1-500 | 501-648
Chapter, Paragraph, Number
1 Indl, 0,1 | og dybere med sandheden. Det er en vej, som - nødvendigvis -
2 Indl, 0,1 | verden, desto mere kender det sig selv i sin eneståenhed,
3 Indl, 0,1 | mere og mere indtrængende. Det er fordi alt, hvad der er
4 Indl, 0,1 | skabningen som "mennesker", det vil sige som dem, der "kender
5 Indl, 0,1 | vej hen? Hvorfor findes det onde? Hvad er der efter
6 Indl, 0,1 | er der efter dette liv? Det er de spørgsmål, som vi
7 Indl, 0,1 | menneskehjertet. Faktisk er det svar, som gives på disse
8 Indl, 0,2 | denne opdagelsesrejse, og det bør den heller aldrig være.
9 Indl, 0,2 | heller aldrig være. Lige fra det øjeblik, hvor den gennem
10 Indl, 0,2 | sandheden og livet" (Joh 14,6). Det er dens pligt at tjene menneskeheden
11 Indl, 0,2 | sendelse gør på den ene side det troende fællesskab til en
12 Indl, 0,2 | anden side forpligter den det troende fællesskab til at
13 Indl, 0,2 | forkynde de overbevisninger, det er nået til, om end med
14 Indl, 0,2(2) | Sml. Det Andet Vatikankoncil, Den
15 Indl, 0,3 | af selve menneskenaturen. Det er en medfødt egenskab ved
16 Indl, 0,4 | 4. Det er alligevel ikke desto
17 Indl, 0,4 | elementer af viden, der gør det i stand til at forstå sig
18 Indl, 0,4 | system, samtidig med at det altid skal respekteres i
19 Indl, 0,4 | stadigt erkende forrangen af det filosofiske studium, som
20 Indl, 0,4 | filosofiske studium, som det stammer fra, og som det
21 Indl, 0,4 | det stammer fra, og som det bør tjene loyalt.~
22 Indl, 0,5 | skifter og viden vokser, er det muligt at opdage en kerne
23 Indl, 0,5 | menneskehedens åndelige arv. Det er, som om vi har opdaget
24 Indl, 0,5 | logisk og etisk, så kan det kaldes for den rette fornuft,
25 Indl, 0,5 | eller som de gamle kaldte det, orthôs logos, recta ratio.~ ~
26 Indl, 0,6 | i forhold til troen. For det kan ikke nægtes, at denne
27 Indl, 0,6 | utilstrækkelighed af perspektiver, hvori det midlertidige anerkendes
28 Indl, 0,6 | virkelige mening drages i tvivl. Det er derfor, at mange mennesker
29 Indl, 0,6 | dette, fordi de, hvis kald det er at udtrykke deres mening,
30 Indl, 0,6 | sandhed, har filosofien det store ansvar for at forme
31 Indl, 0,6 | genvinde sit oprindelige kald. Det er derfor jeg har følt både
32 Indl, 0,6 | behov for og har betragtet det som min pligt at give mig
33 1, 0,7 | menneskene gennem Kristus, det menneskevordne Ord, i Helligånden
34 1, 0,7 | mennesket for at bringe det til frelse. Som kærlighedens
35 1, 0,7(5) | Det Andet Vatikankoncil, Konstitutionen
36 1, 0,8 | bogstaveligt at gentage læren fra Det første Vatikankoncils konstitution
37 1, 0,8 | Tridentinerkoncilet, fortsatte Det andet Vatikankoncils konstitution
38 1, 0,8 | patristiske traditions lære. Ved Det første Vatikankoncil havde
39 1, 0,8 | sandhed, der bygger på netop det faktum, at Gud åbenbarer
40 1, 0,9 | 9. Det første Vatikankoncil lærer
41 1, 0,9(7) | DS 3015; også citeret i Det Andet Vatikankoncil, Den
42 1, 0,10 | lagde koncilsfædrene på Det andet Vatikankoncil vægt
43 1, 0,10 | historien, idet de beskrev det således: "I denne åbenbaring
44 1, 0,11 | fundamental betydning".9 Det er i tiden, at hele skabelsens
45 1, 0,11 | værk kommer for dagen; og det kommer først og fremmest
46 1, 0,11 | Konstitutionen Dei Verbum udtrykker det veltalende: "Under mange
47 1, 0,11 | For han sendte sin Søn, det evige Ord, som oplyser alle
48 1, 0,11 | 1,1-18). Jesus Kristus, det menneskevordne Ord, sendt
49 1, 0,11 | Joh 3,34) og fuldfører det frelsesværk, som Faderen
50 1, 0,11 | Faderen (sml. Joh 14,9). Det er derfor ham, der ved hele
51 1, 0,11 | åbenbaringen og bekræfter den ved det guddommelige vidnesbyrd,
52 1, 0,11 | guddommelige vidnesbyrd, så det står fast, at Gud er med
53 1, 0,11 | vej, der skal følges til det sidste, således, at den
54 1, 0,11 | er Dei Verbum's lære, når det hævdes, at "gennem århundredernes
55 1, 0,12 | havde kunnet forestille sig: det evige træder ind i tiden,
56 1, 0,12 | opstandelse har skænket det guddommelige liv, som den
57 1, 0,12 | Gaudium et Spes udtrykker det, er det "kun det menneskevordne
