1-500 | 501-539
Chapter, Paragraph, Number
1 Indl, 0,1 | Østen og Vesten kan vi spore en vej, som gennem århundrederne
2 Indl, 0,1 | dybere med sandheden. Det er en vej, som - nødvendigvis -
3 Indl, 0,1 | genstand for vor viden, bliver en del af vort liv. Formaningen
4 Indl, 0,1 | i Delphi, som bevis for en grundlæggende sandhed, der
5 Indl, 0,1 | sandhed, der må antages som en mindste norm for dem, der
6 Indl, 0,1 | skrifter og også i Veda'en og Avesta'en; vi finder
7 Indl, 0,1 | også i Veda'en og Avesta'en; vi finder dem i Confucius'
8 Indl, 0,2 | pålægger den et ansvar af en ganske særlig art: sandhedens
9 Indl, 0,2 | det troende fællesskab til en deltager i menneskehedens
10 Indl, 0,2(1) | Kirken. At have ansvar for en sådan sandhed betyder også
11 Indl, 0,2 | er nået til, om end med en følelse af, at enhver kendt
12 Indl, 0,2 | Endnu ser vi i et spejl, i en gåde, men da skal vi se
13 Indl, 0,3 | har til deres disposition en række midler til at opnå
14 Indl, 0,3 | række midler til at opnå en større viden om sandhed,
15 Indl, 0,3 | dukker således frem som en af de ædleste menneskelige
16 Indl, 0,3 | at ønsket om sandhed er en del af selve menneskenaturen.
17 Indl, 0,3 | menneskenaturen. Det er en medfødt egenskab ved menneskets
18 Indl, 0,3 | dukker frem, ligger inden for en horisont, der afslører,
19 Indl, 0,3 | skabende visdom, der som en sand kulturel skat stræber
20 Indl, 0,4 | et enkelt udtryk gemmer en mangfoldighed af betydninger.
21 Indl, 0,4 | Derfor er der behov for en foreløbig afklaring. Drevet
22 Indl, 0,4 | at opdage, at de selv er en del af verden, er i forbindelse
23 Indl, 0,4 | dem, og som alle har del i en fælles skæbne. Her begynder
24 Indl, 0,4 | ville mennesker forfalde til en dødbringende rutine og lidt
25 Indl, 0,4 | den menneskelige forstand, en stringent måde at tænke
26 Indl, 0,4 | fristelsen til at identificere en enkelt strømning med hele
27 Indl, 0,5 | er det muligt at opdage en kerne af filosofisk indsigt
28 Indl, 0,5 | såvel som forestillingen om en person som et frit og intelligent
29 Indl, 0,5 | filosofiske skoler, eksisterer der en samling af viden, der må
30 Indl, 0,5 | der må anses for at være en slags menneskehedens åndelige
31 Indl, 0,5 | er, som om vi har opdaget en implicit filosofi, som er
32 Indl, 0,5 | disse principper, omend på en almindelig og ureflekteret
33 Indl, 0,5 | Netop fordi denne viden til en vis grad deles af alle,
34 Indl, 0,5 | alle, burde den tjene som en slags referencepunkt for
35 Indl, 0,6 | kan vi både genoprette en ægte tillid hos vore samtidige
36 Indl, 0,6 | værdighed.~Der er endnu en grund til at jeg skriver
37 Indl, 0,6 | som den afhænger af, med en følelse af, at de ikke har
38 Indl, 0,6 | fælles liv bliver vigtigere i en tid, hvor vi stilles over
39 Indl, 0,6 | midlertidige anerkendes som en værdi, og muligheden for
40 Indl, 0,6 | tidsalders tredje årtusind får en klarere fornemmelse af,
41 Indl, 0,6 | frelsesplan, som dens historie er en del af.~
42 1, 0,8 | fastslå, at der eksisterer en viden, som er særegen for
43 1, 0,8 | Skaberen. Denne viden udtrykker en sandhed, der bygger på netop
44 1, 0,8 | Gud åbenbarer sig selv, en sandhed, som er aldeles
45 1, 0,9 | overnaturlige hjælp er tro af en anden art end filosofisk
46 1, 0,11 | kristendommen tilkommer der tiden en fundamental betydning".9
47 1, 0,11 | vort liv allerede nu er en forsmag på tidens fylde,
48 1, 0,11 | bliver historien derfor en vej, der skal følges til
49 1, 0,12 | til et særligt sted eller en særlig kultur, men tilbydes
50 1, 0,12 | med personlig eksistens en uløselig gåde. Hvor skulle
51 1, 1,13 | gennemtrænge mysteriet på en måde, som tillader os at
52 1, 1,13 | bastante udtalelse peger på en af kristendommens fundamentale
53 1, 1,13 | der kommer til dem som en gave, og i forbindelse med
54 1, 1,13 | betro sig selv til Gud som en fundamentalt afgørende beslutning,
55 1, 1,13 | i stand til at handle på en måde, der til fulde realiserer
56 1, 1,13 | blot sådan, at frihed er en del af troens handling;
57 1, 1,13 | For hvordan kunne det være en udøvelse af sand frihed
58 1, 1,13 | Mennesker kan ikke udføre en vigtigere handling i deres
59 1, 1,13 | vidner om. De indeholder en skjult sandhed, som sjælen
60 1, 1,13 | de tegn, der er givne.~På en vis måde vender vi så tilbage
61 1, 1,14 | indfører derfor i vor historie en universel og definitiv sandhed,
62 1, 1,14 | overvejelse på dette punkt har vi en af menneskehistoriens mest
63 1, 1,15 | bane sig vej midt iblandt en verdensbunden tankevanes
64 1, 1,15 | verdensbunden tankevanes tvang og en teknokratisk logiks indsnævringer.
