1-500 | 501-704
Chapter, Paragraph, Number
1 Indl | kende og elske Gud også når til den fulde sandhed om dem
2 Indl, 0,1 | har ledet menneskeheden til at møde og beskæftige sig
3 Indl, 0,2 | side det troende fællesskab til en deltager i menneskehedens
4 Indl, 0,2 | fælles anstrengelse for at nå til sandheden; 2 og på den anden
5 Indl, 0,2 | den det troende fællesskab til at forkynde de overbevisninger,
6 Indl, 0,2 | overbevisninger, det er nået til, om end med en følelse af,
7 Indl, 0,2 | men da skal vi se ansigt til ansigt. Nu erkender jeg
8 Indl, 0,3 | 3. Mennesker har til deres disposition en række
9 Indl, 0,3 | disposition en række midler til at opnå en større viden
10 Indl, 0,3 | udtrykket filosofi "kærlighed til visdom". Filosofien, der
11 Indl, 0,3 | stillede spørgsmål om årsagen til ting og formålet med dem,
12 Indl, 0,4 | viden, der gør det i stand til at forstå sig selv bedre
13 Indl, 0,4 | så den rejse, der får dem til at opdage stadigt nye grænser
14 Indl, 0,4 | ville mennesker forfalde til en dødbringende rutine og
15 Indl, 0,4 | lidt blive ude af stand til at leve et liv, der er ægte
16 Indl, 0,4 | arbejde frembringer evnen til at spekulere, som er særegen
17 Indl, 0,4 | kulturelle sammenhænge og til forskellige tider har disse
18 Indl, 0,4 | historien medført fristelsen til at identificere en enkelt
19 Indl, 0,5 | intelligent subjekt med evnen til at kende Gud, sandhed og
20 Indl, 0,5 | implicit filosofi, som er årsag til, at alle føler, at de ejer
21 Indl, 0,5 | Netop fordi denne viden til en vis grad deles af alle,
22 Indl, 0,5 | fornuften engang er i stand til at opfatte og formulere
23 Indl, 0,6 | samtidige om deres evne til at forstå og udfordre filosofien
24 Indl, 0,6 | forstå og udfordre filosofien til at genfinde og udvikle sin
25 Indl, 0,6 | værdighed.~Der er endnu en grund til at jeg skriver disse overvejelser.
26 Indl, 0,6 | dens grundlag i forhold til troen. For det kan ikke
27 Indl, 0,6 | snubler gennem livet lige til afgrundens rand uden at
28 Indl, 0,6 | sin bestandige opfordring til at søge sandhed, har filosofien
29 Indl, 0,6 | menneskeheden på tærsklen til den kristne tidsalders tredje
30 Indl, 0,6 | fornyet mod kan forpligte sig til at virkeliggøre den frelsesplan,
31 1, 0,7 | 7. Til grund for Kirkens hele tænkning
32 1, 0,7 | Helligånden må få adgang til Faderen og således del i
33 1, 0,7 | frivilligt og bevæger sig fra Gud til mennesket for at bringe
34 1, 0,7 | mennesket for at bringe det til frelse. Som kærlighedens
35 1, 0,7 | kan have om Gud, udvikler til fuldkommenhed alt, hvad
36 1, 0,7 | menneskelige forstand kan kende til meningen med livet.~ ~
37 1, 0,8 | Dei Filius, og tage hensyn til de principper, der blev
38 1, 0,8 | gjorde, at Koncilet var nødt til igen eftertrykkeligt at
39 1, 0,8 | overgår den viden, som fører til den menneskelige fornuft,
40 1, 0,8 | denne af sig selv er i stand til at nå [erkendelse af] Skaberen.
41 1, 0,9 | forskellige ikke blot med hensyn til deres oprindelse, men også
42 1, 0,9 | oprindelse, men også med hensyn til deres objekt. Med hensyn
43 1, 0,9 | deres objekt. Med hensyn til oprindelsen, fordi vi erkender
44 1, 0,9 | guddommelig tro. Med hensyn til objektet, fordi ved siden
45 1, 0,9 | naturlige fornuft kan nå til, er der for vor tro mysterier,
46 1, 0,10 | overstrømmende kærlighed til menneskene som sine venner (
47 1, 0,10 | 3,38) for at indbyde dem til og tage dem ind i fællesskab
48 1, 0,11 | føler jeg mig forpligtet til energisk at gentage, at "
49 1, 0,11 | liv, som Gud har betroet til menneskeheden, er derfor
50 1, 0,11 | måder talte Gud i gamle dage til vore forfædre gennem sine
51 1, 0,11 | dagenes ende har han talt til os gennem sin Søn (Hebr
52 1, 0,11 | opstandelse fra de døde, og til sidst ved at udsende sandhedens
53 1, 0,11 | syndens mørke og oprejse os til evigt liv".10~For Guds folk
54 1, 0,11 | en vej, der skal følges til det sidste, således, at
55 1, 0,11 | guddommelige sandhed, indtil til sidst Guds ord bliver opfyldt
56 1, 0,12 | menneskeheden. Gud kommer til os i de ting, vi kender
57 1, 0,12 | derfor ikke længere begrænset til et særligt sted eller en
58 1, 0,12 | den absolut gyldige kilde til meningen med menneskeligt
59 1, 0,12 | alle, i Kristus, adgang til Faderen, fordi Kristus ved
60 1, 0,12 | første Adam havde sagt nej til (sml. Rom 5,12-15). Gennem
61 1, 1,13 | først at være et lydigt svar til Gud. Dette forudsætter,
62 1, 1,13 | Gud, som giver sig selv til kende, også oprindelsen
63 1, 1,13 | kende, også oprindelsen til troværdigheden af det, han
64 1, 1,13 | mennesker deres samtykke til dette guddommelige vidnesbyrd.
