1-500 | 501-758
Chapter, Paragraph, Number
1 Indl | velsignelse!~ ~Tro og Fornuft er ligesom to vinger, hvormed
2 Indl, 0,1 | dybere med sandheden. Det er en vej, som - nødvendigvis -
3 Indl, 0,1 | og mere indtrængende. Det er fordi alt, hvad der er genstand
4 Indl, 0,1 | Det er fordi alt, hvad der er genstand for vor viden,
5 Indl, 0,1 | præger menneskeligt liv: Hvem er jeg? Hvor er jeg kommet
6 Indl, 0,1 | menneskeligt liv: Hvem er jeg? Hvor er jeg kommet fra, og hvor
7 Indl, 0,1 | jeg kommet fra, og hvor er jeg på vej hen? Hvorfor
8 Indl, 0,1 | Hvorfor findes det onde? Hvad er der efter dette liv? Det
9 Indl, 0,1 | der efter dette liv? Det er de spørgsmål, som vi finder
10 Indl, 0,1 | filosofiske skrifter. De er spørgsmål, som har deres
11 Indl, 0,1 | menneskehjertet. Faktisk er det svar, som gives på disse
12 Indl, 0,2 | 2. Kirken er ikke fremmed for denne opdagelsesrejse,
13 Indl, 0,2 | forkynde, at Jesus Kristus er "vejen og sandheden og livet" (
14 Indl, 0,2 | og livet" (Joh 14,6). Det er dens pligt at tjene menneskeheden
15 Indl, 0,2 | de overbevisninger, det er nået til, om end med en
16 Indl, 0,2 | enhver kendt sandhed kun er et skridt hen imod den fulde
17 Indl, 0,3 | menneskeligt. Blandt dem er filosofien, som er direkte
18 Indl, 0,3 | Blandt dem er filosofien, som er direkte interesseret i at
19 Indl, 0,3 | faconer, at ønsket om sandhed er en del af selve menneskenaturen.
20 Indl, 0,3 | selve menneskenaturen. Det er en medfødt egenskab ved
21 Indl, 0,3 | spørge om, hvorfor ting er, som de er, selv om de svar,
22 Indl, 0,3 | hvorfor ting er, som de er, selv om de svar, der gradvist
23 Indl, 0,3 | forskellige menneskelige kulturer er komplementære.~Filosofiens
24 Indl, 0,3 | og udvikles i former, der er ægte filosofiske. Et eksempel
25 Indl, 0,3 | filosofiske. Et eksempel herpå er den grundlæggende form for
26 Indl, 0,4 | 4. Det er alligevel ikke desto mindre
27 Indl, 0,4 | mangfoldighed af betydninger. Derfor er der behov for en foreløbig
28 Indl, 0,4 | opstår ud fra den undren, der er vakt i dem ved betragtningen
29 Indl, 0,4 | ved at opdage, at de selv er en del af verden, er i forbindelse
30 Indl, 0,4 | selv er en del af verden, er i forbindelse med andre,
31 Indl, 0,4 | til at leve et liv, der er ægte personligt.~Gennem
32 Indl, 0,4 | evnen til at spekulere, som er særegen for den menneskelige
33 Indl, 0,4 | sammenhæng af de erklæringer, der er foretaget, og den organiske
34 Indl, 0,5 | skifter og viden vokser, er det muligt at opdage en
35 Indl, 0,5 | der deles af alle. Disse er blandt tegnene på, at foruden
36 Indl, 0,5 | menneskehedens åndelige arv. Det er, som om vi har opdaget en
37 Indl, 0,5 | en implicit filosofi, som er årsag til, at alle føler,
38 Indl, 0,5 | skoler. Når fornuften engang er i stand til at opfatte og
39 Indl, 0,6 | egen hele værdighed.~Der er endnu en grund til at jeg
40 Indl, 0,6 | mening drages i tvivl. Det er derfor, at mange mennesker
41 Indl, 0,6 | rand uden at vide, hvor de er på vej hen. Undertiden hænder
42 Indl, 0,6 | fordi de, hvis kald det er at udtrykke deres mening,
43 Indl, 0,6 | sit oprindelige kald. Det er derfor jeg har følt både
44 Indl, 0,6 | hvilke hjælpekilder, den er blevet udstyret med, og
45 Indl, 0,6 | frelsesplan, som dens historie er en del af.~
46 1, 0,7 | bevidstheden om, at den er overbringer af et budskab,
47 1, 0,7 | vort tros-livs oprindelse er der et møde af enestående
48 1, 0,7 | Rom 16,25-26), men som nu er åbenbaret: "Gud besluttede
49 1, 0,7 | natur".5 Dette initiativ er aldeles frivilligt og bevæger
50 1, 0,8 | eksisterer en viden, som er særegen for tro, og som
51 1, 0,8 | selv om denne af sig selv er i stand til at nå [erkendelse
52 1, 0,8 | sig selv, en sandhed, som er aldeles sikker, fordi Gud
53 1, 0,9 | åbenbaringens sandhed hverken er identiske eller gensidigt
54 1, 0,9 | former for erkendelse, der er forskellige ikke blot med
55 1, 0,9 | naturlige fornuft kan nå til, er der for vor tro mysterier,
56 1, 0,9 | for vor tro mysterier, der er skjult i Gud og som, med-
57 1, 0,9 | nådens overnaturlige hjælp er tro af en anden art end
58 1, 0,10 | inderste sandhed, som dermed er åbenbaret for os om Gud
59 1, 0,10 | klart i Kristus, som både er formidleren og fylden af
60 1, 0,11 | 11. Guds åbenbaring er derfor inkarneret i tid
61 1, 0,11 | fundamental betydning".9 Det er i tiden, at hele skabelsens
