1-500 | 501-731
Chapter, Paragraph, Number
1 Indl, 0,1 | vor viden, bliver en del af vort liv. Formaningen Kend
2 Indl, 0,1 | skille sig ud fra resten af skabningen som "mennesker",
3 Indl, 0,1 | hvordan der i forskellige dele af verden med deres forskellige
4 Indl, 0,2 | forskellige måder, men én af dem pålægger den et ansvar
5 Indl, 0,2 | dem pålægger den et ansvar af en ganske særlig art: sandhedens
6 Indl, 0,2(1) | profetiske sendelse, og i kraft af denne sendelse tjener vi
7 Indl, 0,2 | til, om end med en følelse af, at enhver kendt sandhed
8 Indl, 0,3 | dukker således frem som en af de ædleste menneskelige
9 Indl, 0,3 | ønsket om sandhed er en del af selve menneskenaturen. Det
10 Indl, 0,3 | tilblivelsen og udviklingen af Vestens kulturer bør ikke
11 Indl, 0,4 | gemmer en mangfoldighed af betydninger. Derfor er der
12 Indl, 0,4 | foreløbig afklaring. Drevet af ønsket om at opdage tilværelsens
13 Indl, 0,4 | de universelle elementer af viden, der gør det i stand
14 Indl, 0,4 | Disse fundamentale elementer af viden opstår ud fra den
15 Indl, 0,4 | i dem ved betragtningen af skabningen: mennesker forbavses
16 Indl, 0,4 | opdage, at de selv er en del af verden, er i forbindelse
17 Indl, 0,4 | lidt efter lidt blive ude af stand til at leve et liv,
18 Indl, 0,4 | den et systematisk hele af viden gennem den logiske
19 Indl, 0,4 | gennem den logiske sammenhæng af de erklæringer, der er foretaget,
20 Indl, 0,4 | og den organiske enhed af deres indhold. I forskellige
21 Indl, 0,4 | fuldstændige opfattelse af al virkelighed. Faktisk
22 Indl, 0,4 | stadigt erkende forrangen af det filosofiske studium,
23 Indl, 0,5 | muligt at opdage en kerne af filosofisk indsigt inden
24 Indl, 0,5 | moralske normer, der deles af alle. Disse er blandt tegnene
25 Indl, 0,5 | eksisterer der en samling af viden, der må anses for
26 Indl, 0,5 | viden til en vis grad deles af alle, burde den tjene som
27 Indl, 0,6 | tilhører, og som den afhænger af, med en følelse af, at de
28 Indl, 0,6 | afhænger af, med en følelse af, at de ikke har nogle velbegrundede
29 Indl, 0,6 | oplagte utilstrækkelighed af perspektiver, hvori det
30 Indl, 0,6 | besværet med undersøgelsen af, hvad der gør livet værd
31 Indl, 0,6 | får en klarere fornemmelse af, hvilke hjælpekilder, den
32 Indl, 0,6 | dens historie er en del af.~
33 1 | Kapitel 1~Jesus, åbenbarer af Faderen~
34 1, 0,7 | om, at den er overbringer af et budskab, som har sin
35 1, 0,7 | ikke sin oprindelse i nogen af dens egne spekulationer,
36 1, 0,7 | oprindelse er der et møde af enestående art, som afslører
37 1, 0,8 | principper, der blev fremsat af Tridentinerkoncilet, fortsatte
38 1, 0,8 | overveje åbenbaringen i lyset af Den hellige Skrift og hele
39 1, 0,8 | overnaturlige beskaffenhed af Guds åbenbaring. På grundlag
40 1, 0,8 | åbenbaring. På grundlag af misforståede og meget udbredte
41 1, 0,8 | og benægtede muligheden af enhver viden, som ikke var
42 1, 0,8 | viden, som ikke var resultat af fornuftens naturlige evner.
43 1, 0,8 | menneskelige fornuft, selv om denne af sig selv er i stand til
44 1, 0,8 | stand til at nå [erkendelse af] Skaberen. Denne viden udtrykker
45 1, 0,9 | objektet, fordi ved siden af de ting, som den naturlige
46 1, 0,9 | vidnesbyrd og ved hjælp af nådens overnaturlige hjælp
47 1, 0,9 | overnaturlige hjælp er tro af en anden art end filosofisk
48 1, 0,9 | filosofisk viden, som afhænger af sanse-opfattelse og erfaring,
49 1, 0,9 | mens tro, oplyst og ledet af Ånden, i frelsens budskab
50 1, 0,9 | budskab erkender "fylden af nåde og sandhed" (sml. Joh
51 1, 0,10 | er formidleren og fylden af hele åbenbaringen. 8~ ~
52 1, 0,11 | én gang for alle i Jesus af Nazarets mysterium. Konstitutionen
53 1, 0,11 | nærvær og ved åbenbarelsen af sig selv, gennem sine ord
54 1, 0,11 | bestandig frem mod fylden af den guddommelige sandhed,
55 1, 0,12 | skabt, som menneskesindet af sig selv ikke engang havde
56 1, 1,13 | hemmeligheder. 13 Men vor opfattelse af Guds ansigt er altid brudstykkeagtig
57 1, 1,13 | brudstykkeagtig og svækket af vor forstands grænser. Alene
58 1, 1,13 | bastante udtalelse peger på en af kristendommens fundamentale
59 1, 1,13 | oprindelsen til troværdigheden af det, han åbenbarer. Ved
60 1, 1,13 | helt anerkender sandheden af, hvad der er åbenbaret,
61 1, 1,13 | sådan, at frihed er en del af troens handling; den er
62 1, 1,13 | kunne det være en udøvelse af sand frihed at nægte at
63 1, 1,13 | til at lede eftersøgningen af sandhed til nye dybder ved
64 1, 1,13 | som den med rette er stolt af. Alligevel tilskynder disse
65 1, 1,13 | alligevel er det, som Thomas af Aquin sagde så godt: "skønt
66 1, 1,13(15) | mennesker er totalt afhængige af Gud som deres Skaber og
67 1, 1,14 | og forstå, kun begrænset af dens endelighed over for
68 1, 1,14 | fornuften til at udvide omfanget af sin viden, indtil den fornemmer,