65 1, 1,13 | denne sandhed, der kommer til dem som en gave, og i forbindelse
66 1, 1,13 | interpersonal kommunikation får dem til at være åbne for den og
67 1, 1,13 | at være åbne for den og til at fatte dens dybe mening.
68 1, 1,13 | handling at betro sig selv til Gud som en fundamentalt
69 1, 1,13 | der gør personen i stand til at handle på en måde, der
70 1, 1,13 | at handle på en måde, der til fulde realiserer personlig
71 1, 1,13 | selv præsenterer. De tjener til at lede eftersøgningen af
72 1, 1,13 | eftersøgningen af sandhed til nye dybder ved at gøre det
73 1, 1,13 | tilskynder disse også fornuften til at se ud over deres status
74 1, 1,13 | måde vender vi så tilbage til åbenbaringens sakramentale
75 1, 1,13 | beskaffenhed og specielt til eukaristiens tegn, hvori
76 1, 1,13 | eukaristien er Kristus virkeligt til stede og levende, idet han
77 1, 1,13(15) | citatet ovenfor refererer til, lærer, at troens lydighed
78 1, 1,13(15) | vi gennem tro forpligtede til at overgive forstanden og
79 1, 1,13(15) | forstanden og viljen helt til den åbenbarende Gud" (Den
80 1, 1,13(16) | Sekvens til Kristi Legems og Blods Fest.~ ~
81 1, 1,14 | peger bestandig tilbage til Guds mysterium, som menneskets
82 1, 1,14 | bevæger menneskets tanker til uophørlig anstrengelse;
83 1, 1,14 | den uophørligt fornuften til at udvide omfanget af sin
84 1, 1,14 | ladet nogen sten uvendt. Til at hjælpe os i denne overvejelse
85 1, 1,14 | at fatte det, jeg søgte; til andre tider unddrog det
86 1, 1,14 | helt min tanke, indtil jeg til sidst, fortvivlet over ikke
87 1, 1,15 | gør alle mennesker i stand til at tage imod deres eget
88 1, 1,15 | opfordrer det mennesket til at være åbent for det transcendente,
89 1, 1,15 | af Gud tilbudte mulighed til mennesket om fuldt ud at
90 1, 1,15 | begyndte ved skabelsen. Til dem, der ønsker at kende
91 1, 1,15 | sige: 'Hvem vil stige op til himlen og hente det ned
92 1, 1,15 | himlen og hente det ned til os, så vi kan følge det?'
93 1, 1,15 | sige: 'Hvem vil drage over til den anden side af havet
94 1, 1,15 | side af havet og hente det til os og forkynde det for os,
95 1, 1,15 | og vidt, men vend tilbage til dig selv. Dybt inde i mennesket
96 1, 1,15 | Disse overvejelser fører til en første slutning: den
97 1, 1,15 | den sandhed, som vi kommer til at kende ved åbenbaring,
98 1, 1,15 | som troen fortæller os, til slut leder til den fulde
99 1, 1,15 | fortæller os, til slut leder til den fulde og varige glæde
100 2, 1,16 | gamle Israel ikke nåede til kundskab om verden og dens
101 2, 1,16 | verden, der er tilbøjelig til at skelne mellem forskellige
102 2, 1,16 | eget karakteristiske bidrag til teorien om viden.~Hvad der
103 2, 1,16 | blot for at få mennesket til at forstå, at i disse begivenheder,
104 2, 1,16 | ved at åbne forstanden til at opdage forsynets værker
105 2, 1,16 | de kan kun følge den vej til ende, hurtigt og uhindret,
106 2, 1,16 | formindske menneskers evne til at kende sig selv, verden
107 2, 1,17 | Der er således ingen grund til nogen slags konkurrence
108 2, 1,17 | føjer ét afgørende stykke til denne mosaik, når han i
109 2, 1,18 | tankevirksomhed var i stand til at åbne den vej for fornuften,
110 2, 1,18 | for fornuften, der fører til mysteriet. Med Guds åbenbaring
111 2, 1,18 | er faktisk ude af stand til at fæstne sit blik på de
112 2, 1,18 | indtage en rigtig holdning til sig selv eller til den omkringliggende
113 2, 1,18 | holdning til sig selv eller til den omkringliggende verden.
114 2, 1,18 | hævder, at "Gud er ikke til" (Salme 14,1), viser dette
115 2, 1,19 | gør græsk filosofis tanke til sin egen, erklærer han,
116 2, 1,19 | naturen kan mennesket hæve sig til Gud: "for frem af storheden
117 2, 1,19 | rigtige redskaber, kan føre til viden om Skaberen. Hvis
118 2, 1,19 | fordi de mangler midler til at gøre dette, men fordi
119 2, 1,20 | Kort sagt, mennesker når til sandheden ved hjælp af fornuften,
120 2, 1,20 | Gudsfrygten med begyndelsen til sand viden: "At frygte Herren
121 2, 1,20 | frygte Herren er begyndelse til kundskab" (Ordsp 1,7; sml.
122 2, 2,21 | udvalgte Folk måtte stå ansigt til ansigt med, og som det måtte
123 2, 2,21 | og med Gud. Denne åbning til mysteriet, som det fik gennem
124 2, 2,21 | i sidste instans kilden til den sande viden for det.
