1-500 | 501-576
Chapter, Paragraph, Number
1 Indl, 0,1 | Vesten kan vi spore en vej, som gennem århundrederne har
2 Indl, 0,1 | sandheden. Det er en vej, som - nødvendigvis - har udviklet
3 Indl, 0,1 | tempelportalen i Delphi, som bevis for en grundlæggende
4 Indl, 0,1 | sandhed, der må antages som en mindste norm for dem,
5 Indl, 0,1 | fra resten af skabningen som "mennesker", det vil sige
6 Indl, 0,1 | mennesker", det vil sige som dem, der "kender sig selv".~ ~
7 Indl, 0,1 | liv? Det er de spørgsmål, som vi finder i Israels hellige
8 Indl, 0,1 | Sofokles' tragedier såvel som i Platons og Aristoteles'
9 Indl, 0,1 | skrifter. De er spørgsmål, som har deres fælles oprindelse
10 Indl, 0,1 | den søgen efter mening, som altid har interesseret menneskehjertet.
11 Indl, 0,1 | menneskehjertet. Faktisk er det svar, som gives på disse spørgsmål,
12 Indl, 0,1 | afgørende for den retning, som mennesker søger at give
13 Indl, 0,2(1) | forstå den så nøjagtigt som muligt, for at den - i al
14 Indl, 0,2 | imod den fulde sandhed, som vil vise sig ved Guds definitive
15 Indl, 0,3 | Blandt dem er filosofien, som er direkte interesseret
16 Indl, 0,3 | Filosofien dukker således frem som en af de ædleste menneskelige
17 Indl, 0,3 | spørge om, hvorfor ting er, som de er, selv om de svar,
18 Indl, 0,3 | og skabende visdom, der som en sand kulturel skat stræber
19 Indl, 0,3 | dag i dag i de meninger, som inspirerer de nationale
20 Indl, 0,4 | andre, der ligner dem, og som alle har del i en fælles
21 Indl, 0,4 | evnen til at spekulere, som er særegen for den menneskelige
22 Indl, 0,4 | og ufuldkomne udlægning som den fuldstændige opfattelse
23 Indl, 0,4 | det filosofiske studium, som det stammer fra, og som
24 Indl, 0,4 | som det stammer fra, og som det bør tjene loyalt.~
25 Indl, 0,5 | inden for tankens historie som helhed. Overvej for eksempel
26 Indl, 0,5 | kausalitetsprincipperne, såvel som forestillingen om en person
27 Indl, 0,5 | forestillingen om en person som et frit og intelligent subjekt
28 Indl, 0,5 | menneskehedens åndelige arv. Det er, som om vi har opdaget en implicit
29 Indl, 0,5 | opdaget en implicit filosofi, som er årsag til, at alle føler,
30 Indl, 0,5 | af alle, burde den tjene som en slags referencepunkt
31 Indl, 0,5 | den rette fornuft, eller som de gamle kaldte det, orthôs
32 Indl, 0,6 | at svigte i den tjeneste, som vi har fået betroet. Ved
33 Indl, 0,6 | sandheder i den katolske lære, som i de nuværende omstændigheder
34 Indl, 0,6 | hvem fremtiden tilhører, og som den afhænger af, med en
35 Indl, 0,6 | midlertidige anerkendes som en værdi, og muligheden
36 Indl, 0,6 | for og har betragtet det som min pligt at give mig i
37 Indl, 0,6 | virkeliggøre den frelsesplan, som dens historie er en del
38 1, 0,7 | overbringer af et budskab, som har sin oprindelse i Gud
39 1, 0,7 | 2 Kor 4,1-2). Den viden, som Kirken tilbyder mennesket,
40 1, 0,7 | måtte være, men i Guds ord, som den har modtaget i tro (
41 1, 0,7 | møde af enestående art, som afslører et mysterium, der
42 1, 0,7 | 2,7; Rom 16,25-26), men som nu er åbenbaret: "Gud besluttede
43 1, 0,7 | at bringe det til frelse. Som kærlighedens kilde ønsker
44 1, 0,7 | sig kendt; og den viden, som mennesket kan have om Gud,
45 1, 0,8 | muligheden af enhver viden, som ikke var resultat af fornuftens
46 1, 0,8 | der eksisterer en viden, som er særegen for tro, og som
47 1, 0,8 | som er særegen for tro, og som overgår den viden, som fører
48 1, 0,8 | og som overgår den viden, som fører til den menneskelige
49 1, 0,8 | åbenbarer sig selv, en sandhed, som er aldeles sikker, fordi
50 1, 0,9 | fordi ved siden af de ting, som den naturlige fornuft kan
51 1, 0,9 | der er skjult i Gud og som, med- mindre de bliver guddommeligt
52 1, 0,9 | art end filosofisk viden, som afhænger af sanse-opfattelse
53 1, 0,9 | sanse-opfattelse og erfaring, og som gør fremskridt ved forstandens
54 1, 0,9 | sandhed" (sml. Joh 1,14), som Gud har villet åbenbare
55 1, 0,10 | 10. Ved at betragte Jesus som åbenbarer lagde koncilsfædrene
56 1, 0,10 | kærlighed til menneskene som sine venner (2 Mos 33,11;
57 1, 0,10 | vekselvirkning: De gerninger, som Gud udfører i frelseshistorien,
58 1, 0,10 | lære og den virkelighed, som ordene udtrykker, mens ordene
59 1, 0,10 | hemmelighed frem i lyset, som gerningerne bærer i sig.