69 1, 1,14 | på dette punkt har vi en af menneskehistoriens mest
70 1, 1,14 | udtrykker ærkebiskoppen af Canterbury det således: "
71 1, 1,14 | Jeg ønskede at skaffe mig af med den tanke, for ved at
72 1, 1,14 | jeg kunne have nogen nytte af; men så præsenterede den
73 1, 1,14 | vedholdenhed... Ve mig, et af Evas stakkels børn, fjernt
74 1, 1,15 | forstår den fulde betydning af Herrens ord: "I skal lære
75 1, 1,15 | indsnævringer. Det er den endelige af Gud tilbudte mulighed til
76 1, 1,15 | heller ikke på den anden side af havet, så man måtte sige: '
77 1, 1,15 | over til den anden side af havet og hente det til os
78 1, 1,15 | i den berømte udtalelse af den hellige filosof og teolog
79 1, 1,15 | produktet eller fuldbyrdelsen af et argument, der er udtænkt
80 1, 1,15 | argument, der er udtænkt af menneskelig fornuft. Den
81 1, 1,15 | historie som en forudgriben af den højeste og definitive
82 1, 1,15 | og definitive åbenbaring af Gud, som er forbeholdt dem,
83 1, 1,15 | tror på ham og søger ham af et oprigtigt hjerte. Det
84 1, 1,15 | varige glæde ved beskuelsen af Den treenige~Gud.~
85 2, 1,16 | sit telt lige ved siden af hende, slår sig ned i herberget,
86 2, 1,16 | dens fænomener ved hjælp af abstraktion, som de græske
87 2, 1,16 | forsynets værker i strømmen af begivenheder. Her er Ordsprogenes
88 2, 1,17 | begge hinanden, og hver af dem har sit eget handlings
89 2, 1,17 | hvor stor er dog summen af dem, Gud! Tæller jeg dem,
90 2, 1,17 | menneskehjertet trods dets erfaring af uoverstigelig begrænsning
91 2, 1,18 | forsøgte at nå ved hjælp af fornuften. På basis af denne
92 2, 1,18 | hjælp af fornuften. På basis af denne dybere form for viden
93 2, 1,18 | basale regler. Den første af disse er, at fornuften må
94 2, 1,18 | mener, at alt er resultatet af personlig sejr; en tredje
95 2, 1,18 | omsorgsfulde kærlighed i ledelsen af verden, fornuften må anerkende.~
96 2, 1,18 | ting, men er faktisk ude af stand til at fæstne sit
97 2, 1,19 | mennesker faldt studiet af naturvidenskaberne sammen
98 2, 1,19 | hæve sig til Gud: "for frem af storheden og skønheden i
99 2, 1,19 | det skabte træder billedet af dets ophavsmand" (Visd 13,
100 2, 1,19 | opdage som et første skridt af guddommelig åbenbaring den
101 2, 1,20 | overvurderet. Resultaterne af ræsonnementerne kan faktisk
102 2, 1,20 | til sandheden ved hjælp af fornuften, fordi de oplyst
103 2, 1,20 | fornuften, fordi de oplyst af troen opdager den dybere
104 2, 1,20 | opdager den dybere betydning af alle ting og helt specielt
105 2, 1,20 | alle ting og helt specielt af deres egen tilværelse. Det
106 2, 2,21 | om omhyggelig observering af mennesket, af verden og
107 2, 2,21 | observering af mennesket, af verden og af historien,
108 2, 2,21 | mennesket, af verden og af historien, men forudsætter
109 2, 2,21 | den træthed, der kommer af anstrengelsen for at forstå
110 2, 2,22 | 22. I det første kapitel af sit brev til romerne hjælper
111 2, 2,22 | fornuften en fornemmelse af hans "kraft" og "guddommelighed" (
112 2, 2,22 | sanse-erkendelse fra det øjeblik af, hvor den kan reflektere
113 2, 2,22 | oplysninger, der tilvejebringes af sanserne, kan fornuften
114 2, 2,22 | Ifølge Paulus var det en del af den oprindelige skabelses-plan,
115 2, 2,22 | Skaberen. Men på grund af den ulydighed, hvormed manden
116 2, 2,22 | tydeligt: mennesket var ikke af sig selv i stand til at
117 2, 2,22 | fornuften således, at fra da af ville dens vej til fuld
118 2, 2,22 | forhindringer. Fra den tid af var menneskets evne til
119 2, 2,22 | kende sandheden beskadiget af en uvilje mod den Ene, som
120 2, 2,22 | menneskelig tænkning på grund af synd blev "tom", og menneskeligt
121 2, 2,22 | blev mere og mere en fange af sig selv. Kristi komme var
122 2, 2,23 | i Jesus Kristus. Dybden af den åbenbarede visdom sprænger
123 2, 2,23 | visdom sprænger kredsen af vore sædvanlige tankemønstre,
124 2, 2,23 | visdom til fulde.~Begyndelsen af Første Korintherbrev præsenterer
125 2, 2,23 | begivenhed, som får ethvert af forstandens forsøg på at
126 2, 2,23 | nægter at se muligheden af sin styrke i sin egen svaghed,
127 2, 2,23 | forargelse". Ved at gøre brug af sin tids filosoffers sprog,
128 2, 2,23 | Paulus til højdepunktet af sin lære, ved at udtrykke
129 2, 2,23 | efter for denne visdom! Af sig selv er filosofien i
130 2, 2,23 | dårskab" som den ægte kritik af dem, der narrer sig selv
131 2, 2,23 | klipperev, på den anden side af hvilken de to kan drage
132 3, 1,24 | Paulus' komme til Athen på en af hans missionsrejser. Filosoffernes
133 3, 1,24 | Filosoffernes by var fuld af afgudsbilleder. Ét alter
134 3, 1,24 | grundlag for forkyndelsen af kerygma'et. "Athenere",
135 3, 1,24 | langt bort fra en eneste af os" (ApG 17,26-27).~Paulus
136 3, 1,24 | menneskehjertet er der en kerne af higen og længsel efter Gud.