125 2, 2,21 | kan fortsætte på deres vej til sandheden, fordi de er visse
126 2, 2,21 | uvendt, skønt fristelsen til at tvivle altid eksisterer.
127 2, 2,21 | eksisterer. Idet de støtter sig til Gud, fortsætter de med altid
128 2, 2,22 | første kapitel af sit brev til romerne hjælper Paulus os
129 2, 2,22 | romerne hjælper Paulus os til bedre at påskønne den dybe
130 2, 2,22 | forstandens øjne" komme til at kende Gud. Igennem skabningerne
131 2, 2,22 | blot er den ikke begrænset til sanse-erkendelse fra det
132 2, 2,22 | nå den årsag, der ligger til grund for al erkendelig
133 2, 2,22 | bekræfter den menneskelige evne til metafysisk forskning.~Ifølge
134 2, 2,22 | udover sanse-oplysninger til alle tings oprindelse: Skaberen.
135 2, 2,22 | absolut autonomi i forhold til den Ene, som havde skabt
136 2, 2,22 | reduceredes denne lette adgang til Gud, Skaberen.~Dette er
137 2, 2,22 | Have, i hvis midte "træet til kundskab om godt og ondt"
138 2, 2,22 | ikke af sig selv i stand til at afgøre, hvad der var
139 2, 2,22 | var ondt, men var tvunget til at appellere til en højere
140 2, 2,22 | tvunget til at appellere til en højere instans. Stolthedens
141 2, 2,22 | narrede vore stamforældre til at mene, at de selv var
142 2, 2,22 | suveræne og autonome, og til at mene, at de kunne ignorere
143 2, 2,22 | fra da af ville dens vej til fuld sandhed være overstrøet
144 2, 2,22 | tid af var menneskets evne til at kende sandheden beskadiget
145 2, 2,22 | formørket og tilbøjeligt til usandfærdighed (sml. Rom
146 2, 2,22 | var ikke længere i stand til at se klart, fornuften blev
147 2, 2,23 | at den kristnes forhold til filosofi kræver grundig
148 2, 2,23 | på ingen måde er i stand til at udtrykke denne visdom
149 2, 2,23 | at udtrykke denne visdom til fulde.~Begyndelsen af Første
150 2, 2,23 | menneskelig argumentation til at mislykkes. Det virkelige
151 2, 2,23 | Faderens frelsende plan til ren menneskelig logik er
152 2, 2,23 | menneskelig logik er dømt til at mislykkes. "Hvor er de
153 2, 2,23 | ikke gjort verdens visdom til dårskab? (1 Kor 1,20), spørger
154 2, 2,23 | visdom er ikke længere nok til det, som Gud ønsker at udrette;
155 2, 2,23 | Gud for at gøre de vise til skamme...; det, som verden
156 2, 2,23 | gøre det, som er noget, til ingenting" (1 Kor 1,27-28).
157 2, 2,23 | død kunne være oprindelsen til liv og kærlighed; og alligevel
158 2, 2,23 | filosoffers sprog, når Paulus til højdepunktet af sin lære,
159 2, 2,23 | at gøre det, som er noget til ingenting" (sml. 1 Kor 1,
160 2, 2,23 | universalitet, som den bringer til verden. Hvilken udfordring
161 2, 2,23 | Hvilken udfordring er dette til vor fornuft, og hvor stort
162 2, 2,23 | selv er filosofien i stand til at opdage menneskets uophørlige
163 2, 2,23 | troens hjælp er den i stand til at acceptere korsets "dårskab"
164 2, 2,23 | dem, der narrer sig selv til at tro, at de ejer sandheden,
165 3, 1,24 | evangelisten Lukas om Paulus' komme til Athen på en af hans missionsrejser.
166 3, 1,24 | et passende udgangspunkt til at skabe et fælles grundlag
167 3, 1,24 | overgår alle ting og giver liv til alt. Han fortsætter derefter
168 3, 1,24 | begynder med menneskets evne til at hæve sig over, hvad der
169 3, 1,24 | På forskellige måder og til forskellige tider har mennesker
170 3, 1,24 | filosofien gjort denne søgen til sin egen, har med sine specifikke
171 3, 1,25 | der ikke blot er i stand til at vide, men som ved, at
172 3, 1,25 | idet de selv tager stilling til tings objektive virkelighed.
173 3, 1,25 | resultater, der har ført til ægte fremskridt for hele
174 3, 1,25 | mennesket foden på vejen til lykke og går fremad mod
175 3, 1,25 | enkelt menneske har ret til at blive respekteret på
176 3, 1,25 | alvorlig etisk forpligtelse til at søge sandheden og holde
177 3, 1,25 | værdier kan lede mennesker til at realisere sig fuldstændigt,
178 3, 1,26 | nødvendigt at vende sig til det absurdes filosoffer
179 3, 1,26 | absurdes filosoffer eller til de provokerende spørgsmål,
180 3, 1,26 | alle ønsket om og pligten til at kende sandheden om vor
181 3, 1,26 | ikke tilfældigt, at ansigt til ansigt med døden har filosoffer
182 3, 1,27 | at det er muligt at nå til en universel og absolut
183 3, 1,27 | sandt for alle mennesker og til alle tider. Ud over denne
184 3, 1,27 | som kan give en mening til og et svar på al deres søgen -
185 3, 1,27 | værdi, som ikke henviser til noget uden for sig selv,
186 3, 1,27 | personligt liv må forankres til en sandhed, der er erkendt
187 3, 1,27 | sandhed, hvad der har ført til forskellige tankesystemer
188 3, 1,27 | dette, er ønsket om at nå til en sikker sandhed og til
189 3, 1,27 | til en sikker sandhed og til sikkerheden om dens absolutte
190 3, 2,29 | forgæves og unyttig. Evnen til at søge efter sandhed og
191 3, 2,29 | sig begyndelsesgrundene til et svar. Mennesker ville
192 3, 2,29 | følelsen af, at de kan nå til et svar, får dem til at
193 3, 2,29 | nå til et svar, får dem til at tage detførste skridt.