65 1, 1,15 | Disse overvejelser fører til en første slutning: den sandhed,
66 1, 1,15 | er sat i vor historie som en forudgriben af den højeste
67 2, 1,16 | er forsvundne. Som efter en særlig plan lyder Egyptens
68 2, 1,16 | menneske, skildrer det som en, der elsker og søger sandheden: "
69 2, 1,16 | tankerne. Følg efter hende som en sporhund, og læg dig på
70 2, 1,16 | overbevisning, at der er en dyb og uløselig enhed mellem
71 2, 1,16 | sig selv, verden og Gud på en rigtig måde.~ ~
72 2, 1,17 | Det er Guds ære at holde en sag skjult, det er kongens
73 2, 1,17 | kongens ære at udforske en sag" (Ordsp 25,2). I deres
74 2, 1,17 | denne mosaik, når han i en bøn siger: "Hvor er dine
75 2, 1,17 | stort, og det virker på en sådan måde, så menneskehjertet
76 2, 1,18 | menneskelig erfaring er en vej, der ikke tillader nogen
77 2, 1,18 | stammer fra den viden, at en sådan vej ikke er for den
78 2, 1,18 | resultatet af personlig sejr; en tredje regel hviler på "
79 2, 1,18 | ligger der i denne tåbelighed en trussel mod livet. Tåben
80 2, 1,18 | Ordsp 1,7) eller indtage en rigtig holdning til sig
81 2, 1,19 | og deres syndighed lægger en hindring i vejen.~ ~
82 2, 1,20 | Det er Herren, der styrer en mands gang, hvordan kan
83 2, 2,21 | men forudsætter desuden en absolut nødvendig forbindelse
84 2, 2,21 | det uendelige område, hvor en forståelse, som det indtil
85 2, 2,21 | havde vovet at håbe på, blev en mulighed.~For den hellige
86 2, 2,22 | letfatteligt sprog, afslører han en dyb sandhed: gennem alt,
87 2, 2,22 | skabningerne vækker Gud i fornuften en fornemmelse af hans "kraft"
88 2, 2,22 | den menneskelige fornuft en evne, der næsten synes at
89 2, 2,22 | forskning.~Ifølge Paulus var det en del af den oprindelige skabelses-plan,
90 2, 2,22 | tvunget til at appellere til en højere instans. Stolthedens
91 2, 2,22 | sandheden beskadiget af en uvilje mod den Ene, som
92 2, 2,22 | fornuften blev mere og mere en fange af sig selv. Kristi
93 2, 2,23 | præsenterer dette dilemma på en radikal måde. Guds korsfæstede
94 2, 2,23 | forsøg på at konstruere en fyldestgørende forklaring
95 2, 2,23 | meningen med tilværelsen ved en blot menneskelig argumentation
96 2, 2,23 | betragter som "tåbelighed" og en "forargelse". Ved at gøre
97 2, 2,23 | rumme den, og insisterer på en åbenhed over for sandhedens
98 3, 1,24 | Paulus' komme til Athen på en af hans missionsrejser.
99 3, 1,24 | alter med indskriften: For en ukendt gud. Det, I således
100 3, 1,24 | dog ikke er langt bort fra en eneste af os" (ApG 17,26-
101 3, 1,24 | 26-27).~Paulus fremhæver en sandhed, som Kirken altid
102 3, 1,24 | i menneskehjertet er der en kerne af higen og længsel
103 3, 1,24 | har ved skabelsen nedlagt en længsel i alle mennesker,
104 3, 1,24 | fundet dig".22 Der er derfor en vej, som mennesket kan vælge
105 3, 1,24 | mennesket kan vælge at tage, en vej, der begynder med menneskets
106 3, 1,24 | nødvendigheden af denne stræben. På en særlig måde har filosofien
107 3, 1,25 | etisk i overensstemmelse med en fri og rigtig indstillet
108 3, 1,25 | sandheden, eksisterer der en vigtigere og alvorlig etisk
109 3, 1,25 | transcenderer mennesket. Dette er en væsentlig betingelse for
110 3, 1,26 | et spørgsmål: Har livet en mening? Hvor er vi på vej
111 3, 1,27 | det er muligt at nå til en universel og absolut sandhed;
112 3, 1,27 | et absolut, som kan give en mening til og et svar på
113 3, 1,27 | Med andre ord, de søger en sidste forklaring, en højeste
114 3, 1,27 | søger en sidste forklaring, en højeste værdi, som ikke
115 3, 1,27 | for sig selv, og som gør en ende på al spørgen. Hypoteser
116 3, 1,27 | personligt liv må forankres til en sandhed, der er erkendt
117 3, 1,27 | er erkendt som definitiv, en sandhed, som giver en sikkerhed,
118 3, 1,27 | definitiv, en sandhed, som giver en sikkerhed, der ikke længere
119 3, 1,27 | give tydeligt udtryk for en sådan sandhed, hvad der
120 3, 1,27 | eller i ekspeditioner under en mesters ledelse i en søgen
121 3, 1,27 | under en mesters ledelse i en søgen efter meningen med
122 3, 1,27 | er ønsket om at nå til en sikker sandhed og til sikkerheden
123 3, 2,28 | Sandhed kan også drukne i en broget forvirring af andre
124 3, 2,29 | 29. Det er utænkeligt, at en søgen, der er så dybt forankret
125 3, 2,30 | religiøse sandheder, som til en vis grad bygger på filosofi,
126 3, 2,30 | har jeg lagt mærke til, i en vis forstand filosoffer
127 3, 2,30 | dette spørgsmål, er der en sidste filosofisk kendsgerning,
128 3, 2,31 | leve alene. De fødes ind i en familie, og de vokser op
129 3, 2,31 | familie, og de vokser op i en familie, og de indgår senere
130 3, 2,31 | dem ikke blot et sprog og en kulturel udvikling, men
131 3, 2,31 | kulturel udvikling, men også en række sandheder, som de
132 3, 2,31 | betvivles og vurderes i en kritisk efterforskningsproces.