137 3, 1,24 | arkitektur og ethvert andet af deres kreative forstands
138 3, 1,24 | tilkendegivet nødvendigheden af denne stræben. På en særlig
139 3, 1,25 | hvor interesserede enhver af os er for selv at opdage,
140 3, 1,26 | livet. Den daglige erfaring af lidelse - i ens eget og
141 3, 1,26 | og den kolossale samling af kendsgerninger, der synes
142 3, 1,26 | Sokrates' død gav filosofien et af dens afgørende perspektiver,
143 3, 1,27 | ikke længere er domineret af tvivl.~Gennem århundrederne
144 3, 2,28 | drukne i en broget forvirring af andre anliggender. Mennesker
145 3, 2,28 | ville konstant være truet af frygt og bekymring. Man
146 3, 2,29 | rækkevidde. Kun følelsen af, at de kan nå til et svar,
147 3, 2,29 | de lige fra begyndelsen af overbeviste om, at de vil
148 3, 2,29 | klart nok, hvordan enhver af os er optaget af presset
149 3, 2,29 | enhver af os er optaget af presset af nogle få fundamentale
150 3, 2,29 | os er optaget af presset af nogle få fundamentale spørgsmål,
151 3, 2,29 | og hvordan der hos enhver af os i vor sjæl er i det mindste
152 3, 2,29 | grund til, at sandheden af disse svar er overbevisende,
153 3, 2,29 | samme værdi. Men summen af de opnåede resultater bekræfter,
154 3, 2,30 | former for sandhed. De fleste af dem afhænger af umiddelbart
155 3, 2,30 | De fleste af dem afhænger af umiddelbart bevismateriale
156 3, 2,30 | der er opnået ved hjælp af den menneskelige forstands
157 3, 2,31 | deres aktivitet. Fra fødslen af er de derfor indføjet i
158 3, 2,31 | sandheder som et resultat af livets erfaring eller ved
159 3, 2,31 | erfaring eller ved hjælp af yderligere ræsonnementer.
160 3, 2,31 | der er erhvervet ved hjælp af personlig efterprøvning.
161 3, 2,31 | kunne undersøge den strøm af informationer, som dag efter
162 3, 2,31 | dag kommer fra alle dele af verden, og som i almindelighed
163 3, 2,31 | kunne eftergøre de veje af erfaring og tænkning, som
164 3, 2,31 | også er den, der lever af tro.~ ~
165 3, 2,32 | viden, der er erhvervet af andre mennesker. Dette tyder
166 3, 2,32 | personlig sammenfatning af beviser; på den anden side
167 3, 2,32 | hvad mennesket afslører af sit inderste. Menneskelig
168 3, 2,32 | i en dynamisk sammenhæng af trofast given-sig-selv til
169 3, 2,32 | mennesket finder en fylde af vished og sikkerhed. Samtidig
170 3, 2,33 | sig ikke kun om opnåelsen af sandheder, som er partielle,
171 3, 2,33 | møde og erkende en sandhed af denne slags. En sådan sandhed -
172 3, 2,33 | ægtheden og sikkerheden af sandheden selv. Der er ingen
173 3, 2,33 | behov for at blive støttet af tillidsfuld dialog og oprigtigt
174 3, 2,33 | hævdede, at venskab var en af de vigtigste forudsætninger
175 3, 2,33(28) | den absolutte nødvendighed af at finde en begrundelse
176 3, 2,33(28) | fordi den er højdepunktet af menneskets rationelle natur.
177 3, 2,34 | forståeligheden og rimeligheden af tings naturlige orden, som
178 3, 2,34 | Kristi Far. Denne enhed af sandhed, den naturlige og
179 3, 2,34(29) | den første som dikteret af Helligånden, den anden som
180 3, 2,34(29) | meget trofast eksekutor af Guds bud', som han skrev
181 3, 2,34(29) | videnskabelige forskning nærværet af den Skaber, som var i bevægelse
182 3, 2,35 | 35. På grundlag af disse spredte overvejelser,
183 3, 2,35 | tro og filosofi i løbet af historien. Fra dette vil
184 4, 1,36 | forkyndelse lige fra begyndelsen af var optaget af tidens filosofiske
185 4, 1,36 | begyndelsen af var optaget af tidens filosofiske retninger.
