1-500 | 501-568
Chapter, Paragraph, Number
1 Indl | menneskeånden hæver sig for at udforske sandheden; og
2 Indl, 0,1 | har udviklet sig inden for den personlige selvbevidstheds
3 Indl, 0,1 | alt, hvad der er genstand for vor viden, bliver en del
4 Indl, 0,1 | tempelportalen i Delphi, som bevis for en grundlæggende sandhed,
5 Indl, 0,1 | antages som en mindste norm for dem, der forsøger at ville
6 Indl, 0,1 | disse spørgsmål, afgørende for den retning, som mennesker
7 Indl, 0,2 | Kirken er ikke fremmed for denne opdagelsesrejse, og
8 Indl, 0,2 | pilgrimsvandring langs verdens stier for at forkynde, at Jesus Kristus
9 Indl, 0,2 | menneskehedens fælles anstrengelse for at nå til sandheden; 2 og
10 Indl, 0,2(1) | i Kirken. At have ansvar for en sådan sandhed betyder
11 Indl, 0,2(1) | så nøjagtigt som muligt, for at den - i al sin frelsende
12 Indl, 0,3 | større viden om sandhed, for at deres liv må blive mere
13 Indl, 0,3 | dukker frem, ligger inden for en horisont, der afslører,
14 Indl, 0,3 | er den grundlæggende form for filosofisk erfaring, der
15 Indl, 0,4 | betydninger. Derfor er der behov for en foreløbig afklaring.
16 Indl, 0,4 | opdage stadigt nye grænser for deres viden. Uden undren
17 Indl, 0,4 | spekulere, som er særegen for den menneskelige forstand,
18 Indl, 0,5 | filosofisk indsigt inden for tankens historie som helhed.
19 Indl, 0,5 | historie som helhed. Overvej for eksempel ikke-kontradiktions-,
20 Indl, 0,5 | samling af viden, der må anses for at være en slags menneskehedens
21 Indl, 0,5 | en slags referencepunkt for de forskellige filosofiske
22 Indl, 0,5 | første universelle principper for tilværelsen, hvorfra den
23 Indl, 0,5 | etisk, så kan det kaldes for den rette fornuft, eller
24 Indl, 0,6 | 6. Kirken kan for sin del ikke undlade at
25 Indl, 0,6 | grundlag i forhold til troen. For det kan ikke nægtes, at
26 Indl, 0,6 | referencepunkter. Behovet for et grundlag for personligt
27 Indl, 0,6 | Behovet for et grundlag for personligt og fælles liv
28 Indl, 0,6 | tid, hvor vi stilles over for den oplagte utilstrækkelighed
29 Indl, 0,6 | en værdi, og muligheden for at opdage livets virkelige
30 Indl, 0,6 | længere interesserer sig for sandheden, idet de foretrækker
31 Indl, 0,6 | foretrækker hurtig succes for besværet med undersøgelsen
32 Indl, 0,6 | filosofien det store ansvar for at forme tænkning og kultur,
33 Indl, 0,6 | jeg har følt både behov for og har betragtet det som
34 1, 0,7 | 7. Til grund for Kirkens hele tænkning ligger
35 1, 0,7 | viljes hemmelighed" (Ef 1,9), for at menneskene gennem Kristus,
36 1, 0,7 | sig fra Gud til mennesket for at bringe det til frelse.
37 1, 0,8 | en viden, som er særegen for tro, og som overgår den
38 1, 0,9 | findes to forskellige former for erkendelse, der er forskellige
39 1, 0,9 | fornuft kan nå til, er der for vor tro mysterier, der er
40 1, 0,9 | naturvidenskaber virker inden for den naturlige fornufts orden,
41 1, 0,10 | færdes iblandt dem (Bar 3,38) for at indbyde dem til og tage
42 1, 0,10 | som dermed er åbenbaret for os om Gud og om menneskets
43 1, 0,11 | og frelsens værk kommer for dagen; og det kommer først
44 1, 0,11 | blev bekendtgjort én gang for alle i Jesus af Nazarets
45 1, 0,11 | gennem sin Søn (Hebr 1,1-2). For han sendte sin Søn, det
46 1, 0,11 | oplyser alle mennesker, for at han kunne bo blandt mennesker
47 1, 0,11 | står fast, at Gud er med os for at udfri os fra dødens og
48 1, 0,11 | oprejse os til evigt liv".10~For Guds folk bliver historien
49 1, 0,12 | hvor vi ser, hvad Gud gør for menneskeheden. Gud kommer
50 1, 1 | Fornuft over for mysteriet~
51 1, 1,13 | åbenbarede Faderens ansigt, for han kom for at lære os om
52 1, 1,13 | Faderens ansigt, for han kom for at lære os om Guds hemmeligheder. 13
53 1, 1,13 | får dem til at være åbne for den og til at fatte dens
54 1, 1,13 | ikke i afgørelser imod Gud. For hvordan kunne det være en
55 1, 1,13 | frihed at nægte at være åben for selve den virkelighed, der
56 1, 1,13 | vælger at leve i den sandhed.~For at hjælpe fornuften i dens
57 1, 1,13 | fornuften i dens bestræbelse for at forstå mysteriet, er
58 1, 1,13 | dybder ved at gøre det muligt for fornuften også at foretage
59 1, 1,13 | over deres status som tegn for at få fat på den dybere
60 1, 1,13 | hvor nødvendigt det er for menneskers liv. "Ved at
61 1, 1,13 | Kristus... mennesket fuldt ud for mennesket selv, og klarlægger
62 1, 1,14 | af dens endelighed over for Guds uendelige mysterium.~
63 1, 1,14 | ånder, et referencepunkt for både filosofi og teologi:
64 1, 1,14 | skaffe mig af med den tanke, for ved at fylde mit sind, afledte
65 1, 1,15 | mennesket til at være åbent for det transcendente, samtidig
66 1, 1,15 | anliggender, givet muligheden for at tage deres liv i fuld
67 1, 1,15 | det til os og forkynde det for os, så vi kan følge det?'