194 3, 2,29 | sandhed, når det kommer til de grundlæggende spørgsmål.
195 3, 2,29 | så det at være tvunget til at ignorere den, ville bringe
196 3, 2,29 | i det mindste et udkast til svarene. Én grund til, at
197 3, 2,29 | udkast til svarene. Én grund til, at sandheden af disse svar
198 3, 2,29 | som mange andre er kommet til. Ganske vist har ikke enhver
199 3, 2,29 | enhver sandhed, som vi når til, samme værdi. Men summen
200 3, 2,29 | principielt kan mennesket nå til sandheden.~ ~
201 3, 2,30 | nyttigt nu at vende os kort til de forskellige former for
202 3, 2,30 | sandheds-metode, der passer til hverdagslivet og til naturvidenskabelig
203 3, 2,30 | passer til hverdagslivet og til naturvidenskabelig forskning.
204 3, 2,30 | religiøse sandheder, som til en vis grad bygger på filosofi,
205 3, 2,30 | sandheder ikke er begrænsede til professionelle filosoffers
206 3, 2,30 | mennesker er, har jeg lagt mærke til, i en vis forstand filosoffer
207 3, 2,30(27) | Erklæring om Kirkens holdning til de ikke-kristne religioner,
208 3, 2,31 | Mennesker er ikke skabt til at leve alene. De fødes
209 3, 2,31 | godtages som sande? Hvem ville til syvende og sidst på ny kunne
210 3, 2,32 | Ved at tro overgiver vi os til den viden, der er erhvervet
211 3, 2,32 | som gradvis må udvikles til fuldkommenhed gennem personlig
212 3, 2,32 | blot i et menneskes evne til at vide, men også i den
213 3, 2,32 | men også i den dybere evne til at betro sig selv til andre,
214 3, 2,32 | evne til at betro sig selv til andre, til at indgå i en
215 3, 2,32 | betro sig selv til andre, til at indgå i en intim og varig
216 3, 2,32 | af trofast given-sig-selv til andre. Det er i denne trofaste
217 3, 2,32 | viden gennem tro knyttet til sandheden, fordi den bygger
218 3, 2,32 | overgiver mennesker sig selv til den sandhed, som andre meddeler
219 3, 2,32 | kunne findes mange eksempler til at vise dette; men jeg tænker
220 3, 2,32 | død kan nogen sinde få dem til at opgive den tro, som de
221 3, 2,32 | Det er derfor, at lige til denne dag fortsætter martyrernes
222 3, 2,32 | finde gehør og opfordre til efterlignelse. Det er derfor,
223 3, 2,32 | fra det øjeblik, de taler til os om, hvad vi inderst inde
224 3, 2,32 | fordi de lægger stemme til, hvad vi allerede føler,
225 3, 2,32 | gerne ville have styrken til at udtrykke.~ ~
226 3, 2,33 | evner er mennesket i stand til at møde og erkende en sandhed
227 3, 2,33 | ingen tvivl om, at evnen til at betro sig selv og sit
228 3, 2,33 | betro sig selv og sit liv til et andet menneske, og beslutningen
229 3, 2,33 | hvad der gør dem i stand til at tage del i Kristi mysterium,
230 3, 2,33 | troen den højeste opfordring til menneskeheden, en opfordring,
231 3, 2,33 | opfordring, som må føre til, at det, vi oplever som
232 3, 2,33 | ønske og længsel, kan nå til sin opfyldelse.~ ~
233 3, 2,33(28) | menneske, og hvad nytte er det til? Hvad betyder det gode det
234 3, 2,33(28) | virkeligt gør mennesker til det, de er. Det er spørgsmål,
235 3, 2,33(28) | menneskelig intelligens og vilje til frit at søge efter en løsning,
236 3, 2,34 | Kristus, er ikke i modsætning til de sandheder, som filosofien
237 3, 2,34 | to former for viden fører til sandhed i hele dens fylde.
238 3, 2,34(29) | som han skrev i sit brev til Pater Benedetto Castelli
239 3, 2,34(29) | Johannes Paul II, Tale til Det pavelige Videnskabernes
240 4, 1,36 | røber hyppige hentydninger til populære anskuelser, der
241 4, 1,36 | ikke nøjes med at henvise til "Moses og profeterne". De
242 4, 1,36 | klogere i sin tale at knytte til filosoffernes tænkning,
243 4, 1,36 | havde været i opposition til myternes og mysterie-religionernes
244 4, 1,36 | udvidede deres opfattelse til at indbefatte universelle
245 4, 1,36 | religionen blev i det mindste til dels renset ved rationel
246 4, 1,36 | hvad der gav nye metoder til at forkynde og forstå Jesu
247 4, 1,37 | advarer kolossenserne: "Se til, at ingen fanger jer med
248 4, 1,38 | som ville føre tilhøreren til en hjertets omvendelse og
249 4, 1,38 | en hjertets omvendelse og til at bede om at blive døbt.