62 1, 0,11 | at vort liv allerede nu er en forsmag på tidens fylde,
63 1, 0,11 | betroet til menneskeheden, er derfor indlejret i tid og
64 1, 0,11 | Faderen (sml. Joh 14,9). Det er derfor ham, der ved hele
65 1, 0,11 | så det står fast, at Gud er med os for at udfri os fra
66 1, 0,11 | sml. Joh 16,13). Dette er Dei Verbum's lære, når det
67 1, 0,12 | ansigt. Den sandhed, der er meddelt i Kristi åbenbaring,
68 1, 0,12 | meddelt i Kristi åbenbaring, er derfor ikke længere begrænset
69 1, 0,12 | Gaudium et Spes udtrykker det, er det "kun det menneskevordne
70 1, 1,13 | fyldt med mysterium. Det er sandt, at Jesus med hele
71 1, 1,13 | opfattelse af Guds ansigt er altid brudstykkeagtig og
72 1, 1,13 | transcendens' autoritet er Gud, som giver sig selv
73 1, 1,13 | anerkender sandheden af, hvad der er åbenbaret, fordi det er
74 1, 1,13 | er åbenbaret, fordi det er Gud selv, der garanterer
75 1, 1,13 | fatte dens dybe mening. Det er derfor, at Kirken altid
76 1, 1,13 | personlig frihed. 15 Det er ikke blot sådan, at frihed
77 1, 1,13 | ikke blot sådan, at frihed er en del af troens handling;
78 1, 1,13 | af troens handling; den er absolut påkrævet. Omvendt
79 1, 1,13 | end troens handling; det er her, at frihed når troens
80 1, 1,13 | for at forstå mysteriet, er der de tegn, som åbenbaringen
81 1, 1,13 | metoder, som den med rette er stolt af. Alligevel tilskynder
82 1, 1,13 | ødelægge selve de tegn, der er givne.~På en vis måde vender
83 1, 1,13 | mysteriets dybder. I eukaristien er Kristus virkeligt til stede
84 1, 1,13 | gennem sin Ånd; alligevel er det, som Thomas af Aquin
85 1, 1,13(15) | engagement: "Eftersom mennesker er totalt afhængige af Gud
86 1, 1,13(15) | Herre, og den skabte fornuft er helt underkastet den uskabte
87 1, 1,13(15) | underkastet den uskabte sandhed, er vi gennem tro forpligtede
88 1, 1,13 | viser, hvor nødvendigt det er for menneskers liv. "Ved
89 1, 1,13 | dets ophøjede kald"18, som er at få del i det guddommelige
90 1, 1,13 | guddommelige mysterium, som er selve Treenighedens liv. 19~ ~
91 1, 1,14 | jeg efter, og hvor langt er jeg nået? Hvad tragtede
92 1, 1,14 | jeg efter?... O Herre, du er ikke blot det, som man ikke
93 1, 1,14 | cogitari nequit), men du er større end alt, man kan
94 1, 1,14 | end du tænkes, men dette er umuligt".20~ ~
95 1, 1,15 | dets frihed. På dette punkt er forholdet mellem frihed
96 1, 1,15 | Den kristne åbenbaring er menneskets sande ledestjerne,
97 1, 1,15 | logiks indsnævringer. Det er den endelige af Gud tilbudte
98 1, 1,15 | ønsker at kende sandheden, er der, hvis de kan se ud over
99 1, 1,15 | følge sandhedens vej. Her er ordene fra 5. Mosebog træffende: "
100 1, 1,15 | jeg i dag befaler dig, er hverken ufatteligt eller
101 1, 1,15 | ufatteligt eller fjernt. Det er ikke i himlen, så man måtte
102 1, 1,15 | så vi kan følge det?' Det er heller ikke på den anden
103 1, 1,15 | kan følge det?' Nej, ordet er dig ganske nær, i din mund
104 1, 1,15 | at kende ved åbenbaring, er hverken produktet eller
105 1, 1,15 | fuldbyrdelsen af et argument, der er udtænkt af menneskelig fornuft.
106 1, 1,15 | Denne åbenbarede sandhed er sat i vor historie som en
107 1, 1,15 | definitive åbenbaring af Gud, som er forbeholdt dem, der tror
108 1, 1,15 | endelige formål med tilværelsen er derfor i samme grad filosofiens
109 2, 1,16 | der skænkes ved fornuften, er; og det er i visdoms-litteraturen,
110 2, 1,16 | ved fornuften, er; og det er i visdoms-litteraturen,
111 2, 1,16 | udtrykkes tydeligst. Hvad der er slående ved disse bibelske
112 2, 1,16 | hvis de læses fordomsfrit, er, at de ikke blot udtrykker
113 2, 1,16 | civilisationer, der forlængst er forsvundne. Som efter en
114 2, 1,16 | igen, og visse træk, der er fælles for det gamle Nærøstens
115 2, 1,16 | lever op i disse sider, der er så overordentlig rige på
116 2, 1,16 | rige på dyb intuition.~Det er ikke nogen tilfældighed,
117 2, 1,16 | sml. Ordsp 20,5). Det er rigtigt, at det gamle Israel
118 2, 1,16 | den moderne verden, der er tilbøjelig til at skelne
119 2, 1,16 | teorien om viden.~Hvad der er karakteristisk i den bibelske
120 2, 1,16 | karakteristisk i den bibelske tekst, er den overbevisning, at der
121 2, 1,16 | den overbevisning, at der er en dyb og uløselig enhed
122 2, 1,16 | historien og menneskers skæbne, er virkeligheder, der kan observeres,
123 2, 1,16 | uden at troen nogensinde er fremmed over for denne proces.