60 1, 0,10 | sig. Den inderste sandhed, som dermed er åbenbaret for
61 1, 0,10 | lyser klart i Kristus, som både er formidleren og fylden
62 1, 0,11 | forsmag på tidens fylde, som skal komme (sml. Heb 1,2).~
63 1, 0,11 | ham selv og om hans liv, som Gud har betroet til menneskeheden,
64 1, 0,11 | sin Søn, det evige Ord, som oplyser alle mennesker,
65 1, 0,11 | menneskevordne Ord, sendt som 'menneske blandt mennesker', '
66 1, 0,11 | fuldfører det frelsesværk, som Faderen har betroet ham (
67 1, 0,12 | definitive syntese skabt, som menneskesindet af sig selv
68 1, 0,12 | menneske, der vil modtage den som den absolut gyldige kilde
69 1, 0,12 | skænket det guddommelige liv, som den første Adam havde sagt
70 1, 0,12 | liv og om historiens mål. Som konstitutionen Gaudium et
71 1, 0,12 | Hvis det betragtes på nogen som helst andre måder, forbliver
72 1, 0,12 | på dramatiske spørgsmål som smerte, uskyldiges lidelse
73 1, 1,13 | gennemtrænge mysteriet på en måde, som tillader os at forstå det
74 1, 1,13 | skylder troslydighedmod Gud, som åbenbarer sig".14 Denne
75 1, 1,13 | transcendens' autoritet er Gud, som giver sig selv til kende,
76 1, 1,13 | sandhed, der kommer til dem som en gave, og i forbindelse
77 1, 1,13 | at betro sig selv til Gud som en fundamentalt afgørende
78 1, 1,13 | mysteriet, er der de tegn, som åbenbaringen selv præsenterer.
79 1, 1,13 | fornuftens egne metoder, som den med rette er stolt af.
80 1, 1,13 | se ud over deres status som tegn for at få fat på den
81 1, 1,13 | fat på den dybere mening, som de vidner om. De indeholder
82 1, 1,13 | indeholder en skjult sandhed, som sjælen drages imod, og som
83 1, 1,13 | som sjælen drages imod, og som den ikke kan ignorere uden
84 1, 1,13 | sin Ånd; alligevel er det, som Thomas af Aquin sagde så
85 1, 1,13(15) | Det første Vatikankoncil, som citatet ovenfor refererer
86 1, 1,13(15) | totalt afhængige af Gud som deres Skaber og Herre, og
87 1, 1,13 | klarlægger dets ophøjede kald"18, som er at få del i det guddommelige
88 1, 1,13 | guddommelige mysterium, som er selve Treenighedens liv. 19~ ~
89 1, 1,14 | historien sat et referencepunkt, som ikke kan ignoreres, hvis
90 1, 1,14 | tilbage til Guds mysterium, som menneskets forstand ikke
91 1, 1,14 | universel og definitiv sandhed, som bevæger menneskets tanker
92 1, 1,14 | opgive at søge efter noget, som var umuligt at finde. Jeg
93 1, 1,14 | mig fra andre problemer, som jeg kunne have nogen nytte
94 1, 1,14 | Herre, du er ikke blot det, som man ikke kan tænke sig noget
95 1, 1,15 | deres eget livs "mysterium". Som absolut sandhed opfordrer
96 1, 1,15 | respekterer både dets autonomi som skabninger og dets frihed.
97 1, 1,15 | grundlæggende kærligheds plan, som begyndte ved skabelsen.
98 1, 1,15 | første slutning: den sandhed, som vi kommer til at kende ved
99 1, 1,15 | fornuft. Den viser sig derimod som noget uberettiget, som udfordrer
100 1, 1,15 | derimod som noget uberettiget, som udfordrer tanken og ønsker
101 1, 1,15 | ønsker at blive modtaget som et udtryk for kærlighed.
102 1, 1,15 | sandhed er sat i vor historie som en forudgriben af den højeste
103 1, 1,15 | definitive åbenbaring af Gud, som er forbeholdt dem, der tror
104 1, 1,15 | på den "livets vej", der, som troen fortæller os, til
105 2, 1,16 | forlængst er forsvundne. Som efter en særlig plan lyder
106 2, 1,16 | vise menneske, skildrer det som en, der elsker og søger
107 2, 1,16 | tankerne. Følg efter hende som en sporhund, og læg dig
108 2, 1,16 | lytter ved hendes døre, som slår sig ned tæt ved hendes
109 2, 1,16 | herlighed" (Sir 14,20-27).~Som vi ser, betragter den inspirerede
110 2, 1,16 | forfatter ønsket om viden som karakteristisk for alle
111 2, 1,16 | ved hjælp af abstraktion, som de græske filosoffer og
112 2, 1,16 | israelit kundskab på den måde, som den moderne verden, der
113 2, 1,18 | mennesket at tage fejl og ender som "tåben". For Bibelen ligger
114 2, 1,19 | indeholder flere vigtige tekster, som yderligere belyser dette
115 2, 1,19 | 13,5). Dette er at opdage som et første skridt af guddommelig
116 2, 1,19 | vidunderlige "naturens bog", som, når den læses med den menneskelige
117 2, 1,19 | intelligens at erkende Gud som alle tings Skaber, så er
118 2, 1,20 | troen fornuften, for så vidt som den tillader fornuften at
119 2, 2,21 | Dette er de udfordringer, som Det udvalgte Folk måtte
120 2, 2,21 | ansigt til ansigt med, og som det måtte reagere på. Ved
121 2, 2,21 | på. Ved at overveje dette som sin situation opdagede detbibelske
122 2, 2,21 | kun kunne forstå sig selv som "værende i forbindelse" -
123 2, 2,21 | Denne åbning til mysteriet, som det fik gennem åbenbaring,
124 2, 2,21 | område, hvor en forståelse, som det indtil da ikke havde
125 2, 2,21 | på, at Gud har skabt dem som "forskere" (sml. Præd 1,
126 2, 2,22 | autonomi i forhold til den Ene, som havde skabt dem, reduceredes
127 2, 2,22 | af en uvilje mod den Ene, som er sandhedens kilde og oprindelse.