58 1, 0,12 | et Spes udtrykker det, er det "kun det menneskevordne
59 1, 0,12 | udtrykker det, er det "kun det menneskevordne Ords mysterium,
60 1, 0,12 | Ords mysterium, der kaster [det egentlige] lys over menneskets
61 1, 0,12 | menneskets mysterium".12 Hvis det betragtes på nogen som helst
62 1, 0,12 | lidelse og død, om ikke i det lys, der strømmer ud fra
63 1, 1,13 | 13. Det må ikke desto mindre erindres,
64 1, 1,13 | være fyldt med mysterium. Det er sandt, at Jesus med hele
65 1, 1,13 | grænser. Alene troen gør det muligt at gennemtrænge mysteriet
66 1, 1,13 | som tillader os at forstå det sammenhængende.~Koncilet
67 1, 1,13(13) | Sml. Det Andet Vatikankoncil, Konstitutionen
68 1, 1,13 | oprindelsen til troværdigheden af det, han åbenbarer. Ved tro
69 1, 1,13 | der er åbenbaret, fordi det er Gud selv, der garanterer
70 1, 1,13 | fatte dens dybe mening. Det er derfor, at Kirken altid
71 1, 1,13 | realiserer personlig frihed. 15 Det er ikke blot sådan, at frihed
72 1, 1,13 | imod Gud. For hvordan kunne det være en udøvelse af sand
73 1, 1,13 | liv end troens handling; det er her, at frihed når troens
74 1, 1,13 | til nye dybder ved at gøre det muligt for fornuften også
75 1, 1,13 | mellem bekendtgøreren og det bekendtgjorte gør det muligt
76 1, 1,13 | og det bekendtgjorte gør det muligt at fatte mysteriets
77 1, 1,13 | gennem sin Ånd; alligevel er det, som Thomas af Aquin sagde
78 1, 1,13 | skønt sanserne ej fatter det; troen alene formår at give
79 1, 1,13(15) | Det første Vatikankoncil, som
80 1, 1,13 | Filosoffen Pascal siger det samme: "Ligesom Jesus Kristus
81 1, 1,13 | mysteriet; den åbenbarer det blot mere, idet den viser,
82 1, 1,13 | den viser, hvor nødvendigt det er for menneskers liv. "
83 1, 1,13 | kald"18, som er at få del i det guddommelige mysterium,
84 1, 1,13(18) | Det Andet Vatikankoncil, Den
85 1, 1,13(19) | Sml. Det Andet Vatikankoncil, Konstitutionen
86 1, 1,14 | ærkebiskoppen af Canterbury det således: "Når jeg ofte og
87 1, 1,14 | over dette problem, syntes det undertiden, at jeg var lige
88 1, 1,14 | jeg var lige ved at fatte det, jeg søgte; til andre tider
89 1, 1,14 | til andre tider unddrog det sig helt min tanke, indtil
90 1, 1,14 | over ikke at kunne finde det, ønskede at opgive at søge
91 1, 1,14 | O Herre, du er ikke blot det, som man ikke kan tænke
92 1, 1,15 | absolut sandhed opfordrer det mennesket til at være åbent
93 1, 1,15 | mennesket til at være åbent for det transcendente, samtidig
94 1, 1,15 | transcendente, samtidig med, at det respekterer både dets autonomi
95 1, 1,15 | sande ledestjerne, mens det stræber efter at bane sig
96 1, 1,15 | teknokratisk logiks indsnævringer. Det er den endelige af Gud tilbudte
97 1, 1,15 | fra 5. Mosebog træffende: "Det, jeg i dag befaler dig,
98 1, 1,15 | ufatteligt eller fjernt. Det er ikke i himlen, så man
99 1, 1,15 | stige op til himlen og hente det ned til os, så vi kan følge
100 1, 1,15 | til os, så vi kan følge det?' Det er heller ikke på
101 1, 1,15 | os, så vi kan følge det?' Det er heller ikke på den anden
102 1, 1,15 | anden side af havet og hente det til os og forkynde det for
103 1, 1,15 | hente det til os og forkynde det for os, så vi kan følge
104 1, 1,15 | for os, så vi kan følge det?' Nej, ordet er dig ganske
105 1, 1,15 | hjerte, så du kan følge det" (5 Mos 30,11-14). Denne
106 1, 1,15 | af et oprigtigt hjerte. Det endelige formål med tilværelsen
107 2, 1,16 | skænkes ved fornuften, er; og det er i visdoms-litteraturen,
108 2, 1,16 | træk, der er fælles for det gamle Nærøstens kulturer,
109 2, 1,16 | overordentlig rige på dyb intuition.~Det er ikke nogen tilfældighed,
110 2, 1,16 | forfatter, når han beskriver det vise menneske, skildrer
111 2, 1,16 | vise menneske, skildrer det som en, der elsker og søger
112 2, 1,16 | mennesker. Intelligens gør det muligt for enhver, troende
113 2, 1,16 | vand" (sml. Ordsp 20,5). Det er rigtigt, at det gamle
114 2, 1,16 | 20,5). Det er rigtigt, at det gamle Israel ikke nåede
115 2, 1,16 | egyptiske vismænd gjorde det. Endnu mindre opfattede
116 2, 1,16 | i disse begivenheder, er det Israels Gud, der handler.