124 2, 1,16 | at i disse begivenheder, er det Israels Gud, der handler.
125 2, 1,16 | strømmen af begivenheder. Her er Ordsprogenes Bogs ord rammende: "
126 2, 1,17 | 17. Der er således ingen grund til
127 2, 1,17 | når den udbryder: "Det er Guds ære at holde en sag
128 2, 1,17 | holde en sag skjult, det er kongens ære at udforske
129 2, 1,17 | deres respektive verdener er Gud og mennesket anbragt
130 2, 1,17 | hans ære: menneskets opgave er at udforske sandhed med
131 2, 1,17 | han i en bøn siger: "Hvor er dine tanker dyrebare for
132 2, 1,17 | dyrebare for mig, hvor stor er dog summen af dem, Gud!
133 2, 1,17 | dem, Gud! Tæller jeg dem, er de flere end sandet, bliver
134 2, 1,17 | sandet, bliver jeg færdig, er jeg stadig hos dig" (Salme
135 2, 1,17 | 17-18). Ønsket om viden er så stort, og det virker
136 2, 1,17 | spørgsmål, der indtil nu er ubesvaret.~ ~
137 2, 1,18 | regler. Den første af disse er, at fornuften må indse,
138 2, 1,18 | at menneskelig erfaring er en vej, der ikke tillader
139 2, 1,18 | viden, at en sådan vej ikke er for den stolte, der mener,
140 2, 1,18 | stolte, der mener, at alt er resultatet af personlig
141 2, 1,18 | at vide mange ting, men er faktisk ude af stand til
142 2, 1,18 | mennesket hævder, at "Gud er ikke til" (Salme 14,1),
143 2, 1,18 | utilstrækkelig menneskets viden er, og netop, hvor langt det
144 2, 1,18 | og netop, hvor langt det er fra den hele sandhed om
145 2, 1,19 | ophavsmand" (Visd 13,5). Dette er at opdage som et første
146 2, 1,19 | som alle tings Skaber, så er det ikke, fordi de mangler
147 2, 1,20 | troens større horisont: "Det er Herren, der styrer en mands
148 2, 1,20 | deres egen tilværelse. Det er derfor med rette, at den
149 2, 1,20 | viden: "At frygte Herren er begyndelse til kundskab" (
150 2, 2,21 | For Det gamle Testamente er viden ikke et simpelt spørgsmål
151 2, 2,21 | med troen og med det, der er blevet åbenbaret. Dette
152 2, 2,21 | blevet åbenbaret. Dette er de udfordringer, som Det
153 2, 2,21 | når fornuftens grænser er nået. Vi konstaterer det,
154 2, 2,21 | til sandheden, fordi de er visse på, at Gud har skabt
155 2, 2,21 | Præd 1,13), hvis opgave det er ikke at lade nogen sten
156 2, 2,21 | prøve på at nå alt, hvad der er smukt, godt og sandt.~ ~
157 2, 2,22 | sandhed: gennem alt, hvad der er skabt, kan "forstandens
158 2, 2,22 | begrænsninger. Ikke blot er den ikke begrænset til sanse-erkendelse
159 2, 2,22 | til Gud, Skaberen.~Dette er den menneskelige tilstand,
160 2, 2,22 | tilstand, der så levende er skildret i Første Mosebog,
161 2, 2,22 | stod (1 Mos 2,17). Symbolet er tydeligt: mennesket var
162 2, 2,22 | uvilje mod den Ene, som er sandhedens kilde og oprindelse.
163 2, 2,22 | kilde og oprindelse. Det er igen Paulus, der afslører
164 2, 2,23 | 23. Det er derfor, at den kristnes
165 2, 2,23 | Testamente, især i Paulus' breve, er der én ting, der dukker
166 2, 2,23 | tankemønstre, som på ingen måde er i stand til at udtrykke
167 2, 2,23 | måde. Guds korsfæstede Søn er den historiske begivenhed,
168 2, 2,23 | spørgsmålstegn ved enhver filosofi, er Jesu Kristi død på korset.
169 2, 2,23 | Kristi død på korset. Det er her, at ethvert forsøg på
170 2, 2,23 | til ren menneskelig logik er dømt til at mislykkes. "
171 2, 2,23 | til at mislykkes. "Hvor er de vise henne, hvor er de
172 2, 2,23 | Hvor er de vise henne, hvor er de skriftkloge, hvor er
173 2, 2,23 | er de skriftkloge, hvor er denne verdens kloge hoveder?
174 2, 2,23 | eftertrykkeligt. De vises visdom er ikke længere nok til det,
175 2, 2,23 | ønsker at udrette; det, der er brug for, er et afgørende
176 2, 2,23 | udrette; det, der er brug for, er et afgørende skridt hen
177 2, 2,23 | nyt velkommen: "Det, som er dårskab i verden, udvalgte
178 2, 2,23 | ringeagtes, det, som ingenting er, udvalgte Gud, for at gøre
179 2, 2,23 | Gud, for at gøre det, som er noget, til ingenting" (1
180 2, 2,23 | ikke med at hævde: "Når jeg er magtesløs, så er jeg stærk" (
181 2, 2,23 | Når jeg er magtesløs, så er jeg stærk" (2 Kor 12,10).
182 2, 2,23 | verden valgt... det, som er ingenting, for at gøre det,
183 2, 2,23 | ingenting, for at gøre det, som er noget til ingenting" (sml.