68 1, 1,15 | blive modtaget som et udtryk for kærlighed. Denne åbenbarede
69 2, 1,16 | visse træk, der er fælles for det gamle Nærøstens kulturer,
70 2, 1,16 | viden som karakteristisk for alle mennesker. Intelligens
71 2, 1,16 | Intelligens gør det muligt for enhver, troende og ikke-troende,
72 2, 1,16 | mellem forskellige former for viden. Ikke desto mindre
73 2, 1,16 | nogensinde er fremmed over for denne proces. Troen griber
74 2, 1,16 | proces. Troen griber ikke ind for at begrænse fornuftens autonomi
75 2, 1,16 | fornuftens autonomi eller for at reducere dens handlefrihed,
76 2, 1,16 | dens handlefrihed, men blot for at få mennesket til at forstå,
77 2, 1,16 | indstillet sind søger den inden for troens horisont. Derfor
78 2, 1,17 | er dine tanker dyrebare for mig, hvor stor er dog summen
79 2, 1,17 | rigdomme, der ligger uden for dets rækkevidde, idet det
80 2, 1,18 | stand til at åbne den vej for fornuften, der fører til
81 2, 1,18 | basis af denne dybere form for viden forstod det udvalgte
82 2, 1,18 | være fuldstændig tro over for sig selv, må den respektere
83 2, 1,18 | at en sådan vej ikke er for den stolte, der mener, at
84 2, 1,18 | regel hviler på "frygten for Gud", hvis transcendente
85 2, 1,18 | fejl og ender som "tåben". For Bibelen ligger der i denne
86 2, 1,19 | åbenbarer sig i naturen. For antikkens mennesker faldt
87 2, 1,19 | mennesket hæve sig til Gud: "for frem af storheden og skønheden
88 2, 1,19 | Skaberen. Hvis det mislykkes for mennesker med deres intelligens
89 2, 1,20 | hvis de anbringes inden for troens større horisont: "
90 2, 1,20 | sin vej?" (Ordsp 20,24). For Det gamle Testamente befrier
91 2, 1,20 | befrier troen fornuften, for så vidt som den tillader
92 2, 1,20 | vide, og placere det inden for den tingenes oprindelige
93 2, 2,21 | 21. For Det gamle Testamente er
94 2, 2,21 | kilden til den sande viden for det. Det var dette, der
95 2, 2,21 | håbe på, blev en mulighed.~For den hellige forfatter var
96 2, 2,21 | efter sandheden ikke fri for den spænding, der opstår,
97 2, 2,21 | Vi konstaterer det, når for eksempel Ordsprogenes Bog
98 2, 2,21 | kommer af anstrengelsen for at forstå Guds hemmelighedsfulde
99 2, 2,22 | årsag, der ligger til grund for al erkendelig virkelighed.
100 2, 2,23 | udrette; det, der er brug for, er et afgørende skridt
101 2, 2,23 | dårskab i verden, udvalgte Gud for at gøre de vise til skamme...;
102 2, 2,23 | ingenting er, udvalgte Gud, for at gøre det, som er noget,
103 2, 2,23 | kærlighed; og alligevel har Gud for at åbenbare sin frelsende
104 2, 2,23 | det, som er ingenting, for at gøre det, som er noget
105 2, 2,23 | ingenting" (sml. 1 Kor 1,28). For at udtrykke kærlighedens
106 2, 2,23 | kors, er Paulus ikke bange for at benytte filosoffernes
107 2, 2,23 | men Visdommens Ord, der for Paulus er kriteriet for
108 2, 2,23 | for Paulus er kriteriet for både sandhed og frelse.~ ~
109 2, 2,23 | insisterer på en åbenhed over for sandhedens universalitet,
110 2, 2,23 | og hvor stort er udbyttet for fornuften, hvis den giver
111 2, 2,23 | fornuften, hvis den giver efter for denne visdom! Af sig selv
112 3, 1,24 | skabe et fælles grundlag for forkyndelsen af kerygma'
113 3, 1,24 | måder er meget religiøse. For da jeg gik rundt og så på
114 3, 1,24 | et alter med indskriften: For en ukendt gud. Det, I således
115 3, 1,24 | bestemte tider og grænser for, hvor de skal bo - for at
116 3, 1,24 | grænser for, hvor de skal bo - for at de skulle søge Gud, om
117 3, 1,24 | intenst, når vi i bønnen for dem, som ikke tror på Gud
118 3, 1,24 | vist, at de kan give udtryk for dette deres inderste ønske.