186 4, 1,36 | og en eksegetisk analyse af hans tale på Areopagos røber
187 4, 1,36 | guddommelige transcendens.~En af den klassiske filosofis
188 4, 1,36 | åbnede en vej, der udsprang af gamle traditioner, men tillod
189 4, 1,37 | kristendommens anerkendelse af filosofi, må man ikke glemme
190 4, 1,37 | Efter Paulus slår andre af de første århundreders forfattere
191 4, 1,38 | vigtigste opgave forkyndelsen af den opstandne Kristus ved
192 4, 1,38 | opstandne Kristus ved hjælp af et personligt møde, som
193 4, 1,38 | med at uddybe forståelsen af troen og dens bevæggrunde.
194 4, 1,38 | bidrag til bekræftelsen af alles ret til at have adgang
195 4, 1,38 | kristendommen lige fra begyndelsen af alle mænds og kvinders ligeberettigelse
196 4, 1,38 | vælge en hvilken som helst af disse veje, så længe den
197 4, 1,38 | lignende vis kaldte Clemens af Alexandria evangeliet for "
198 4, 1,38 | efter den visdom, som består af sjæls og tales retsindighed
199 4, 1,38 | den visdom, der er skaber af og herre over alle ting,
200 4, 1,39 | angreb, der blev startet af filosoffen Celsus, benytter
201 4, 1,39 | Celsus, benytter Origenes sig af Platons filosofi for at
202 4, 1,39 | overtage mange elementer af platonisk tænkning, begynder
203 4, 1,39 | at skabe en tidlig form af kristen teologi. Selve ordet "
204 4, 1,39 | det egentlige højdepunkt af filosofisk samtale. Men
205 4, 1,39 | filosofisk samtale. Men i lyset af den kristne åbenbaring fik
206 4, 1,39 | overvejelse, der foretages af den troende for at udtrykke
207 4, 1,39 | nye kristne tankegang sig af filosofi, men sørgede samtidigt
208 4, 1,39 | at den først var antaget af teologien, gennemgik dybe
209 4, 1,40 | Aeropagiten, og især Augustin af stor betydning. Denne Vestens
210 4, 1,40 | sit motiv: "Fra den tid af nærede jeg størst forkærlighed
211 4, 1,40 | mindste måde vildledende af Kirken at få pålagt at tro
212 4, 1,40 | imidlertid ikke kunne forstås af alle, eller fordi sagen
213 4, 1,40 | viden med latterliggørelse af slet og ret tro, og så bagefter
214 4, 1,40 | Det lykkedes for biskoppen af Hippo at skabe den første
215 4, 1,40 | den første store syntese af filosofi og teologi ved
216 4, 1,40 | blev også den stor enhed af viden, der byggede på Bibelens
217 4, 1,40 | bekræftet og opretholdt af en dyb spekulativ tænkning.
218 4, 1,40 | syntese, som var udtænkt af Augustin, forblev i århundreder
219 4, 1,40 | kendt i Vesten. Bestyrket af sin personlige historie
220 4, 1,40 | personlige historie og støttet af sit vidunderligt hellige
221 4, 1,40 | række emner, som ved at øse af erfaring var et præludium
222 4, 1,41 | identificerede indholdet af deres budskab med de systemer,
223 4, 1,41 | tænkere fra begyndelsen af mødte problemet, forholdet
224 4, 1,41 | simpelt hen en transponering af troens sandheder til filosofiske
225 4, 1,41 | begrænsninger, kunne finde vej ud af mytens blinde gyde og på
226 4, 1,41 | grundlag for opfattelsen af væren, af det transcendente
227 4, 1,41 | for opfattelsen af væren, af det transcendente og af
228 4, 1,41 | af det transcendente og af det absolutte.~Det er her,
229 4, 1,41 | det mål, som det på grund af sin beskaffenhed ubevidst
230 4, 1,41 | ikke var det. Erkendelsen af de overensstemmende punkter
231 4, 1,41(41) | Instruktion om studiet af kirkefædrene i præsteuddannelsen (
232 4, 1,42 | iøjnefaldende under påvirkning af Anselms fortolkning af intellectus
233 4, 1,42 | påvirkning af Anselms fortolkning af intellectus fidei. For den
234 4, 1,42 | For den hellige ærkebiskop af Canterbury konkurrerer troens
235 4, 1,42 | hvad den ville være ude af stand til, fordi det ikke
236 4, 1,42 | nå til en vis forståelse af tro. Anselm understreger
237 4, 1,42 | er mere og mere opflammet af kærlighed til, hvad man
238 4, 1,42 | fornuften er overvældet af at se, at den altid kan
239 4, 1,42 | ganske sikker opfattelse af dets realitet, også selv
240 4, 1,42 | blevet fastslået på basis af tilbørligt ræsonnement,
241 4, 1,42(42) | Anselm af Canterbury, Proslogion,
242 4, 1,42 | objekt forstås ved hjælp af fornuft, og ved højdepunktet
243 4, 1,42 | fornuft, og ved højdepunktet af sin søgen erkender fornuften,
244 4, 2 | Thomas af Aquins tænknings vedvarende
245 4, 2,43 | udvikling tilkommer Thomas af Aquin, ikke blot på grund
246 4, 2,43 | Aquin, ikke blot på grund af hans lære, men også på grund
247 4, 2,43 | lære, men også på grund af den dialog han påtog sig
248 4, 2,43 | bidrage til forståelsen af den guddommelige åbenbaring.