184 2, 2,23 | kærlighedens uforskyldte natur, der er åbenbaret i Kristi kors,
185 2, 2,23 | åbenbaret i Kristi kors, er Paulus ikke bange for at
186 2, 2,23 | svar, som den søger. Det er ikke ordenes visdom, men
187 2, 2,23 | Visdommens Ord, der for Paulus er kriteriet for både sandhed
188 2, 2,23 | verden. Hvilken udfordring er dette til vor fornuft, og
189 2, 2,23 | vor fornuft, og hvor stort er udbyttet for fornuften,
190 2, 2,23 | denne visdom! Af sig selv er filosofien i stand til at
191 2, 2,23 | sandheden; og med troens hjælp er den i stand til at acceptere
192 2, 2,23 | opstandne Kristi forkyndelse er det klipperev, hvorpå forbindelsen
193 2, 2,23 | filosofi kan knuses, men den er også det klipperev, på den
194 3, 1,24 | ser, at I på alle måder er meget religiøse. For da
195 3, 1,24 | finde ham, som dog ikke er langt bort fra en eneste
196 3, 1,24 | Dybt i menneskehjertet er der en kerne af higen og
197 3, 1,24 | de har fundet dig".22 Der er derfor en vej, som mennesket
198 3, 1,24 | hæve sig over, hvad der er tilfældigt, og stile efter
199 3, 1,25 | at vide",23 og sandheden er dette ønskes virkelige genstand.
200 3, 1,25 | interesserede enhver af os er for selv at opdage, ud over
201 3, 1,25 | hvordan ting virkeligt er. Inden for den synlige skabning
202 3, 1,25 | for den synlige skabning er mennesket den eneste skabning,
203 3, 1,25 | skabning, der ikke blot er i stand til at vide, men
204 3, 1,25 | ved, at det ved, og derfor er interesseret i den virkelige
205 3, 1,25 | spørgsmål, om det, de ved, er rigtigt eller ej. Hvis de
206 3, 1,25 | Hvis de opdager, at det er urigtigt, afviser de det;
207 3, 1,25 | føler de sig belønnede. Det er dette Augustin docerer,
208 3, 1,25 | med rette, at mennesker er blevet voksne, når de selvstændigt
209 3, 1,25 | objektive virkelighed. Dette er, hvad der har været drivkraften
210 3, 1,25 | på det teoretiske område er forskning på det praktiske
211 3, 1,25 | sig også om sandhed. Det er denne overbevisning, som
212 3, 1,25 | holde fast ved den, når den er erkendt".25~Det er derfor
213 3, 1,25 | når den er erkendt".25~Det er derfor væsentligt, at de
214 3, 1,25 | stræbes imod i ens eget liv, er sande, for kun sande værdier
215 3, 1,25 | transcenderer mennesket. Dette er en væsentlig betingelse
216 3, 1,26 | Har livet en mening? Hvor er vi på vej hen? Ved første
217 3, 1,26 | komplet meningsløst. Det er ikke nødvendigt at vende
218 3, 1,26 | uforklarlige for fornuften, er tilstrækkelig garanti for,
219 3, 1,26 | ikke kan undgås. 26 Desuden er den første absolut sikre
220 3, 1,26 | at vi lever, at vor død er uundgåelig. Da denne foruroligende
221 3, 1,26 | foruroligende kendsgerning er given, kan vi ikke lade
222 3, 1,26 | på vort liv, eller om der er noget på den anden side -
223 3, 1,26 | den anden side - om det er eller ikke er muligt at
224 3, 1,26 | side - om det er eller ikke er muligt at håbe på et liv-efter-dette.
225 3, 1,26 | et liv-efter-dette. Det er ikke uden betydning, at
226 3, 1,26 | to tusinde år siden. Det er ikke tilfældigt, at ansigt
227 3, 1,27 | eller ikke mener, at det er muligt at nå til en universel
228 3, 1,27 | absolut sandhed; og dette er et afgørende moment i undersøgelsen.
229 3, 1,27 | sandhed - hvis den virkelig er sandhed - præsenterer sig
230 3, 1,27 | universel, selv om den ikke er hele sandheden. Hvis noget
231 3, 1,27 | hele sandheden. Hvis noget er sandt, må det være sandt
232 3, 1,27 | forankres til en sandhed, der er erkendt som definitiv, en
233 3, 1,27 | sikkerhed, der ikke længere er domineret af tvivl.~Gennem
234 3, 1,27 | der inspirerer alt dette, er ønsket om at nå til en sikker
235 3, 2,28 | Den søgen efter sandhed er naturligvis ikke altid så
236 3, 2,28 | de skimter den, fordi de er bange for dens krav. Alligevel,
237 3, 2,29 | 29. Det er utænkeligt, at en søgen,
238 3, 2,29 | utænkeligt, at en søgen, der er så dybt forankret i den
239 3, 2,29 | detførste skridt. Dette er, hvad der normalt sker i
240 3, 2,29 | forklaring på et fænomen, er de lige fra begyndelsen
241 3, 2,29 | spørgsmål. Tørsten efter sandhed er så dybt rodfæstet i menneskehjertet,
242 3, 2,29 | nok, hvordan enhver af os er optaget af presset af nogle
243 3, 2,29 | enhver af os i vor sjæl er i det mindste et udkast
244 3, 2,29 | sandheden af disse svar er overbevisende, er, at der
245 3, 2,29 | disse svar er overbevisende, er, at der ikke er nogen væsentlig
246 3, 2,29 | overbevisende, er, at der ikke er nogen væsentlig forskel
247 3, 2,29 | de svar, som mange andre er kommet til. Ganske vist
248 3, 2,30 | umiddelbart bevismateriale eller er bekræftet ved eksperimenter.