250 4, 1,38 | Deres manglende interesse til at begynde med må forklares
251 4, 1,38 | på kristendommens bidrag til bekræftelsen af alles ret
252 4, 1,38 | bekræftelsen af alles ret til at have adgang til sandheden.
253 4, 1,38 | alles ret til at have adgang til sandheden. Ved at nedrive
254 4, 1,38 | fuldstændigt opgivet. Fordi adgang til sandheden muliggør adgang
255 4, 1,38 | sandheden muliggør adgang til Gud, må den ikke nægtes
256 4, 1,38 | er mange veje, som fører til sandhed, men da kristen
257 4, 1,38 | veje, så længe den fører til det afgørende mål, det vil
258 4, 1,38 | afgørende mål, det vil sige til Jesu Kristi åbenbaring.~
259 4, 1,38 | belæring, der forberedte til kristen tro34 og banede
260 4, 1,38 | græsk filosofi ikke bestemt til først og fremmest at støtte
261 4, 1,39 | tidspunkt været knyttet til dets græske herkomst. I
262 4, 1,39 | ændringer, især med hensyn til begreber som sjælens udødelighed,
263 4, 1,40 | kristne tro, at han fik kraft til at gennemføre den radikale
264 4, 1,40 | ikke havde kunnet føre ham til. Han afslører selv sit motiv: "
265 4, 1,40 | og så bagefter få ordre til at tro mange eventyrlige
266 4, 1,40 | ignorerede den vej, der fører til det: Ordet, det blev kød. 39
267 4, 1,40 | erfaring var et præludium til fremtidige udviklinger i
268 4, 1,41 | de systemer, de henviste til. Overvej Tertullians spørgsmål: "
269 4, 1,41 | spørgsmål: "Hvad har Athen til fælles med Jerusalem? Akademiet
270 4, 1,41 | indhold, var de i stand til at nå de dybeste former
271 4, 1,41 | at begrænse deres arbejde til simpelt hen en transponering
272 4, 1,41 | transponering af troens sandheder til filosofiske kategorier.
273 4, 1,41 | afstemt, kunne den avancere til højere tankeniveauer og
274 4, 1,42 | Fornuften opfordres nemlig ikke til at fælde dom over troens
275 4, 1,42 | ville være ude af stand til, fordi det ikke er dens
276 4, 1,42 | for alle og enhver at nå til en vis forståelse af tro.
277 4, 1,42 | mere opflammet af kærlighed til, hvad man ved, samtidigt
278 4, 1,42 | ønsker. "Jeg blev skabt til at se dig; og jeg mangler
279 4, 1,42 | det, som jeg blev skabt til (Ad te videndum factus sum;
280 4, 1,42 | ansporer derfor fornuften til altid at gå videre; det
281 4, 1,42 | hvor dens vej vil føre hen til sidst. "Jeg tror, at alle,
282 4, 1,42 | tilfreds med det, hvis de når til en ganske sikker opfattelse
283 4, 1,42 | genstand for debat med hensyn til den højeste væren, er blevet
284 4, 2,43 | ved at give hæderspladsen til den overensstemmelse, der
285 4, 2,43 | anliggende, kunne bidrage til forståelsen af den guddommelige
286 4, 2,43 | søger den og har tillid til den. Ganske ligesom nåden
287 4, 2,43 | på og udvikler fornuften til fuldkommenhed. Oplyst af
288 4, 2,43 | finder den nødvendige styrke til at nå frem til kundskaben
289 4, 2,43 | nødvendige styrke til at nå frem til kundskaben om Den treenige
290 4, 2,43 | faktisk var han i stand til at lodde dens dybder og
291 4, 2,43 | sandhedens mod, en åndens frihed til at møde nye problemer og
292 4, 2,43 | unaturlige tilbøjelighed til at fornægte verden og dens
293 4, 2,43(46) | Johannes Paul II, Tale til deltagerne i den IX Internationale
294 4, 2,44 | 44. Til Thomas af Aquins store viden
295 4, 2,44 | proces, hvorved lærdom modner til visdom. Fra de første sider
296 4, 2,44 | Helligåndens gave og åbner vejen til en viden om guddommelige
297 4, 2,44 | forudsætter tro og formulerer til sidst sin rette mening på
298 4, 2,44 | visdom, ikke Doctor Angelicus til at glemme to andre komplementære
299 4, 2,44 | upartisk i sin kærlighed til sandhed. Han søgte sandheden,
300 4, 2,44 | lidenskabelige kærlighed til sandhed, og netop fordi
301 4, 3,45 | filosofi, var de de første til at anerkende den autonomi,
302 4, 3,45 | former for viden mere og mere til en skæbnesvanger adskillelse.
303 4, 3,45 | radikale, og der opstod til sidst en filosofi, der var
304 4, 3,45 | dybere mistillid med hensyn til fornuften selv. I en både
305 4, 3,45 | mistillid, der fik nogle til at fokusere mere på tro
306 4, 3,45 | fokusere mere på tro og andre til at benægte det fornuftige
307 4, 3,45 | frembragte viden, der var i stand til at nå de højeste former
308 4, 3,46 | bragt sig klart i opposition til den. Denne proces nåede
309 4, 3,46 | opstandelses mysterium, til dialektiske strukturer,
310 4, 3,46 | politiske og sociale plan førte til totalitære systemer, der
311 4, 3,46 | men også for fristelsen til en pseudo-guddommelig magt
312 4, 3,46 | rationalismens krise er det, der til slut er dukket frem, nihilisme.
