, 2,33 | dem i møde og tilbyder dem den konkrete mulighed for at
241 3, 2,33 | det mål, de søger. Idet den kristne tro bevæger sig
242 3, 2,33 | ureflekteret tro, leder den mennesker ind i nådens orden,
243 3, 2,33 | en sand og klar viden om Den treenige Gud. I Jesus Kristus,
244 3, 2,33 | Sandheden, erkender troen den højeste opfordring til menneskeheden,
245 3, 2,33(28) | spørgsmål, der udtrykker den absolutte nødvendighed af
246 3, 2,33(28) | stunder. Disse spørgsmål viser den menneskelige tilværelses
247 3, 2,33(28) | højdepunkt og åbner sig for den religiøse drift. Den religiøse
248 3, 2,33(28) | for den religiøse drift. Den religiøse drift er det højeste
249 3, 2,33(28) | er det højeste udtryk for den menneskelige person, fordi
250 3, 2,33(28) | menneskelige person, fordi den er højdepunktet af menneskets
251 3, 2,33(28) | menneskets rationelle natur. Den vokser frem fra den dybe
252 3, 2,33(28) | natur. Den vokser frem fra den dybe menneskelige higen
253 3, 2,33(28) | higen efter sandheden, og den er grundlaget for menneskets
254 3, 2,34 | 34. Den sandhed, som Gud åbenbarer
255 3, 2,34 | frelseshistoriens Gud. Det er den ene og samme Gud, der skaber
256 3, 2,34 | Denne enhed af sandhed, den naturlige og den åbenbarede,
257 3, 2,34 | sandhed, den naturlige og den åbenbarede, er på levende
258 3, 2,34(29) | aldrig kan modsige hinanden, 'Den hellige Skrift og den naturlige
259 3, 2,34(29) | Den hellige Skrift og den naturlige verden, der i
260 3, 2,34(29) | fra det guddommelige Ord, den første som dikteret af Helligånden,
261 3, 2,34(29) | dikteret af Helligånden, den anden som en meget trofast
262 3, 2,34(29) | overensstemmelse med etiske normer, kan den aldrig komme i virkelig
263 3, 2,34(29) | virkelig konflikt med troen. Den profane verden og troens
264 3, 2,34(29) | verden stammer nemlig fra den samme Gud' (Gaudium et Spes,
265 3, 2,34(29) | videnskabelige forskning nærværet af den Skaber, som var i bevægelse
266 3, 2,34 | er åbenbaret i ham, er "den fulde sandhed" (sml. Joh
267 3, 2,35 | dobbelt overvejelse, eftersom den sandhed, der er skænket
268 3, 2,35 | forsøget på at tilvejebringe den rigtige forbindelse mellem
269 4, 1,36 | Gerninger vidner om, at den kristne forkyndelse lige
270 4, 1,36 | De måtte pege både på den naturlige viden om Gud og
271 4, 1,36 | og havde mere respekt for den guddommelige transcendens.~
272 4, 1,36 | guddommelige transcendens.~En af den klassiske filosofis vigtigste
273 4, 1,36 | endda i en sådan grad, så den guddommeliggjorde naturlige
274 4, 1,36 | Overtro blev erkendt for, hvad den var, og religionen blev
275 4, 1,36 | kom i frugtbar dialog med den antikke filosofi, hvad der
276 4, 1,37 | fuldkomne. Det er sikkert den form for esoterisk spekulation,
277 4, 1,38 | være en chance. For dem var den første og vigtigste opgave
278 4, 1,38 | vigtigste opgave forkyndelsen af den opstandne Kristus ved hjælp
279 4, 1,38 | berørte temaet sandhed. Den elitisme, der havde karakteriseret
280 4, 1,38 | muliggør adgang til Gud, må den ikke nægtes nogen. Der er
281 4, 1,38 | af disse veje, så længe den fører til det afgørende
282 4, 1,38 | kristendommen havde fundet "den eneste sikre og brugbare
283 4, 1,38 | Alexandria evangeliet for "den sande filosofi",33 og han
284 4, 1,38 | filosofi længes inderligt efter den visdom, som består af sjæls
285 4, 1,38 | retsindighed og livets renhed, er den velvilligt stemt over for
286 4, 1,38 | visdom og gør alt, hvad den kan, for at opnå den. Vi
287 4, 1,38 | hvad den kan, for at opnå den. Vi kalder dem for filosoffer,
288 4, 1,38 | for filosoffer, som elsker den visdom, der er skaber af
289 4, 1,38 | brug for assistance, for den er Guds styrke og visdom.