119 3, 1,24 | metoder tydeligt givet udtryk for dette universelle menneskelige
120 3, 1,25 | interesserede enhver af os er for selv at opdage, ud over
121 3, 1,25 | ting virkeligt er. Inden for den synlige skabning er
122 3, 1,25 | virkeligt ligeglade over for det spørgsmål, om det, de
123 3, 1,25 | ført til ægte fremskridt for hele menneskeheden.~Ikke
124 3, 1,25 | ens eget liv, er sande, for kun sande værdier kan lede
125 3, 1,25 | selv, men ved at åbne sig for at fatte sandheden selv
126 3, 1,25 | en væsentlig betingelse for os for at blive os selv
127 3, 1,25 | væsentlig betingelse for os for at blive os selv og vokse
128 3, 1,26 | 26. Sandheden fremstår for mennesket først som et spørgsmål:
129 3, 1,26 | spørgsmål, der findes i Jobs Bog for at tvivle på meningen med
130 3, 1,26 | der synes uforklarlige for fornuften, er tilstrækkelig
131 3, 1,26 | er tilstrækkelig garanti for, at et så dramatisk spørgsmål
132 3, 1,26 | afgørende nu end det var for over to tusinde år siden.
133 3, 1,27 | sandt, må det være sandt for alle mennesker og til alle
134 3, 1,27 | der kan tjene som grundlag for alle ting. Med andre ord,
135 3, 1,27 | henviser til noget uden for sig selv, og som gør en
136 3, 1,27 | eller ej, så kommer der for enhver det øjeblik, hvor
137 3, 1,27 | og give tydeligt udtryk for en sådan sandhed, hvad der
138 3, 2,28 | skimter den, fordi de er bange for dens krav. Alligevel, hvor
139 3, 2,28 | Alligevel, hvor meget de end gør for at undgå den, vil sandheden
140 3, 2,29 | de mente, var helt uden for deres rækkevidde. Kun følelsen
141 3, 2,29 | og de giver ikke op over for modgang. De betragter ikke
142 3, 2,30 | til de forskellige former for sandhed. De fleste af dem
143 3, 2,31 | efterprøvning. Hvem ville for eksempel kritisk kunne vurdere
144 3, 2,32 | være en ufuldkommen form for viden, som gradvis må udvikles
145 3, 2,32 | de mest autentiske vidner for sandheden om tilværelsen.
146 3, 2,32 | omstændelige argumenter for at overbevise. Martyrerne
147 3, 2,33 | 33. Skridt for skridt nærmer vi os altså
148 3, 2,33 | og nødvendig som den er for livet - opnås ikke kun ved
149 3, 2,33 | ved tillidsfuld åbnen sig for andre mennesker, der kan
150 3, 2,33 | mennesker, der kan garantere for ægtheden og sikkerheden
151 3, 2,33 | dens søgen også har behov for at blive støttet af tillidsfuld
152 3, 2,33 | vigtigste forudsætninger for solid filosofisk forskning.~
153 3, 2,33 | dem den konkrete mulighed for at nå det mål, de søger.
154 3, 2,33(28) | at finde en begrundelse for tilværelsen, i ethvert øjeblik,
155 3, 2,33(28) | derfor det højeste udtryk for menneskenaturen, og derfor
156 3, 2,33(28) | er svaret på dem et mål for, hvor dybt menneskets engagement
157 3, 2,33(28) | højdepunkt og åbner sig for den religiøse drift. Den
158 3, 2,33(28) | drift er det højeste udtryk for den menneskelige person,
159 3, 2,33(28) | sandheden, og den er grundlaget for menneskets frie og personale
160 3, 2,34 | Tværtimod, de to former for viden fører til sandhed
161 3, 2,34 | fundamental forudsætning for menneskelig tænkning, hvad
162 3, 2,34(29) | metodologisk forskning inden for alle videnskabens grene
163 3, 2,35 | forbindelse mellem de to former for viden.~ ~
164 4, 1,36 | populære anskuelser, der for største delens vedkommende
165 4, 1,36 | opfattelser og havde mere respekt for den guddommelige transcendens.~
166 4, 1,36 | menneskelige forestillinger om Gud for mytologiske elementer. Vi
167 4, 1,36 | mellem fornuft og religion for dagen. Da de udvidede deres
168 4, 1,36 | give et rationelt grundlag for deres tro på det guddommelige.
169 4, 1,36 | heraf. Overtro blev erkendt for, hvad den var, og religionen
170 4, 1,37 | visdom og en undervisning for livet - med en højere og
171 4, 1,37 | højere og esoterisk form for viden, forbeholdt de få,
172 4, 1,37 | Det er sikkert den form for esoterisk spekulation, som
173 4, 1,37 | Paulus' ord synes kun alt for rammende, hvis vi anvender
174 4, 1,37 | når de blev stillet over for et kulturelt perspektiv,
175 4, 1,38 | forvirring end at være en chance. For dem var den første og vigtigste
176 4, 1,38 | kvinders ligeberettigelse over for Gud. En første konsekvens
177 4, 1,38 | vedblev med at nære respekt for græsk filosofi, gjorde han
178 4, 1,38 | af Alexandria evangeliet for "den sande filosofi",33
179 4, 1,38 | kristen tro34 og banede vejen for evangeliet. 35 Eftersom "
180 4, 1,38 | den velvilligt stemt over for visdom og gør alt, hvad
181 4, 1,38 | og gør alt, hvad den kan, for at opnå den. Vi kalder dem
182 4, 1,38 | opnå den. Vi kalder dem for filosoffer, som elsker den
183 4, 1,38 | sige viden om Guds Søn".36 For Clemens er græsk filosofi
184 4, 1,38 | sig selv og har ikke brug for assistance, for den er Guds
185 4, 1,38 | ikke brug for assistance, for den er Guds styrke og visdom.
