1-500 | 501-804
Chapter, Paragraph, Number
1 Indl | SELV"~Mine ærede Brødre i Bispeembedet,~Jeg sender
2 Indl | udforske sandheden; og Gud har i menneskehjertet nedlagt
3 Indl, 0,1 | 1. Både i Østen og Vesten kan vi spore
4 Indl, 0,1 | mere kender det sig selv i sin eneståenhed, samtidigt
5 Indl, 0,1 | indmejslet på tempelportalen i Delphi, som bevis for en
6 Indl, 0,1 | historie klart, hvordan der i forskellige dele af verden
7 Indl, 0,1 | spørgsmål, som vi finder i Israels hellige skrifter
8 Indl, 0,1 | hellige skrifter og også i Veda'en og Avesta'en; vi
9 Indl, 0,1 | Avesta'en; vi finder dem i Confucius' og Lao-Tze's
10 Indl, 0,1 | og Lao-Tze's skrifter og i Tirthankaras og Buddhas
11 Indl, 0,1 | forkyndelse; de dukker op i Homers digtning og i Euripides'
12 Indl, 0,1 | op i Homers digtning og i Euripides' og Sofokles'
13 Indl, 0,1 | Sofokles' tragedier såvel som i Platons og Aristoteles'
14 Indl, 0,1 | deres fælles oprindelse i den søgen efter mening,
15 Indl, 0,2 | fællesskab til en deltager i menneskehedens fælles anstrengelse
16 Indl, 0,2(1) | I min første rundskrivelse
17 Indl, 0,2(1) | Derfor har vi fået del i Kristi profetiske sendelse,
18 Indl, 0,2(1) | profetiske sendelse, og i kraft af denne sendelse
19 Indl, 0,2(1) | den guddommelige sandhed i Kirken. At have ansvar for
20 Indl, 0,2(1) | som muligt, for at den - i al sin frelsende magt, sin
21 Indl, 0,2 | åbenbaring: "Endnu ser vi i et spejl, i en gåde, men
22 Indl, 0,2 | Endnu ser vi i et spejl, i en gåde, men da skal vi
23 Indl, 0,2(2) | pastorale konstitution om Kirken i den moderne verden Gaudium
24 Indl, 0,3 | er direkte interesseret i at stille spørgsmålet om
25 Indl, 0,3 | hvorpå tilværelsen forstås i Østen. Ethvert folk har
26 Indl, 0,3 | udtrykke sig og udvikles i former, der er ægte filosofiske.
27 Indl, 0,3 | der tydeligt ses den dag i dag i de meninger, som inspirerer
28 Indl, 0,3 | tydeligt ses den dag i dag i de meninger, som inspirerer
29 Indl, 0,4 | elementer af viden, der gør det i stand til at forstå sig
30 Indl, 0,4 | bedre og gøre fremskridt i sin egen selv-realisering.
31 Indl, 0,4 | den undren, der er vakt i dem ved betragtningen af
32 Indl, 0,4 | er en del af verden, er i forbindelse med andre, der
33 Indl, 0,4 | dem, og som alle har del i en fælles skæbne. Her begynder
34 Indl, 0,4 | enhed af deres indhold. I forskellige kulturelle sammenhænge
35 Indl, 0,4 | Alligevel har dette ofte nok i historien medført fristelsen
36 Indl, 0,4 | strømning med hele filosofien. I sådanne tilfælde har vi
37 Indl, 0,4 | det altid skal respekteres i dets helhed, uden nogen
38 Indl, 0,5 | Når fornuften engang er i stand til at opfatte og
39 Indl, 0,6 | denne opgave uden at svigte i den tjeneste, som vi har
40 Indl, 0,6 | skriver disse overvejelser. I min rundskrivelse Veritatis
41 Indl, 0,6 | visse fundamentale sandheder i den katolske lære, som i
42 Indl, 0,6 | i den katolske lære, som i de nuværende omstændigheder
43 Indl, 0,6 | fordrejet eller benægtet".4 I den her foreliggende rundskrivelse
44 Indl, 0,6 | koncentrere mig om temaet sandhed i sig selv og om dens grundlag
45 Indl, 0,6 | selv og om dens grundlag i forhold til troen. For det
46 Indl, 0,6 | fælles liv bliver vigtigere i en tid, hvor vi stilles
47 Indl, 0,6 | virkelige mening drages i tvivl. Det er derfor, at
48 Indl, 0,6 | som min pligt at give mig i lag med dette emne, således
49 1, 0,7 | som har sin oprindelse i Gud selv (sml. 2 Kor 4,1-
50 1, 0,7 | har ikke sin oprindelse i nogen af dens egne spekulationer,
51 1, 0,7 | ophøjede de end måtte være, men i Guds ord, som den har modtaget
52 1, 0,7 | ord, som den har modtaget i tro (sml. 1 Tess 2,13).
53 1, 0,7 | mysterium, der har været skjult i lange tider (sml. 1 Kor
54 1, 0,7 | åbenbaret: "Gud besluttede i sin godhed og visdom at
55 1, 0,7 | det menneskevordne Ord, i Helligånden må få adgang
56 1, 0,7 | til Faderen og således del i den guddommelige natur".5
57 1, 0,8 | at overveje åbenbaringen i lyset af Den hellige Skrift
58 1, 0,8 | om denne af sig selv er i stand til at nå [erkendelse
59 1, 0,9 | mysterier, der er skjult i Gud og som, med- mindre
60 1, 0,9 | oplyst og ledet af Ånden, i frelsens budskab erkender "
61 1, 0,9 | Gud har villet åbenbare i historie og definitivt gennem
62 1, 0,9(7) | IV: DS 3015; også citeret i Det Andet Vatikankoncil,
63 1, 0,9(7) | pastorale konstitution om Kirken i den moderne verden Gaudium
64 1, 0,10 | åbenbarings frelsende betydning i historien, idet de beskrev
65 1, 0,10 | de beskrev det således: "I denne åbenbaring taler den
66 1, 0,10 | sml. Kol 1,16; 1 Tim 1,17) i sin overstrømmende kærlighed
67 1, 0,10 | dem til og tage dem ind i fællesskab med sig selv.