133 3, 2,32 | mennesker. Dette tyder på en enorm spænding. På den ene
134 3, 2,32 | gennem tro, synes at være en ufuldkommen form for viden,
135 3, 2,32 | til andre, til at indgå i en intim og varig forbindelse
136 3, 2,32 | simpelt hen i at erhverve en abstrakt viden om sandheden,
137 3, 2,32 | om sandheden, men også i en dynamisk sammenhæng af trofast
138 3, 2,32 | given-sig-selv, at mennesket finder en fylde af vished og sikkerhed.
139 3, 2,32 | derfor, deres ord indgyder en sådan tillid: fra det øjeblik,
140 3, 2,32 | martyrerne vidnesbyrd om en kærlighed, der ikke behøver
141 3, 2,32 | overbevise. Martyrerne vækker en dyb tillid i os, fordi de
142 3, 2,33 | Deres søgen stiler mod en højeste sandhed, som vil
143 3, 2,33 | livet. Og det er derfor en søgen, som kun kan nå sit
144 3, 2,33 | stand til at møde og erkende en sandhed af denne slags.
145 3, 2,33 | sandhed af denne slags. En sådan sandhed - så vital
146 3, 2,33 | hævdede, at venskab var en af de vigtigste forudsætninger
147 3, 2,33 | det, at mennesker er på en opdagelsesrejse, som menneskeligt
148 3, 2,33 | set ikke kan standses - en søgen efter sandheden og
149 3, 2,33 | søgen efter sandheden og en søgen efter en person, som
150 3, 2,33 | sandheden og en søgen efter en person, som de kan stole
151 3, 2,33 | mysterium, som igen giver dem en sand og klar viden om Den
152 3, 2,33 | opfordring til menneskeheden, en opfordring, som må føre
153 3, 2,33(28) | nødvendighed af at finde en begrundelse for tilværelsen,
154 3, 2,33(28) | vilje til frit at søge efter en løsning, der kan åbenbare
155 3, 2,33(28) | undersøges i fuld harmoni med en søgen efter det endelige
156 3, 2,34 | fylde. Sandhedens enhed er en fundamental forudsætning
157 3, 2,34(29) | Helligånden, den anden som en meget trofast eksekutor
158 3, 2,34(29) | sprog i sin lære: 'Hvis en metodologisk forskning inden
159 3, 2,35 | Dette forhold pånøder os en dobbelt overvejelse, eftersom
160 3, 2,35 | skænket ved åbenbaring, er en sandhed, som skal forstås
161 4, 1,36 | i Athen diskuterede med "en del epikuræiske og stoiske
162 4, 1,36 | filosoffer" (ApG 17,18); og en eksegetisk analyse af hans
163 4, 1,36 | guddommelige transcendens.~En af den klassiske filosofis
164 4, 1,36 | var polyteistisk, endda i en sådan grad, så den guddommeliggjorde
165 4, 1,36 | guddommelige. Dette åbnede en vej, der udsprang af gamle
166 4, 1,36 | traditioner, men tillod en udvikling, der tilfredsstillede
167 4, 1,36 | udvikling, der tilfredsstillede en universel fornufts krav.
168 4, 1,36 | udvikling søgte at opnå en kritisk viden om, hvad de
169 4, 1,37 | forstået som praktisk visdom og en undervisning for livet -
170 4, 1,37 | undervisning for livet - med en højere og esoterisk form
171 4, 1,38 | mere forvirring end at være en chance. For dem var den
172 4, 1,38 | ville føre tilhøreren til en hjertets omvendelse og til
173 4, 1,38 | ligeberettigelse over for Gud. En første konsekvens heraf
174 4, 1,38 | men da kristen sandhed har en frelsende værdi, kan man
175 4, 1,38 | frelsende værdi, kan man vælge en hvilken som helst af disse
176 4, 1,38 | Jesu Kristi åbenbaring.~En pioner i positivt engagement
177 4, 1,38 | filosofien ligesom Moseloven som en belæring, der forberedte
178 4, 1,39 | tænkning, begynder han at skabe en tidlig form af kristen teologi.
179 4, 1,39 | med ideen om teologi som en rationel samtale om Gud
180 4, 1,39 | fik det, der havde betydet en principiel lære om guderne,
181 4, 1,39 | principiel lære om guderne, en helt ny betydning ved at
182 4, 1,40 | Augustin tilstod platonikerne en privilegeret plads, dadlede
183 4, 1,40 | bekræftet og opretholdt af en dyb spekulativ tænkning.