117 2, 1,16 | virker i dem. Troen skærper det indre øje, ved at åbne forstanden
118 2, 1,17 | retning, når den udbryder: "Det er Guds ære at holde en
119 2, 1,17 | at holde en sag skjult, det er kongens ære at udforske
120 2, 1,17 | om viden er så stort, og det virker på en sådan måde,
121 2, 1,17 | for dets rækkevidde, idet det ved, at der findes et tilfredsstillende
122 2, 1,18 | Israel lodde dybderne i alt det, de forgæves forsøgte at
123 2, 1,18 | dybere form for viden forstod det udvalgte folk, at hvis fornuften
124 2, 1,18 | er, og netop, hvor langt det er fra den hele sandhed
125 2, 1,19 | storheden og skønheden i det skabte træder billedet af
126 2, 1,19 | viden om Skaberen. Hvis det mislykkes for mennesker
127 2, 1,19 | alle tings Skaber, så er det ikke, fordi de mangler midler
128 2, 1,20 | troens større horisont: "Det er Herren, der styrer en
129 2, 1,20 | vej?" (Ordsp 20,24). For Det gamle Testamente befrier
130 2, 1,20 | søger at vide, og placere det inden for den tingenes oprindelige
131 2, 1,20 | af deres egen tilværelse. Det er derfor med rette, at
132 2, 2,21 | 21. For Det gamle Testamente er viden
133 2, 2,21 | forbindelse med troen og med det, der er blevet åbenbaret.
134 2, 2,21 | er de udfordringer, som Det udvalgte Folk måtte stå
135 2, 2,21 | ansigt til ansigt med, og som det måtte reagere på. Ved at
136 2, 2,21 | detbibelske menneske, at det kun kunne forstå sig selv
137 2, 2,21 | åbning til mysteriet, som det fik gennem åbenbaring, var
138 2, 2,21 | til den sande viden for det. Det var dette, der tillod
139 2, 2,21 | den sande viden for det. Det var dette, der tillod dets
140 2, 2,21 | dets fornuft at træde ind i det uendelige område, hvor en
141 2, 2,21 | hvor en forståelse, som det indtil da ikke havde vovet
142 2, 2,21 | er nået. Vi konstaterer det, når for eksempel Ordsprogenes
143 2, 2,21 | 6). Alligevel, trods alt det slid, det indebærer, giver
144 2, 2,21 | Alligevel, trods alt det slid, det indebærer, giver de troende
145 2, 2,21 | Præd 1,13), hvis opgave det er ikke at lade nogen sten
146 2, 2,22 | 22. I det første kapitel af sit brev
147 2, 2,22 | til sanse-erkendelse fra det øjeblik af, hvor den kan
148 2, 2,22 | forskning.~Ifølge Paulus var det en del af den oprindelige
149 2, 2,22 | sandhedens kilde og oprindelse. Det er igen Paulus, der afslører
150 2, 2,23 | 23. Det er derfor, at den kristnes
151 2, 2,23 | kræver grundig dømmekraft. I Det nye Testamente, især i Paulus'
152 2, 2,23 | argumentation til at mislykkes. Det virkelige brændpunkt, der
153 2, 2,23 | Jesu Kristi død på korset. Det er her, at ethvert forsøg
154 2, 2,23 | er ikke længere nok til det, som Gud ønsker at udrette;
155 2, 2,23 | som Gud ønsker at udrette; det, der er brug for, er et
156 2, 2,23 | radikalt nyt velkommen: "Det, som er dårskab i verden,
157 2, 2,23 | gøre de vise til skamme...; det, som verden ser ned på,
158 2, 2,23 | ned på, og som ringeagtes, det, som ingenting er, udvalgte
159 2, 2,23 | udvalgte Gud, for at gøre det, som er noget, til ingenting" (
160 2, 2,23 | plans mysterium valgt netop det, som fornuften betragter
161 2, 2,23 | Gud har i verden valgt... det, som er ingenting, for at
162 2, 2,23 | er ingenting, for at gøre det, som er noget til ingenting" (
163 2, 2,23 | Fornuften kan ikke eliminere det kærlighedens mysterium,
164 2, 2,23 | korset kan give fornuften det endelige svar, som den søger.
165 2, 2,23 | endelige svar, som den søger. Det er ikke ordenes visdom,
166 2, 2,23 | faktisk støder på grund i det indviklede system, som de
167 2, 2,23 | opstandne Kristi forkyndelse er det klipperev, hvorpå forbindelsen
168 2, 2,23 | knuses, men den er også det klipperev, på den anden
169 2, 2,23 | fornuft og tro, men også det rum, hvor de to kan mødes.~ ~
170 3, 1,24 | indskriften: For en ukendt gud. Det, I således ærer, uden at
171 3, 1,24 | således ærer, uden at kende det, det forkynder jeg jer" (
172 3, 1,24 | ærer, uden at kende det, det forkynder jeg jer" (ApG
173 3, 1,24 | tilfældigt, og stile efter det uendelige.~På forskellige
174 3, 1,25 | at vide, men som ved, at det ved, og derfor er interesseret
175 3, 1,25 | virkelige sandhed om, hvad det opfatter. Mennesker kan
176 3, 1,25 | virkeligt ligeglade over for det spørgsmål, om det, de ved,
177 3, 1,25 | over for det spørgsmål, om det, de ved, er rigtigt eller
178 3, 1,25 | ej. Hvis de opdager, at det er urigtigt, afviser de
179 3, 1,25 | er urigtigt, afviser de det; men hvis de kan fastslå
180 3, 1,25 | føler de sig belønnede. Det er dette Augustin docerer,
181 3, 1,25 | ønskede at blive bedraget".24 Det hævdes med rette, at mennesker
182 3, 1,25 | megen forskning, især på det naturvidenskabelige område,
183 3, 1,25 | videnskabelig forskning på det teoretiske område er forskning
184 3, 1,25 | teoretiske område er forskning på det praktiske område - hvormed
185 3, 1,25 | sandhed, som søger efter det gode, som skal præsteres.