68 1, 0,10 | formidles ved gerninger og ord i gensidig vekselvirkning:
69 1, 0,10 | gerninger, som Gud udfører i frelseshistorien, manifesterer
70 1, 0,10 | bringer den hemmelighed frem i lyset, som gerningerne bærer
71 1, 0,10 | lyset, som gerningerne bærer i sig. Den inderste sandhed,
72 1, 0,10 | menneskets frelse, lyser klart i Kristus, som både er formidleren
73 1, 0,11 | åbenbaring er derfor inkarneret i tid og historie. Jesus Kristus
74 1, 0,11 | Jesus Kristus blev kød "i tidens fylde" (Gal 4,4);
75 1, 0,11 | energisk at gentage, at "i kristendommen tilkommer
76 1, 0,11 | fundamental betydning".9 Det er i tiden, at hele skabelsens
77 1, 0,11 | menneskeheden, er derfor indlejret i tid og historie; og den
78 1, 0,11 | bekendtgjort én gang for alle i Jesus af Nazarets mysterium.
79 1, 0,11 | på mange måder talte Gud i gamle dage til vore forfædre
80 1, 0,11 | Guds ord bliver opfyldt i den".11~ ~
81 1, 0,12 | menneskeheden. Gud kommer til os i de ting, vi kender bedst
82 1, 0,12 | ikke kan forstå os selv.~I Guds Søns menneskevordelse
83 1, 0,12 | sig: det evige træder ind i tiden, helheden skjuler
84 1, 0,12 | tiden, helheden skjuler sig i brudstykket, Gud tilegner
85 1, 0,12 | sandhed, der er meddelt i Kristi åbenbaring, er derfor
86 1, 0,12 | menneskeligt liv. Nu har alle, i Kristus, adgang til Faderen,
87 1, 0,12 | lidelse og død, om ikke i det lys, der strømmer ud
88 1, 1,13 | forudsætter, at Gud erkendes i sin guddommelighed, transcendens
89 1, 1,13 | til dem som en gave, og i forbindelse med interpersonal
90 1, 1,13 | beslag på hele personen. I den handling vil fornuften
91 1, 1,13 | natur, der gør personen i stand til at handle på en
92 1, 1,13 | virkeliggøres frihed ikke i afgørelser imod Gud. For
93 1, 1,13 | udføre en vigtigere handling i deres liv end troens handling;
94 1, 1,13 | vished og vælger at leve i den sandhed.~For at hjælpe
95 1, 1,13 | For at hjælpe fornuften i dens bestræbelse for at
96 1, 1,13 | fatte mysteriets dybder. I eukaristien er Kristus virkeligt
97 1, 1,13 | kald"18, som er at få del i det guddommelige mysterium,
98 1, 1,13(18) | pastorale konstitution om Kirken i den moderne verden Gaudium
99 1, 1,14 | lærdom. Åbenbaringen har i historien sat et referencepunkt,
100 1, 1,14 | men kun modtage og gribe i tro. Mellem disse to poler
101 1, 1,14 | Åbenbaringen indfører derfor i vor historie en universel
102 1, 1,14 | gjort alt, hvad der står i dens magt, og ikke har ladet
103 1, 1,14 | uvendt. Til at hjælpe os i denne overvejelse på dette
104 1, 1,14 | filosofi og teologi: Anselm. I sin Proslogion udtrykker
105 1, 1,15 | åbenbarings sandhed, fundet i Jesus fra Nazaret, gør alle
106 1, 1,15 | Nazaret, gør alle mennesker i stand til at tage imod deres
107 1, 1,15 | betydning af Herrens ord: "I skal lære sandheden at kende,
108 1, 1,15 | muligheden for at tage deres liv i fuld og harmonisk besiddelse,
109 1, 1,15 | Mosebog træffende: "Det, jeg i dag befaler dig, er hverken
110 1, 1,15 | eller fjernt. Det er ikke i himlen, så man måtte sige: '
111 1, 1,15 | ordet er dig ganske nær, i din mund og i dit hjerte,
112 1, 1,15 | ganske nær, i din mund og i dit hjerte, så du kan følge
113 1, 1,15 | Denne tekst finder genklang i den berømte udtalelse af
114 1, 1,15 | til dig selv. Dybt inde i mennesket bor sandheden" (
115 1, 1,15 | åbenbarede sandhed er sat i vor historie som en forudgriben
116 1, 1,15 | med tilværelsen er derfor i samme grad filosofiens og
117 1, 1,15 | Trods hele deres forskel i metode og indhold peger
118 2, 1,16 | fornuften, er; og det er i visdoms-litteraturen, at
119 2, 1,16 | Nærøstens kulturer, lever op i disse sider, der er så overordentlig
120 2, 1,16 | gennemtænker visdommens veje i sit hjerte og har hendes
121 2, 1,16 | har hendes hemmeligheder i tankerne. Følg efter hende
122 2, 1,16 | fæstner sine teltpløkke i hendes mure. Han rejser
123 2, 1,16 | siden af hende, slår sig ned i herberget, hvor de gode
124 2, 1,16 | mod varmen og slår sig ned i hendes herlighed" (Sir 14,
125 2, 1,16 | Hvad der er karakteristisk i den bibelske tekst, er den
126 2, 1,16 | Verden og alt, hvad der sker i den, deriblandt historien
127 2, 1,16 | mennesket til at forstå, at i disse begivenheder, er det
128 2, 1,16 | troen på den Gud, der virker i dem. Troen skærper det indre
129 2, 1,16 | opdage forsynets værker i strømmen af begivenheder.