249 3, 2,30 | ved eksperimenter. Dette er den sandheds-metode, der
250 3, 2,30 | filosofisk sandhed, der er opnået ved hjælp af den
251 3, 2,30 | spekulative evner. Endelig er der religiøse sandheder,
252 3, 2,30 | filosofiens sandheder ikke er begrænsede til professionelle
253 3, 2,30 | omskiftelige lære. Alle mennesker er, har jeg lagt mærke til,
254 3, 2,30 | anden side den sandhed, der er åbenbaret i Jesus Kristus.
255 3, 2,30 | fat på dette spørgsmål, er der en sidste filosofisk
256 3, 2,31 | 31. Mennesker er ikke skabt til at leve alene.
257 3, 2,31 | aktivitet. Fra fødslen af er de derfor indføjet i traditioner,
258 3, 2,31 | ræsonnementer. Ikke desto mindre er der i et menneskes liv mange
259 3, 2,31 | tros, end sandheder, der er erhvervet ved hjælp af personlig
260 3, 2,31 | der søger sandheden - også er den, der lever af tro.~ ~
261 3, 2,32 | vi os til den viden, der er erhvervet af andre mennesker.
262 3, 2,32 | side kan den viden, der er opnået gennem tro, synes
263 3, 2,32 | beviser; på den anden side er tro ofte menneskeligt rigere
264 3, 2,32 | blot beviser, fordi den er forbundet med et mellemmenneskeligt
265 3, 2,32 | mellemmenneskelige forhold, ikke primært er empiriske eller filosofiske.
266 3, 2,32 | Det, der derimod søges, er sandheden om mennesket -
267 3, 2,32 | mennesket - hvad et menneske er, og hvad mennesket afslører
268 3, 2,32 | given-sig-selv til andre. Det er i denne trofaste given-sig-selv,
269 3, 2,32 | vished og sikkerhed. Samtidig er imidlertid viden gennem
270 3, 2,32 | umiddelbart på martyrerne, som er de mest autentiske vidner
271 3, 2,32 | i mødet med Kristus. Det er derfor, at lige til denne
272 3, 2,32 | opfordre til efterlignelse. Det er derfor, deres ord indgyder
273 3, 2,33 | nærmer vi os altså emnet. Det er menneskets natur at søge
274 3, 2,33 | opnåelsen af sandheder, som er partielle, empiriske eller
275 3, 2,33 | eller videnskabelige; det er heller ikke kun i individuelle
276 3, 2,33 | meningen med livet. Og det er derfor en søgen, som kun
277 3, 2,33 | være tænkningens egne evner er mennesket i stand til at
278 3, 2,33 | vital og nødvendig som den er for livet - opnås ikke kun
279 3, 2,33 | sikkerheden af sandheden selv. Der er ingen tvivl om, at evnen
280 3, 2,33 | beslutningen om at gøre dette, er blandt de mest betydningsfulde
281 3, 2,33 | fremgår det, at mennesker er på en opdagelsesrejse, som
282 3, 2,33 | Gud. I Jesus Kristus, som er Sandheden, erkender troen
283 3, 2,33(28) | Dette er et emne, som jeg længe har
284 3, 2,33(28) | talrige lejligheder. "'Hvad er et menneske, og hvad nytte
285 3, 2,33(28) | menneske, og hvad nytte er det til? Hvad betyder det
286 3, 2,33(28) | gør mennesker til det, de er. Det er spørgsmål, der udtrykker
287 3, 2,33(28) | mennesker til det, de er. Det er spørgsmål, der udtrykker
288 3, 2,33(28) | betydning. Disse undersøgelser er derfor det højeste udtryk
289 3, 2,33(28) | menneskenaturen, og derfor er svaret på dem et mål for,
290 3, 2,33(28) | engagement i dets egen tilværelse er. Især, når tings hvorfor
291 3, 2,33(28) | drift. Den religiøse drift er det højeste udtryk for den
292 3, 2,33(28) | menneskelige person, fordi den er højdepunktet af menneskets
293 3, 2,33(28) | efter sandheden, og den er grundlaget for menneskets
294 3, 2,34 | åbenbarer os i Jesus Kristus, er ikke i modsætning til de
295 3, 2,34 | fylde. Sandhedens enhed er en fundamental forudsætning
296 3, 2,34 | at skabelsens Gud også er frelseshistoriens Gud. Det
297 3, 2,34 | frelseshistoriens Gud. Det er den ene og samme Gud, der
298 3, 2,34 | naturlige og den åbenbarede, er på levende og personlig
299 3, 2,34 | husker os på: "Sandheden er i Kristus" (sml. Ef 4,21;
300 3, 2,34 | 4,21; Kol 1,15-20). Han er det evige Ord, i hvem alt
301 3, 2,34 | hvem alt blev skabt, og han er det menneskevordne Ord,
302 3, 2,34 | gennem Kristus; det, der er åbenbaret i ham, er "den
303 3, 2,34 | der er åbenbaret i ham, er "den fulde sandhed" (sml.
304 3, 2,35 | eftersom den sandhed, der er skænket ved åbenbaring,
305 3, 2,35 | skænket ved åbenbaring, er en sandhed, som skal forstås
306 3, 2,35 | forstås i fornuftens lys. Det er alene denne dobbelthed,
307 4, 1,36 | stammede fra stoicismen. Dette er på ingen måde tilfældigt.