186 3, 1,25 | fuldkommenhed. Her drejer det sig også om sandhed. Det
187 3, 1,25 | det sig også om sandhed. Det er denne overbevisning,
188 3, 1,25 | når den er erkendt".25~Det er derfor væsentligt, at
189 3, 1,26 | synes komplet meningsløst. Det er ikke nødvendigt at vende
190 3, 1,26 | nødvendigt at vende sig til det absurdes filosoffer eller
191 3, 1,26 | dramatisk spørgsmål som det om mening ikke kan undgås. 26
192 3, 1,26 | noget på den anden side - om det er eller ikke er muligt
193 3, 1,26 | håbe på et liv-efter-dette. Det er ikke uden betydning,
194 3, 1,26 | mindre afgørende nu end det var for over to tusinde
195 3, 1,26 | over to tusinde år siden. Det er ikke tilfældigt, at ansigt
196 3, 1,27 | hverken filosoffen eller det almindelige menneske. Det
197 3, 1,27 | det almindelige menneske. Det svar, vi giver, vil afgøre,
198 3, 1,27 | mener eller ikke mener, at det er muligt at nå til en universel
199 3, 1,27 | Hvis noget er sandt, må det være sandt for alle mennesker
200 3, 1,27 | ikke. Om vi vil indrømme det eller ej, så kommer der
201 3, 1,27 | så kommer der for enhver det øjeblik, hvor personligt
202 3, 2,29 | 29. Det er utænkeligt, at en søgen,
203 3, 2,29 | tilfredsstillende svar.~Det samme må ligeledes være
204 3, 2,29 | søgen efter sandhed, når det kommer til de grundlæggende
205 3, 2,29 | rodfæstet i menneskehjertet, så det at være tvunget til at ignorere
206 3, 2,29 | enhver af os i vor sjæl er i det mindste et udkast til svarene.
207 3, 2,30 | 30. Det kan være nyttigt nu at vende
208 3, 2,30 | fundamentale spørgsmål. 27~Det bør siges, at filosofiens
209 3, 2,30(27) | Sml. Det Andet Vatikankoncil, Erklæring
210 3, 2,31 | kritisk efterforskningsproces. Det kan være, at efter denne
211 3, 2,31 | videnskabelige resultater, som det moderne liv bygger på? Hvem
212 3, 2,32 | varig forbindelse med dem.~Det bør fremhæves, at de sandheder,
213 3, 2,32 | empiriske eller filosofiske. Det, der derimod søges, er sandheden
214 3, 2,32 | given-sig-selv til andre. Det er i denne trofaste given-sig-selv,
215 3, 2,32 | opdaget i mødet med Kristus. Det er derfor, at lige til denne
216 3, 2,32 | opfordre til efterlignelse. Det er derfor, deres ord indgyder
217 3, 2,32 | indgyder en sådan tillid: fra det øjeblik, de taler til os
218 3, 2,33 | nærmer vi os altså emnet. Det er menneskets natur at søge
219 3, 2,33 | empiriske eller videnskabelige; det er heller ikke kun i individuelle
220 3, 2,33 | handlinger, at mennesker søger det sande gode. Deres søgen
221 3, 2,33 | forklare meningen med livet. Og det er derfor en søgen, som
222 3, 2,33 | kan nå sit mål ved at nå det absolutte. 28 Takket være
223 3, 2,33 | har sagt herom, fremgår det, at mennesker er på en opdagelsesrejse,
224 3, 2,33 | konkrete mulighed for at nå det mål, de søger. Idet den
225 3, 2,33 | opfordring, som må føre til, at det, vi oplever som ønske og
226 3, 2,33(28) | menneske, og hvad nytte er det til? Hvad betyder det gode
227 3, 2,33(28) | er det til? Hvad betyder det gode det gør, og hvad betyder
228 3, 2,33(28) | til? Hvad betyder det gode det gør, og hvad betyder det
229 3, 2,33(28) | det gør, og hvad betyder det onde?' (Sir. 18,8)... Disse
230 3, 2,33(28) | profetiske stemme - at stille det alvorlige spørgsmål, som
231 3, 2,33(28) | virkeligt gør mennesker til det, de er. Det er spørgsmål,
232 3, 2,33(28) | mennesker til det, de er. Det er spørgsmål, der udtrykker
233 3, 2,33(28) | undersøgelser er derfor det højeste udtryk for menneskenaturen,
234 3, 2,33(28) | harmoni med en søgen efter det endelige svar, når menneskelig
235 3, 2,33(28) | Den religiøse drift er det højeste udtryk for den menneskelige
236 3, 2,33(28) | og personale søgen efter det guddommelige": Generalaudiens (
237 3, 2,34 | er frelseshistoriens Gud. Det er den ene og samme Gud,
238 3, 2,34 | 21; Kol 1,15-20). Han er det evige Ord, i hvem alt blev
239 3, 2,34 | alt blev skabt, og han er det menneskevordne Ord, som
240 3, 2,34(29) | der i samme grad udgår fra det guddommelige Ord, den første
241 3, 2,34(29) | Castelli 21. december 1613. Det andet Vatikankoncil siger
242 3, 2,34(29) | andet Vatikankoncil siger det samme, idet det endda benytter
243 3, 2,34(29) | Vatikankoncil siger det samme, idet det endda benytter et lignende
244 3, 2,34(29) | Johannes Paul II, Tale til Det pavelige Videnskabernes
245 3, 2,34 | fornuft søger "uden at kende det" (ApG 17,23), kan kun findes