128 2, 2,22 | den frelsende begivenhed, som forløste fornuften fra dens
129 2, 2,23 | sædvanlige tankemønstre, som på ingen måde er i stand
130 2, 2,23 | den historiske begivenhed, som får ethvert af forstandens
131 2, 2,23 | ikke længere nok til det, som Gud ønsker at udrette; det,
132 2, 2,23 | radikalt nyt velkommen: "Det, som er dårskab i verden, udvalgte
133 2, 2,23 | vise til skamme...; det, som verden ser ned på, og som
134 2, 2,23 | som verden ser ned på, og som ringeagtes, det, som ingenting
135 2, 2,23 | og som ringeagtes, det, som ingenting er, udvalgte Gud,
136 2, 2,23 | udvalgte Gud, for at gøre det, som er noget, til ingenting" (
137 2, 2,23 | mysterium valgt netop det, som fornuften betragter som "
138 2, 2,23 | som fornuften betragter som "tåbelighed" og en "forargelse".
139 2, 2,23 | har i verden valgt... det, som er ingenting, for at gøre
140 2, 2,23 | ingenting, for at gøre det, som er noget til ingenting" (
141 2, 2,23 | kærlighedens mysterium, som korset repræsenterer, mens
142 2, 2,23 | fornuften det endelige svar, som den søger. Det er ikke ordenes
143 2, 2,23 | kulturelle begrænsninger, som forsøger på at rumme den,
144 2, 2,23 | sandhedens universalitet, som den bringer til verden.
145 2, 2,23 | acceptere korsets "dårskab" som den ægte kritik af dem,
146 2, 2,23 | i det indviklede system, som de selv har udtænkt. Den
147 3, 1,24 | hans blik, og han tog dette som et passende udgangspunkt
148 3, 1,24 | udgangspunkt taler Paulus om Gud som Skaber, som den Ene, der
149 3, 1,24 | Paulus om Gud som Skaber, som den Ene, der overgår alle
150 3, 1,24 | famle sig frem og finde ham, som dog ikke er langt bort fra
151 3, 1,24 | Paulus fremhæver en sandhed, som Kirken altid har lagt vægt
152 3, 1,24 | når vi i bønnen for dem, som ikke tror på Gud siger: "
153 3, 1,24 | Der er derfor en vej, som mennesket kan vælge at tage,
154 3, 1,25 | i stand til at vide, men som ved, at det ved, og derfor
155 3, 1,25 | naturvidenskabelige område, som i de sidste århundreder
156 3, 1,25 | den søgen efter sandhed, som søger efter det gode, som
157 3, 1,25 | som søger efter det gode, som skal præsteres. Ved at handle
158 3, 1,25 | er denne overbevisning, som jeg understregede i min
159 3, 1,25 | at blive os selv og vokse som modne, voksne mennesker.~ ~
160 3, 1,26 | fremstår for mennesket først som et spørgsmål: Har livet
161 3, 1,26 | et så dramatisk spørgsmål som det om mening ikke kan undgås. 26
162 3, 1,27 | sandhed - præsenterer sig som universel, selv om den ikke
163 3, 1,27 | søger mennesker et absolut, som kan give en mening til og
164 3, 1,27 | ultimativt, der kan tjene som grundlag for alle ting.
165 3, 1,27 | forklaring, en højeste værdi, som ikke henviser til noget
166 3, 1,27 | noget uden for sig selv, og som gør en ende på al spørgen.
167 3, 1,27 | sandhed, der er erkendt som definitiv, en sandhed, som
168 3, 1,27 | som definitiv, en sandhed, som giver en sikkerhed, der
169 3, 2,28 | derfor definere mennesket som den, der søger sandheden.~ ~
170 3, 2,29 | begynde at søge efter noget, som de ikke vidste noget som
171 3, 2,29 | som de ikke vidste noget som helst om, eller efter noget,
172 3, 2,29 | helst om, eller efter noget, som de mente, var helt uden
173 3, 2,29 | deres oprindelige intuition som nytteløs, fordi de ikke
174 3, 2,29 | forskel på dem og på de svar, som mange andre er kommet til.
175 3, 2,29 | har ikke enhver sandhed, som vi når til, samme værdi.
176 3, 2,30 | der religiøse sandheder, som til en vis grad bygger på
177 3, 2,30 | grad bygger på filosofi, og som vi finder i de svar, som
178 3, 2,30 | som vi finder i de svar, som de forskellige religiøse
179 3, 2,31 | indføjet i traditioner, som giver dem ikke blot et sprog
180 3, 2,31 | også en række sandheder, som de næsten instinktivt tror
181 3, 2,31 | genopdages" disse sandheder som et resultat af livets erfaring
182 3, 2,31 | videnskabelige resultater, som det moderne liv bygger på?