308 4, 1,37 | verden, hvorpå gnosticismen er ét eksempel. Det var let
309 4, 1,37 | der var fuldkomne. Det er sikkert den form for esoterisk
310 4, 1,37 | slags esoterisk overtro, der er udbredt i vore dage, selv
311 4, 1,38 | bevæggrunde. Tværtimod. Det er derfor, at Celsus' kritik -
312 4, 1,38 | uvidende og besynderlige"31 - er ubegrundet og usand. Deres
313 4, 1,38 | den ikke nægtes nogen. Der er mange veje, som fører til
314 4, 1,38 | retsindighed og livets renhed, er den velvilligt stemt over
315 4, 1,38 | som elsker den visdom, der er skaber af og herre over
316 4, 1,38 | Guds Søn".36 For Clemens er græsk filosofi ikke bestemt
317 4, 1,38 | kristen sandhed. Dens opgave er snarere at forsvare troen. "
318 4, 1,38 | troen. "Frelserens lære er fuldkommen i sig selv og
319 4, 1,38 | for assistance, for den er Guds styrke og visdom. Med
320 4, 1,39 | 39. Det er altså tydeligt ud fra historien,
321 4, 1,39 | disse tidlige eksempler er Origenes bestemt fremtrædende.
322 4, 1,41 | former for spekulation. Det er derfor minimaliserende og
323 4, 1,41 | og af det absolutte.~Det er her, vi ser det originale
324 4, 1,42 | stand til, fordi det ikke er dens funktion. Det er derimod
325 4, 1,42 | ikke er dens funktion. Det er derimod dens funktion at
326 4, 1,42 | efter en form for viden, der er mere og mere opflammet af
327 4, 1,42 | altid at gå videre; det er faktisk, som om fornuften
328 4, 1,42 | faktisk, som om fornuften er overvældet af at se, at
329 4, 1,42 | allerede har opnået. Det er imidlertid på dette punkt,
330 4, 1,42 | dets måde at være på... Men er der noget som helst så ubegribeligt
331 4, 1,42 | ubeskriveligt som det, som er over alle ting? Derfor,
332 4, 1,42 | hensyn til den højeste væren, er blevet fastslået på basis
333 4, 1,42 | viden og filosofiens viden er endnu engang bekræftet.
334 4, 2,43 | det fornuftige i den. Tro er i en vis forstand "tankeøvelse";
335 4, 2,43 | informeret valg. 46~Det er derfor, at Kirken med rette
336 4, 2,43 | forudindtaget afvisning af den. Han er derfor indgået i kristen
337 4, 2,44 | visdommens primat, fordi den er Helligåndens gave og åbner
338 4, 2,44 | tillader os at forstå, hvad der er karakteristisk for visdom
339 4, 2,44 | blandt Helligåndens gaver, er forskellig fra den visdom,
340 4, 2,44 | guddommelige sandhed, som den er. Men visdommens gave gør
341 4, 2,44 | hvem der taler sandt, så er sandheden af Helligånden" (
342 4, 2,44 | hans tanke "højder, der er utænkelige for menneskelig
343 4, 2,44 | en filosofi om "det, der er".~ ~
344 4, 3,46 | indflydelsesrige af disse standpunkter er velkendt og meget fremtrædende
345 4, 3,46 | i Vestens historie. Det er ikke nogen overdrivelse
346 4, 3,46 | af rationalismens krise er det, der til slut er dukket
347 4, 3,46 | krise er det, der til slut er dukket frem, nihilisme.
348 4, 3,46 | tilhængere hævder, at søgen er et mål i sig selv uden noget
349 4, 3,46 | den nihilistiske tolkning er livet ikke andet end en
350 4, 3,46 | forpligtelse, fordi alt er flydende og foreløbigt.~ ~
351 4, 3,47 | universel visdom og lærdom er den gradvist blevet redureduceret
352 4, 3,47 | menneskelig viden; faktisk er den på nogle måder blevet
353 4, 3,47 | Disse former for fornuft er ikke rettet mod overvejelsen
354 4, 3,47 | højeste mål og mening; men er i stedet for som "instrumental
355 4, 3,47 | konsekvenser mod mennesket selv. De er altså eller kan blive rettet
356 4, 3,47 | fordi den ikke længere er udrustet til at kende sandheden
357 4, 3,48 | undertiden kundskaber, der er værdifulde, og som rummer
358 4, 3,48 | et universelt tilbud. Det er en illusion at mene, at
359 4, 3,48 | tilskyndes fornuft, som ikke er i forbindelse med en voksen
360 4, 3,48 | nyhed og radikalitet.~Det er derfor, jeg fremsætter denne
361 5, 1,49 | til denne tilbageholdenhed er, at filosofien, når den
362 5, 1,49 | fornuften ifølge sin natur er orienteret mod sandheden
363 5, 1,49 | mod sandheden og desuden er udstyret med de midler,
364 5, 1,49 | udstyret med de midler, der er nødvendige for at nå til
365 5, 1,49 | sandheden. En filosofi, der er bevidst om dette som sin "
366 5, 1,49 | især moderne filosofi - er gået vild og har taget fejl.