313 4, 3,46 | ikke andet end en anledning til følelser og erfaringer,
314 4, 3,46 | hæderspladsen. Nihilisme ligger til grund for den vidt udbredte
315 4, 3,47 | gradvist blevet redureduceret til et af de mange områder af
316 4, 3,47 | nogle måder blevet reduceret til en helt marginal rolle.
317 4, 3,47 | har fået filosofisk lærdom til at synes mindre og mindre
318 4, 3,47 | gøre en sådan fremgangsmåde til noget absolut, da jeg skrev: "
319 4, 3,47 | mangfoldige aktiviteter ikke blot til genstand for 'fremmedgørelse'
320 4, 3,47 | for ofte, og tit slet ikke til at forudse, vender disse
321 4, 3,47 | resultater sig - i hvert fald til dels - på grund af deres
322 4, 3,47 | selve sandheden og gjort det til deres eneste mål at opnå
323 4, 3,47 | følelse af nytte. Dette har til gengæld fordunklet fornuftens
324 4, 3,47 | ikke længere er udrustet til at kende sandheden og søge
325 4, 3,48 | tænken hos dem, der hjalp til med at fjerne tro og fornuft
326 4, 3,48 | værdifulde, og som rummer kimen til en senere udvikling, kundskaber,
327 4, 3,48 | rigtigt orienteret, kan føre til opdagelsen af sandhedens
328 4, 3,48 | over livet, blive en appel til dem om at søge den sande
329 4, 3,48 | at mene, at tro, knyttet til svage fornuftslutninger,
330 4, 3,48 | risikerer alvorligt at visne hen til myte og overtro. Af samme
331 4, 3,48 | med en voksen tro, ikke til at vende sit blik mod tilværelsens
332 5, 1,49 | Den tilgrundliggende årsag til denne tilbageholdenhed er,
333 5, 1,49 | En filosofi, der ikke går til værks i fornuftens lys i
334 5, 1,49 | principper, ville ikke være til megen nytte. På det dybeste
335 5, 1,49 | er nødvendige for at nå til sandheden. En filosofi,
336 5, 1,49 | har heller ikke kompetence til at udbedre de huller af
337 5, 1,50 | troens standpunkt stiller til filosofien. Desuden opstod
338 5, 1,50 | burde påskønne, en tjeneste til fordel for recta ratio,
339 5, 1,51 | indgriben har frem for alt til hensigt at fremme og opmuntre
340 5, 1,51 | er filosoffer de første til at forstå behovet for selvkritik,
341 5, 1,51 | og på menneskets forhold til Gud.~I dag med den hastige
342 5, 1,51 | bort fra den vej, der fører til erkendelse af mysteriet.~ ~
343 5, 1,52 | mening kendt med hensyn til specielle filosofiske lærer.
344 5, 1,52 | århundrederne med hensyn til sjælens præ-eksistens, 56
345 5, 1,52 | var læreembedet forpligtet til at være agtpågivende, for
346 5, 1,52 | traditionalisme60 for deres mistillid til fornuftens naturlige evner,
347 5, 1,53 | instans filosofisk forskning til forståelsen af troen. Ved
348 5, 1,53 | rationel viden kan og må yde til troens viden: "Selv om troen
349 5, 1,54 | imod misforståelser knyttet til evolutionisme, eksistentialisme
350 5, 1,54 | derimod sørge for at komme til at forstå disse teorier
351 5, 1,54 | nogen sandhed, men fordi til syvende og sidst fremkalder
352 5, 1,55 | der er så udbredte, så de til en vis grad er blevet den
353 5, 1,55 | den dybtliggende mistillid til fornuften, som er dukket
354 5, 1,55 | Filosofien forventes at slå sig til tåls med mere beskedne opgaver
355 5, 1,55 | eksegesen af Den hellige Skrift til det eneste kriterium for
356 5, 1,55 | mindet om, at Guds ord er til stede både i Skriften og
357 5, 1,55(72) | fornuften aldrig er "i stand til at trænge ind i [disse mysterier],
358 5, 1,55(72) | har ikke blot ingen ret til som videnskabeligt berettigede
359 5, 1,55(72) | de er strengt forpligtede til at betragte dem som vildfarelser,
360 5, 1,55 | nemlig Guds ord, betroet til Kirken. Ved at holde fast
361 5, 1,55 | metode, uden at tage hensyn til behovet for en mere omfattende
362 5, 1,55 | det muligt for eksegeterne til sammen med hele Kirken at
363 5, 1,55 | sammen med hele Kirken at nå til den fulde betydning af teksterne.