184 4, 1,40 | også i sine værker indføje en række emner, som ved at
185 4, 1,41 | arbejde til simpelt hen en transponering af troens
186 4, 1,41 | mytens blinde gyde og på en bedre måde åbne sig for
187 4, 1,42 | alle og enhver at nå til en vis forståelse af tro. Anselm
188 4, 1,42 | sandheden, griber efter en form for viden, der er mere
189 4, 1,42 | med det, hvis de når til en ganske sikker opfattelse
190 4, 1,42 | ikke kan gennemskue det på en måde, der giver mulighed
191 4, 1,42 | der giver mulighed for en klar formulering. Hvis tidligere
192 4, 2,43 | 43. En særlig plads i denne lange
193 4, 2,43 | arabiske og jødiske tænkning. I en tid, hvor kristne tænkere
194 4, 2,43 | fornuftige i den. Tro er i en vis forstand "tankeøvelse";
195 4, 2,43 | præsenterer Thomas af Aquin som en tankens mester og et mønster
196 4, 2,43 | højeste grad sandhedens mod, en åndens frihed til at møde
197 4, 2,43 | verdslig filosofi eller af en forudindtaget afvisning
198 4, 2,43 | kristen tænknings historie som en pioner for den nye filosofiske
199 4, 2,43 | fornuftens nye møde, var en forsoning mellem verdens
200 4, 2,44 | gave og åbner vejen til en viden om guddommelige realiteter.
201 4, 2,44 | rette kan han kaldes for en "sandhedens apostel".52
202 4, 2,44 | objektivitet og skabe ikke blot en filosofi om "hvad der synes
203 4, 2,44 | der synes at være", men en filosofi om "det, der er".~ ~
204 4, 3,45 | for viden mere og mere til en skæbnesvanger adskillelse.
205 4, 3,45 | og der opstod til sidst en filosofi, der var adskilt
206 4, 3,45 | uafhængig af troens indhold. En anden af de mange konsekvenser
207 4, 3,45 | af denne adskillelse var en dybere og dybere mistillid
208 4, 3,45 | hensyn til fornuften selv. I en både skeptisk og agnostisk
209 4, 3,45 | nogle at give udtryk for en almindelig mistillid, der
210 4, 3,45 | teoretisk og praktisk var en indgroet enhed, som frembragte
211 4, 3,46 | fastslå, at udviklingen af en stor del af moderne filosofi
212 4, 3,46 | den kristne åbenbaring i en sådan grad, at den har bragt
213 4, 3,46 | ødelæggende for udviklingen af en fuld rationalitet. De tøvede
214 4, 3,46 | videnskabelige forsknings område fik en positivistisk mentalitet
215 4, 3,46 | at bøje sig ikke blot for en markedsbaseret logik, men
216 4, 3,46 | også for fristelsen til en pseudo-guddommelig magt
217 4, 3,46 | dukket frem, nihilisme. Som en intethedens filosofi har
218 4, 3,46 | intethedens filosofi har den en vis tiltrækning for vor
219 4, 3,46 | er livet ikke andet end en anledning til følelser og
220 4, 3,46 | længere skal påtage sig en definitiv forpligtelse,
221 4, 3,47 | måder blevet reduceret til en helt marginal rolle. Andre
222 4, 3,47 | overvejelsen af sandhed og en søgen efter livets højeste
223 4, 3,47 | fremhævede jeg faren ved at gøre en sådan fremgangsmåde til
224 4, 3,47 | Alt for hurtigt og tit på en helt uforudseelig måde blev
225 4, 3,47 | ikke engang de fleste, men en del af dem, og netop tit
226 4, 3,47 | tit dem, der indeholder en særlig del af menneskets
227 4, 3,47 | deres eneste mål at opnå en subjektiv vished eller en
228 4, 3,47 | en subjektiv vished eller en pragmatisk følelse af nytte.
229 4, 3,48 | filosofihistorien afslører altså en voksende adskillelse mellem
230 4, 3,48 | fornuft. Alligevel viser en nøjere undersøgelse, at
231 4, 3,48 | og som rummer kimen til en senere udvikling, kundskaber,
232 4, 3,48 | tænker over livet, blive en appel til dem om at søge
233 4, 3,48 | universelt tilbud. Det er en illusion at mene, at tro,
234 4, 3,48 | ikke er i forbindelse med en voksen tro, ikke til at
235 5, 1,49 | hen mod den ved hjælp af en proces, der var styret af
236 5, 1,49 | der var styret af fornuft. En filosofi, der ikke går til
237 5, 1,49 | for at nå til sandheden. En filosofi, der er bevidst
238 5, 1,50 | derfor autoritativt udøve en kritisk dømmekraft over
239 5, 1,50 | ansvaret for at udtrykke en bedømmelse af, hvorvidt
240 5, 1,50 | sandheden", idet vi udfører en beskeden men vedholdende
241 5, 1,50 | filosof burde påskønne, en tjeneste til fordel for
242 5, 1,51 | det vedblivermed at være en skræmmende opgave. I betragtning
243 5, 1,52 | tillagde den naturlige fornuft en viden, som kun troens lys
244 5, 1,53 | teser end med behovet for en rationel og derfor i sidste
245 5, 1,53 | selv, om muligheden for en naturlig viden om Guds eksistens,
246 5, 1,53 | overlegen, kan der aldrig være en virkelig divergens mellem
247 5, 1,54 | fremkalder disse teorier en mere skarpsindig diskussion