290 4, 1,38 | svigter sandheden og bekriger den, kaldes græsk filosofi med
291 4, 1,38 | med rette for hegnet og den beskyttende mur omkring
292 4, 1,39 | eksempel, betegnede det den ædleste del og det egentlige
293 4, 1,39 | samtale. Men i lyset af den kristne åbenbaring fik det,
294 4, 1,39 | betydning ved at betegne den overvejelse, der foretages
295 4, 1,39 | overvejelse, der foretages af den troende for at udtrykke
296 4, 1,39 | troende for at udtrykke den sande lære om Gud. For at
297 4, 1,39 | at adskille sig klart fra den. Historien viser, hvordan
298 4, 1,39 | platonisk tænkning, efter at den først var antaget af teologien,
299 4, 1,40 | da han fandt sandheden i den kristne tro, at han fik
300 4, 1,40 | kraft til at gennemføre den radikale omvendelse, som
301 4, 1,40 | afslører selv sit motiv: "Fra den tid af nærede jeg størst
302 4, 1,40 | størst forkærlighed for den katolske tro. Jeg fandt
303 4, 1,40 | skulle søges, ignorerede den vej, der fører til det:
304 4, 1,40 | biskoppen af Hippo at skabe den første store syntese af
305 4, 1,40 | tankestrømninger. I ham blev også den stor enhed af viden, der
306 4, 1,40 | dyb spekulativ tænkning. Den syntese, som var udtænkt
307 4, 1,40 | Augustin, forblev i århundreder den mest ophøjede form for filosofisk
308 4, 1,41 | Kirken?". 40 Dette viser den kritiske bevidsthed, hvormed
309 4, 1,41 | og rigtig afstemt, kunne den avancere til højere tankeniveauer
310 4, 1,41 | udrettede. De tog med glæde imod den fornuft, der var åben for
311 4, 1,41 | absolutte, og de gennemsyrede den med de værdier, der stammede
312 4, 1,41 | møde mellem kulturer, hvor den ene kultur måske ligger
313 4, 1,41 | kultur måske ligger under for den andens tiltrækningskraft.
314 4, 1,41 | det det største gode og den højeste sandhed i det menneskevordne
315 4, 1,42 | 42. I den skolastiske teologi bliver
316 4, 1,42 | skolastiske teologi bliver den filosofisk trænede fornufts
317 4, 1,42 | af intellectus fidei. For den hellige ærkebiskop af Canterbury
318 4, 1,42 | troens fortrinsret ikke med den søgen, der passer sig for
319 4, 1,42 | over troens indhold, hvad den ville være ude af stand
320 4, 1,42 | tro. Anselm understreger den kendsgerning, at forstanden
321 4, 1,42 | forstanden må søge det, den elsker: jo mere den elsker,
322 4, 1,42 | det, den elsker: jo mere den elsker, jo mere ønsker den
323 4, 1,42 | den elsker, jo mere ønsker den at vide. Enhver, som lever
324 4, 1,42 | overvældet af at se, at den altid kan gå ud over, hvad
325 4, 1,42 | altid kan gå ud over, hvad den allerede har opnået. Det
326 4, 1,42 | for debat med hensyn til den højeste væren, er blevet
327 4, 1,42 | vil så forklare, hvordan den samme visdom, som mennesket
328 4, 1,42 | kendes og udtrykkes?". 43~Den fundamentale overensstemmelse
329 4, 1,42 | søgen erkender fornuften, at den ikke kan klare sig uden
330 4, 2,43 | lære, men også på grund af den dialog han påtog sig med
331 4, 2,43 | at give hæderspladsen til den overensstemmelse, der eksisterer
332 4, 2,43 | bidrage til forståelsen af den guddommelige åbenbaring.