183 3, 2,31 | strøm af informationer, som dag efter dag kommer fra
184 3, 2,31 | alle dele af verden, og som i almindelighed godtages
185 3, 2,31 | i almindelighed godtages som sande? Hvem ville til syvende
186 3, 2,31 | af erfaring og tænkning, som har resulteret i den menneskelige
187 3, 2,32 | ufuldkommen form for viden, som gradvis må udvikles til
188 3, 2,32 | sig selv til den sandhed, som andre meddeler dem.~Der
189 3, 2,32 | umiddelbart på martyrerne, som er de mest autentiske vidner
190 3, 2,32 | dem til at opgive den tro, som de har opdaget i mødet med
191 3, 2,32 | vi inderst inde opfatter som den sandhed, vi har søgt
192 3, 2,33 | opnåelsen af sandheder, som er partielle, empiriske
193 3, 2,33 | mod en højeste sandhed, som vil kunne forklare meningen
194 3, 2,33 | det er derfor en søgen, som kun kan nå sit mål ved at
195 3, 2,33 | så vital og nødvendig som den er for livet - opnås
196 3, 2,33 | og mistillidfuldt klima, som kan angribe teoretisk forskning,
197 3, 2,33 | fra antikkens filosoffer, som hævdede, at venskab var
198 3, 2,33 | er på en opdagelsesrejse, som menneskeligt set ikke kan
199 3, 2,33 | en søgen efter en person, som de kan stole på. Den kristne
200 3, 2,33 | del i Kristi mysterium, som igen giver dem en sand og
201 3, 2,33 | treenige Gud. I Jesus Kristus, som er Sandheden, erkender troen
202 3, 2,33 | menneskeheden, en opfordring, som må føre til, at det, vi
203 3, 2,33 | til, at det, vi oplever som ønske og længsel, kan nå
204 3, 2,33(28) | Dette er et emne, som jeg længe har beskæftiget
205 3, 2,33(28) | ved igen og igen - næsten som menneskehedens profetiske
206 3, 2,33(28) | det alvorlige spørgsmål, som virkeligt gør mennesker
207 3, 2,33(28) | afgørende stunder så vel som i mere almindelige stunder.
208 3, 2,34 | 34. Den sandhed, som Gud åbenbarer os i Jesus
209 3, 2,34 | modsætning til de sandheder, som filosofien erkender. Tværtimod,
210 3, 2,34 | af tings naturlige orden, som forskere tillidsfuldt stoler
211 3, 2,34 | tillidsfuldt stoler på, 29 og som åbenbarer sig som Vor Herres
212 3, 2,34 | og som åbenbarer sig som Vor Herres Jesu Kristi Far.
213 3, 2,34 | legemliggjort i Kristus, således som Paulus husker os på: "Sandheden
214 3, 2,34 | det menneskevordne Ord, som i hele sin person30 åbenbarer
215 3, 2,34(29) | guddommelige Ord, den første som dikteret af Helligånden,
216 3, 2,34(29) | af Helligånden, den anden som en meget trofast eksekutor
217 3, 2,34(29) | eksekutor af Guds bud', som han skrev i sit brev til
218 3, 2,34(29) | nærværet af den Skaber, som var i bevægelse i hans sjæls
219 3, 2,34 | i ham og gennem ham, og som derfor finder sin opfyldelse
220 3, 2,35 | åbenbaring, er en sandhed, som skal forstås i fornuftens
221 3, 2,35 | alene denne dobbelthed, som tillader os korrekt at bestemme
222 3, 2,35 | dukke visse principper frem som nyttige referencepunkter
223 4, 1,36 | filosoffernes tænkning, som altid havde været i opposition
224 4, 1,37 | forveksle filosofi - forstået som praktisk visdom og en undervisning
225 4, 1,37 | for esoterisk spekulation, som Paulus tænker på, når han
226 4, 1,37 | et kulturelt perspektiv, som søgte at underordne åbenbaringens
227 4, 1,38 | hjælp af et personligt møde, som ville føre tilhøreren til
228 4, 1,38 | nogen. Der er mange veje, som fører til sandhed, men da
229 4, 1,38 | kan man vælge en hvilken som helst af disse veje, så
230 4, 1,38 | filosofien ligesom Moseloven som en belæring, der forberedte
231 4, 1,38 | inderligt efter den visdom, som består af sjæls og tales
232 4, 1,38 | kalder dem for filosoffer, som elsker den visdom, der er
233 4, 1,39 | sammen med ideen om teologi som en rationel samtale om Gud
234 4, 1,39 | med hensyn til begreber som sjælens udødelighed, menneskets
235 4, 1,40 | den radikale omvendelse, som de filosoffer, han havde
236 4, 1,40 | at få pålagt at tro det, som ikke kunne bevises - hvadenten
237 4, 1,40 | der eksisterede et bevis, som imidlertid ikke kunne forstås
238 4, 1,40 | spekulativ tænkning. Den syntese, som var udtænkt af Augustin,
239 4, 1,40 | indføje en række emner, som ved at øse af erfaring var
240 4, 1,41 | filosoffers tænkning. 41 Som jeg har bemærket, var det
241 4, 1,41 | ser det originale i det, som kirkefædrene udrettede.
242 4, 1,41 | Idet det overskred det mål, som det på grund af sin beskaffenhed
243 4, 1,42 | at opdage forklaringer, som vil gøre det muligt for
244 4, 1,42 | ønsker den at vide. Enhver, som lever for sandheden, griber
245 4, 1,42 | mangler endnu at nå det, som jeg blev skabt til (Ad te
246 4, 1,42 | videre; det er faktisk, som om fornuften er overvældet
247 4, 1,42 | være på... Men er der noget som helst så ubegribeligt og
248 4, 1,42 | ubegribeligt og ubeskriveligt som det, som er over alle ting?