364 5, 1,56 | på en udbredt mistillid til universelle og absolutte
365 5, 1,56 | nu er kristne eller ej - til at stole på den menneskelig
366 5, 1,56 | lidenskabelige kærlighed til den højeste sandhed, iveren
367 5, 1,56 | søge den eller dristigheden til at skabe nye veje i denne
368 5, 1,56 | der tilskynder fornuften til at bevæge sig ud over al
369 5, 2,57 | autoritet, der helt er viet til filosofi. Den store pave
370 5, 2,57 | grundlæggende vis bidrager til troen og den teologiske
371 5, 2,57 | at være den bedste måde til at genoprette udøvelsen
372 5, 2,58 | studier blomstrede og førte til en genopdagelse af middelalderens
373 5, 2,58 | metode voksede kendskabet til Sankt Thomas' arbejder i
374 5, 2,58 | mange forskere havde mod nok til at indføre den thomistiske
375 5, 2,58 | indflydelsesrige teologer, til hvis tænkning og forskning
376 5, 2,59 | immanensen åbnede vejen til det transcendente, og endelig
377 5, 2,60 | påpeges, især i relation til menneskets værdighed og
378 5, 2,60 | der kræves af kandidater til præstedømmet, og dets anbefalinger
379 5, 2,60 | fag, at de især føres frem til at kunne opnå en sikker
380 5, 2,60 | livskraftig, og tage hensyn til den nyere tids filosofiske
381 5, 2,60 | dem, der forbereder sig til teologiske studier. Jeg
382 5, 2,60 | forventninger og forstå årsagerne til en bestemt opførsel for
383 5, 2,60(84) | af Aquins filosofi: Tale til Det internationale pontificale
384 5, 2,60(84) | 1979), 1177-1189; Tale til deltagerne i Den ottende
385 5, 2,60(84) | 2 (1980), 604-615; Tale til deltagerne i Sankt Thomas
386 5, 2,61 | 61. Det har fra tid til anden været nødvendigt for
387 5, 2,61 | at gribe ind med hensyn til dette spørgsmål, at gentage
388 5, 2,61 | og mishag at lægge mærke til denne mangel på interesse
389 5, 2,61 | Der er forskellige grunde til denne mangel på interesse.
390 5, 2,61 | første er der den mistro til fornuften, der findes i
391 5, 2,61 | opstået især med hensyn til "human-videnskaberne". Ved
392 5, 2,61 | den opfordring, der rettes til teologer om at give sig
393 5, 2,61 | en implicit autorisation til at marginalisere filosofien
394 5, 2,61 | den nødvendige forbindelse til forkyndelsen af evangeliet. 86~ ~
395 5, 2,62 | uddannelsen af kandidater til præsteembedet. Det er ikke
396 5, 2,62 | curriculum forudgås af en tid til specielt filosofistudium.
397 5, 2,62 | Metaphysicae, som fandt vej endda til Tysklands lutherske universiteter.
398 5, 2,62 | tænkning og kultur, som førte til en afvisning af enhver form
399 5, 2,62 | enhver form for dialog eller til en ukritisk accept af enhver
400 5, 2,62 | filosofi. Jeg har fuld tillid til, at disse vanskeligheder
401 5, 2,63 | knytter teologisk arbejde til den filosofiske søgen efter
402 5, 2,63 | stammer læreembedets pligt til at få øje på og fremme filosofisk
403 5, 2,63 | nogen, teologien bør skabe til de forskellige filosofiske
404 6, 1,64 | 64. Guds ord er henvendt til alle mennesker, i alle tidsaldre
405 6, 1,64 | ønske om at henvise teologer til særlige metoder, eftersom
406 6, 1,64 | kræver, at der tages tilflugt til filosofisk forskning.~ ~
407 6, 1,65 | spekulative virken at leve op til de intellektuelle discipliners
408 6, 1,65 | personlige kommunikation til at forberede teologien til
409 6, 1,65 | til at forberede teologien til en rigtig auditus fidei,
410 6, 1,65 | vigtig er filosofiens bidrag til en mere sammenhængende forståelse
411 6, 1,65 | tilfælde opfordres teologen til ikke blot at forklare de
412 6, 1,65 | af sin belæring, men også til virkeligt at kende de filosofiske
413 6, 1,66 | 66. Med hensyn til intellectus fidei må vi
414 6, 1,66 | helhed kommer den troende til at kende frelseshistorien,
415 6, 1,66 | for sin del være i stand til tydeligt at udtrykke den
416 6, 1,66 | velfunderede og kan videregives til alle. Uden filosofiens bidrag
417 6, 1,66 | eksempel, benyttelsen af sprog til at tale om Gud, de personlige
418 6, 1,66 | mindre sandt med hensyn til moralteologiens forskellige
419 6, 1,66 | personligt ansvar og skyld, som til dels er definerede af filosofisk
420 6, 1,66 | må fornuften være i stand til klart at fremføre denne
421 6, 1,67 | forudsætter nødvendigvis kendskab til disse sandheder. Ved at
422 6, 1,67 | menneskelige sprogs evne til at tale på en sand og meningsfuld
423 6, 1,67 | disse sandheder føres sindet til at erkende eksistensen af
424 6, 1,67 | virkelig forberedende vej til tro, en vej, der kan føre
425 6, 1,67 | tro, en vej, der kan føre til accepten af åbenbaring uden
426 6, 1,67 | vil således være i stand "til helt at vise vejen til fornuft
427 6, 1,67 | til helt at vise vejen til fornuft i en alvorlig søgen
428 6, 1,67(90) | den nødvendige indledning til fundamentalteologi, således
429 6, 1,67(90) | dag absolut kan vise vej til fornuft i en alvorlig søgen
430 6, 1,67(90) | Johannes Paul II, Brev til deltagere i den internationale
431 6, 1,68 | Livet i Ånden fører troende til en frihed og et ansvar,
432 6, 1,69 | taget med. 92 Henvisning til naturvidenskaberne er ofte
433 6, 1,69 | understrege, er pligten til at gå ud over det specielle
434 6, 1,69 | specielle bidrag gør os i stand til i forskellige verdenssyn
435 6, 1,70 | spørgsmålet om forholdet til kulturer speciel opmærksomhed,
436 6, 1,70 | udfordreaf dem. Kristi befaling til disciplene om at gå ud overalt "
437 6, 1,70 | om at gå ud overalt "lige til jordens ende" (ApG 1,8)
438 6, 1,70 | fik den kristne menighed til lige fra den første begyndelse
439 6, 1,70 | En passage i Paulus' brev til de kristne i Efesus hjælper
440 6, 1,70 | kristne i Efesus hjælper os til at forstå, hvordan urmenigheden
441 6, 1,70 | Han gjorde de to parter til ét, og med sin legemlige
442 6, 1,70 | de forskellige kulturer, til jorden. Guds løfte i Kristus
443 6, 1,70 | ikke længere begrænset til et specielt folk, dets sprog
444 6, 1,70 | er alle kaldede i Kristus til at deltage i Guds børns
445 6, 1,70 | helliges medborgere og hører til Guds husstand" (Ef 2,19).~
446 6, 1,70 | de, hvad der bestemt er til gavn for menneskene, forskellige
447 6, 1,70 | menneskene, forskellige veje til sandheden, ved at vise dem
448 6, 1,70 | som kulturer appellerer til ældre traditioners værdier
449 6, 1,71 | både børn af og forældre til den kultur, som de er indflettet
450 6, 1,71 | som de er indflettet i. Til alt, hvad de gør, medbringer
451 6, 1,71 | selv besidder en indre evne til at modtage den guddommelige
452 6, 1,71 | den kristne tros liv, som til gengæld lidt efter lidt
453 6, 1,71 | lidt efter lidt bidrager til at skabe denne sammenhæng.