130 2, 1,17 | Igen peger Ordsprogenes Bog i denne retning, når den udbryder: "
131 2, 1,17 | udforske en sag" (Ordsp 25,2). I deres respektive verdener
132 2, 1,17 | Gud og mennesket anbragt i et enestående forhold. I
133 2, 1,17 | i et enestående forhold. I Gud ligger alle tings oprindelse,
134 2, 1,17 | ligger alle tings oprindelse, i ham findes mysteriet i dets
135 2, 1,17 | i ham findes mysteriet i dets fylde, og i dette består
136 2, 1,17 | mysteriet i dets fylde, og i dette består hans ære: menneskets
137 2, 1,17 | til denne mosaik, når han i en bøn siger: "Hvor er dine
138 2, 1,18 | dets tankevirksomhed var i stand til at åbne den vej
139 2, 1,18 | kunne Israel lodde dybderne i alt det, de forgæves forsøgte
140 2, 1,18 | og omsorgsfulde kærlighed i ledelsen af verden, fornuften
141 2, 1,18 | For Bibelen ligger der i denne tåbelighed en trussel
142 2, 1,18 | tåben hverken bringe orden i sin forstand (sml. Ordsp
143 2, 1,19 | om Gud, der åbenbarer sig i naturen. For antikkens mennesker
144 2, 1,19 | deres forstand "har indsigt i verdensordenen og elementernes
145 2, 1,19 | af storheden og skønheden i det skabte træder billedet
146 2, 1,19 | syndighed lægger en hindring i vejen.~ ~
147 2, 1,20 | 20. Set i dette lys værdsættes fornuften
148 2, 2,21 | forstå sig selv som "værende i forbindelse" - med sig selv,
149 2, 2,21 | fik gennem åbenbaring, var i sidste instans kilden til
150 2, 2,21 | dets fornuft at træde ind i det uendelige område, hvor
151 2, 2,22 | 22. I det første kapitel af sit
152 2, 2,22 | påskønne den dybe indsigt i visdomlitteraturens overvejelse.
153 2, 2,22 | udvikle et filosofisk argument i et letfatteligt sprog, afslører
154 2, 2,22 | skabningerne vækker Gud i fornuften en fornemmelse
155 2, 2,22 | kvinden valgte at anbringe sig i fuld og absolut autonomi
156 2, 2,22 | fuld og absolut autonomi i forhold til den Ene, som
157 2, 2,22 | der så levende er skildret i Første Mosebog, når den
158 2, 2,22 | at Gud anbragte mennesket i Edens Have, i hvis midte "
159 2, 2,22 | mennesket i Edens Have, i hvis midte "træet til kundskab
160 2, 2,22 | mennesket var ikke af sig selv i stand til at afgøre, hvad
161 2, 2,22 | mennesker blev indviklede i denne oprindelige ulydighed,
162 2, 2,22 | Sjælens øjne var ikke længere i stand til at se klart, fornuften
163 2, 2,23 | kræver grundig dømmekraft. I Det nye Testamente, især
164 2, 2,23 | Det nye Testamente, især i Paulus' breve, er der én
165 2, 2,23 | og Guds visdom, åbenbaret i Jesus Kristus. Dybden af
166 2, 2,23 | tankemønstre, som på ingen måde er i stand til at udtrykke denne
167 2, 2,23 | velkommen: "Det, som er dårskab i verden, udvalgte Gud for
168 2, 2,23 | muligheden af sin styrke i sin egen svaghed, og dog
169 2, 2,23 | udtrykke paradokset: "Gud har i verden valgt... det, som
170 2, 2,23 | natur, der er åbenbaret i Kristi kors, er Paulus ikke
171 2, 2,23 | filosoffernes mest radikale sprog i deres tanker om Gud. Fornuften
172 2, 2,23 | Af sig selv er filosofien i stand til at opdage menneskets
173 2, 2,23 | med troens hjælp er den i stand til at acceptere korsets "
174 2, 2,23 | faktisk støder på grund i det indviklede system, som
175 3, 1 | Undervejs i søgen efter sandhed~
176 3, 1,24 | 24. I Apostlenes Gerninger fortæller
177 3, 1,24 | sagde han, "Jeg ser, at I på alle måder er meget religiøse.