186 4, 1,38 | græsk filosofi med rette for hegnet og den beskyttende
187 4, 1,39 | Origenes bestemt fremtrædende. For at imødegå de angreb, der
188 4, 1,39 | sig af Platons filosofi for at skitsere sine argumenter
189 4, 1,39 | I aristotelisk filosofi, for eksempel, betegnede det
190 4, 1,39 | foretages af den troende for at udtrykke den sande lære
191 4, 1,39 | udtrykke den sande lære om Gud. For at udviklede sig benyttede
192 4, 1,39 | filosofi, men sørgede samtidigt for at adskille sig klart fra
193 4, 1,40 | jeg størst forkærlighed for den katolske tro. Jeg fandt
194 4, 1,40 | blev kød. 39 Det lykkedes for biskoppen af Hippo at skabe
195 4, 1,40 | århundreder den mest ophøjede form for filosofisk og teologisk
196 4, 1,41 | at nå de dybeste former for spekulation. Det er derfor
197 4, 1,41 | på en bedre måde åbne sig for det transcendente. Når fornuften
198 4, 1,41 | give et solidt grundlag for opfattelsen af væren, af
199 4, 1,41 | den fornuft, der var åben for det absolutte, og de gennemsyrede
200 4, 1,41 | kultur måske ligger under for den andens tiltrækningskraft.
201 4, 1,41 | Ords person. Stillet over for de forskellige filosofier
202 4, 1,41 | kirkefædrene ikke bange for at erkende hvilke elementer
203 4, 1,41 | punkter gjorde dem ikke blinde for de divergerende punkter.~
204 4, 1,41(41) | Sml. Kongregationen for katolsk Uddannelse, Instruktion
205 4, 1,42 | fortolkning af intellectus fidei. For den hellige ærkebiskop af
206 4, 1,42 | den søgen, der passer sig for fornuften. Fornuften opfordres
207 4, 1,42 | som vil gøre det muligt for alle og enhver at nå til
208 4, 1,42 | vide. Enhver, som lever for sandheden, griber efter
209 4, 1,42 | sandheden, griber efter en form for viden, der er mere og mere
210 4, 1,42 | hidtil harværet genstand for debat med hensyn til den
211 4, 1,42 | ræsonnement, så rystes grundlaget for ens vished ikke det mindste,
212 4, 1,42 | måde, der giver mulighed for en klar formulering. Hvis
213 4, 2,43 | Aquin, der undertiden kaldes for Doctor Angelicus, ikke betydningen
214 4, 2,43 | tankens mester og et mønster for den rette måde at drive
215 4, 2,43 | tænknings historie som en pioner for den nye filosofiske vej
216 4, 2,44 | hvad der er karakteristisk for visdom i dens tætte forbindelse
217 4, 2,44 | andre komplementære former for visdom - filosofisk visdom,
218 4, 2,44 | findes, og gav perfekt bevis for dens universalitet. I ham
219 4, 2,44 | forbliver konstant inden for den universelle, objektive
220 4, 2,44 | højder, der er utænkelige for menneskelig forstand".51
221 4, 2,44 | Med rette kan han kaldes for en "sandhedens apostel".52
222 4, 3,45 | kontakt med andre former for lærdom og videnskabelig
223 4, 3,45 | naturvidenskaberne havde brug for, hvis de skulle kunne fungere
224 4, 3,45 | kunne fungere godt inden for deres respektive forskningsområder.
225 4, 3,45 | forskel mellem de to former for viden mere og mere til en
226 4, 3,45 | begyndte nogle at give udtryk for en almindelig mistillid,
227 4, 3,45 | taget.~Kort sagt, det, der for patristisk og middelalderlig
228 4, 3,45 | at nå de højeste former for spekulation, blev ødelagt
229 4, 3,45 | af systemer, der gik ind for rationel viden adskilt fra
230 4, 3,46 | århundrede. Nogle repræsentanter for idealismen forsøgte på forskellige
231 4, 3,46 | fornuften. Modsat denne form for tænkning var forskellige
232 4, 3,46 | fremmedgørende, lige så ødelæggende for udviklingen af en fuld rationalitet.