248 5, 1,55 | er vendt tilbage, men i en ny facon. Det drejer sig
249 5, 1,55 | er så udbredte, så de til en vis grad er blevet den almindelige
250 5, 1,55 | filosofisk forskning, og det i en sådan grad, at der tales
251 5, 1,55 | af kendsgerninger eller en forskning inden for begrænsede
252 5, 1,55 | teologier er for eksempel en vis rationalisme ved at
253 5, 1,55 | påstande, der er blevet en del af den almindelig udbredte
254 5, 1,55 | Der er også tegn på en genopstået fideisme, for
255 5, 1,55 | denne fideistiske tendens er en "biblicisme", som stræber
256 5, 1,55 | kriterium for sandhed. Som en konsekvens heraf identificeres
257 5, 1,55(72) | katolske Kirke, at den er en overnaturlig dyd, ved hjælp
258 5, 1,55(72) | IV: DS 3016. Det drog så en praktisk konklusion: "Den
259 5, 1,55(72) | vildfarelser, der ikke har mere end en svigagtig lighed med sandhed":
260 5, 1,55 | Den hellige Skrift udgør en fælles hellig skat, nemlig
261 5, 1,55 | og Kirkens læreembede i en gensidighed, som betyder,
262 5, 1,55 | tage hensyn til behovet for en mere omfattende eksegese,
263 5, 1,55 | pave Pius XII advarede imod en sådan ligegyldighed over
264 5, 1,55 | filosofiske tradition og imod en opgivelse af den traditionelle
265 5, 1,56 | Kort sagt, der er tegn på en udbredt mistillid til universelle
266 5, 1,56 | objektive virkelighed. I en verden, der er inddelt i
267 5, 2,57 | grundlæggende principper for en ægte fornyelse af filosofisk
268 5, 2,57 | eneste pavelige dokument af en sådan autoritet, der helt
269 5, 2,57 | filosofis enestående værdi. En fornyet holden fast ved
270 5, 2,58 | blomstrede og førte til en genopdagelse af middelalderens
271 5, 2,58 | Kirken blevet betjent af en stor række af tænkere, der
272 5, 2,59 | ikke det eneste tegn på en genopståen af filosofisk
273 5, 2,59 | af filosofisk tankegang i en kristent inspireret kultur.
274 5, 2,59 | og i overensstemmelse med en særlig metode, frembragte
275 5, 2,59 | stor indflydelse og havde en varig værdi. Nogle udtænkte
276 5, 2,59 | erkendelsesteoretiske grundlag for en ny overvejelse af troen
277 5, 2,59 | overvejelse af troen i lyset af en fornyet forståelse af den
278 5, 2,59 | bevidsthed, andre igen frembragte en filosofi, som udgående fra
279 5, 2,59 | filosofi, som udgående fra en analyse af immanensen åbnede
280 5, 2,60 | Vatikankoncil for sin del tilbyder en rig og frugtbar lære om
281 5, 2,60 | føres frem til at kunne opnå en sikker og sammenhængende
282 5, 2,60 | læreembedets side for at sikre en solid filosofisk uddannelse,
283 5, 2,60 | uddannelse for dem, der en dag i deres pastorale liv
284 5, 2,60 | og forstå årsagerne til en bestemt opførsel for at
285 5, 2,61 | måder forarmede på grund af en formindsket følelse af vigtigheden
286 5, 2,61 | tider endda rent akademiske. En anden grund, der også bør
287 5, 2,61 | forskning, bør ikke tolkes som en implicit autorisation til
288 5, 2,61 | og i praeparatio fidei. En yderligere faktor er den
289 5, 2,61 | avancerede tænkemåder, bragt en række udtryk for folkelig
290 5, 2,61 | for dagen; og dette udgør en ægte kulturel rigdom af
291 5, 2,62 | studiers curriculum forudgås af en tid til specielt filosofistudium.
292 5, 2,62 | middelalderen, af vigtigheden af en konstruktiv overensstemmelse
293 5, 2,62 | og kultur, som førte til en afvisning af enhver form
294 5, 2,62 | form for dialog eller til en ukritisk accept af enhver
295 5, 2,62 | vil blive overvundet ved en forstandig filosofisk og
296 6, 1,64 | mennesket er af naturen en filosof. Teologien må som
297 6, 1,64 | filosof. Teologien må som en gennemtænkt og videnskabelig
298 6, 1,65 | 65. Teologien som en trosforståelse er opbygget
299 6, 1,65 | forberede teologien til en rigtig auditus fidei, især
300 6, 1,65 | er filosofiens bidrag til en mere sammenhængende forståelse
301 6, 1,65 | begreber og tankeformer fra en speciel filosofisk tradition.
302 6, 1,66 | frelsesøkonomien, både som en fortælling og frem for alt
303 6, 1,66 | troendes bevidsthed kan opnå en naturlig, konsekvent og
304 6, 1,66 | forudsætter og rummer således en filosofi om mennesket, verden
305 6, 1,67 | erkendes filosofisk; og en accept af Guds åbenbaring
306 6, 1,67 | sprogs evne til at tale på en sand og meningsfuld måde
307 6, 1,67 | at erkende eksistensen af en virkelig forberedende vej
308 6, 1,67 | forberedende vej til tro, en vej, der kan føre til accepten
309 6, 1,67 | vise vejen til fornuft i en alvorlig søgen efter sandheden.