246 3, 2,34 | kun findes gennem Kristus; det, der er åbenbaret i ham,
247 3, 2,34(30) | Sml. Det Andet Vatikankoncil, Konstitutionen
248 3, 2,35 | forstås i fornuftens lys. Det er alene denne dobbelthed,
249 4, 1,36 | Rom 1,21-32), fandt Paulus det klogere i sin tale at knytte
250 4, 1,36 | teogonierne vedbliver med at være det første vidnesbyrd om denne
251 4, 1,36 | denne menneskets søgen. Men det var filosofiens fædres opgave
252 4, 1,36 | grundlag for deres tro på det guddommelige. Dette åbnede
253 4, 1,36 | begrebet guddommelighed var det første positive resultat
254 4, 1,36 | var, og religionen blev i det mindste til dels renset
255 4, 1,36 | renset ved rationel analyse. Det var på dette grundlag, at
256 4, 1,37 | gnosticismen er ét eksempel. Det var let at forveksle filosofi -
257 4, 1,37 | de få, der var fuldkomne. Det er sikkert den form for
258 4, 1,38 | bede om at blive døbt. Men det betyder ikke, at de ignorerede
259 4, 1,38 | bevæggrunde. Tværtimod. Det er derfor, at Celsus' kritik -
260 4, 1,38 | nogle måder gammeldags.~Det synes endnu mere indlysende
261 4, 1,38 | så længe den fører til det afgørende mål, det vil sige
262 4, 1,38 | fører til det afgørende mål, det vil sige til Jesu Kristi
263 4, 1,38 | og herre over alle ting, det vil sige viden om Guds Søn".36
264 4, 1,39 | 39. Det er altså tydeligt ud fra
265 4, 1,39 | for eksempel, betegnede det den ædleste del og det egentlige
266 4, 1,39 | betegnede det den ædleste del og det egentlige højdepunkt af
267 4, 1,39 | den kristne åbenbaring fik det, der havde betydet en principiel
268 4, 1,39 | menneskets guddommeliggørelse og det ondes oprindelse.~ ~
269 4, 1,40 | men de skuffede ham alle. Det var, da han fandt sandheden
270 4, 1,40 | katolske tro. Jeg fandt det mere sømmeligt og ikke på
271 4, 1,40 | Kirken at få pålagt at tro det, som ikke kunne bevises -
272 4, 1,40 | kunne bevises - hvadenten det nu var, fordi der eksisterede
273 4, 1,40 | fordi de, skønt de kendte det mål, der skulle søges, ignorerede
274 4, 1,40 | ignorerede den vej, der fører til det: Ordet, det blev kød. 39
275 4, 1,40 | der fører til det: Ordet, det blev kød. 39 Det lykkedes
276 4, 1,40 | Ordet, det blev kød. 39 Det lykkedes for biskoppen af
277 4, 1,41 | filosofi, idet de betragtede det i dets helhed med både dets
278 4, 1,41 | former for spekulation. Det er derfor minimaliserende
279 4, 1,41 | meget mere. Faktisk lykkedes det dem at få frem alt, hvad
280 4, 1,41 | Som jeg har bemærket, var det deres opgave at vise, hvordan
281 4, 1,41 | bedre måde åbne sig for det transcendente. Når fornuften
282 4, 1,41 | opfattelsen af væren, af det transcendente og af det
283 4, 1,41 | det transcendente og af det absolutte.~Det er her, vi
284 4, 1,41 | transcendente og af det absolutte.~Det er her, vi ser det originale
285 4, 1,41 | absolutte.~Det er her, vi ser det originale i det, som kirkefædrene
286 4, 1,41 | vi ser det originale i det, som kirkefædrene udrettede.
287 4, 1,41 | fornuft, der var åben for det absolutte, og de gennemsyrede
288 4, 1,41 | andens tiltrækningskraft. Det foregik derimod i menneskesjæles
289 4, 1,41 | menneskesjæles inderste, og det var et møde mellem skabning
290 4, 1,41 | skabning og Skaber. Idet det overskred det mål, som det
291 4, 1,41 | Skaber. Idet det overskred det mål, som det på grund af
292 4, 1,41 | det overskred det mål, som det på grund af sin beskaffenhed
293 4, 1,41 | ubevidst stilede imod, opnåede det det største gode og den
294 4, 1,41 | stilede imod, opnåede det det største gode og den højeste
295 4, 1,41 | og den højeste sandhed i det menneskevordne Ords person.
296 4, 1,41 | og hvilke, der ikke var det. Erkendelsen af de overensstemmende
297 4, 1,42 | ude af stand til, fordi det ikke er dens funktion. Det
298 4, 1,42 | det ikke er dens funktion. Det er derimod dens funktion
299 4, 1,42 | forklaringer, som vil gøre det muligt for alle og enhver
300 4, 1,42 | kendsgerning, at forstanden må søge det, den elsker: jo mere den
301 4, 1,42 | jeg mangler endnu at nå det, som jeg blev skabt til (
302 4, 1,42 | til altid at gå videre; det er faktisk, som om fornuften
303 4, 1,42 | den allerede har opnået. Det er imidlertid på dette punkt,
304 4, 1,42 | burde være tilfreds med det, hvis de når til en ganske
305 4, 1,42 | ubegribeligt og ubeskriveligt som det, som er over alle ting?