178 3, 1,24 | For en ukendt gud. Det, I således ærer, uden at kende
179 3, 1,24 | altid har lagt vægt på: Dybt i menneskehjertet er der en
180 3, 1,24 | mindes dette intenst, når vi i bønnen for dem, som ikke
181 3, 1,24 | skabelsen nedlagt en længsel i alle mennesker, så at de
182 3, 1,25 | skabning, der ikke blot er i stand til at vide, men som
183 3, 1,25 | og derfor er interesseret i den virkelige sandhed om,
184 3, 1,25(23) | Aristoteles, Metaphysic, I, 1.~ ~
185 3, 1,25 | der har været drivkraften i så megen forskning, især
186 3, 1,25 | naturvidenskabelige område, som i de sidste århundreder har
187 3, 1,25 | præsteres. Ved at handle etisk i overensstemmelse med en
188 3, 1,25 | overbevisning, som jeg understregede i min rundskrivelse Veritatis
189 3, 1,25 | der vælges og stræbes imod i ens eget liv, er sande,
190 3, 1,25 | imod deres natur. Sandheden i disse værdier findes ikke
191 3, 1,25 | ikke ved at vende sig ind i sig selv, men ved at åbne
192 3, 1,26 | provokerende spørgsmål, der findes i Jobs Bog for at tvivle på
193 3, 1,26 | daglige erfaring af lidelse - i ens eget og i andres liv -
194 3, 1,26 | lidelse - i ens eget og i andres liv - og den kolossale
195 3, 1,27 | dette er et afgørende moment i undersøgelsen. Enhver sandhed -
196 3, 1,27 | deres egen "filosofi" - i personlige overbevisninger
197 3, 1,27 | overbevisninger og erfaringer, i familie- og kulturtraditioner,
198 3, 1,27 | kulturtraditioner, eller i ekspeditioner under en mesters
199 3, 1,27 | under en mesters ledelse i en søgen efter meningen
200 3, 2,28 | Sandhed kan også drukne i en broget forvirring af
201 3, 2,29 | der er så dybt forankret i den menneskelige natur,
202 3, 2,29 | stille spørgsmål indebærer i sig begyndelsesgrundene
203 3, 2,29 | er, hvad der normalt sker i videnskabelig forskning.
204 3, 2,29 | sandhed er så dybt rodfæstet i menneskehjertet, så det
205 3, 2,29 | ville bringe vor tilværelse i fare. Dagliglivet viser
206 3, 2,29 | hvordan der hos enhver af os i vor sjæl er i det mindste
207 3, 2,29 | enhver af os i vor sjæl er i det mindste et udkast til
208 3, 2,30 | filosofi, og som vi finder i de svar, som de forskellige
209 3, 2,30 | har jeg lagt mærke til, i en vis forstand filosoffer
210 3, 2,30 | spørgsmålet om livets mening, og i dette lys tolker de deres
211 3, 2,30 | sandhed, der er åbenbaret i Jesus Kristus. Men inden
212 3, 2,31 | leve alene. De fødes ind i en familie, og de vokser
213 3, 2,31 | familie, og de vokser op i en familie, og de indgår
214 3, 2,31 | familie, og de indgår senere i samfundet gennem deres aktivitet.
215 3, 2,31 | af er de derfor indføjet i traditioner, som giver dem
216 3, 2,31 | kan betvivles og vurderes i en kritisk efterforskningsproces.
217 3, 2,31 | Ikke desto mindre er der i et menneskes liv mange flere
218 3, 2,31 | alle dele af verden, og som i almindelighed godtages som
219 3, 2,31 | tænkning, som har resulteret i den menneskelige visdoms
220 3, 2,32 | og sætter gang ikke blot i et menneskes evne til at
221 3, 2,32 | evne til at vide, men også i den dybere evne til at betro
222 3, 2,32 | til andre, til at indgå i en intim og varig forbindelse
223 3, 2,32 | de sandheder, der søges i mellemmenneskelige forhold,
224 3, 2,32 | består ikke simpelt hen i at erhverve en abstrakt
225 3, 2,32 | viden om sandheden, men også i en dynamisk sammenhæng af
226 3, 2,32 | given-sig-selv til andre. Det er i denne trofaste given-sig-selv,
227 3, 2,32 | tillid mellem mennesker: i troens akt overgiver mennesker
228 3, 2,32 | tilværelsen. Martyrerne ved, at de i mødet med Jesus Kristus
229 3, 2,32 | tro, som de har opdaget i mødet med Kristus. Det er
230 3, 2,32 | Martyrerne vækker en dyb tillid i os, fordi de lægger stemme
231 3, 2,33 | det er heller ikke kun i individuelle beslutningstagende
232 3, 2,33 | egne evner er mennesket i stand til at møde og erkende
233 3, 2,33 | ikke glemme, at fornuften i al dens søgen også har behov
234 3, 2,33 | Den kristne tro kommer dem i møde og tilbyder dem den
235 3, 2,33 | leder den mennesker ind i nådens orden, hvad der gør
236 3, 2,33 | orden, hvad der gør dem i stand til at tage del i
237 3, 2,33 | i stand til at tage del i Kristi mysterium, som igen
238 3, 2,33 | viden om Den treenige Gud. I Jesus Kristus, som er Sandheden,
239 3, 2,33(28) | Disse spørgsmål ligger i ethvert menneskehjerte,
240 3, 2,33(28) | begrundelse for tilværelsen, i ethvert øjeblik, i livets
241 3, 2,33(28) | tilværelsen, i ethvert øjeblik, i livets vigtigste og mest
242 3, 2,33(28) | afgørende stunder så vel som i mere almindelige stunder.
243 3, 2,33(28) | dybt menneskets engagement i dets egen tilværelse er.