249 4, 1,42 | og ubeskriveligt som det, som er over alle ting? Derfor,
250 4, 1,42 | ting? Derfor, hvis det, som hidtil harværet genstand
251 4, 1,42 | hvordan den samme visdom, som mennesket ikke kan vide
252 4, 1,42 | kan klare sig uden det, som troen skænker.~ ~
253 4, 2,43 | godkende troens indhold, som i alle tilfælde nås ved
254 4, 2,43 | præsenterer Thomas af Aquin som en tankens mester og et
255 4, 2,43 | intellektuelle redelighed, som de har, der hverken tillader
256 4, 2,43 | kristen tænknings historie som en pioner for den nye filosofiske
257 4, 2,43 | næsten kernen i den løsning, som han med sin profetiske intuitions
258 4, 2,44 | første kommer 'fra oven', som Jakob udtrykker det. Dette
259 4, 2,44 | den guddommelige sandhed, som den er. Men visdommens gave
260 4, 2,44 | bygger på åbenbaring, og som udforsker troens indhold,
261 4, 3,45 | anerkende den autonomi, som filosofi og naturvidenskaberne
262 4, 3,45 | skæbnesvanger adskillelse. Som et resultat af visse tænkeres
263 4, 3,45 | praktisk var en indgroet enhed, som frembragte viden, der var
264 4, 3,46 | dialektiske strukturer, som kunne fattes af fornuften.
265 4, 3,46 | med filosofiske vendinger, som betragtede tro som fremmedgørende,
266 4, 3,46 | vendinger, som betragtede tro som fremmedgørende, lige så
267 4, 3,46 | med at fremstille sig selv som nye religioner, der tjente
268 4, 3,46 | nye religioner, der tjente som et grundlag for projekter,
269 4, 3,46 | grundlag for projekter, som på det politiske og sociale
270 4, 3,46 | og endda over mennesket.~Som et resultat af rationalismens
271 4, 3,46 | dukket frem, nihilisme. Som en intethedens filosofi
272 4, 3,46 | vidt udbredte mentalitet, som hævder, at man ikke længere
273 4, 3,47 | mening; men er i stedet for som "instrumental fornuft" rettet
274 4, 3,48 | kundskaber, der er værdifulde, og som rummer kimen til en senere
275 4, 3,48 | uden hinanden. Berøvet det, som åbenbaringen skænker, kommer
276 4, 3,48 | grund tilskyndes fornuft, som ikke er i forbindelse med
277 4, 3,48 | generhverver den dybe enhed, som tillader dem at være i harmoni
278 5, 1 | Læreembedets dømmekraft som tjeneste over for sandheden~
279 5, 1,49 | dybeste plan har den autonomi, som filosofien ejer, sin rod
280 5, 1,49 | der er bevidst om dette som sin "konstituerende status",
281 5, 1,49 | urigtige og ensidige teorier, som udsår alvorlige vildfarelsers
282 5, 1,50 | tydeligt at fremføre de krav, som troens standpunkt stiller
283 5, 1,50 | men vedholdende tjeneste, som enhver filosof burde påskønne,
284 5, 1,50 | det vil sige for fornuften som med rette overvejer, hvad
285 5, 1,51 | imidlertid ikke betragtes som først og fremmest negativ,
286 5, 1,51 | først og fremmest negativ, som om det var læreembedets
287 5, 1,51 | de for begrænsede udtryk, som deres tænkning er blevet
288 5, 1,51 | af menneskelig fornuft, som er såret og svækket af synd.
289 5, 1,51 | begreber og filosofiske teser, som ofte er uhyre komplekse,
290 5, 1,52 | filosofiske lærer. Det er nok som eksempel at minde om udtalelser,
291 5, 1,52 | så få katolikker følt det som deres pligt at imødegå forskellige
292 5, 1,52 | naturlige fornuft en viden, som kun troens lys kan give.
293 5, 1,53 | således det positive bidrag, som rationel viden kan og må
294 5, 1,54 | udtalelser relevante, således som de fremhævede at modernismens
295 5, 1,54 | ydet et uvurderligt bidrag, som ikke må glemmes.~ ~
296 5, 1,55 | mistillid til fornuften, som er dukket op i de nyeste
297 5, 1,55 | med mere beskedne opgaver som den simple forklaring af
298 5, 1,55 | velbegrundede, overtages som normative for den teologiske
299 5, 1,55 | sprogbrug og kultur, men som kun i ringe grad er fornuft-begrundede. 72~
300 5, 1,55 | tendens er en "biblicisme", som stræber efter at gøre læsningen
301 5, 1,55 | eneste kriterium for sandhed. Som en konsekvens heraf identificeres
302 5, 1,55(72) | sprog, der er lige så klart, som det er myndigt, fordømte
303 5, 1,55(72) | Gud har i sig selv, han som åbenbarer dem, og som hverken
304 5, 1,55(72) | han som åbenbarer dem, og som hverken kan bedrage eller
305 5, 1,55(72) | ind i [disse mysterier], som den gør det i sandheder,
306 5, 1,55(72) | den gør det i sandheder, som er dens rigtige genstand":
307 5, 1,55(72) | ikke blot ingen ret til som videnskabeligt berettigede
308 5, 1,55(72) | forpligtede til at betragte dem som vildfarelser, der ikke har
309 5, 1,55 | sin tro"75 i den enhed, som Helligånden har skabt mellem
310 5, 1,55 | læreembede i en gensidighed, som betyder, at ingen af disse
311 5, 1,55 | mere omfattende eksegese, som gør det muligt for eksegeterne
312 5, 1,55 | filosofiske begrundelser, som bør evalueres omhyggeligt,
313 5, 2,57 | rundskrivelses synspunkter, som ikke har mistet noget af
314 5, 2,58 | middelalderens tænknings rigdomme, som indtil da i det store og
315 5, 2,59 | katolske filosoffer op, som, idet de gjorde brug af
316 5, 2,59 | frembragte en filosofi, som udgående fra en analyse
317 5, 2,59 | spekulation vedblevet med at opstå som forsøg på at holde liv i
318 5, 2,60 | af bibelsk antropologi, som også filosofien kan få inspiration
319 5, 2,60 | Redemptor Hominis, og der tjener som et af de konstante referencepunkter
320 5, 2,60 | nemlig et forbillede på Ham, som skulle komme, Kristus Herren.