306 4, 1,42 | alle ting? Derfor, hvis det, som hidtil harværet genstand
307 4, 1,42 | grundlaget for ens vished ikke det mindste, hvis forstanden
308 4, 1,42 | forstanden ikke kan gennemskue det på en måde, der giver mulighed
309 4, 1,42 | ikke kan klare sig uden det, som troen skænker.~ ~
310 4, 2,43 | forklare betydningen af det fornuftige i den. Tro er
311 4, 2,43 | frit og informeret valg. 46~Det er derfor, at Kirken med
312 4, 2,44 | forbindelse med tro og viden om det guddommelige. Denne visdom
313 4, 2,44 | oven', som Jakob udtrykker det. Dette adskiller den også
314 4, 2,44 | Men visdommens gave gør det muligt at fungere i overensstemmelse
315 4, 2,44 | være", men en filosofi om "det, der er".~ ~
316 4, 3,45 | og andre til at benægte det fornuftige i den i det hele
317 4, 3,45 | benægte det fornuftige i den i det hele taget.~Kort sagt, det,
318 4, 3,45 | det hele taget.~Kort sagt, det, der for patristisk og middelalderlig
319 4, 3,46 | 46. Det mest indflydelsesrige af
320 4, 3,46 | især i Vestens historie. Det er ikke nogen overdrivelse
321 4, 3,46 | grundlag for projekter, som på det politiske og sociale plan
322 4, 3,46 | fodfæste. Den opgav ikke blot det kristne syn på verden, men
323 4, 3,46 | af dem, idet de fornemmer det teknologiske fremskridts
324 4, 3,46 | rationalismens krise er det, der til slut er dukket
325 4, 3,46 | følelser og erfaringer, hvori det forbigående har hæderspladsen.
326 4, 3,47 | 47. Det må også huskes, at selve
327 4, 3,47 | absolut, da jeg skrev: "Det moderne menneske synes altid
328 4, 3,47 | synes altid at være truet af det, det selv producerer, det
329 4, 3,47 | altid at være truet af det, det selv producerer, det vil
330 4, 3,47 | det, det selv producerer, det vil sige af resultaterne
331 4, 3,47 | selv. Dette synes at udgøre det vigtigste kapitel i dramaet
332 4, 3,47 | selve sandheden og gjort det til deres eneste mål at
333 4, 3,47 | kende sandheden og søge det absolutte.~ ~
334 4, 3,48 | svækkes uden hinanden. Berøvet det, som åbenbaringen skænker,
335 4, 3,48 | være et universelt tilbud. Det er en illusion at mene,
336 4, 3,48 | tilværelsens nyhed og radikalitet.~Det er derfor, jeg fremsætter
337 5, 1,49 | ikke sin egen filosofi, og det godkender heller ikke nogen
338 5, 1,49 | være til megen nytte. På det dybeste plan har den autonomi,
339 5, 1,49 | vild og har taget fejl. Det er ikke læreembedets opgave,
340 5, 1,49 | læreembedets opgave, og det har heller ikke kompetence
341 5, 1,49 | ræsonnement. Omvendt er det læreembedets opgave at tage
342 5, 1,50 | modsiger den kristne lære. 55 Det er læreembedets opgave først
343 5, 1,50 | forsknings krav, eller ikke.~Det er Kirkens pligt at påpege
344 5, 1,50 | fordel for recta ratio, det vil sige for fornuften som
345 5, 1,50(55) | Sml. Det Første Vatikankoncil, Dogmatisk
346 5, 1,50(55) | Pastor Aeternus: DS 3070; Det Andet Vatikankoncil, Konstitutionen
347 5, 1,51 | fremmest negativ, som om det var læreembedets hensigt
348 5, 1,51 | formuleret i. Specielt er det nødvendigt at huske på sandhedens
349 5, 1,51 | såret og svækket af synd. Det er derfor, at ingen historisk
350 5, 1,51 | derfor mere påkrævet, selv om det vedblivermed at være en
351 5, 1,51 | historiske begrænsninger, er det vanskeligt nok at erkende
352 5, 1,51 | kompetence, der betegner den; men det er undertiden endnu vanskeligere
353 5, 1,52 | 52. Det er ikke kun i den sidste
354 5, 1,52 | specielle filosofiske lærer. Det er nok som eksempel at minde
355 5, 1,52 | af forrige århundrede, er det, fordi i den periode har
356 5, 1,52 | ikke så få katolikker følt det som deres pligt at imødegå
357 5, 1,52(58) | Sml. Det Økumeniske Koncil i Wien,
358 5, 1,52 | gang - i dette tilfælde Det første Vatikankoncil - udtalte
359 5, 1,52(62) | Sml. Det Hellige Officium, Dekret
360 5, 1,53 | var forelagt de troende af det ordinære pavelige læreembede,
361 5, 1,53 | pavelige læreembede, viste Det første Vatikankoncil, hvor
362 5, 1,53(63) | Sml. Det Første Vatikankoncil, Dogmatisk
363 5, 1,53 | former for rationalisme var det derfor nødvendigt at fastslå
364 5, 1,53 | fideismens fristelser var det imidlertid nødvendigt at
365 5, 1,53 | sandhedens enhed og således det positive bidrag, som rationel
366 5, 1,53(64) | IV: DS 3015, citeret i Det Andet Vatikankoncil, Den
367 5, 1,53(65) | Det første Vatikankoncil, Dogmatisk
368 5, 1,54 | tilfælde igen taget fat på det samme tema for at advare
369 5, 1,54 | historicisme. Han gjorde det klart, at disse teorier
370 5, 1,54 | filosoffer, hvis alvorlige pligt det er at forsvare naturlig
371 5, 1,55 | tilbage, men i en ny facon. Det drejer sig ikke længere
372 5, 1,55 | filosofisk forskning, og det i en sådan grad, at der
373 5, 1,55 | genopstået fideisme, for hvilken det ikke lykkes at erkende,
374 5, 1,55 | af Den hellige Skrift til det eneste kriterium for sandhed.