244 3, 2,33(28) | tings hvorfor undersøges i fuld harmoni med en søgen
245 3, 2,34 | sandhed, som Gud åbenbarer os i Jesus Kristus, er ikke i
246 3, 2,34 | i Jesus Kristus, er ikke i modsætning til de sandheder,
247 3, 2,34 | viden fører til sandhed i hele dens fylde. Sandhedens
248 3, 2,34 | personlig vis legemliggjort i Kristus, således som Paulus
249 3, 2,34 | husker os på: "Sandheden er i Kristus" (sml. Ef 4,21;
250 3, 2,34 | Han er det evige Ord, i hvem alt blev skabt, og
251 3, 2,34 | menneskevordne Ord, som i hele sin person30 åbenbarer
252 3, 2,34(29) | den naturlige verden, der i samme grad udgår fra det
253 3, 2,34(29) | Guds bud', som han skrev i sit brev til Pater Benedetto
254 3, 2,34(29) | benytter et lignende sprog i sin lære: 'Hvis en metodologisk
255 3, 2,34(29) | ægte videnskabelig vis og i overensstemmelse med etiske
256 3, 2,34(29) | normer, kan den aldrig komme i virkelig konflikt med troen.
257 3, 2,34(29) | 36). Galilei fornemmede i sin videnskabelige forskning
258 3, 2,34(29) | nærværet af den Skaber, som var i bevægelse i hans sjæls dybder,
259 3, 2,34(29) | Skaber, som var i bevægelse i hans sjæls dybder, stimulerede
260 3, 2,34 | Kristus; det, der er åbenbaret i ham, er "den fulde sandhed" (
261 3, 2,34 | 16) om alt, der var skabt i ham og gennem ham, og som
262 3, 2,34 | derfor finder sin opfyldelse i ham (sml. Kol 1,17).~ ~
263 3, 2,35 | sandhed, som skal forstås i fornuftens lys. Det er alene
264 3, 2,35 | forbindelserne mellem tro og filosofi i løbet af historien. Fra
265 3, 2,35 | nyttige referencepunkter i forsøget på at tilvejebringe
266 4, 1 | Vigtige momenter i mødet mellem tro og fornuft~
267 4, 1,36 | retninger. Vi læser, at Paulus i Athen diskuterede med "en
268 4, 1,36 | kunne de første kristne i deres tale ikke nøjes med
269 4, 1,36 | Da denne naturlige viden i de hedenske religioner var
270 4, 1,36 | religioner var gledet over i afgudsdyrkelse (sml. Rom
271 4, 1,36 | fandt Paulus det klogere i sin tale at knytte til filosoffernes
272 4, 1,36 | tænkning, som altid havde været i opposition til myternes
273 4, 1,36 | var polyteistisk, endda i en sådan grad, så den guddommeliggjorde
274 4, 1,36 | finder deres første udtryk i poesi; og teogonierne vedbliver
275 4, 1,36 | var, og religionen blev i det mindste til dels renset
276 4, 1,36 | grundlag, at kirkefædrene kom i frugtbar dialog med den
277 4, 1,37 | betragtede andre elementer i hedenskabens kulturelle
278 4, 1,37 | overtro, der er udbredt i vore dage, selv blandt visse
279 4, 1,38 | livet, så at fordybe sig i filosofferne syntes dem
280 4, 1,38 | synes endnu mere indlysende i dag, hvis vi tænker på kristendommens
281 4, 1,38 | Kristi åbenbaring.~En pioner i positivt engagement med
282 4, 1,38 | klarhed gældende, at han i kristendommen havde fundet "
283 4, 1,38(33) | Stromata I, 18, 90, 1: SC 30, 115.~ ~
284 4, 1,38(34) | Sml. sammesteds, I, 16, 80, 5: SC 30, 108.~ ~
285 4, 1,38(35) | Sml. sammesteds I, 5, 28, 1: SC 30, 65.~ ~
286 4, 1,38 | Frelserens lære er fuldkommen i sig selv og har ikke brug
287 4, 1,38(37) | Sammesteds, I, 20, 100, 1: SC 30, 124.~ ~
288 4, 1,39 | til dets græske herkomst. I aristotelisk filosofi, for
289 4, 1,39 | filosofisk samtale. Men i lyset af den kristne åbenbaring
290 4, 1,40 | 40. I dette arbejde med at kristne
291 4, 1,40 | store kirkefader var kommet i forbindelse med forskellige
292 4, 1,40 | da han fandt sandheden i den kristne tro, at han
293 4, 1,40 | latinske tankestrømninger. I ham blev også den stor enhed
294 4, 1,40 | udtænkt af Augustin, forblev i århundreder den mest ophøjede
295 4, 1,40 | spekulation, der var kendt i Vesten. Bestyrket af sin
296 4, 1,40 | hellige liv, kunne han også i sine værker indføje en række
297 4, 1,40 | til fremtidige udviklinger i forskellige filosofiske
298 4, 1,41 | idet de betragtede det i dets helhed med både dets
299 4, 1,41 | levede troens indhold, var de i stand til at nå de dybeste
300 4, 1,41 | underforstået og foreløbigt i antikkens store filosoffers
301 4, 1,41 | her, vi ser det originale i det, som kirkefædrene udrettede.