367 5, 1,49 | vild og har taget fejl. Det er ikke læreembedets opgave,
368 5, 1,49 | filosofisk ræsonnement. Omvendt er det læreembedets opgave
369 5, 1,49 | forståelse af, hvad der er blevet åbenbaret, og når
370 5, 1,50 | den kristne lære. 55 Det er læreembedets opgave først
371 5, 1,50 | forudsætninger og konklusioner, der er uforenelige med den åbenbarede
372 5, 1,50 | disse forskellige skoler er forenelige med Guds ords
373 5, 1,50 | forsknings krav, eller ikke.~Det er Kirkens pligt at påpege
374 5, 1,50 | et filosofisk system, der er uforenelige med dens egen
375 5, 1,50 | sandhed, hvis vogter den er. Ved at foretage denne skelnen
376 5, 1,50 | rette overvejer, hvad der er sandt.~ ~
377 5, 1,51 | filosofisk forskning. Desuden er filosoffer de første til
378 5, 1,51 | udtryk, som deres tænkning er blevet formuleret i. Specielt
379 5, 1,51 | blevet formuleret i. Specielt er det nødvendigt at huske
380 5, 1,51 | selv om dens formuleringer er formet af historie og frembragt
381 5, 1,51 | menneskelig fornuft, som er såret og svækket af synd.
382 5, 1,51 | og svækket af synd. Det er derfor, at ingen historisk
383 5, 1,51 | filosofiske teser, som ofte er uhyre komplekse, bliver
384 5, 1,51 | historiske begrænsninger, er det vanskeligt nok at erkende
385 5, 1,51 | der betegner den; men det er undertiden endnu vanskeligere
386 5, 1,51 | påstande at opdage, hvad der er velbegrundet og frugtbart
387 5, 1,51 | troens synspunkt, og hvad der er forfejlet og farligt. Alligevel
388 5, 1,51 | visdommens og kundskabens skatte" er skjult i Kristus (Kol 2,
389 5, 1,52 | 52. Det er ikke kun i den sidste tid,
390 5, 1,52 | specielle filosofiske lærer. Det er nok som eksempel at minde
391 5, 1,52 | minde om udtalelser, der er fremsat gennem århundrederne
392 5, 1,52 | midten af forrige århundrede, er det, fordi i den periode
393 5, 1,53 | og naturlig viden om Gud er. Koncilet begyndte med de
394 5, 1,53 | højtidelige erklæring, der er citeret tidligere: "Der
395 5, 1,53 | citeret tidligere: "Der er to former for erkendelse,
396 5, 1,53 | troens viden: "Selv om troen er fornuften overlegen, kan
397 5, 1,54 | rationalismens tillokkelse. Her er pave Pius X's udtalelser
398 5, 1,54 | hvis alvorlige pligt det er at forsvare naturlig og
399 5, 1,54 | behandles rigtigt, hvis de er rigtigt diagnosticerede,
400 5, 1,55 | at andre tiders problemer er vendt tilbage, men i en
401 5, 1,55 | længere om spørgsmål, der kun er af interesse for visse personer
402 5, 1,55 | om overbevisninger, der er så udbredte, så de til en
403 5, 1,55 | udbredte, så de til en vis grad er blevet den almindelige mening.
404 5, 1,55 | mening. Et eksempel herpå er den dybtliggende mistillid
405 5, 1,55 | mistillid til fornuften, som er dukket op i de nyeste udviklinger
406 5, 1,55 | Også inden for teologien er tidligere tiders fristelser
407 5, 1,55 | nogle moderne teologier er for eksempel en vis rationalisme
408 5, 1,55 | påvirke af påstande, der er blevet en del af den almindelig
409 5, 1,55 | men som kun i ringe grad er fornuft-begrundede. 72~Der
410 5, 1,55 | fornuft-begrundede. 72~Der er også tegn på en genopstået
411 5, 1,55 | viden og filosofisk samtale er af vigtighed for at forstå
412 5, 1,55 | denne fideistiske tendens er en "biblicisme", som stræber
413 5, 1,55 | have mindet om, at Guds ord er til stede både i Skriften
414 5, 1,55(72) | I et sprog, der er lige så klart, som det er
415 5, 1,55(72) | er lige så klart, som det er myndigt, fordømte Det første
416 5, 1,55(72) | Den katolske Kirke, at den er en overnaturlig dyd, ved
417 5, 1,55(72) | hjælp, tror, at de ting, der er åbenbaret af Gud, er sande,
418 5, 1,55(72) | der er åbenbaret af Gud, er sande, ikke på grund af
419 5, 1,55(72) | tingenes indre sandhed, der er indset med fornuftens naturlige
420 5, 1,55(72) | koncilet, at fornuften aldrig er "i stand til at trænge ind
421 5, 1,55(72) | gør det i sandheder, som er dens rigtige genstand":
422 5, 1,55(72) | at forsvare meninger, der er i modstrid med troens lære,
423 5, 1,55(72) | troens lære, især hvis de er fordømt af Kirken; men de
424 5, 1,55(72) | fordømt af Kirken; men de er strengt forpligtede til
425 5, 1,55 | bønnerne".74 Den hellige Skrift er derfor ikke Kirkens eneste
426 5, 1,56 | 56. Kort sagt, der er tegn på en udbredt mistillid
427 5, 1,56 | virkelighed. I en verden, der er inddelt i så mange specialiserede
428 5, 1,56 | specialiserede områder, er det ikke vanskeligt at se,
429 5, 1,56 | filosofferne - om de nu er kristne eller ej - til at
430 5, 1,56 | filosoferen sætte sig mål, der er for beskedne. Vi har lært
431 5, 1,56 | sin afslutning, at dette er den vej, der skal følges:
432 5, 1,56 | vej, der skal følges: det er nødvendigt ikke at opgive
433 5, 1,56 | veje i denne søgen. Det er tro, der tilskynder fornuften
434 5, 1,56 | kunne opnå alt, hvad der er smukt, godt og sandt. Troen