333 4, 2,43 | ikke fornuften, men søger den og har tillid til den. Ganske
334 4, 2,43 | søger den og har tillid til den. Ganske ligesom nåden bygger
335 4, 2,43 | på naturen og fuldender den, 45 således bygger troen
336 4, 2,43 | troen frigøres fornuften fra den skrøbelighed og de begrænsninger,
337 4, 2,43 | ulydighedens synd, og finder den nødvendige styrke til at
338 4, 2,43 | nå frem til kundskaben om Den treenige Gud. Skønt han
339 4, 2,43 | Angelicus, ikke betydningen af den rationale dimension i den;
340 4, 2,43 | den rationale dimension i den; faktisk var han i stand
341 4, 2,43 | betydningen af det fornuftige i den. Tro er i en vis forstand "
342 4, 2,43 | forstand "tankeøvelse"; og den menneskelige fornuft bliver
343 4, 2,43 | mester og et mønster for den rette måde at drive teologi
344 4, 2,43 | at møde nye problemer og den intellektuelle redelighed,
345 4, 2,43 | forudindtaget afvisning af den. Han er derfor indgået i
346 4, 2,43 | historie som en pioner for den nye filosofiske vej og universelle
347 4, 2,43 | Nøglepunktet og næsten kernen i den løsning, som han med sin
348 4, 2,43 | idet han således undgik den unaturlige tilbøjelighed
349 4, 2,43 | samtidig holdt fast ved den overnaturlige ordens ophøjede
350 4, 2,43(46) | II, Tale til deltagerne i den IX Internationale Thomistiske
351 4, 2,44 | af Helligåndens rolle i den proces, hvorved lærdom modner
352 4, 2,44 | visdommens primat, fordi den er Helligåndens gave og
353 4, 2,44 | hjælp af connaturalitet; den forudsætter tro og formulerer
354 4, 2,44 | af troens egen sandhed: "Den visdom, der nævnes blandt
355 4, 2,44 | gaver, er forskellig fra den visdom, der findes blandt
356 4, 2,44 | visdom opnås ved studium, men den første kommer 'fra oven',
357 4, 2,44 | udtrykker det. Dette adskiller den også fra tro, fordi tro
358 4, 2,44 | tro, fordi tro accepterer den guddommelige sandhed, som
359 4, 2,44 | guddommelige sandhed, som den er. Men visdommens gave
360 4, 2,44 | fungere i overensstemmelse med den guddommelige sandhed".49~
361 4, 2,44 | udforsker troens indhold, idet den trænger ind i selv Guds
362 4, 2,44 | søgte sandheden, hvor end den kunne findes, og gav perfekt
363 4, 2,44 | læreembede set og erkendt den lidenskabelige kærlighed
364 4, 2,44 | sandhed, og netop fordi den forbliver konstant inden
365 4, 2,44 | forbliver konstant inden for den universelle, objektive og
366 4, 2,44 | uforbeholdent søgte sandheden, kunne den erkende sandhedens objektivitet
367 4, 3,45 | forskning. Skønt Albert den Store og Thomas af Aquin
368 4, 3,45 | af Aquin insisterede på den organiske forbindelse mellem
369 4, 3,45 | første til at anerkende den autonomi, som filosofi og
370 4, 3,45 | respektive forskningsområder. Fra den sene middelalder af blev
371 4, 3,45 | sene middelalder af blev den legitime forskel mellem
372 4, 3,45 | benægte det fornuftige i den i det hele taget.~Kort sagt,
373 4, 3,46 | længere og længere væk fra den kristne åbenbaring i en
374 4, 3,46 | åbenbaring i en sådan grad, at den har bragt sig klart i opposition
375 4, 3,46 | sig klart i opposition til den. Denne proces nåede sit
376 4, 3,46 | katastrofale for menneskeheden.~På den videnskabelige forsknings
377 4, 3,46 | positivistisk mentalitet fodfæste. Den opgav ikke blot det kristne
378 4, 3,46 | verden, men især afviste den enhver interesse for et
379 4, 3,46 | intethedens filosofi har den en vis tiltrækning for vor
380 4, 3,46 | at nå sandhedens mål. I den nihilistiske tolkning er
381 4, 3,46 | Nihilisme ligger til grund for den vidt udbredte mentalitet,
382 4, 3,47 | filosofiens rolle har ændret sig i den moderne kultur. Fra at være
383 4, 3,47 | universel visdom og lærdom er den gradvist blevet redureduceret
384 4, 3,47 | menneskelig viden; faktisk er den på nogle måder blevet reduceret
385 4, 3,47 | genstand for 'fremmedgørelse' i den forstand, at de simpelt
386 4, 3,47 | at de simpelt hen berøves den person, der har frembragt
387 4, 3,47 | fornuftens sande værdighed, fordi den ikke længere er udrustet
388 4, 3,48 | undersøgelse, at selv i den filosofiske tænken hos dem,
389 4, 3,48 | appel til dem om at søge den sande mening med deres eget
390 4, 3,48 | Men dette betyder ikke, at den nuværende forbindelse mellem
391 4, 3,48 | afveje, hvad der udsætter den for risikoen for at miste
392 4, 3,48 | og filosofi generhverver den dybe enhed, som tillader
393 5, 1,49 | filosofi frem for andre. 54 Den tilgrundliggende årsag til
394 5, 1,49 | tilbageholdenhed er, at filosofien, når den inddrager teologien, må
395 5, 1,49 | være nogen garanti for, at den ville forblive orienteret