233 4, 3,46 | der tjente som et grundlag for projekter, som på det politiske
234 4, 3,46 | der har været katastrofale for menneskeheden.~På den videnskabelige
235 4, 3,46 | afviste den enhver interesse for et metafysisk eller etisk
236 4, 3,46 | i dets helhed i centrum for deres anliggender. Endvidere
237 4, 3,46 | chancer, at bøje sig ikke blot for en markedsbaseret logik,
238 4, 3,46 | markedsbaseret logik, men også for fristelsen til en pseudo-guddommelig
239 4, 3,46 | har den en vis tiltrækning for vor tids mennesker. Dens
240 4, 3,46 | noget håb om eller mulighed for nogensinde at nå sandhedens
241 4, 3,46 | Nihilisme ligger til grund for den vidt udbredte mentalitet,
242 4, 3,47 | marginal rolle. Andre former for intellektuel aktivitet har
243 4, 3,47 | væsentlig. Disse former for fornuft er ikke rettet mod
244 4, 3,47 | mening; men er i stedet for som "instrumental fornuft"
245 4, 3,47 | viljes beslutninger. Alt for hurtigt og tit på en helt
246 4, 3,47 | aktiviteter ikke blot til genstand for 'fremmedgørelse' i den forstand,
247 4, 3,47 | har frembragt dem, men alt for ofte, og tit slet ikke til
248 4, 3,48 | Sådanne kundskaber findes for eksempel i gennemtrængende
249 4, 3,48 | Dødens tema kan ligeledes for alle, der tænker over livet,
250 4, 3,48 | afveje, hvad der udsætter den for risikoen for at miste blikket
251 4, 3,48 | udsætter den for risikoen for at miste blikket for sit
252 4, 3,48 | risikoen for at miste blikket for sit afgørende mål. Berøvet
253 5, 1 | dømmekraft som tjeneste over for sandheden~
254 5, 1,49 | nogen speciel filosofi frem for andre. 54 Den tilgrundliggende
255 5, 1,49 | ikke være nogen garanti for, at den ville forblive orienteret
256 5, 1,49 | midler, der er nødvendige for at nå til sandheden. En
257 5, 1,50 | kritisk dømmekraft over for opfattelser og filosofier,
258 5, 1,50 | også læreembedet ansvaret for at udtrykke en bedømmelse
259 5, 1,50 | en tjeneste til fordel for recta ratio, det vil sige
260 5, 1,50 | recta ratio, det vil sige for fornuften som med rette
261 5, 1,51 | læreembedets indgriben har frem for alt til hensigt at fremme
262 5, 1,51 | første til at forstå behovet for selvkritik, rettelse af
263 5, 1,51 | fejltagelser og udvidelse af de for begrænsede udtryk, som deres
264 5, 1,51 | at ingen historisk form for filosofi med rette kan hævde
265 5, 1,51 | komplekse, bliver behovet for kritisk dømmekraft i troens
266 5, 1,51 | 3) og griber derfor ind for at stimulere den filosofiske
267 5, 1,51 | den filosofiske forskning, for at den ikke skal forvilde
268 5, 1,52 | angående de forskellige former for afgudsdyrkelse og esoterisk
269 5, 1,52 | til at være agtpågivende, for at disse filosofier ikke
270 5, 1,52 | radikal traditionalisme60 for deres mistillid til fornuftens
271 5, 1,52 | hvor et økumenisk koncil for første gang - i dette tilfælde
272 5, 1,52 | standard-referencepunkt for korrekt og sammenhængende
273 5, 1,53 | filosofiske teser end med behovet for en rationel og derfor i
274 5, 1,53 | åbenbaringen selv, om muligheden for en naturlig viden om Guds
275 5, 1,53 | tidligere: "Der er to former for erkendelse, forskellige
276 5, 1,53 | genstand".64 Imod alle former for rationalisme var det derfor
277 5, 1,54 | taget fat på det samme tema for at advare imod rationalismens
278 5, 1,54 | deres oprindelser "uden for Kristi hjord".68 Han tilføjede
279 5, 1,54 | meninger. De må derimod sørge for at komme til at forstå disse
280 5, 1,54 | teologiske sandheder".69~For at udføre sin særlige opgave
281 5, 1,54 | tjeneste70, har Kongregationen for Troslæren for nylig måttet
282 5, 1,54 | Kongregationen for Troslæren for nylig måttet gribe ind for
283 5, 1,54 | for nylig måttet gribe ind for igen at fremhæve faren ved
284 5, 1,54(70) | 1988), 873; Kongregationen for Troslæren, Instruktion om
285 5, 1,55 | der kun er af interesse for visse personer og grupper,
286 5, 1,55 | eller en forskning inden for begrænsede områder af menneskelig
287 5, 1,55 | dens strukturer.~Også inden for teologien er tidligere tiders
288 5, 1,55 | nogle moderne teologier er for eksempel en vis rationalisme
289 5, 1,55 | overtages som normative for den teologiske forskning.
290 5, 1,55 | en genopstået fideisme, for hvilken det ikke lykkes
291 5, 1,55 | samtale er af vigtighed for at forstå troen, ja for
292 5, 1,55 | for at forstå troen, ja for selve muligheden for at
293 5, 1,55 | ja for selve muligheden for at tro på Gud. Et for øjeblikket
294 5, 1,55 | muligheden for at tro på Gud. Et for øjeblikket udbredt symptom
295 5, 1,55 | til det eneste kriterium for sandhed. Som en konsekvens
296 5, 1,55 | derimod "den øverste norm for sin tro"75 i den enhed,
297 5, 1,55 | tage hensyn til behovet for en mere omfattende eksegese,
298 5, 1,55 | eksegese, som gør det muligt for eksegeterne til sammen med
299 5, 1,55 | hellige tekster.~Andre former for latent fideisme viser sig
300 5, 1,55 | spekulative teologi, og i foragt for den klassiske filosofi,
301 5, 1,55 | hvorfra udtrykkene både for forståelsen af troen og
302 5, 1,55 | sådan ligegyldighed over for den filosofiske tradition