310 6, 1,67 | efter sandheden. Skønt tro, en Guds gave, ikke bygger på
311 6, 1,67(90) | kan vise vej til fornuft i en alvorlig søgen efter sandheden":
312 6, 1,68 | Ånden fører troende til en frihed og et ansvar, som
313 6, 1,69 | folkeslagenes traditioner, end for en filosofi af græsk og eurocentrisk
314 6, 1,69 | andre, der er grebet af en misforstået opfattelse af
315 6, 1,69 | nyttig, fordi den tillader en mere fuldstændig viden om
316 6, 1,69 | ikke betyde afvisningen af en typisk filosofisk og kritisk
317 6, 1,69 | for tænkning nødvendig for en frugtbar udveksling mellem
318 6, 1,69 | sandhed".93 Det er ikke en samling af menneskelige
319 6, 1,69 | sandheden alene, der kan være en hjælp for teologien.~ ~
320 6, 1,70 | af kulturelle forskelle. En passage i Paulus' brev til
321 6, 1,70 | men omfattende alle som en arvelod, enhver frit kunne
322 6, 1,70 | mure og skaber enhed på en ny og uforlignelig måde,
323 6, 1,70 | ukomplicerede udtalelse indeholder en stor sandhed: troens møde
324 6, 1,71 | Alle mennesker er del af en kultur, er afhængige af
325 6, 1,71 | at kulturen selv besidder en indre evne til at modtage
326 6, 1,71 | fællesskab er præget af en universalitet, som kan omfatte
327 6, 1,71 | evangeliet ved at optage en kultur ville forsøge at
328 6, 1,71 | verden og til kulturer, er en ægte befrielse fra al den
329 6, 1,72 | disse lande indtager Indien en speciel plads. En stor åndelig
330 6, 1,72 | Indien en speciel plads. En stor åndelig tilbøjelighed
331 6, 1,72 | indisk tænkning til at søge en erfaring, som vil kunne
332 6, 1,72 | finde nye tilskyndelser til en frugtbar dialog med de kulturer,
333 6, 1,72 | forveksles med den idé, at en speciel kulturel tradition
334 6, 1,73 | teologi og filosofi bedst som en cirkel. Teologiens kilde
335 6, 1,73 | dens sidste mål vil være en forståelse af det ord, der
336 6, 1,73 | regler - kun hjælpe til en bedre forståelse af Guds
337 6, 1,73 | begreb eller element fra en filosofisk tankekonstruktion;
338 6, 1,73 | sig fra Guds ord hen imod en bedre forståelse af det.
339 6, 1,73 | de to poler: Guds ord og en bedre forståelse af det,
340 6, 1,73 | end ikke ville have haft en mistanke om, at den kunne
341 6, 1,74 | blandt hvilke jeg med glæde i en vestlig sammenhæng nævner
342 6, 1,74 | Gilson og Edith Stein, og i en østlig kontekst fremragendeærde
343 6, 1,74 | betydningsfulde eksempler på en filosofisk undersøgelses
344 6, 1,74 | større tilskyndelse både til en søgen efter sandhed og til
345 6, 1,75 | tro. For det første er der en filosofi, der er helt uafhængig
346 6, 1,75 | velbegrundede stræben efter at være en autonom beskæftigelse, der
347 6, 1,75 | støttes og styrkes. Som en søgen efter sandhed inden
348 6, 1,75 | gør ikke blot fordring på en velbegrundet autonomi for
349 6, 1,75 | autonomi for filosofi, men på en tankens selvtilstrækkelighed,
350 6, 1,75 | at forhindre adgang til en dybere erkendelse af sandhed.~ ~
351 6, 1,76 | 76. En anden fremgangsmåde, der
352 6, 1,76 | at antyde, at Kirken har en officiel filosofi, for troen
353 6, 1,76 | udtryk for, at der eksisterer en kristen måde at filosofere
354 6, 1,76 | kristen måde at filosofere på, en filosofisk spekulation,
355 6, 1,76 | spekulation, der er undfanget i en dynamisk forening med tro.
356 6, 1,76 | derfor ikke simpelt hen en filosofi, der er udviklet
357 6, 1,76 | troen lutrer fornuften. Som en teologisk dyd befrier troen
358 6, 1,76 | Kierkegaard kritiserede en sådan indbildskhed. Den
359 6, 1,76 | disse sandheder er ideen om en fri og personlig Gud, som
360 6, 1,76 | som er verdens Skaber, en sandhed, der har været så
361 6, 1,76 | som hjælper til at skabe en tilfredsstillende filosofisk
362 6, 1,76 | er blevet væsentligt for en historie, der gør krav på
363 6, 1,76 | sandheden. Det kunne siges, at en stor del af moderne og nutidig
364 6, 1,77 | 77. Filosofien frembyder en anden adfærd, der er værd
365 6, 1,77 | filosofiens bidrag. Som en kritisk fornufts arbejde
366 6, 1,77 | teologien i al sin forskning en fornuft, der er udviklet
367 6, 1,77 | brug for filosofien som en dialogpartner for at bekræfte
368 6, 1,79 | kan betragte sig selv som en absolut og enestående værdi,
369 6, 1,79 | autoritet, så der vil fremstå en filosofi, der er overensstemmende
370 6, 1,79 | overensstemmende med Guds ord. En sådan filosofi vil være
371 6, 1,79 | til at føre troende til en stærkere overbevisning,
372 7, 1,80 | verden og mennesket, som har en usædvanlig filosofisk styrke.