375 5, 1,55 | lades Kirkens lære, hvad Det andet Vatikankoncil betonede
376 5, 1,55(72) | der er lige så klart, som det er myndigt, fordømte Det
377 5, 1,55(72) | det er myndigt, fordømte Det første Vatikankoncil denne
378 5, 1,55(72) | denne vildfarelse, idet det på den ene side erklærede,
379 5, 1,55(72) | mysterier], som den gør det i sandheder, som er dens
380 5, 1,55(72) | sammesteds, IV: DS 3016. Det drog så en praktisk konklusion: "
381 5, 1,55 | ved denne skat vil hele det hellige folk, forenet med
382 5, 1,55(73) | Sml. Det Andet Vatikankoncil, Konstitutionen
383 5, 1,55 | omfattende eksegese, som gør det muligt for eksegeterne til
384 5, 1,56 | specialiserede områder, er det ikke vanskeligt at se, hvor
385 5, 1,56 | vanskeligt at se, hvor svært det kan være at erkende den
386 5, 1,56 | den vej, der skal følges: det er nødvendigt ikke at opgive
387 5, 1,56 | nye veje i denne søgen. Det er tro, der tilskynder fornuften
388 5, 2,57 | ikke mindre interesse har det forsøgt at fremhæve de grundlæggende
389 5, 2,57 | filosofisk forskning, idet det samtidigt viser de særlige
390 5, 2,57 | for Kirkens liv, eftersom det indtil den dag i dag forbliver
391 5, 2,57 | den dag i dag forbliver det eneste pavelige dokument
392 5, 2,57 | opsøgte og udviklede igen Det første Vatikankoncils lære
393 5, 2,58 | rigdomme, som indtil da i det store og hele havde været
394 5, 2,58 | hvis tænkning og forskning Det andet Vatikankoncil var
395 5, 2,58 | thomistisk filosofi. Gennem det 20. århundrede er Kirken
396 5, 2,59 | neothomistiske genopvækkelse ikke det eneste tegn på en genopståen
397 5, 2,59 | immanensen åbnede vejen til det transcendente, og endelig
398 5, 2,60 | 60. Det andet Vatikankoncil for
399 5, 2,60 | betydning for filosofien; og det var dette, jeg gik ind for
400 5, 2,60 | lære: "I virkeligheden er det kun det menneskevordne Ords
401 5, 2,60 | virkeligheden er det kun det menneskevordne Ords mysterium,
402 5, 2,60 | Koncilet behandlede også det filosofiske studium, der
403 5, 2,60 | den kristne undervisning i det hele taget. Dette er Koncilets
404 5, 2,60(84) | Aquins filosofi: Tale til Det internationale pontificale
405 5, 2,61 | 61. Det har fra tid til anden været
406 5, 2,61 | kunne ønske. I årene efter Det andet Vatikankoncil var
407 5, 2,61 | af studiet af filosofi i det hele taget. Jeg kan ikke
408 5, 2,61 | mangel på interesse. For det første er der den mistro
409 5, 2,61 | udstrækning har opgivet det metafysiske studium af de
410 5, 2,61 | mange lejligheder fremhævede Det andet Vatikankoncil den
411 5, 2,62 | kandidater til præsteembedet. Det er ikke tilfældigt, at teologiske
412 5, 2,62 | beslutning, der er stadfæstet af Det femte Laterankoncil87, har
413 5, 2,62(87) | Sml. Det Femte Økumeniske Laterankoncil,
414 5, 2,63 | de her nævnte grunde, har det forekommet mig magtpåliggende
415 5, 2,63 | interesse i filosofi - faktisk det intime bånd, der knytter
416 5, 2,63 | ikke er uenig med troen. Det er min opgave at fastslå
417 5, 2,63 | principper og kriterier, vil det være muligt mere klart at
418 6, 1,64 | grund af selve naturen af det åbenbarede ord kræver, at
419 6, 1,65 | og intellectus fidei. Med det første tilegner teologien
420 6, 1,65 | levende læreembede. 88 Med det andet søger teologien ved
421 6, 1,65(88) | Sml. Det Andet Vatikankoncil, Konstitutionen
422 6, 1,66 | argumentation. Den må gøre det med andre ord, med begreber,
423 6, 1,66 | filosofiens bidrag ville det faktisk være umuligt at
424 6, 1,66 | definerede af filosofisk etik.~Det er derfor nødvendigt, at
425 6, 1,67 | sin særlige karakter af det fag, det er pålagt at aflægge
426 6, 1,67 | særlige karakter af det fag, det er pålagt at aflægge regnskab
427 6, 1,67 | troen (sml. 1 Pet 3,15), vil det være fundamentalteologiens
428 6, 1,67 | sml. Rom 1,19-20) påpegede Det første Vatikankoncil eksistensen
429 6, 1,67 | dem hen imod rigdommen i det åbenbarede mysterium, hvori
430 6, 1,67 | erkendelsen af dens troværdighed, det menneskelige sprogs evne
431 6, 1,67 | for helt frit at indrømme det. Tro vil således være i
432 6, 1,67 | undvære den. Samtidig bliver det indlysende, at fornuft har
433 6, 1,67(90) | spørgsmål om meningen med livet, det formål, det ønsker at give
434 6, 1,67(90) | meningen med livet, det formål, det ønsker at give det, og hvad
435 6, 1,67(90) | formål, det ønsker at give det, og hvad der venter det
436 6, 1,67(90) | det, og hvad der venter det efter døden, udgør den nødvendige
437 6, 1,68 | for filosofiens hjælp. I Det nye Testamente bestemmes
438 6, 1,68 | meget mindre af regler end i Det gamle Testamente. Livet
439 6, 1,68 | den menneskelige natur og det menneskelige samfund, så
440 6, 1,69 | 69. Det kunne indvendes, at teologen
441 6, 1,69 | mere fuldstændig viden om det studerede emne; men det
442 6, 1,69 | det studerede emne; men det bør ikke betyde afvisningen
443 6, 1,69 | tænkning, der er interesseret i det universelle. Faktisk er
444 6, 1,69 | udveksling mellem kulturer. Det, jeg ønsker at understrege,
445 6, 1,69 | pligten til at gå ud over det specielle og konkrete, for
446 6, 1,69 | troens indhold ikke opgives. Det bør heller ikke glemmes,
447 6, 1,69(92) | Sml. Det Andet Vatikankoncil, Den
448 6, 1,69 | den objektive sandhed".93 Det er ikke en samling af menneskelige
449 6, 1,70 | Guds børns families enhed. Det er Kristus, som gør det
450 6, 1,70 | Det er Kristus, som gør det muligt for de to folk at
451 6, 1,70 | karakteristiske åbenhed over for det universelle og det transcendente.