303 5, 1,56 | filosoferen sætte sig mål, der er for beskedne. Vi har lært af
304 5, 1,56 | og villigt tage chancer for at kunne opnå alt, hvad
305 5, 2,57 | grundlæggende principper for en ægte fornyelse af filosofisk
306 5, 2,57 | skridt af historisk betydning for Kirkens liv, eftersom det
307 5, 2,57 | Angelicus' tankegang syntes for pave Leo XIII at være den
308 5, 2,59 | erkendelsesteoretiske grundlag for en ny overvejelse af troen
309 5, 2,59 | forskellige kanter er former for filosofisk spekulation vedblevet
310 5, 2,59 | liv i den store tradition for kristen tænkning, der forener
311 5, 2,60 | Det andet Vatikankoncil for sin del tilbyder en rig
312 5, 2,60 | kapitlet er af dyb betydning for filosofien; og det var dette,
313 5, 2,60 | det var dette, jeg gik ind for i min første rundskrivelse
314 5, 2,60 | Adam, mennesket fuldt ud for mennesket selv, og klarlægger
315 5, 2,60 | anbefalinger har betydning for den kristne undervisning
316 5, 2,60 | dokumenter fra læreembedets side for at sikre en solid filosofisk
317 5, 2,60 | filosofisk uddannelse, især for dem, der forbereder sig
318 5, 2,60 | denne filosofiske uddannelse for dem, der en dag i deres
319 5, 2,60 | til en bestemt opførsel for at kunne reagere på passende
320 5, 2,60(84) | 24. Også Kongregationen for katolsk Uddannelse, Ratio
321 5, 2,61 | til anden været nødvendigt for at gribe ind med hensyn
322 5, 2,61 | denne mangel på interesse for filosofistudiet, der deles
323 5, 2,61 | denne mangel på interesse. For det første er der den mistro
324 5, 2,61 | grundlæggende menneskelige spørgsmål for at koncentrere sig om problemer,
325 5, 2,61 | er den fornyede interesse for troens inkulturation. Især
326 5, 2,61 | tænkemåder, bragt en række udtryk for folkelig visdom for dagen;
327 5, 2,61 | udtryk for folkelig visdom for dagen; og dette udgør en
328 5, 2,62 | fundamentalt og absolut nødvendigt for strukturen i teologiske
329 5, 2,62 | i teologiske studier og for uddannelsen af kandidater
330 5, 2,62 | teologiske forskning. Overvej for eksempel den manglende interesse
331 5, 2,62 | den manglende interesse for moderne tænkning og kultur,
332 5, 2,62 | afvisning af enhver form for dialog eller til en ukritisk
333 5, 2,62 | ukritisk accept af enhver form for filosofi. Jeg har fuld tillid
334 5, 2,63 | min mening er nødvendige for at genoprette et harmonisk
335 6, 1,64 | dertil. Jeg vil i stedet for minde om nogle af teologiens
336 6, 1,65 | disse begreber og udtryk, for at formulere korrekte og
337 6, 1,66 | betydning af disse sætninger for den enkelte og for menneskeheden.
338 6, 1,66 | sætninger for den enkelte og for menneskeheden. Fra disse
339 6, 1,66 | trossamtykke.~Dogmatisk teologi må for sin del være i stand til
340 6, 1,66 | som en fortælling og frem for alt i form af argumentation.
341 6, 1,66 | teologiske spørgsmål som for eksempel, benyttelsen af
342 6, 1,66 | personlige relationer inden for Treenigheden, Guds skabende
343 6, 1,66 | som også er genstanden for guddommelig åbenbaring.
344 6, 1,67 | pålagt at aflægge regnskab for troen (sml. 1 Pet 3,15),
345 6, 1,67 | deres sidste formål. Overvej for eksempel den naturlige viden
346 6, 1,67 | mellem tro og dens behov for ved hjælp af menneskelig
347 6, 1,67 | fornuft at finde udtryk for helt frit at indrømme det.
348 6, 1,67 | indlysende, at fornuft har behov for at blive understøttet af
349 6, 1,67 | blive understøttet af tro for at opdage horisonter, den
350 6, 1,67(90) | den internationale kongres for fundamentalteologi i anledning
351 6, 1,67(90) | anledning af 125-årsdagen for "Dei Filius" (30. september
352 6, 1,68 | har måske endnu mere brug for filosofiens hjælp. I Det
353 6, 1,68 | både almindelige principper for kristen adfærd og specielle
354 6, 1,68 | specielle påmindelser og regler. For at anvende disse i de specielle
355 6, 1,68 | de almindelige principper for at træffe etiske afgørelser.~ ~
356 6, 1,69 | filosofi end af andre former for menneskelig viden som historie
357 6, 1,69 | viden som historie og frem for alt naturvidenskaberne,
358 6, 1,69 | bør interessere sig mere for den visdom, der findes i
359 6, 1,69 | folkeslagenes traditioner, end for en filosofi af græsk og
360 6, 1,69 | universelle. Faktisk er denne form for tænkning nødvendig for en
361 6, 1,69 | form for tænkning nødvendig for en frugtbar udveksling mellem
362 6, 1,69 | det specielle og konkrete, for at den vigtigste opgave
363 6, 1,69 | alene, der kan være en hjælp for teologien.~ ~
364 6, 1,70 | grund af dets betydning for både filosofi og teologi
365 6, 1,70 | jordens ende" (ApG 1,8) for at videregive den sandhed,
366 6, 1,70 | Kristi blod kommet nær. For han er vor fred. Han gjorde
367 6, 1,70 | Kristus, som gør det muligt for de to folk at blive "ét".
368 6, 1,70 | karakteristiske åbenhed over for det universelle og det transcendente.
369 6, 1,70 | der bestemt er til gavn for menneskene, forskellige
370 6, 1,70 | og mere menneskeligt. 94 For så vidt som kulturer appellerer
371 6, 1,71 | de overlever og trives, for så vidt som de forbliver
372 6, 1,71 | vidt som de forbliver åbne for at tilegne sig nye erfaringer.