249 4, 2,43 | til fuldkommenhed. Oplyst af troen frigøres fornuften
250 4, 2,43 | Skønt han gjorde meget ud af troens overnaturlige beskaffenhed,
251 4, 2,43 | beskaffenhed, overså Thomas af Aquin, der undertiden kaldes
252 4, 2,43 | Angelicus, ikke betydningen af den rationale dimension
253 4, 2,43 | og forklare betydningen af det fornuftige i den. Tro
254 4, 2,43 | alle tilfælde nås ved hjælp af et frit og informeret valg. 46~
255 4, 2,43 | konstant præsenterer Thomas af Aquin som en tankens mester
256 4, 2,43 | Paul VI, skrev i anledning af Doctor Angelicus' 700 års
257 4, 2,43 | kristendommen at blive besmittet af verdslig filosofi eller
258 4, 2,43 | verdslig filosofi eller af en forudindtaget afvisning
259 4, 2,43 | forudindtaget afvisning af den. Han er derfor indgået
260 4, 2,44 | 44. Til Thomas af Aquins store viden hører
261 4, 2,44 | hører også hans erkendelse af Helligåndens rolle i den
262 4, 2,44 | visdom erfares ved hjælp af connaturalitet; den forudsætter
263 4, 2,44 | rette mening på grundlag af troens egen sandhed: "Den
264 4, 2,44 | taler sandt, så er sandheden af Helligånden" (omne verum
265 4, 2,44 | Sancto est) 50, var Thomas af Aquin upartisk i sin kærlighed
266 4, 3 | Dramaet med adskillelsen af tro og fornuft~
267 4, 3,45 | 45. Med oprettelsen af de første universiteter
268 4, 3,45 | Albert den Store og Thomas af Aquin insisterede på den
269 4, 3,45 | Fra den sene middelalder af blev den legitime forskel
270 4, 3,45 | adskillelse. Som et resultat af visse tænkeres overdrevne
271 4, 3,45 | adskilt fra og helt uafhængig af troens indhold. En anden
272 4, 3,45 | troens indhold. En anden af de mange konsekvenser af
273 4, 3,45 | af de mange konsekvenser af denne adskillelse var en
274 4, 3,45 | spekulation, blev ødelagt af systemer, der gik ind for
275 4, 3,46 | Det mest indflydelsesrige af disse standpunkter er velkendt
276 4, 3,46 | fastslå, at udviklingen af en stor del af moderne filosofi
277 4, 3,46 | udviklingen af en stor del af moderne filosofi har fundet
278 4, 3,46 | strukturer, som kunne fattes af fornuften. Modsat denne
279 4, 3,46 | tænkning var forskellige former af ateistisk humanisme, udtrykt
280 4, 3,46 | ødelæggende for udviklingen af en fuld rationalitet. De
281 4, 3,46 | anliggender. Endvidere synes nogle af dem, idet de fornemmer det
282 4, 3,46 | mennesket.~Som et resultat af rationalismens krise er
283 4, 3,47 | blevet redureduceret til et af de mange områder af menneskelig
284 4, 3,47 | til et af de mange områder af menneskelig viden; faktisk
285 4, 3,47 | rettet mod overvejelsen af sandhed og en søgen efter
286 4, 3,47 | synes altid at være truet af det, det selv producerer,
287 4, 3,47 | producerer, det vil sige af resultaterne af sine hænders
288 4, 3,47 | vil sige af resultaterne af sine hænders arbejde, og
289 4, 3,47 | hænders arbejde, og endnu mere af sin forstands arbejde og
290 4, 3,47 | uforudseelig måde blev resultaterne af menneskets mangfoldige aktiviteter
291 4, 3,47 | fald til dels - på grund af deres indirekte konsekvenser
292 4, 3,47 | engang de fleste, men en del af dem, og netop tit dem, der
293 4, 3,47 | indeholder en særlig del af menneskets genialitet og
294 4, 3,47 | eller en pragmatisk følelse af nytte. Dette har til gengæld
295 4, 3,48 | kan føre til opdagelsen af sandhedens vej. Sådanne
296 4, 3,48 | gennemtrængende analyser af opfattelse og erfaring,
297 4, 3,48 | opfattelse og erfaring, af personlighed og intersubjektivitet,
298 4, 3,48 | personlighed og intersubjektivitet, af frihed og værdier, af tid
299 4, 3,48 | intersubjektivitet, af frihed og værdier, af tid og historie. Dødens
300 4, 3,48 | hen til myte og overtro. Af samme grund tilskyndes fornuft,
301 5, 1,49 | sig hen mod den ved hjælp af en proces, der var styret
302 5, 1,49 | en proces, der var styret af fornuft. En filosofi, der
303 5, 1,49 | til at udbedre de huller af mangelfuld, utilstrækkelig
304 5, 1,49 | truer den rette forståelse af, hvad der er blevet åbenbaret,
305 5, 1,50 | at udtrykke en bedømmelse af, hvorvidt de grundlæggende
306 5, 1,51 | for selvkritik, rettelse af fejltagelser og udvidelse
307 5, 1,51 | fejltagelser og udvidelse af de for begrænsede udtryk,
308 5, 1,51 | formuleringer er formet af historie og frembragt af
309 5, 1,51 | af historie og frembragt af menneskelig fornuft, som
310 5, 1,51 | som er såret og svækket af synd. Det er derfor, at
311 5, 1,51 | med den hastige udbredelse af systemer, metoder, begreber
312 5, 1,51 | skræmmende opgave. I betragtning af alle fornuftens iboende
313 5, 1,51 | der fører til erkendelse af mysteriet.~ ~
314 5, 1,52 | sig oftere siden midten af forrige århundrede, er det,
315 5, 1,53 | forskning til forståelsen af troen. Ved at syntetisere