373 7, 1,80 | Bibelen opstår der også en opfattelse af mennesket
374 7, 1,80 | realisering af menneskeligt liv. En læsning af den hellige tekst
375 7, 1,80 | verden og menneskelivet har en mening og ser frem imod
376 7, 1,80 | opfordres til at tilegne sig en logik, der nedbryder de
377 7, 1,81 | livet og verden, ofte af en videnskabelig natur, er
378 7, 1,81 | så hastigt, så vi må se en voksende opdeling af viden
379 7, 1,81 | viden i øjnene. Dette gør en søgen efter mening vanskelig
380 7, 1,81 | angribes menneskeånden ofte af en slags flertydig tænkning,
381 7, 1,81 | tænkning, som fører den til en endnu dybere indadvendthed,
382 7, 1,81 | forbindelse til det transcendente. En filosofi, der ikke længere
383 7, 1,81 | sin visdoms-dimension som en søgen efter livets højeste
384 7, 1,81 | konvergere mod et sidste mål og en sidste mening. Denne visdoms-dimension
385 7, 1,81 | tekniske færdighed kræver en fornyet og skærpet sans
386 7, 1,81 | umenneskelig og endda blive til en ødelægger af menneskeslægten. 98~
387 7, 1,81 | endelige skæbne og giver en samlende forklaring på alt,
388 7, 1,81 | ethvert menneske medfødt. En filosofi, der benægter muligheden
389 7, 1,81 | der benægter muligheden af en sidste og altoverskyggende
390 7, 1,82 | visdom-funktion ikke udføres af en filosofi, som ikke selv
391 7, 1,82 | filosofi, som ikke selv var en sand og autentisk viden,
392 7, 1,82 | sandheden, til at nå til en viden, der kan nå den objektive
393 7, 1,82 | formørket og svækket." 100~En radikal fænomenologisk eller
394 7, 1,82 | derfor brug for bidrag fra en filosofi, som ikke nægter
395 7, 1,82 | vedkende sig muligheden af en viden, der er objektiv sand,
396 7, 1,83 | medfører et tredje: behovet for en filosofi af ægte metafysisk
397 7, 1,83 | metafysik i betydning af en specifik skole eller en
398 7, 1,83 | en specifik skole eller en særlig historisk tankeretning.
399 7, 1,83 | metafysiske dimension på en måde, der er sand og sikker,
400 7, 1,83 | personlig værdighed. På en særlig måde udgør personen
401 7, 1,83 | dette årtusind over for en stor udfordring med at bevæge
402 7, 1,83 | den opstår. Derfor ville en filosofi, som undgår metafysik,
403 7, 1,83 | Metafysikken spiller således en væsentlig rolle ved formidling
404 7, 1,83 | den teologiske forskning. En teologi uden en metafysisk
405 7, 1,83 | forskning. En teologi uden en metafysisk horisont ville
406 7, 1,83 | kunne nå videre end til en analyse af religiøs erfaring,
407 7, 1,83 | intellectus fidei, at give en sammenhængende fremstilling
408 7, 1,84 | Hvordan kan vi undgå i en sådan sindstilstand at se
409 7, 1,84 | transcendent virkelighed på en almengyldig måde - sandt
410 7, 1,84 | Guds åbenbaring, men kun en fremstilling af menneskelige
411 7, 1,85 | at mennesket kan nå til en samlet og organisk viden.
412 7, 1,85 | organisk viden. Dette er en af de opgaver, som kristen
413 7, 1,85 | mennesker fra at nå til en indre enhed. Hvordan skulle
414 7, 1,85 | filosoffer arbejder for en generhvervelse af traditionens
415 7, 1,85 | traditionens afgørende rolle for en rigtig indstilling til viden.
416 7, 1,85 | Påberåbelsen af traditionen er ikke en blot og bar erindring om
417 7, 1,85 | snarere anerkendelsen af en kulturel arv, der tilhører
418 7, 1,85 | stand til i dag at udvikle en original, ny og konstruktiv
419 7, 1,86 | den foreliggende opgave. En ekstrem form for eklekticisme
420 7, 1,86 | undertiden er tilbøjelige til. En sådan manipulation er ikke
421 7, 1,86 | manipulation er ikke til gavn for en søgen efter sandhed og uddanner
422 7, 1,87 | 87. Eklekticisme er en metodisk fejl, men gemt
423 7, 1,87 | påstande. For at forstå en lære fra fortiden rigtigt
424 7, 1,87 | påstand er imidlertid, at en filosofis sandhed afgøres
425 7, 1,87 | basis af dens egnethed i en bestemt periode og til et
426 7, 1,87 | implicit benægtes derfor en sandheds blivende gyldighed.