435 5, 2,57 | sådan autoritet, der helt er viet til filosofi. Den store
436 5, 2,57 | end et århundrede senere er der mange af denne rundskrivelses
437 5, 2,58 | de pavelige opfordringer er velkendte. Der blev sat
438 5, 2,58 | Gennem det 20. århundrede er Kirken blevet betjent af
439 5, 2,58 | stor række af tænkere, der er formet i Doctor Angelicus'
440 5, 2,59 | Fra forskellige kanter er former for filosofisk spekulation
441 5, 2,60 | konstitutionen Gaudium et Spes næsten er et virkeligt kompendium
442 5, 2,60 | værdien af mennesket, der er skabt i Guds billede, forklarer
443 5, 2,60 | værdighed og frihed. 81 Der er ingen tvivl om, at den afgørende
444 5, 2,60 | afgørende del af kapitlet er af dyb betydning for filosofien;
445 5, 2,60 | min lære: "I virkeligheden er det kun det menneskevordne
446 5, 2,60 | i det hele taget. Dette er Koncilets ord: "De præstestuderende
447 5, 2,60 | Disse retningslinier er blevet gentaget og udviklet
448 5, 2,61 | læreembedets direktiver ikke altid er blevet fulgt med den beredvillighed,
449 5, 2,61 | ikke så få teologer.~Der er forskellige grunde til denne
450 5, 2,61 | interesse. For det første er der den mistro til fornuften,
451 5, 2,61 | koncentrere sig om problemer, der er mere detaljerede og begrænsede,
452 5, 2,61 | grund, der også bør nævnes, er den misforståelse, der er
453 5, 2,61 | er den misforståelse, der er opstået især med hensyn
454 5, 2,61 | fidei. En yderligere faktor er den fornyede interesse for
455 5, 2,62 | gentage, at filosofistudiet er fundamentalt og absolut
456 5, 2,62 | kandidater til præsteembedet. Det er ikke tilfældigt, at teologiske
457 5, 2,62 | filosofistudium. Denne beslutning, der er stadfæstet af Det femte
458 5, 2,62 | typisk eksempel på dette er indflydelsen fra Francisco
459 5, 2,63 | filosofisk tænkning, som ikke er uenig med troen. Det er
460 5, 2,63 | er uenig med troen. Det er min opgave at fastslå principper
461 5, 2,63 | kriterier, som efter min mening er nødvendige for at genoprette
462 6, 1,64 | 64. Guds ord er henvendt til alle mennesker,
463 6, 1,64 | af verden; og mennesket er af naturen en filosof. Teologien
464 6, 1,64 | forbindelse med de filosofier, der er blevet udviklet i årenes
465 6, 1,65 | Teologien som en trosforståelse er opbygget i lyset af et dobbelt
466 6, 1,65 | åbenbaringen, som den gradvist er blevet fremstillet i den
467 6, 1,65 | funktioner. Ikke mindre vigtig er filosofiens bidrag til en
468 6, 1,66 | egen forståelighed, og den er så logisk konsekvent, at
469 6, 1,66 | sætninger, hvori Kirkens lære er udformede, men også, og
470 6, 1,66 | andre ord, med begreber, der er kritisk velfunderede og
471 6, 1,66 | og sandt menneske. Dette er ikke mindre sandt med hensyn
472 6, 1,66 | ansvar og skyld, som til dels er definerede af filosofisk
473 6, 1,66 | af filosofisk etik.~Det er derfor nødvendigt, at den
474 6, 1,66 | mennesket selv - som også er genstanden for guddommelig
475 6, 1,67 | karakter af det fag, det er pålagt at aflægge regnskab
476 6, 1,69 | stor beundring. Andre, der er mere opmærksomme på forbindelsen
477 6, 1,69 | oprindelse. Atter andre, der er grebet af en misforstået
478 6, 1,69 | Kirken har taget imod.~Der er nogen sandhed i disse påstande,
479 6, 1,69 | Henvisning til naturvidenskaberne er ofte nyttig, fordi den tillader
480 6, 1,69 | og kritisk tænkning, der er interesseret i det universelle.
481 6, 1,69 | det universelle. Faktisk er denne form for tænkning
482 6, 1,69 | jeg ønsker at understrege, er pligten til at gå ud over
483 6, 1,69 | mennesker tænker, men hvad der er den objektive sandhed".93
484 6, 1,69 | objektive sandhed".93 Det er ikke en samling af menneskelige
485 6, 1,70 | evangeliet blev prædiket, er Kirken gået i gang med at
486 6, 1,70 | Paulus skriver: "Nu, da I er i Kristus Jesus, er I, som
487 6, 1,70 | da I er i Kristus Jesus, er I, som engang var langt
488 6, 1,70 | blod kommet nær. For han er vor fred. Han gjorde de
489 6, 1,70 | den frelsens rigdom, der er bevirket af Kristus, faldt
490 6, 1,70 | forskellige områder og traditioner er alle kaldede i Kristus til
491 6, 1,70 | børns families enhed. Det er Kristus, som gør det muligt
492 6, 1,70 | De, der var "langt væk", er kommet "nær", takket være
493 6, 1,70 | hans mysterium. Denne enhed er så dyb, så Kirken kan sige
494 6, 1,70 | kan sige med Paulus: "Så er I da ikke længere fremmede
495 6, 1,70 | fremmede og udlændinge. I er de helliges medborgere og
496 6, 1,70 | Kulturerne viser, når de er dybt rodfæstede i erfaring,
497 6, 1,70 | tilbyder de, hvad der bestemt er til gavn for menneskene,
498 6, 1,71 | 71. Fordi de er uadskillelige fra mennesker
499 6, 1,71 | kræfter? Alle mennesker er del af en kultur, er afhængige
500 6, 1,71 | mennesker er del af en kultur, er afhængige af den og skaber
1-500 | 501-758 |