316 5, 1,53 | var forelagt de troende af det ordinære pavelige læreembede,
317 5, 1,53 | erklæringer, der var forudsat af åbenbaringen selv, om muligheden
318 5, 1,54 | immanentistiske. 66 Betydningen af den katolske afvisning af
319 5, 1,54 | af den katolske afvisning af marxistisk filosofi og ateistisk
320 5, 1,54 | blevet fremsat og udviklet af teologer, men havde deres
321 5, 1,54 | imidlertid, at vildfarelser af denne slags ikke skulle
322 5, 1,54 | diskussion og evaluering af filosofiske og teologiske
323 5, 1,54 | befrielses-teologers ukritiske antagelse af anskuelser og metoder udledt
324 5, 1,54(71) | Sml. Instruktion om Visse af "befrielses-teologiens"
325 5, 1,55 | om spørgsmål, der kun er af interesse for visse personer
326 5, 1,55 | i de nyeste udviklinger af megen filosofisk forskning,
327 5, 1,55 | som den simple forklaring af kendsgerninger eller en
328 5, 1,55 | inden for begrænsede områder af menneskelig viden eller
329 5, 1,55 | lader sig ukritisk påvirke af påstande, der er blevet
330 5, 1,55 | påstande, der er blevet en del af den almindelig udbredte
331 5, 1,55 | og filosofisk samtale er af vigtighed for at forstå
332 5, 1,55 | gøre læsningen og eksegesen af Den hellige Skrift til det
333 5, 1,55 | betonede helt specielt, ude af betragtning. Efter at have
334 5, 1,55(72) | overnaturlig dyd, ved hjælp af hvilken vi under guddommelig
335 5, 1,55(72) | de ting, der er åbenbaret af Gud, er sande, ikke på grund
336 5, 1,55(72) | er sande, ikke på grund af tingenes indre sandhed,
337 5, 1,55(72) | naturlige lys, men på grund af den myndighed, Gud har i
338 5, 1,55(72) | især hvis de er fordømt af Kirken; men de er strengt
339 5, 1,55 | gensidighed, som betyder, at ingen af disse tre kan overleve uden
340 5, 1,55 | ligger i at udlede sandheden af Den hellige Skrift ved at
341 5, 1,55 | til den fulde betydning af teksterne. De, der beskæftiger
342 5, 1,55 | beskæftiger sig med studiet af Den hellige Skrift, bør
343 5, 1,55 | udtrykkene både for forståelsen af troen og den egentlige formulering
344 5, 1,55 | den egentlige formulering af dogmer stammer. Min ærede
345 5, 1,55 | tradition og imod en opgivelse af den traditionelle terminologi. 77~ ~
346 5, 1,56 | mener, at sandhed opstår af enighed og ikke af forstandens
347 5, 1,56 | opstår af enighed og ikke af forstandens tilpassen sig
348 5, 1,56 | mindre kan jeg, i lyset af denro, der finder sin højeste
349 5, 1,56 | for beskedne. Vi har lært af historien i dette årtusind,
350 5, 2,57 | principper for en ægte fornyelse af filosofisk forskning, idet
351 5, 2,57 | Aeterni Patris et skridt af historisk betydning for
352 5, 2,57 | eneste pavelige dokument af en sådan autoritet, der
353 5, 2,57 | århundrede senere er der mange af denne rundskrivelses synspunkter,
354 5, 2,57 | som ikke har mistet noget af deres betydning, hverken
355 5, 2,57 | dens insisteren på Thomas af Aquins filosofis enestående
356 5, 2,57 | at genoprette udøvelsen af filosofi i overensstemmelse
357 5, 2,57 | idet han indrømmer enhver af dem sine særlige rettigheder
358 5, 2,57 | særlige rettigheder og hver af dem sin særlige værdighed".79~ ~
359 5, 2,58 | De positive resultater af de pavelige opfordringer
360 5, 2,58 | blev sat nyt skub i studier af Sankt Thomas og andre skolastiske
361 5, 2,58 | førte til en genopdagelse af middelalderens tænknings
362 5, 2,58 | thomistiske skoler. Ved hjælp af den historiske metode voksede
363 5, 2,58 | stor gæld, var produkter af genoplivningen af thomistisk
364 5, 2,58 | produkter af genoplivningen af thomistisk filosofi. Gennem
365 5, 2,58 | er Kirken blevet betjent af en stor række af tænkere,
366 5, 2,58 | betjent af en stor række af tænkere, der er formet i
367 5, 2,59 | eneste tegn på en genopståen af filosofisk tankegang i en
368 5, 2,59 | som, idet de gjorde brug af nyere tendenser og tankegange
369 5, 2,59 | grundlag for en ny overvejelse af troen i lyset af en fornyet
370 5, 2,59 | overvejelse af troen i lyset af en fornyet forståelse af
371 5, 2,59 | af en fornyet forståelse af den etiske bevidsthed, andre
372 5, 2,59 | udgående fra en analyse af immanensen åbnede vejen
373 5, 2,60 | et virkeligt kompendium af bibelsk antropologi, som
374 5, 2,60 | beskæftiger sig med værdien af mennesket, der er skabt
375 5, 2,60 | overlegenhed over resten af skabningen, og forklarer
376 5, 2,60 | om, at den afgørende del af kapitlet er af dyb betydning
377 5, 2,60 | afgørende del af kapitlet er af dyb betydning for filosofien;
378 5, 2,60 | Hominis, og der tjener som et af de konstante referencepunkter
379 5, 2,60 | filosofiske studium, der kræves af kandidater til præstedømmet,
380 5, 2,60 | sammenhængende erkendelse af mennesket, verden og Gud.