373 6, 1,71 | aldrig svigtende åbenhed for mysteriet og deres grænseløse
374 6, 1,71 | på ingen måde splittelse, for de døbtes fællesskab er
375 6, 1,71 | ultimative sandhedskriterium for Guds åbenbaring. Evangeliet
376 6, 1,71 | ville forsøge at tømme den for dens naturlige rigdomme
377 6, 1,71 | former, der er fremmede for den. Tværtimod, det budskab,
378 6, 1,71 | tilskyndes de til at åbne sig for det nye i evangeliets sandhed
379 6, 1,72 | verdener, som engang lå uden for kristen indflydelse, er
380 6, 1,72 | forenelige med deres tro for dermed at berige kristen
381 6, 1,72 | første er dette: når Kirken for første gang kommer i kontakt
382 6, 1,72 | Dette kriterium gælder for Kirken i enhver tidsalder,
383 6, 1,72 | i enhver tidsalder, også for fremtidens kirke, som vil
384 6, 1,72 | kirke, som vil anse sig selv for at være beriget af alt det,
385 6, 1,72 | bevæger sig ind i fremtiden. For det tredje er det nødvendigt
386 6, 1,72 | det nødvendigt at sørge for, at det berettigede forsvar
387 6, 1,72 | kulturers rigdomme, der for størstedelen videregives
388 6, 1,73 | sandheden slet og ret. I stedet for tilskyndes fornuften til
389 6, 1,74 | mestre. Dette gælder både for kirkefædrene, blandt hvilke
390 6, 1,74 | ting er sikker: interesse for disse læreres åndelige veje
391 6, 1,74 | sandhed og til bestræbelsen for at anvende resultaterne
392 6, 1,74 | teologiske tradition til gavn for både Kirken og menneskeheden.~
393 6, 1,75 | hensyn til kristen tro. For det første er der en filosofi,
394 6, 1,75 | søgen efter sandhed inden for den naturlige orden er filosofiens
395 6, 1,75 | i det mindste implicit - for det overnaturlige.~Desuden
396 6, 1,75 | rationelle kriterier nødvendigt for at garantere, at de opnåede
397 6, 1,75 | en velbegrundet autonomi for filosofi, men på en tankens
398 6, 1,76 | filosofien, kaldes ofte for kristen filosofi. I sig
399 6, 1,76 | har en officiel filosofi, for troen som sådan er ikke
400 6, 1,76 | synes derimod at give udtryk for, at der eksisterer en kristen
401 6, 1,76 | befrier troen fornuften for indbildskhed, den typiske
402 6, 1,76 | indbildskhed, den typiske fristelse for filosoffer. Paulus, kirkefædrene
403 6, 1,76 | kendsgerninger ignoreres - for eksempel problemet med det
404 6, 1,76 | selv ikke er utilgængelige for fornuften. Blandt disse
405 6, 1,76 | der har været så afgørende for udviklingen af filosofisk
406 6, 1,76 | kristne åbenbaring er, også er for filosofien. Det er ikke
407 6, 1,76 | dette er blevet væsentligt for en historie, der gør krav
408 6, 1,76 | vi også anbringe behovet for at undersøge det rationelle
409 6, 1,76 | rationelt, der ligger langt uden for de snævre grænser, som den
410 6, 1,76 | udvider faktisk rammerne for fornuftens handling.~Ved
411 6, 1,76 | fortsat med at arbejde inden for deres eget område og med
412 6, 1,77 | Desuden har teologien brug for filosofien som en dialogpartner
413 6, 1,77 | filosofien som en dialogpartner for at bekræfte forståeligheden
414 6, 1,77 | var ikke at give udtryk for filosofiens servile underkastelse
415 6, 1,77 | forstå troen. Hvis filosoffer for deres vedkommende komplet
416 6, 1,77 | ville de være tvunget til for deres eget vedkommende at
417 6, 1,77 | det har været tilfældet for nogle moderne filosoffer.
418 6, 1,77 | de implikationer, det har for forståelsen af åbenbaringen,
419 6, 1,78 | vejlederen og forbilledet for teologiske studier. Dette
420 6, 1,78 | Dette er hverken gjort for at tage stilling til egentlige
421 6, 1,78 | filosofiske spørgsmål eller for at kræve tilslutning til
422 6, 1,78 | et autentisk forbillede for alle, der søger sandheden.
423 6, 1,78 | af menneskelig tænkning, for han kunne forsvare den radikale
424 6, 1,78 | reflekteren, der passer sig for fornuften.~ ~
425 6, 1,79 | 79. For yderligere at udvikle, hvad
426 6, 1,79 | absolut og enestående værdi, for sin del aldrig miste sin
427 6, 1,79 | samtykke, er der ingen tro, for uden samtykke tror man ikke
428 7, 1,80 | afvisningen af alle former for relativisme, materialisme
429 7, 1,80 | forblive et referencepunkt for forståelsen af menneskelivets,
430 7, 1,81 | menings-krisen". Udsigter for livet og verden, ofte af
431 7, 1,81 | og til forskellige former for nihilisme.~Som følge heraf
432 7, 1,81 | ville være i alvorlig fare for at reducere fornuften til
433 7, 1,81 | til at søge efter sandhed.~For at være i overensstemmelse
434 7, 1,81 | filosofien først og fremmest brug for at genvinde sin visdoms-dimension
435 7, 1,81 | grundlagene og grænserne for de forskellige områder af
436 7, 1,81 | som den ultimative ramme for enheden af menneskelig viden
437 7, 1,81 | fornyet og skærpet sans for de højeste værdier. Hvis
438 7, 1,81 | efter det naturlige grundlag for denne mening, som svarer
439 7, 1,82 | krav, der er karakteristisk for troen, blev udtrykkelig
440 7, 1,82(99) | Sml. for eksempel, Thomas af Aquin,
441 7, 1,82 | har teologien derfor brug for bidrag fra en filosofi,
442 7, 1,83 | medfører et tredje: behovet for en filosofi af ægte metafysisk
443 7, 1,83 | gå ud over empiriske data for at opnå noget absolut, endeligt
444 7, 1,83 | specielt er det et krav for at kunne kende det moralsk
445 7, 1,83 | alternativ til antropologi, for det er metafysikken, som
446 7, 1,83 | personen et privilegeret sted for mødet med væren og derfor
447 7, 1,83 | dimension af virkeligheden sig for dem: i sandheden, i skønheden,
448 7, 1,83 | slutningen af dette årtusind over for en stor udfordring med at
449 7, 1,83 | filosofien i dette øjeblik, og for således at korrigere visse
450 7, 1,84 | udbredte udvikling inden for hermeneutikken og sproganalysen.