302 4, 1,41 | tiltrækningskraft. Det foregik derimod i menneskesjæles inderste,
303 4, 1,41 | gode og den højeste sandhed i det menneskevordne Ords
304 4, 1,41 | erkende hvilke elementer i dem, der var i overensstemmelse
305 4, 1,41 | elementer i dem, der var i overensstemmelse med åbenbaringen,
306 4, 1,41(41) | studiet af kirkefædrene i præsteuddannelsen (10. november
307 4, 1,42 | 42. I den skolastiske teologi
308 4, 2,43 | 43. En særlig plads i denne lange udvikling tilkommer
309 4, 2,43 | arabiske og jødiske tænkning. I en tid, hvor kristne tænkere
310 4, 2,43(44) | Summa contra Gentiles, I, 7.~ ~
311 4, 2,43 | den rationale dimension i den; faktisk var han i stand
312 4, 2,43 | dimension i den; faktisk var han i stand til at lodde dens
313 4, 2,43 | betydningen af det fornuftige i den. Tro er i en vis forstand "
314 4, 2,43 | fornuftige i den. Tro er i en vis forstand "tankeøvelse";
315 4, 2,43 | godkende troens indhold, som i alle tilfælde nås ved hjælp
316 4, 2,43(45) | Sml. Summa Thelogiae, I, 1, 8 ad 2: "cum enim gratia
317 4, 2,43 | måde at drive teologi på. I denne forbindelse vil jeg
318 4, 2,43 | Guds tjener Paul VI, skrev i anledning af Doctor Angelicus'
319 4, 2,43 | Uden tvivl ejede Thomas i højeste grad sandhedens
320 4, 2,43 | den. Han er derfor indgået i kristen tænknings historie
321 4, 2,43 | Nøglepunktet og næsten kernen i den løsning, som han med
322 4, 2,43(46) | II, Tale til deltagerne i den IX Internationale Thomistiske
323 4, 2,44 | erkendelse af Helligåndens rolle i den proces, hvorved lærdom
324 4, 2,44 | visdom. Fra de første sider i sin Summa Theologiae, 48
325 4, 2,44 | karakteristisk for visdom i dens tætte forbindelse med
326 4, 2,44 | gør det muligt at fungere i overensstemmelse med den
327 4, 2,44(48) | Sml. I, 1, 6: "Praeterea haec doctrina
328 4, 2,44 | indhold, idet den trænger ind i selv Guds mysterium.~Dybt
329 4, 2,44 | Thomas af Aquin upartisk i sin kærlighed til sandhed.
330 4, 2,44 | for dens universalitet. I ham har Kirkens læreembede
331 4, 3,45 | kom teologien mere direkte i kontakt med andre former
332 4, 3,45 | hensyn til fornuften selv. I en både skeptisk og agnostisk
333 4, 3,45 | at benægte det fornuftige i den i det hele taget.~Kort
334 4, 3,45 | benægte det fornuftige i den i det hele taget.~Kort sagt,
335 4, 3,45 | frembragte viden, der var i stand til at nå de højeste
336 4, 3,46 | meget fremtrædende især i Vestens historie. Det er
337 4, 3,46 | fra den kristne åbenbaring i en sådan grad, at den har
338 4, 3,46 | den har bragt sig klart i opposition til den. Denne
339 4, 3,46 | proces nåede sit højdepunkt i forrige århundrede. Nogle
340 4, 3,46 | mennesket og menneskets liv i dets helhed i centrum for
341 4, 3,46 | menneskets liv i dets helhed i centrum for deres anliggender.
342 4, 3,46 | hævder, at søgen er et mål i sig selv uden noget håb
343 4, 3,46 | nogensinde at nå sandhedens mål. I den nihilistiske tolkning
344 4, 3,47 | filosofiens rolle har ændret sig i den moderne kultur. Fra
345 4, 3,47 | højeste mål og mening; men er i stedet for som "instrumental
346 4, 3,47 | henblik på nydelse eller magt.~I min første rundskrivelse
347 4, 3,47 | genstand for 'fremmedgørelse' i den forstand, at de simpelt
348 4, 3,47 | vender disse resultater sig - i hvert fald til dels - på
349 4, 3,47 | udgøre det vigtigste kapitel i dramaet om vore dages menneskelige
350 4, 3,47 | menneskelige tilværelse i dens videste og mest universale
351 4, 3,47 | Mennesket lever derfor i stadig større angst og frygter,
352 4, 3,47 | sig mod mennesket selv".53~I kølvandet på disse kulturelle
353 4, 3,48 | nøjere undersøgelse, at selv i den filosofiske tænken hos
354 4, 3,48 | kundskaber findes for eksempel i gennemtrængende analyser
355 4, 3,48 | med deres eget liv inde i dem selv. Men dette betyder
356 4, 3,48 | tilskyndes fornuft, som ikke er i forbindelse med en voksen
357 4, 3,48 | som tillader dem at være i harmoni med deres natur
358 5 | 5~Læreembedets indgriben i filosofiske anliggender~ ~
359 5, 1,49 | der ikke går til værks i fornuftens lys i overensstemmelse
360 5, 1,49 | til værks i fornuftens lys i overensstemmelse med sine
361 5, 1,49 | filosofien ejer, sin rod i den kendsgerning, at fornuften
362 5, 1,50 | 50. I troens lys kan og skal Kirkens
363 5, 1,50 | grundlæggende principper i disse forskellige skoler
364 5, 1,50 | pligt at påpege de elementer i et filosofisk system, der
365 5, 1,51 | tænkning er blevet formuleret i. Specielt er det nødvendigt
366 5, 1,51 | menneskets forhold til Gud.~I dag med den hastige udbredelse
367 5, 1,51 | behovet for kritisk dømmekraft i troens lys derfor mere påkrævet,
368 5, 1,51 | være en skræmmende opgave. I betragtning af alle fornuftens