381 5, 2,60 | gange fremhævet vigtigheden af denne filosofiske uddannelse
382 5, 2,60(84) | forskellige bemærkninger om Thomas af Aquins filosofi: Tale til
383 5, 2,61 | spørgsmål, at gentage værdien af Sankt Thomas' kundskaber
384 5, 2,61 | og insistere på studiet af hans tænkning, fordi læreembedets
385 5, 2,61 | måder forarmede på grund af en formindsket følelse af
386 5, 2,61 | af en formindsket følelse af vigtigheden af studiet ikke
387 5, 2,61 | formindsket følelse af vigtigheden af studiet ikke blot af skolastisk
388 5, 2,61 | vigtigheden af studiet ikke blot af skolastisk filosofi, men
389 5, 2,61 | filosofi, men mere generelt af studiet af filosofi i det
390 5, 2,61 | mere generelt af studiet af filosofi i det hele taget.
391 5, 2,61 | filosofistudiet, der deles af ikke så få teologer.~Der
392 5, 2,61 | det metafysiske studium af de grundlæggende menneskelige
393 5, 2,61 | Vatikankoncil den positive værdi af videnskabeligt studium af
394 5, 2,61 | af videnskabeligt studium af menneskets mysterium. 85
395 5, 2,61 | teologer om at give sig af med human-videnskaberne
396 5, 2,61 | en ægte kulturel rigdom af traditioner. Alligevel må
397 5, 2,61 | traditioner. Alligevel må studiet af traditionelle skikke gå
398 5, 2,61 | forbindelse til forkyndelsen af evangeliet. 86~ ~
399 5, 2,62 | studier og for uddannelsen af kandidater til præsteembedet.
400 5, 2,62 | studiers curriculum forudgås af en tid til specielt filosofistudium.
401 5, 2,62 | beslutning, der er stadfæstet af Det femte Laterankoncil87,
402 5, 2,62 | erfaring, der modnedes i løbet af middelalderen, af vigtigheden
403 5, 2,62 | løbet af middelalderen, af vigtigheden af en konstruktiv
404 5, 2,62 | middelalderen, af vigtigheden af en konstruktiv overensstemmelse
405 5, 2,62 | fremmede og muliggjorde meget af den moderne filosofis udvikling.
406 5, 2,62 | hertil har afskaffelsen af denne ordning skabt alvorlige
407 5, 2,62 | som førte til en afvisning af enhver form for dialog eller
408 5, 2,62 | eller til en ukritisk accept af enhver form for filosofi.
409 5, 2,63 | 63. Af de her nævnte grunde, har
410 5, 2,63 | teologi og filosofi. I lyset af disse principper og kriterier,
411 6, 1,64 | tidsaldre og i enhver del af verden; og mennesket er
412 6, 1,64 | verden; og mennesket er af naturen en filosof. Teologien
413 6, 1,64 | videnskabelig udarbejdelse af forståelsen af Guds ord
414 6, 1,64 | udarbejdelse af forståelsen af Guds ord i troens lys være
415 6, 1,64 | årenes løb, både ved nogle af sine undersøgelser og i
416 6, 1,64 | undersøgelser og i udførelsen af sine specielle opgaver.
417 6, 1,64 | stedet for minde om nogle af teologiens specielle opgaver,
418 6, 1,64 | specielle opgaver, som på grund af selve naturen af det åbenbarede
419 6, 1,64 | på grund af selve naturen af det åbenbarede ord kræver,
420 6, 1,65 | trosforståelse er opbygget i lyset af et dobbelt metodologisk
421 6, 1,65 | teologien sig indholdet af åbenbaringen, som den gradvist
422 6, 1,65 | specielt ved sit studium af erkendelsens struktur og
423 6, 1,65 | sammenhængende forståelse af Kirkens tradition, læreembedets
424 6, 1,65 | undervisning, som ofte gør brug af begreber og tankeformer
425 6, 1,65 | sin tænkning og udvikling af sin belæring, men også til
426 6, 1,65 | pålidelige fortolkninger af dem.~ ~
427 6, 1,66 | Skrifter og rigtigt fortolket af Kirkens lære"89 besidder
428 6, 1,66 | opstår som et ægte corpus af viden. Intellectus fidei
429 6, 1,66 | begrebsmæssige struktur af de sætninger, hvori Kirkens
430 6, 1,66 | den frelsende betydning af disse sætninger for den
431 6, 1,66 | den universelle betydning af den Ene og Treenige Guds
432 6, 1,66 | Treenige Guds mysterium og af frelsesøkonomien, både som
433 6, 1,66 | fortælling og frem for alt i form af argumentation. Den må gøre
434 6, 1,66 | for eksempel, benyttelsen af sprog til at tale om Gud,
435 6, 1,66 | som til dels er definerede af filosofisk etik.~Det er
436 6, 1,66(89) | Thomas af Aquin, Summa Theologiae,
437 6, 1,67 | Med sin særlige karakter af det fag, det er pålagt at
438 6, 1,67 | Vatikankoncil eksistensen af naturlige sandheder, der
439 6, 1,67 | filosofisk; og en accept af Guds åbenbaring forudsætter
440 6, 1,67 | vise, hvordan der i lyset af den viden, der gives ved
441 6, 1,67 | viden om Gud, muligheden af at skelne guddommelig åbenbaring
442 6, 1,67 | fænomener eller erkendelsen af dens troværdighed, det menneskelige
443 6, 1,67 | til at erkende eksistensen af en virkelig forberedende
444 6, 1,67 | der kan føre til accepten af åbenbaring uden på nogen
445 6, 1,67 | dens behov for ved hjælp af menneskelig fornuft at finde
446 6, 1,67 | for at blive understøttet af tro for at opdage horisonter,
447 6, 1,67 | horisonter, den ikke kan nå af sig selv alene"91~ ~
448 6, 1,67(90) | fundamentalteologi i anledning af 125-årsdagen for "Dei Filius" (
449 6, 1,68 | menneskelivet meget mindre af regler end i Det gamle Testamente.