396 5, 1,49 | sandhed og bevæge sig hen mod den ved hjælp af en proces,
397 5, 1,49 | På det dybeste plan har den autonomi, som filosofien
398 5, 1,49 | filosofien ejer, sin rod i den kendsgerning, at fornuften
399 5, 1,49 | ikke undlade at respektere den åbenbarede sandheds krav
400 5, 1,49 | filosofiske anskuelser truer den rette forståelse af, hvad
401 5, 1,50 | filosofier, der modsiger den kristne lære. 55 Det er
402 5, 1,50 | der er uforenelige med den åbenbarede sandhed, ved
403 5, 1,50 | forenelige med Guds ords og den teologiske forsknings krav,
404 5, 1,50 | direkte, fordi de angår den åbenbarede sandhed, hvis
405 5, 1,50 | åbenbarede sandhed, hvis vogter den er. Ved at foretage denne
406 5, 1,50 | skelnen har vi biskopper den opgave at være "vidner om
407 5, 1,51 | sandheden og heller ikke at være den fuldstændige forklaring
408 5, 1,51 | forhold til Gud.~I dag med den hastige udbredelse af systemer,
409 5, 1,51 | vanskeligt nok at erkende den umistelige kompetence, der
410 5, 1,51 | kompetence, der betegner den; men det er undertiden endnu
411 5, 1,51 | derfor ind for at stimulere den filosofiske forskning, for
412 5, 1,51 | filosofiske forskning, for at den ikke skal forvilde sig bort
413 5, 1,51 | skal forvilde sig bort fra den vej, der fører til erkendelse
414 5, 1,52 | 52. Det er ikke kun i den sidste tid, at Kirkens læreembede
415 5, 1,52 | imod visse påstande fra den latinske averoisme, der
416 5, 1,52 | der var uforenelige med den kristne tro. 58~Hvis læreembedet
417 5, 1,52 | århundrede, er det, fordi i den periode har ikke så få katolikker
418 5, 1,52 | blev udtalt upartisk: på den ene side imod fideisme59
419 5, 1,52 | fornuftens naturlige evner, og på den anden side imod rationalisme61
420 5, 1,52(60) | Sml. Den Hellige Indekskongregation,
421 5, 1,52 | ontologisme62, fordi de tillagde den naturlige fornuft en viden,
422 5, 1,52 | diskussion blev samlet i Den dogmatiske Konstitution
423 5, 1,52 | forholdet mellem fornuft og tro. Den lære, der indeholdes i dette
424 5, 1,53 | højtideligt igen stadfæste den lære, der konstant var forelagt
425 5, 1,53 | ende, 63 og sluttede med den højtidelige erklæring, der
426 5, 1,53(63) | Dogmatisk konstitution om den katolske tro Dei Filius,
427 5, 1,53 | tro og fornuft, eftersom den samme Gud, der åbenbarer
428 5, 1,53 | anbragt fornuftens lys i den menneskelige ånd. Denne
429 5, 1,53(64) | Det Andet Vatikankoncil, Den pastorale konstitution om
430 5, 1,53(64) | konstitution om Kirken i den moderne verden Gaudium et
431 5, 1,53(65) | Dogmatisk konstitution om den katolske tro Dei Filius,
432 5, 1,54 | immanentistiske. 66 Betydningen af den katolske afvisning af marxistisk
433 5, 1,54 | overnaturlig sandhed og indgyde den i menneskehjerter, kan ikke
434 5, 1,55 | til en vis grad er blevet den almindelige mening. Et eksempel
435 5, 1,55 | mening. Et eksempel herpå er den dybtliggende mistillid til
436 5, 1,55 | mere beskedne opgaver som den simple forklaring af kendsgerninger
437 5, 1,55 | overtages som normative for den teologiske forskning. Dette
438 5, 1,55 | der er blevet en del af den almindelig udbredte sprogbrug
439 5, 1,55 | læsningen og eksegesen af Den hellige Skrift til det eneste
440 5, 1,55 | identificeres Guds ord alene med Den hellige Skrift, og således
441 5, 1,55(72) | vildfarelse, idet det på den ene side erklærede, at "
442 5, 1,55(72) | troen angår..., bekender Den katolske Kirke, at den er
443 5, 1,55(72) | bekender Den katolske Kirke, at den er en overnaturlig dyd,
444 5, 1,55(72) | naturlige lys, men på grund af den myndighed, Gud har i sig
445 5, 1,55(72) | og canon 3,2: DS 3032. På den anden side erklærede koncilet,
446 5, 1,55(72) | i [disse mysterier], som den gør det i sandheder, som
447 5, 1,55(72) | en praktisk konklusion: "Den kristne troende har ikke
448 5, 1,55 | Dei Verbum udtrykkeligt: "Den hellige Tradition og Den
449 5, 1,55 | Den hellige Tradition og Den hellige Skrift udgør en
450 5, 1,55 | brødsbrydelsen og bønnerne".74 Den hellige Skrift er derfor
451 5, 1,55 | referencepunkt. Kirken har derimod "den øverste norm for sin tro"75
452 5, 1,55 | øverste norm for sin tro"75 i den enhed, som Helligånden har
453 5, 1,55 | Helligånden har skabt mellem Den hellige Tradition, Den hellige
454 5, 1,55 | mellem Den hellige Tradition, Den hellige Skrift og Kirkens
455 5, 1,55 | desuden ikke undervurdere den fare, der ligger i at udlede
456 5, 1,55 | i at udlede sandheden af Den hellige Skrift ved at benytte
457 5, 1,55 | med hele Kirken at nå til den fulde betydning af teksterne.