369 5, 1,51 | undertiden endnu vanskeligere i specifikke filosofiske påstande
370 5, 1,51 | kundskabens skatte" er skjult i Kristus (Kol 2,3) og griber
371 5, 1,52 | 52. Det er ikke kun i den sidste tid, at Kirkens
372 5, 1,52 | esoterisk overtro, der fandtes i astrologiske spekulationer, 57
373 5, 1,52(56) | Sml, Synoden i Konstantinopel, DS 403.~ ~
374 5, 1,52(57) | Sml. Koncilet i Toledo I, DS 205; Koncilet
375 5, 1,52(57) | Sml. Koncilet i Toledo I, DS 205; Koncilet i Braga
376 5, 1,52(57) | Toledo I, DS 205; Koncilet i Braga I, DS 459-460; Sixtus
377 5, 1,52(57) | DS 205; Koncilet i Braga I, DS 459-460; Sixtus V, Bulle
378 5, 1,52 | århundrede, er det, fordi i den periode har ikke så
379 5, 1,52(58) | Sml. Det Økumeniske Koncil i Wien, Dekret Fidei Catholicae,
380 5, 1,52 | give. De positive elementer i denne diskussion blev samlet
381 5, 1,52 | denne diskussion blev samlet i Den dogmatiske Konstitution
382 5, 1,52 | koncil for første gang - i dette tilfælde Det første
383 5, 1,52 | Den lære, der indeholdes i dette dokument, har stærkt
384 5, 1,52 | forskning og vedbliver også i dag med at være et standard-referencepunkt
385 5, 1,53 | for en rationel og derfor i sidste instans filosofisk
386 5, 1,53 | erkendelse, forskellige ikke blot i deres udgangspunkt, men
387 5, 1,53 | deres udgangspunkt, men også i deres genstand".64 Imod
388 5, 1,53 | har anbragt fornuftens lys i den menneskelige ånd. Denne
389 5, 1,53(64) | Sammesteds, IV: DS 3015, citeret i Det Andet Vatikankoncil,
390 5, 1,53(64) | pastorale konstitution om Kirken i den moderne verden Gaudium
391 5, 1,54 | 54. Også i vort eget århundrede har
392 5, 1,54 | århundrede har læreembedet i adskillige tilfælde igen
393 5, 1,54 | ikke glemmes. 67~Senere i sin rundskrivelse Humani
394 5, 1,54 | overnaturlig sandhed og indgyde den i menneskehjerter, kan ikke
395 5, 1,54 | diagnosticerede, og fordi der selv i urigtige teorier undertiden
396 5, 1,54 | udføre sin særlige opgave i pavens universelle læreembedes
397 5, 1,54 | fra marxismen. 71~Også før i tiden har læreembedet ved
398 5, 1,54 | måder fremført sit skøn i filosofiske spørgsmål. Mine
399 5, 1,55 | overblik over situationen i dag, ser vi, at andre tiders
400 5, 1,55 | problemer er vendt tilbage, men i en ny facon. Det drejer
401 5, 1,55 | fornuften, som er dukket op i de nyeste udviklinger af
402 5, 1,55 | filosofisk forskning, og det i en sådan grad, at der tales
403 5, 1,55 | fristelser igen dukket op. I nogle moderne teologier
404 5, 1,55 | sprogbrug og kultur, men som kun i ringe grad er fornuft-begrundede. 72~
405 5, 1,55 | Guds ord er til stede både i Skriften og i Traditionen, 73
406 5, 1,55 | stede både i Skriften og i Traditionen, 73 fortsætter
407 5, 1,55(72) | I et sprog, der er lige så
408 5, 1,55(72) | af den myndighed, Gud har i sig selv, han som åbenbarer
409 5, 1,55(72) | at fornuften aldrig er "i stand til at trænge ind
410 5, 1,55(72) | stand til at trænge ind i [disse mysterier], som den
411 5, 1,55(72) | mysterier], som den gør det i sandheder, som er dens rigtige
412 5, 1,55(72) | forsvare meninger, der er i modstrid med troens lære,
413 5, 1,55 | øverste norm for sin tro"75 i den enhed, som Helligånden
414 5, 1,55 | Skrift og Kirkens læreembede i en gensidighed, som betyder,
415 5, 1,55 | undervurdere den fare, der ligger i at udlede sandheden af Den
416 5, 1,55 | latent fideisme viser sig i den ringe betydning, der
417 5, 1,55 | spekulative teologi, og i foragt for den klassiske
418 5, 1,56 | den objektive virkelighed. I en verden, der er inddelt
419 5, 1,56 | en verden, der er inddelt i så mange specialiserede
420 5, 1,56 | Ikke desto mindre kan jeg, i lyset af denro, der finder
421 5, 1,56 | finder sin højeste mening i Jesus Kristus, ikke lade
422 5, 1,56 | fornufts styrke og ikke i deres filosoferen sætte
423 5, 1,56 | Vi har lært af historien i dette årtusind, der nu nærmer
424 5, 1,56 | dristigheden til at skabe nye veje i denne søgen. Det er tro,
425 5, 2 | Kirkens interesse i filosofi~
426 5, 2,57 | veje, der må slås ind på. I denne henseende tog pave
427 5, 2,57 | eftersom det indtil den dag i dag forbliver det eneste
428 5, 2,57 | genoprette udøvelsen af filosofi i overensstemmelse med troens
429 5, 2,57 | paven, "forener han dem i gensidige venskabsbånd,
430 5, 2,58 | velkendte. Der blev sat nyt skub i studier af Sankt Thomas
431 5, 2,58 | rigdomme, som indtil da i det store og hele havde
432 5, 2,58 | til Sankt Thomas' arbejder i høj grad, og mange forskere
433 5, 2,58 | den thomistiske tradition i de daværende filosofiske
434 5, 2,58 | andet Vatikankoncil var i stor gæld, var produkter
435 5, 2,58 | af tænkere, der er formet i Doctor Angelicus' skole.~ ~
436 5, 2,59 | af filosofisk tankegang i en kristent inspireret kultur.