450 6, 1,69 | burde være mindre afhængig af filosofi end af andre former
451 6, 1,69 | afhængig af filosofi end af andre former for menneskelig
452 6, 1,69 | traditioner, end for en filosofi af græsk og eurocentrisk oprindelse.
453 6, 1,69 | Atter andre, der er grebet af en misforstået opfattelse
454 6, 1,69 | en misforstået opfattelse af kulturel pluralisme, benægter
455 6, 1,69 | hen den universelle værdi af den filosofiske arv, som
456 6, 1,69 | ikke betyde afvisningen af en typisk filosofisk og
457 6, 1,69 | demonstrere universaliteten af troens indhold ikke opgives.
458 6, 1,69 | Det er ikke en samling af menneskelige meninger, men
459 6, 1,69(93) | Thomas af Aquin, De Caelo, 1, 22.~ ~
460 6, 1,70 | 70. På grund af dets betydning for både
461 6, 1,70 | udtømmende. Lige fra begyndelsen af, da evangeliet blev prædiket,
462 6, 1,70 | vanskeligheder, der skabtes af kulturelle forskelle. En
463 6, 1,70 | legemlige død nedrev han den mur af fjendskab, som skilte os" (
464 6, 1,70 | os" (Ef 2,13-14).~I lyset af denne tekst kan vi bedre
465 6, 1,70 | rigdom, der er bevirket af Kristus, faldt de vægge,
466 6, 1,70 | enhver frit kunne bruge af. Fra deres forskellige områder
467 6, 1,70 | tidligere i overvejelsen af visdomslitteraturen og Paulus'
468 6, 1,71 | den menneskelige erfaring af livet afslører. De ændres
469 6, 1,71 | livsvaner. Kulturerne næres af udveksling af værdier, og
470 6, 1,71 | Kulturerne næres af udveksling af værdier, og de overlever
471 6, 1,71 | kræfter? Alle mennesker er del af en kultur, er afhængige
472 6, 1,71 | en kultur, er afhængige af den og skaber den. Mennesker
473 6, 1,71 | Mennesker er både børn af og forældre til den kultur,
474 6, 1,71 | adskiller dem fra resten af skabningen: deres aldrig
475 6, 1,71 | kræver troens tilslutning af alle, som hører det, tillader
476 6, 1,71 | det, tillader forkyndelsen af det i forskellige kulturer
477 6, 1,71 | døbtes fællesskab er præget af en universalitet, som kan
478 6, 1,71 | forvirring, der er forårsaget af synd, og er samtidigt et
479 6, 1,71 | sandhed og blive bevæget af denne sandhed til at udvikle
480 6, 1,72 | kriterier erindres. Det første af disse er universaliteten
481 6, 1,72 | disse er universaliteten af den menneskelige ånd, hvis
482 6, 1,72 | Det andet, som afledes af det første er dette: når
483 6, 1,72 | selv for at være beriget af alt det, der stammer fra
484 6, 1,72 | det berettigede forsvar af det enestående og originale
485 6, 1,73 | 73. I lyset af disse overvejelser opfattes
486 6, 1,73 | mål vil være en forståelse af det ord, der forøges alt
487 6, 1,73 | til en bedre forståelse af Guds ord. Det er ikke blot
488 6, 1,73 | imod en bedre forståelse af det. Det er som om fornuften,
489 6, 1,73 | ord og en bedre forståelse af det, får vejledning og advares
490 6, 1,73 | at udforske veje, som den af sig selv end ikke ville
491 6, 1,74 | 74. Frugtbarheden af dette forhold bekræftes
492 6, 1,74 | dette forhold bekræftes af den erfaring, der er gjort
493 6, 1,74 | den erfaring, der er gjort af store kristne teologer,
494 6, 1,74 | som efterlod os skrifter af så høj filosofisk værdi,
495 6, 1,74 | hvilke i hvert fald Gregor af Nazianz og Augustin bør
496 6, 1,74 | Anselm, Bonaventura og Thomas af Aquin. Vi ser det samme
497 6, 1,74 | forskning, der er udført af nyere tænkere, blandt hvilke
498 6, 1,74 | tilslutning til ethvert aspekt af deres tænkning, men simpelt
499 6, 1,74 | at anvende resultaterne af denne søgen i menneskehedens
500 6, 1,75 | 75. Som det fremgår af denne korte skitse af historien
1-500 | 501-731 |