451 7, 1,84 | som sproget indeholder, for dagen. Imidlertid synes
452 7, 1,84 | udtrykkes, uden at gå videre for at se, om fornuften kan
453 7, 1,85 | filosofien, kan synes skræmmende for mange, der beskæftiger sig
454 7, 1,85 | indtage deres plads inden for denne tradition og få deres
455 7, 1,85 | det bestemt ikke mislykkes for dem at respektere filosofiens
456 7, 1,85 | nogle filosoffer arbejder for en generhvervelse af traditionens
457 7, 1,85 | traditionens afgørende rolle for en rigtig indstilling til
458 7, 1,86 | gennemgå dem, omend kortfattet, for at udpege deres fejltagelser
459 7, 1,86 | de deraf følgende farer for filosofisk arbejde.~Den
460 7, 1,86 | arbejde.~Den første kaldes for eklekticisme, hvorved menes
461 7, 1,86 | argumentation, selv inden for teologien, er tilbøjelige
462 7, 1,86 | sammenhæng, deres plads inden for et system eller deres historiske
463 7, 1,86 | opgave. En ekstrem form for eklekticisme ses også i
464 7, 1,86 | manipulation er ikke til gavn for en søgen efter sandhed og
465 7, 1,87 | historicismens påstande. For at forstå en lære fra fortiden
466 7, 1,87 | en anden. Således bliver for dem idehistorien ikke meget
467 7, 1,87 | blev hævdet, men som nu for størstedelen er forældede
468 7, 1,87 | vildfarelse, som den giver udtryk for, ufravigeligt identificeres
469 7, 1,87 | forskning er historicisme for det meste tilbøjelig til
470 7, 1,87 | meningsfuld og forståelig for vor tid, benytter kun de
471 7, 1,87 | sandhed viser denne form for modernisme sig ude af stand
472 7, 1,88 | gyldigheden af andre former for viden end de positive videnskaber,
473 7, 1,88 | og afviser ideen om væren for at bane vejen for ren og
474 7, 1,88 | væren for at bane vejen for ren og skær fakticitet.
475 7, 1,88 | da den ikke giver plads for nogen kritik ud fra en etisk
476 7, 1,88 | vurdering, er det lykkedes for den videnskabelige mentalitet
477 7, 1,89 | Specielt er der voksende støtte for en opfattelse af demokratiet,
478 7, 1,90 | glemmes, at ligegyldigheden for væren uundgåeligt fører
479 7, 1,90 | derfor med selve grundlaget for menneskelig værdighed. Dette
480 7, 1,90(106) | sandheden som en betingelse for ægte frihed og en formaning
481 7, 1,90(106) | om at undgå enhver form for kun tilsyneladende frihed,
482 7, 1,91 | immanens-princippet, der er centralt for det rationalistiske argument,
483 7, 1,91 | er af nogle blevet kaldt for "postmodernismens" tid.
484 7, 1,91 | mennesket må lære at leve inden for en horisont, der totalt
485 7, 1,91 | hånd og fuldstændigt råder for deres egen skæbne.~
486 7, 2 | Aktuelle opgaver for teologien~
487 7, 2,92 | forskellige kulturers krav for at formidle troens indhold
488 7, 2,92 | dag står teologien over for en dobbelt opgave. På den
489 7, 2,92 | sine specifikke metoder for at tjene evangeliseringen
490 7, 2,92 | den væsentlige betingelse for autentisk dialog mellem
491 7, 2,92(108) | Kongregationen for Troslæren, Belæring om teologernes
492 7, 2,92(109) | gjorde og lærte'(ApG 1,1). For hele Kristi mysterium kræver
493 7, 2,93 | vil sende sandhedens Ånd for at stifte sin kirke og få
494 7, 2,93 | hemmelighedsfuld sandhed for mennesketanken, der finder
495 7, 2,93 | grundlæggende og bydende behov for en omhyggelig analyse af
496 7, 2,94 | menneskevordelsens logik. 110 For at tolke åbenbaringens kilder
497 7, 2,94 | at meddele, omend inden for sprogets begrænsninger.~
498 7, 2,94 | den betydning de har i og for frelseshistorien. Denne
499 7, 2,94 | er derfor et stærkt behov for at forholdet mellem kendsgerningen
500 7, 2,95 | hermeneutik, der er åben for metafysikkens udfordring,
1-500 | 501-568 |