321 5, 2,61 | forskning, bør ikke tolkes som en implicit autorisation
322 5, 2,61 | filosofisk studium, et studium, som tillader de positive træk
323 5, 2,62 | Disputationes Metaphysicae, som fandt vej endda til Tysklands
324 5, 2,62 | moderne tænkning og kultur, som førte til en afvisning af
325 5, 2,62 | og teologisk uddannelse, som aldrig må mangle i Kirken.~ ~
326 5, 2,63 | fremme filosofisk tænkning, som ikke er uenig med troen.
327 5, 2,63 | principper og kriterier, som efter min mening er nødvendige
328 5, 2,63 | opfattelser eller systemer, som den moderne verden tilbyder.~ ~
329 6, 1,64 | en filosof. Teologien må som en gennemtænkt og videnskabelig
330 6, 1,64 | teologiens specielle opgaver, som på grund af selve naturen
331 6, 1,65 | 65. Teologien som en trosforståelse er opbygget
332 6, 1,65 | indholdet af åbenbaringen, som den gradvist er blevet fremstillet
333 6, 1,65 | teologiske mestres undervisning, som ofte gør brug af begreber
334 6, 1,65 | forklare de begreber og udtryk, som Kirken benytter i sin tænkning
335 6, 1,66 | konsekvent, at den opstår som et ægte corpus af viden.
336 6, 1,66 | kende frelseshistorien, som kulminerer i Jesu Kristi
337 6, 1,66 | af frelsesøkonomien, både som en fortælling og frem for
338 6, 1,66 | diskutere teologiske spørgsmål som for eksempel, benyttelsen
339 6, 1,66 | eller Kristi identitet som sand Gud og sandt menneske.
340 6, 1,66 | moralteologiens forskellige temaer, som anvender sådanne begreber
341 6, 1,66 | anvender sådanne begreber som moralloven, samvittighed,
342 6, 1,66 | personligt ansvar og skyld, som til dels er definerede af
343 6, 1,66 | verden og mennesket selv - som også er genstanden for guddommelig
344 6, 1,66 | mere radikalt, om væren, som har objektiv sandhed som
345 6, 1,66 | som har objektiv sandhed som sit grundlag.~ ~
346 6, 1,67 | naturlige sandheder, der som sådanne kan erkendes filosofisk;
347 6, 1,67 | dens troværdighed, så vel som den tilsvarende troens akt,
348 6, 1,67 | dukker visse sandheder frem, som fornuften fra sin egen uafhængige
349 6, 1,68 | en frihed og et ansvar, som overgår loven. Alligevel
350 6, 1,68 | menneskelige samfund, så vel som på de almindelige principper
351 6, 1,69 | former for menneskelig viden som historie og frem for alt
352 6, 1,69 | af den filosofiske arv, som Kirken har taget imod.~Der
353 6, 1,69 | sandhed i disse påstande, som Koncilets lære har taget
354 6, 1,70 | kulturer speciel opmærksomhed, som imidlertid aldrig kan hævde
355 6, 1,70 | videregive den sandhed, som han havde åbenbaret, fik
356 6, 1,70 | er i Kristus Jesus, er I, som engang var langt borte,
357 6, 1,70 | han den mur af fjendskab, som skilte os" (Ef 2,13-14).~
358 6, 1,70 | skikke, men omfattende alle som en arvelod, enhver frit
359 6, 1,70 | families enhed. Det er Kristus, som gør det muligt for de to
360 6, 1,70 | takket være den nyhed, som påskemysteriet har bragt.