454 6, 1,71 | skabe denne sammenhæng. Til enhver kultur bringer de
455 6, 1,71 | historie og kultur. Fra tid til anden har vi derfor igen
456 6, 1,71 | pilgrimmene i Jerusalem var vidner til pinsedag. Da de hørte apostlene,
457 6, 1,71 | alle kulturer og hjælpe til at nære alt, hvad der medindbefattet
458 6, 1,71 | naturlige rigdomme og tvinge den til at antage former, der er
459 6, 1,71 | budskab, som troende bringer til verden og til kulturer,
460 6, 1,71 | troende bringer til verden og til kulturer, er en ægte befrielse
461 6, 1,71 | og er samtidigt et kald til hele sandhekke formindskede
462 6, 1,71 | møde; derimod tilskyndes de til at åbne sig for det nye
463 6, 1,71 | bevæget af denne sandhed til at udvikle sig på nye måder.~ ~
464 6, 1,72 | Mine tanker går umiddelbart til Østens lande, der er så
465 6, 1,72 | tilbøjelighed fører indisk tænkning til at søge en erfaring, som
466 6, 1,72 | befrielse giver konteksten til storslåede metafysiske systemer.~
467 6, 1,72 | finde nye tilskyndelser til en frugtbar dialog med de
468 6, 1,72 | ville være i modsætning til selve menneskeåndens natur,
469 6, 1,73 | egne regler - kun hjælpe til en bedre forståelse af Guds
470 6, 1,73 | imod veje, der ville få den til at forvilde sig væk fra
471 6, 1,73 | den åbenbarede sandhed og til slut forvilde sig væk fra
472 6, 1,73 | for tilskyndes fornuften til at udforske veje, som den
473 6, 1,73 | Dette cirkulære forhold til Guds ord beriger filosofien,
474 6, 1,74 | værdi, så de berettiger til sammenligning med den antikke
475 6, 1,74 | nævnes, og ved at henvise til dem har jeg ikke i sinde
476 6, 1,74 | at give min tilslutning til ethvert aspekt af deres
477 6, 1,74 | større tilskyndelse både til en søgen efter sandhed og
478 6, 1,74 | en søgen efter sandhed og til bestræbelsen for at anvende
479 6, 1,74 | og teologiske tradition til gavn for både Kirken og
480 6, 1,75 | fremgangsmåder med hensyn til kristen tro. For det første
481 6, 1,75 | naturen, men udvikler den til fuldkommenhed: troens samtykke,
482 6, 1,75 | dette er at forhindre adgang til en dybere erkendelse af
483 6, 1,76 | misforstås: det har på ingen måde til hensigt at antyde, at Kirken
484 6, 1,76 | ydmyghed, vil også få mod til at give sig i lag med spørgsmål,
485 6, 1,76 | troens lys, og som hjælper til at skabe en tilfredsstillende
486 6, 1,76 | der udfordrer fornuften til at erkende, at der er noget
487 6, 1,76 | normalt ville være begrænset til. Disse spørgsmål udvider
488 6, 1,76 | udvidet deres forskning til nye aspekter af sandheden.
489 6, 1,77 | der er udviklet og oplært til at begribe og argumentere.
490 6, 1,77 | ikke-kristne filosofier til det. Denne historiske kendsgerning
491 6, 1,77 | når teologien appellerer til den; men den viser ligeledes,
492 6, 1,77 | funktionelle rolle med hensyn til teologien. Den blev snarere
493 6, 1,77 | autonomi-princip, som vi har refereret til, men det har gennem historien
494 6, 1,77 | har gennem historien tjent til at påpege nødvendigheden
495 6, 1,77 | der var dårligt egnede til at forstå troen. Hvis filosoffer
496 6, 1,77 | teologi, ville de være tvunget til for deres eget vedkommende
497 6, 1,78 | fortjenester og gjort ham til vejlederen og forbilledet
498 6, 1,78 | gjort for at tage stilling til egentlige filosofiske spørgsmål
499 6, 1,78 | for at kræve tilslutning til særlige teser. Det har altid
500 6, 1,79 | Guds ord selv - stiller til filosofisk tænkning og nutidige
1-500 | 501-704 |