437 5, 2,59 | tendenser og tankegange og i overensstemmelse med en
438 5, 2,59 | ny overvejelse af troen i lyset af en fornyet forståelse
439 5, 2,59 | som forsøg på at holde liv i den store tradition for
440 5, 2,60 | filosofi. Jeg kan især ikke i forbindelse med denne rundskrivelse
441 5, 2,60 | opmærksom på, at et kapitel i konstitutionen Gaudium et
442 5, 2,60 | mennesket, der er skabt i Guds billede, forklarer
443 5, 2,60 | Ateismens problem behandles også i Gaudium et Spes, og manglerne
444 5, 2,60 | Gaudium et Spes, og manglerne i dens filosofiske syn påpeges,
445 5, 2,60 | filosofiske syn påpeges, især i relation til menneskets
446 5, 2,60 | var dette, jeg gik ind for i min første rundskrivelse
447 5, 2,60 | konstante referencepunkter i min lære: "I virkeligheden
448 5, 2,60 | referencepunkter i min lære: "I virkeligheden er det kun
449 5, 2,60 | den kristne undervisning i det hele taget. Dette er
450 5, 2,60 | skal undervises således i de filosofiske fag, at de
451 5, 2,60 | blevet gentaget og udviklet i mange andre dokumenter fra
452 5, 2,60 | uddannelse for dem, der en dag i deres pastorale liv skal
453 5, 2,60 | pastorale liv skal give sig i lag med den moderne verdens
454 5, 2,60(84) | 1189; Tale til deltagerne i Den ottende internationale
455 5, 2,60(84) | 615; Tale til deltagerne i Sankt Thomas Selskabets
456 5, 2,61 | beredvillighed, man kunne ønske. I årene efter Det andet Vatikankoncil
457 5, 2,61 | generelt af studiet af filosofi i det hele taget. Jeg kan
458 5, 2,61 | til fornuften, der findes i megen moderne filosofi,
459 5, 2,61 | megen moderne filosofi, der i stor udstrækning har opgivet
460 5, 2,61 | human-videnskaberne og anvende dem rigtigt i deres forskning, bør ikke
461 5, 2,61 | erstatte den med noget andet i pastoral uddannelse og i
462 5, 2,61 | i pastoral uddannelse og i praeparatio fidei. En yderligere
463 5, 2,61 | traditionelle skikke gå hånd i hånd med filosofisk studium,
464 5, 2,61 | tillader de positive træk i folkevisdommen at dukke
465 5, 2,61(85) | pastorale konstitution om Kirken i den moderne verden Gaudium
466 5, 2,62 | nødvendigt for strukturen i teologiske studier og for
467 5, 2,62 | Laterankoncil87, har sin oprindelse i den erfaring, der modnedes
468 5, 2,62 | den erfaring, der modnedes i løbet af middelalderen,
469 5, 2,62 | lutherske universiteter. I modsætning hertil har afskaffelsen
470 5, 2,62 | skabt alvorlige lakuner både i præsteuddannelsen og den
471 5, 2,62 | uddannelse, som aldrig må mangle i Kirken.~ ~
472 5, 2,63 | Kirkens stærke interesse i filosofi - faktisk det intime
473 5, 2,63 | mellem teologi og filosofi. I lyset af disse principper
474 6, 1,64 | henvendt til alle mennesker, i alle tidsaldre og i enhver
475 6, 1,64 | mennesker, i alle tidsaldre og i enhver del af verden; og
476 6, 1,64 | forståelsen af Guds ord i troens lys være i forbindelse
477 6, 1,64 | Guds ord i troens lys være i forbindelse med de filosofier,
478 6, 1,64 | der er blevet udviklet i årenes løb, både ved nogle
479 6, 1,64 | af sine undersøgelser og i udførelsen af sine specielle
480 6, 1,64 | kompetence dertil. Jeg vil i stedet for minde om nogle
481 6, 1,65 | trosforståelse er opbygget i lyset af et dobbelt metodologisk
482 6, 1,65 | gradvist er blevet fremstillet i den hellige tradition, Den
483 6, 1,65 | speciel filosofisk tradition. I dette tilfælde opfordres
484 6, 1,65 | udtryk, som Kirken benytter i sin tænkning og udvikling
485 6, 1,66 | guddommelige sandhed, "forelagt os i De hellige Skrifter og rigtigt
486 6, 1,66 | ikke blot ved at få fat i den logiske og begrebsmæssige
487 6, 1,66 | menneskeheden. Fra disse sætninger i deres helhed kommer den
488 6, 1,66 | frelseshistorien, som kulminerer i Jesu Kristi person og i
489 6, 1,66 | i Jesu Kristi person og i hans påskemysterium. De
490 6, 1,66 | påskemysterium. De troende har del i dette mysterium ved deres
491 6, 1,66 | teologi må for sin del være i stand til tydeligt at udtrykke
492 6, 1,66 | fortælling og frem for alt i form af argumentation. Den
493 6, 1,66 | Guds skabende aktivitet i verden, forholdet mellem
494 6, 1,66 | Desuden må fornuften være i stand til klart at fremføre
495 6, 1,67 | fundamentalteologi vise, hvordan der i lyset af den viden, der
496 6, 1,67 | lede dem hen imod rigdommen i det åbenbarede mysterium,
497 6, 1,67 | det. Tro vil således være i stand "til helt at vise
498 6, 1,67 | at vise vejen til fornuft i en alvorlig søgen efter
499 6, 1,67(90) | fundamentalteologi, således at tro også i dag absolut kan vise vej
500 6, 1,67(90) | kan vise vej til fornuft i en alvorlig søgen efter
1-500 | 501-804 |