458 5, 1,55 | beskæftiger sig med studiet af Den hellige Skrift, bør altid
459 5, 1,55 | latent fideisme viser sig i den ringe betydning, der tillægges
460 5, 1,55 | betydning, der tillægges den spekulative teologi, og
461 5, 1,55 | teologi, og i foragt for den klassiske filosofi, hvorfra
462 5, 1,55 | forståelsen af troen og den egentlige formulering af
463 5, 1,55 | sådan ligegyldighed over for den filosofiske tradition og
464 5, 1,55 | og imod en opgivelse af den traditionelle terminologi. 77~ ~
465 5, 1,56 | forstandens tilpassen sig den objektive virkelighed. I
466 5, 1,56 | det kan være at erkende den fulde og højeste mening
467 5, 1,56 | eller ej - til at stole på den menneskelig fornufts styrke
468 5, 1,56 | afslutning, at dette er den vej, der skal følges: det
469 5, 1,56 | nødvendigt ikke at opgive den lidenskabelige kærlighed
470 5, 1,56 | lidenskabelige kærlighed til den højeste sandhed, iveren
471 5, 1,56 | sandhed, iveren efter at søge den eller dristigheden til at
472 5, 2,57 | liv, eftersom det indtil den dag i dag forbliver det
473 5, 2,57 | helt er viet til filosofi. Den store pave opsøgte og udviklede
474 5, 2,57 | vis bidrager til troen og den teologiske lærdom. 78 Mere
475 5, 2,57 | for pave Leo XIII at være den bedste måde til at genoprette
476 5, 2,58 | thomistiske skoler. Ved hjælp af den historiske metode voksede
477 5, 2,58 | havde mod nok til at indføre den thomistiske tradition i
478 5, 2,59 | 59. Alligevel var den thomistiske og neothomistiske
479 5, 2,59 | en fornyet forståelse af den etiske bevidsthed, andre
480 5, 2,59 | kombinere troens krav med den fænomenologiske metodes
481 5, 2,59 | forsøg på at holde liv i den store tradition for kristen
482 5, 2,60 | Der er ingen tvivl om, at den afgørende del af kapitlet
483 5, 2,60 | kærlighed åbenbarer Kristus, den nye Adam, mennesket fuldt
484 5, 2,60 | anbefalinger har betydning for den kristne undervisning i det
485 5, 2,60 | Heri skal de støtte sig på den filosofiske arv, der bestandig
486 5, 2,60 | livskraftig, og tage hensyn til den nyere tids filosofiske undersøgelser".83~
487 5, 2,60 | skal give sig i lag med den moderne verdens forventninger
488 5, 2,60(84) | 1189; Tale til deltagerne i Den ottende internationale thomistiske
489 5, 2,61 | altid er blevet fulgt med den beredvillighed, man kunne
490 5, 2,61 | interesse. For det første er der den mistro til fornuften, der
491 5, 2,61 | der også bør nævnes, er den misforståelse, der er opstået
492 5, 2,61 | Det andet Vatikankoncil den positive værdi af videnskabeligt
493 5, 2,61 | menneskets mysterium. 85 Men den opfordring, der rettes til
494 5, 2,61 | filosofien eller erstatte den med noget andet i pastoral
495 5, 2,61 | En yderligere faktor er den fornyede interesse for troens
496 5, 2,61 | folkevisdommen at dukke frem og skabe den nødvendige forbindelse til
497 5, 2,61(85) | Sml. Den pastorale konstitution om
498 5, 2,61(85) | konstitution om Kirken i den moderne verden Gaudium et
499 5, 2,62 | har sin oprindelse i den erfaring, der modnedes i
500 5, 2,62 | og muliggjorde meget af den moderne filosofis udvikling.
1-500 | 501-848 |