361 6, 1,70 | menneskeligt. 94 For så vidt som kulturer appellerer til
362 6, 1,70 | tilkendegivelse i naturen, som vi har set tidligere i overvejelsen
363 6, 1,71 | deler kulturerne de kræfter, som den menneskelige erfaring
364 6, 1,71 | overlever og trives, for så vidt som de forbliver åbne for at
365 6, 1,71 | forældre til den kultur, som de er indflettet i. Til
366 6, 1,71 | gør, medbringer de noget, som adskiller dem fra resten
367 6, 1,71 | gennemtrænger den kristne tros liv, som til gengæld lidt efter lidt
368 6, 1,71 | Guds uforanderlige sandhed, som han åbenbarer i et folks
369 6, 1,71 | den begivenhed gentaget, som pilgrimmene i Jerusalem
370 6, 1,71 | troens tilslutning af alle, som hører det, tillader forkyndelsen
371 6, 1,71 | præget af en universalitet, som kan omfatte alle kulturer
372 6, 1,71 | modstrid med nogen kultur, som om evangeliet ved at optage
373 6, 1,71 | Tværtimod, det budskab, som troende bringer til verden
374 6, 1,72 | med kulturelle verdener, som engang lå uden for kristen
375 6, 1,72 | problemer, der ligner dem, som Kirken i de første århundreder
376 6, 1,72 | til at søge en erfaring, som vil kunne befri ånden fra
377 6, 1,72 | dette arbejde med at skelne, som får sin inspiration fra
378 6, 1,72 | forskelligartede kulturer. Det andet, som afledes af det første er
379 6, 1,72 | også for fremtidens kirke, som vil anse sig selv for at
380 6, 1,73 | teologi og filosofi bedst som en cirkel. Teologiens kilde
381 6, 1,73 | det ord, der forøges alt som den ene generation følger
382 6, 1,73 | den søgen efter sandhed, som bevæger sig fra Guds ord
383 6, 1,73 | forståelse af det. Det er som om fornuften, idet den bevæger
384 6, 1,73 | fornuften til at udforske veje, som den af sig selv end ikke
385 6, 1,74 | store kristne teologer, som også udmærkede sig ved at
386 6, 1,74 | være store filosoffer, og som efterlod os skrifter af
387 6, 1,74 | nævner sådanne skikkelser som John Henry Newman, Antonio
388 6, 1,74 | kontekst fremragendeærde som Vladimir S. Soloviev, Pavel
389 6, 1,75 | 75. Som det fremgår af denne korte
390 6, 1,75 | den støttes og styrkes. Som en søgen efter sandhed inden
391 6, 1,75 | fuldkommenhed: troens samtykke, som forpligter intellektet og
392 6, 1,75 | viljen hos enhver troende, som dybest inde modtager det,
393 6, 1,75 | såkaldt "separat" filosofi, som praktiseres af nogle moderne
394 6, 1,75 | tankens selvtilstrækkelighed, som vitterligt er uantagelig.
395 6, 1,76 | officiel filosofi, for troen som sådan er ikke nogen filosofi.
396 6, 1,76 | udviklet af kristne filosoffer, som har forsøgt ikke at protestere
397 6, 1,76 | udviklinger i filosofisk tænkning, som ikke ville være foregået
398 6, 1,76 | troen lutrer fornuften. Som en teologisk dyd befrier
399 6, 1,76 | vor egen tid, filosoffer som Pascal og Kierkegaard kritiserede
400 6, 1,76 | indbildskhed. Den filosof, som lærer ydmyghed, vil også
401 6, 1,76 | fremsætter klart visse sandheder, som aldrig ville være blevet
402 6, 1,76 | en fri og personlig Gud, som er verdens Skaber, en sandhed,
403 6, 1,76 | er også syndens realitet, som den viser sig i troens lys,
404 6, 1,76 | viser sig i troens lys, og som hjælper til at skabe en
405 6, 1,76 | Opfattelsen af personen som etåndeligt væsen er et andet
406 6, 1,76 | afgørende historiske begivenhed, som den kristne åbenbaring er,
407 6, 1,76 | udtrykkes i Den hellige Skrift, som muligheden af menneskets
408 6, 1,76 | uden for de snævre grænser, som den normalt ville være begrænset
409 6, 1,77 | stadigt filosofiens bidrag. Som en kritisk fornufts arbejde
410 6, 1,77 | teologien brug for filosofien som en dialogpartner for at
411 6, 1,77 | af filosofiens autonomi, som forbliver uformindsket,
412 6, 1,77 | eksperimentelle videnskaber som "underordnet" "prima philosophia".
413 6, 1,77 | af det autonomi-princip, som vi har refereret til, men
414 6, 1,77 | indholdet af den kristne tro, som det har været tilfældet
415 6, 1,77 | grundlæggende principper, som enhver videnskab med rette
416 6, 1,77 | forståelsen af åbenbaringen, som jeg allerede har forklaret.
417 6, 1,77 | sandheder stiller visse krav, som filosofien må respektere,
418 6, 1,79 | opmærksom på visse krav, som teologien - ogendnu mere
419 6, 1,79 | og nutidige filosofier. Som jeg allerede har gjort opmærksom
420 6, 1,79 | ikke kan betragte sig selv som en absolut og enestående
421 6, 1,79 | Det er igen kirkefædrene, som lærer os dette: "At tro
422 7, 1,80 | både implicit og eksplicit, som tillader et syn på verden
423 7, 1,80 | på verden og mennesket, som har en usædvanlig filosofisk
424 7, 1,80 | opfattelse af mennesket som imago Dei. Denne opfattelse
425 7, 1,80 | enhver illusion om autonomi, som ville benægte enhver skabnings
426 7, 1,80 | dramatiske situationer, som ødelægger den rationelle
427 7, 1,80 | der også fat på i Bibelen, som fortæller os, at et sådant
428 7, 1,80 | Guds menneskevordne Ord, som er den fuldkomne realisering
429 7, 1,80 | frem imod deres opfyldelse, som kommer i Jesus Kristus.