452 6, 1,70 | over for det universelle og det transcendente. Derfor tilbyder
453 6, 1,70(94) | Sml. Det Andet Vatikankoncil, Den
454 6, 1,71 | kan vi så hver især høre det på vort eget modersmål?
455 6, 1,71 | tilslutning af alle, som hører det, tillader forkyndelsen af
456 6, 1,71 | tillader forkyndelsen af det i forskellige kulturer mennesker
457 6, 1,71 | medindbefattet i dem, indtil det vil blive helt klart i sandhedens
458 6, 1,71 | værdikriteriet og endnu mindre det ultimative sandhedskriterium
459 6, 1,71 | fremmede for den. Tværtimod, det budskab, som troende bringer
460 6, 1,71 | tilskyndes de til at åbne sig for det nye i evangeliets sandhed
461 6, 1,72 | alle andre måder at gribe det an på er udelukkede. I dag,
462 6, 1,72 | systemer.~Især i Indien er det kristnes pligt fra denne
463 6, 1,72 | bestemte kriterier erindres. Det første af disse er universaliteten
464 6, 1,72 | forskelligartede kulturer. Det andet, som afledes af det
465 6, 1,72 | Det andet, som afledes af det første er dette: når Kirken
466 6, 1,72 | for at være beriget af alt det, der stammer fra nutidens
467 6, 1,72 | sig ind i fremtiden. For det tredje er det nødvendigt
468 6, 1,72 | fremtiden. For det tredje er det nødvendigt at sørge for,
469 6, 1,72 | nødvendigt at sørge for, at det berettigede forsvar af det
470 6, 1,72 | det berettigede forsvar af det enestående og originale
471 6, 1,73 | vil være en forståelse af det ord, der forøges alt som
472 6, 1,73 | forståelse af Guds ord. Det er ikke blot et spørgsmål
473 6, 1,73 | teologisk samtale, der benytter det eller det begreb eller element
474 6, 1,73 | der benytter det eller det begreb eller element fra
475 6, 1,73 | filosofisk tankekonstruktion; det, der betyder noget, er,
476 6, 1,73 | imod en bedre forståelse af det. Det er som om fornuften,
477 6, 1,73 | bedre forståelse af det. Det er som om fornuften, idet
478 6, 1,73 | og en bedre forståelse af det, får vejledning og advares
479 6, 1,74 | Thomas af Aquin. Vi ser det samme frugtbare forhold
480 6, 1,75 | 75. Som det fremgår af denne korte skitse
481 6, 1,75 | hensyn til kristen tro. For det første er der en filosofi,
482 6, 1,75 | arbejde altid åbent - i det mindste implicit - for det
483 6, 1,75 | det mindste implicit - for det overnaturlige.~Desuden bør
484 6, 1,75 | og argumenter. Faktisk er det at diskutere i overensstemmelse
485 6, 1,75 | som dybest inde modtager det, der er blevet åbenbaret.~
486 6, 1,75 | der er blevet åbenbaret.~Det er indlysende, at denne
487 6, 1,76 | udtrykket forsvarligt, men det bør ikke misforstås: det
488 6, 1,76 | det bør ikke misforstås: det har på ingen måde til hensigt
489 6, 1,76 | har derfor to aspekter. Det første er subjektivt, i
490 6, 1,76 | for eksempel problemet med det onde og lidelsen, Guds personale
491 6, 1,76 | livet eller, mere direkte, det radikale metafysiske spørgsmål, "
492 6, 1,76 | objektivt i den forstand, at det drejer sig om indhold. Åbenbaringen
493 6, 1,76 | filosofisk formulering af det ondes problem. Opfattelsen
494 6, 1,76 | også er for filosofien. Det er ikke nogen tilfældighed,
495 6, 1,76 | behovet for at undersøge det rationelle i visse sandheder,
496 6, 1,76 | metode, men alligevel har det udvidet deres forskning
497 6, 1,76 | nye aspekter af sandheden. Det kunne siges, at en stor
498 6, 1,77 | sandhed af sine påstande. Det var ikke tilfældigt, at
499 6, 1,77 | ikke-kristne filosofier til det. Denne historiske kendsgerning
500 6, 1,77 | filosofien selv må gennemgå.~Det var på grund af dens ædle
1-500 | 501-648 |