427 7, 1,87 | behøver ikke være sandt i en anden. Således bliver for
428 7, 1,87 | idehistorien ikke meget mere end en arkæologisk hjælpekilde,
429 7, 1,87 | ikke glemme, at selv om en formulering på en måde er
430 7, 1,87 | selv om en formulering på en måde er knyttet til én tid
431 7, 1,88 | 88. En anden trussel, der må regnes
432 7, 1,88 | kritiske epistemologi har bragt en sådan påstand i miskredit,
433 7, 1,88 | for nogen kritik ud fra en etisk vurdering, er det
434 7, 1,89 | mindre farlig er pragmatisme, en tankegang, der, når den
435 7, 1,89 | der voksende støtte for en opfattelse af demokratiet,
436 7, 1,89 | uforanderlige værdier: hvorvidt en bestemt måde at handle på
437 7, 1,90 | undersøgt, fører igen til en mere almindelig opfattelse,
438 7, 1,90 | og indhold, er nihilismen en fornægtelse af selve menneskets
439 7, 1,90 | lidt føre dem til enten en ødelæggende vilje til magt
440 7, 1,90 | vilje til magt eller til en ensomhed uden håb. Når sandheden
441 7, 1,90 | nægtet mennesker, er det en ren illusion at forsøge
442 7, 1,90(106) | et fundamentalt krav og en formaning: kravet om et
443 7, 1,90(106) | forhold til sandheden som en betingelse for ægte frihed
444 7, 1,90(106) | betingelse for ægte frihed og en formaning om at undgå enhver
445 7, 1,91 | rationalistiske argument, fremkaldt en radikal reaktion med hensyn
446 7, 1,91 | må lære at leve inden for en horisont, der totalt mangler
447 7, 1,91 | vished.~Denne nihilisme er på en måde blevet berettiget af
448 7, 1,91 | karakteriseret vor tidsalder. En sådan dramatisk erfaring
449 7, 1,91 | århundredes afslutning er en af vore største trusler
450 7, 1,91 | det med at være sandt, at en vis positivistisk sindsstemning
451 7, 2,92 | 92. Som en forståelse af åbenbaringen
452 7, 2,92 | indhold til disse kulturer på en sammenhængende og begrebsmæssig
453 7, 2,92 | står teologien over for en dobbelt opgave. På den ene
454 7, 2,92 | dybere og præsenteres på en måde, som møder vor tids
455 7, 2,92 | deres arbejde svarer "til en dynamik, der findes i selve
456 7, 2,92 | skal tages fat på, kræver en fælles indsats - sandt nok
457 7, 2,92 | Kristus, trænger sig på som en altfavnende autoritet, der
458 7, 2,92 | at det er muligt at kende en universelt gyldig sandhed,
459 7, 2,92(109) | Vivificantem skrev jeg som en kommentar til Joh 16,12-
460 7, 2,93 | Teologiens hovedformål er at give en forståelse af åbenbaringen
461 7, 2,93 | forståelsen af Guds kenosis, en stor og hemmelighedsfuld
462 7, 2,93 | lidelse og død kan udtrykke en kærlighed, der skænker sig
463 7, 2,93 | grundlæggende og bydende behov for en omhyggelig analyse af tekster:
464 7, 2,93 | som kun er delvist nye; og en sammenhængende løsning på
465 7, 2,94 | teologen fortolker, primært en betydning, som må forstås
466 7, 2,94 | tekster igennem århundrederne, en læsning, der bevarer deres
467 7, 2,95 | et enkelt folk eller til en enkelt historisk periode.
468 7, 2,95 | formulerer dogmatiske erklæringer en uforanderlig og definitiv
469 7, 2,95 | uholdbare, men benyttelsen af en hermeneutik, der er åben
470 7, 2,95 | sandhed, som de udtrykker, en sandhed, der overskrider
471 7, 2,96(112) | system, der kun har gyldighed en kort tid. Men det, som i
472 7, 2,96(112) | katolske lærde for at nå til en vis forståelse af dogmet,
473 7, 2,96(112) | begreber, der er vundet ved en sand erkendelse af skabte
474 7, 2,96(112) | sandhed gennem Kirken lyst som en stjerne for menneskeånden.
475 7, 2,96 | fremgangsmåder, der vil føre til en rigtig forståelse af dette
476 7, 2,96(113) | kan udtrykke sandheden på en bestemt måde, men kun kan
477 7, 2,96(113) | tilnærmelser til den, som til en hvis grad fordrejer eller
478 7, 2,97 | Fortolkning af kilder er en væsentlig opgave for teologien;
479 7, 2,97 | opgave for teologien; men en anden og endnu mere vanskelig
480 7, 2,97 | opmærksom på, et bidrag af en værens-filosofi, som først
481 7, 2,97 | men det vil altid være en fristelse at opfatte disse
482 7, 2,97 | udtryk. Dette fører kun til en fremgangsmåde, der er inadækvat,
483 7, 2,97 | nærmer sig spekulation. En kristologi, for eksempel,
484 7, 2,97 | siger nu om stunder, eller en ekklesiologi, der var udviklet
485 7, 2,97 | vanskeligt ved at undgå faren for en sådan reduktionisme.~Hvis
486 7, 2,97 | metafysiske traditions rammer, en dynamisk filosofi, som betragter
487 7, 2,97 | værens-akten, som tillader en fuld og omfattende åbenhed
488 7, 2,97 | over for virkelighed som en helhed, idet den overskrider
489 7, 2,97 | alt til fuldendelse. 115 I en teologi, der får sine principper
490 7, 2,97 | principper fra åbenbaringen som en ny kilde til viden, bekræftes
491 7, 2,98 | verdens problemer stammer fra en sandheds-krise. Jeg sagde
492 7, 2,98 | når først engang ideen om en universel sandhed om det
493 7, 2,98 | oprindelige virkelighed som en akt af en persons fornuft,
494 7, 2,98 | virkelighed som en akt af en persons fornuft, hvis funktion
495 7, 2,98 | universelle viden om det gode i en bestemt situation og således
496 7, 2,98 | situation og således udtrykke en vurdering af den rette opførsel,
497 7, 2,98 | nu. I stedet for er der en tilbøjelighed til at indrømme
498 7, 2,98 | overensstemmelse dermed. En sådan livsanskuelse passer
499 7, 2,98 | livsanskuelse passer helt til en individualistisk etik, hvori
500 7, 2,98 | moralteologien foretager en omhyggelig undersøgelse,
1-500 | 501-539 |