430 7, 1,80 | der nedbryder de mure, som den risikerer at blive spærret
431 7, 1,81 | data og kendsgerninger, som vi lever i, og som synes
432 7, 1,81 | kendsgerninger, som vi lever i, og som synes at udgøre selve livets
433 7, 1,81 | imponerende række af teorier, som kappes om at give et svar,
434 7, 1,81 | forværre den radikale tvivl, som let kan føre til skepsis,
435 7, 1,81 | forskellige former for nihilisme.~Som følge heraf angribes menneskeånden
436 7, 1,81 | slags flertydig tænkning, som fører den til en endnu dybere
437 7, 1,81 | begrænsninger uden nogen som helst forbindelse til det
438 7, 1,81 | genvinde sin visdoms-dimension som en søgen efter livets højeste
439 7, 1,81 | afgørende kritiske faktor, som fastsætter grundlagene og
440 7, 1,81 | vil også indtage sin plads som den ultimative ramme for
441 7, 1,81 | grundlag for denne mening, som svarer til den religiøse
442 7, 1,82 | udføres af en filosofi, som ikke selv var en sand og
443 7, 1,82 | autentisk viden, det vil sige, som ikke kun var rettet mod
444 7, 1,82 | adaequatio rei et intellecto, som de skolastiske lærde refererer
445 7, 1,82 | indre mening, selv om den som følge af synden er delvis
446 7, 1,82 | indeholder tekster og udtalelser, som har et ægte ontologisk indhold.
447 7, 1,82 | formulere sande udtalelser, som var i stand til at udtrykke
448 7, 1,82 | Johannes' og Paulus' tekster som erklæringer om selve Kristi
449 7, 1,82 | bidrag fra en filosofi, som ikke nægter at vedkende
450 7, 1,82 | den moralske samvittighed, som Den hellige Skrift betragter
451 7, 1,82 | hellige Skrift betragter som i stand til at være objektiv
452 7, 1,83 | af ægte metafysisk art, som er i stand til så at sige
453 7, 1,83 | kende det moralsk gode, som har sit ultimative grundlag
454 7, 1,83 | metafysik ikke betragtes som et alternativ til antropologi,
455 7, 1,83 | for det er metafysikken, som på grund af dens åndelige
456 7, 1,83 | metafysisk forskning.~Hvor som helst mennesker opdager
457 7, 1,83 | der er lige så nødvendigt, som det er uopsætteligt. Vi
458 7, 1,83 | Derfor ville en filosofi, som undgår metafysik, være aldeles
459 7, 1,84 | tanke og tale og den mening, som sproget indeholder, for
460 7, 1,84 | således, ville Guds ord, som altid er et guddommeligt
461 7, 1,84 | stand til at sige noget som helst om Gud. Tolkningen
462 7, 1,85 | klar over, at disse krav, som Guds ord stiller til filosofien,
463 7, 1,85 | Dette er en af de opgaver, som kristen tænkning er nødt
464 7, 1,85 | ønsker at reagere på de krav, som Guds ord stiller til menneskelig
465 7, 1,85 | med den store tradition, som begyndende med de antikke
466 7, 1,85 | Kirkens levende tradition som sin oprindelige kilde, 104
467 7, 1,85 | tradition i den filosofi, som ved hjælp af sin autentiske
468 7, 1,86 | sande elementer fra dem, som kan være urigtige eller
469 7, 1,86 | misbrug af filosofiske udtryk, som visse teologer undertiden
470 7, 1,87 | engang blev hævdet, men som nu for størstedelen er forældede
471 7, 1,87 | sandhed eller vildfarelse, som den giver udtryk for, ufravigeligt
472 7, 1,87 | identificeres og bedømmes som sådan trods afstand i rum
473 7, 1,87 | opfylde de krav om sandhed, som teologien er kaldet til
474 7, 1,88 | filosofiske opfattelse, som nægter at anerkende gyldigheden
475 7, 1,88 | betragtede metafysiske udtalelser som meningsløse. Den kritiske
476 7, 1,88 | scientismens nye forklædning, som affærdiger værdier som blot
477 7, 1,88 | som affærdiger værdier som blot produkter af følelser
478 7, 1,88 | videnskabeligt syn på tingene, som forekommer grænseløst i
479 7, 1,88 | filosofiens andre store problemer, som, hvis de ikke ignoreres,
480 7, 1,88 | lag med de grundproblemer, som mennesket som et animal
481 7, 1,88 | grundproblemer, som mennesket som et animal rationale har
482 7, 1,90 | opfattelse, der i dag viser sig som den almindelige struktur
483 7, 1,90 | nihilistiske fortolkning, som på samme tid afviser alle
484 7, 1,90(106) | ærligt forhold til sandheden som en betingelse for ægte frihed
485 7, 1,90(106) | der bygger på sandhed, og som den, der befrier mennesket
486 7, 1,91 | filosofiens nuværende tilstand, som i hvert fald ville være
487 7, 1,91 | mente var indiskutable. Som reaktion herpå opstod der
488 7, 1,91 | frygtelige erfaring af ondskab, som har karakteriseret vor tidsalder.
489 7, 1,91 | rationalistiske optimisme, som betragtede historien som
490 7, 1,91 | som betragtede historien som fornuftens triumferende
491 7, 1,91 | fremskridt kan mennesker leve som demiurger, idet de på egen
492 7, 2,92 | 92. Som en forståelse af åbenbaringen
493 7, 2,92 | forpligtet til den opgave, som blev betroet den af Det
494 7, 2,92 | sikre og uforanderlige lære, som altid må respekteres trofast,
495 7, 2,92 | præsenteres på en måde, som møder vor tids behov".107~
496 7, 2,92 | mod den højeste sandhed, som åbenbaringen betror den,
497 7, 2,92 | objekt er "den sandhed, som er den levende Gud og hans
498 7, 2,92 | og bevidnet. Sandheden, som er Kristus, trænger sig
499 7, 2,92 | Kristus, trænger sig på som en altfavnende autoritet,
500 7, 2,92 | pege på den særlige form, som kaldet til enighed nu antager,
1-500 | 501-576 |