Chapter, Paragraph, Number
1 Indl, 0,1 | kulturer på samme tid opstår de grundlæggende spørgsmål,
2 Indl, 0,1 | efter dette liv? Det er de spørgsmål, som vi finder
3 Indl, 0,1 | og Buddhas forkyndelse; de dukker op i Homers digtning
4 Indl, 0,1 | Aristoteles' filosofiske skrifter. De er spørgsmål, som har deres
5 Indl, 0,2 | fællesskab til at forkynde de overbevisninger, det er
6 Indl, 0,3 | dukker således frem som en af de ædleste menneskelige opgaver.
7 Indl, 0,3 | om, hvorfor ting er, som de er, selv om de svar, der
8 Indl, 0,3 | ting er, som de er, selv om de svar, der gradvist dukker
9 Indl, 0,3 | horisont, der afslører, hvordan de forskellige menneskelige
10 Indl, 0,3 | indflydelse, den også har haft på de måder, hvorpå tilværelsen
11 Indl, 0,3 | tydeligt ses den dag i dag i de meninger, som inspirerer
12 Indl, 0,3 | meninger, som inspirerer de nationale og internationale
13 Indl, 0,4 | forsøger mennesket at opnå de universelle elementer af
14 Indl, 0,4 | forbavses ved at opdage, at de selv er en del af verden,
15 Indl, 0,4 | den logiske sammenhæng af de erklæringer, der er foretaget,
16 Indl, 0,5 | årsag til, at alle føler, at de ejer disse principper, omend
17 Indl, 0,5 | slags referencepunkt for de forskellige filosofiske
18 Indl, 0,5 | at opfatte og formulere de første universelle principper
19 Indl, 0,5 | rette fornuft, eller som de gamle kaldte det, orthôs
20 Indl, 0,6 | den katolske lære, som i de nuværende omstændigheder
21 Indl, 0,6 | forandring kan efterlade især de unge, hvem fremtiden tilhører,
22 Indl, 0,6 | af, med en følelse af, at de ikke har nogle velbegrundede
23 Indl, 0,6 | rand uden at vide, hvor de er på vej hen. Undertiden
24 Indl, 0,6 | Undertiden hænder dette, fordi de, hvis kald det er at udtrykke
25 Indl, 0,6 | sig for sandheden, idet de foretrækker hurtig succes
26 1, 0,7 | spekulationer, hvor ophøjede de end måtte være, men i Guds
27 1, 0,8 | Filius, og tage hensyn til de principper, der blev fremsat
28 1, 0,9 | objektet, fordi ved siden af de ting, som den naturlige
29 1, 0,9 | Gud og som, med- mindre de bliver guddommeligt åbenbarede,
30 1, 0,10 | betydning i historien, idet de beskrev det således: "I
31 1, 0,10 | gensidig vekselvirkning: De gerninger, som Gud udfører
32 1, 0,11 | vidunderlige opstandelse fra de døde, og til sidst ved at
33 1, 0,12 | menneskeheden. Gud kommer til os i de ting, vi kender bedst og
34 1, 1,13 | vidnesbyrd. Dette betyder, at de fuldt og helt anerkender
35 1, 1,13 | garanterer denne sandhed. De kan ikke gøre krav på denne
36 1, 1,13 | forstå mysteriet, er der de tegn, som åbenbaringen selv
37 1, 1,13 | åbenbaringen selv præsenterer. De tjener til at lede eftersøgningen
38 1, 1,13 | på den dybere mening, som de vidner om. De indeholder
39 1, 1,13 | mening, som de vidner om. De indeholder en skjult sandhed,
40 1, 1,13 | ignorere uden at ødelægge selve de tegn, der er givne.~På en
41 1, 1,14 | 14. Fra de to Vatikankoncilers lære
42 1, 1,15 | sandheden, er der, hvis de kan se ud over dem selv
43 1, 1,15(21) | De Vera Religione, XXXIX, 72:
44 2, 1,16 | disse bibelske tekster, hvis de læses fordomsfrit, er, at
45 2, 1,16 | læses fordomsfrit, er, at de ikke blot udtrykker Israels
46 2, 1,16 | sig ned i herberget, hvor de gode bor. Han stiller sine
47 2, 1,16 | hjælp af abstraktion, som de græske filosoffer og de
48 2, 1,16 | de græske filosoffer og de egyptiske vismænd gjorde
49 2, 1,16 | mennesker vide, hvilken vej, de skal tage, men de kan kun
50 2, 1,16 | hvilken vej, de skal tage, men de kan kun følge den vej til
51 2, 1,16 | hurtigt og uhindret, hvis de med et ret indstillet sind
52 2, 1,17 | konkurrence mellem fornuft og tro: de indeholder begge hinanden,
53 2, 1,17 | Gud! Tæller jeg dem, er de flere end sandet, bliver
54 2, 1,17 | begrænsning længes inderligt efter de uendelige rigdomme, der
55 2, 1,18 | lodde dybderne i alt det, de forgæves forsøgte at nå
56 2, 1,18 | til at fæstne sit blik på de ting, der virkeligt betyder
57 2, 1,19 | og stjernernes stilling, de levende væsners natur og
58 2, 1,19 | levende væsners natur og de vilde dyrs rasen" (Visd
59 2, 1,19 | 17.19-20) - kort sagt, at de kan filosofere - tager de
60 2, 1,19 | de kan filosofere - tager de hellige tekster et betydningsfuldt
61 2, 1,19 | Skaber, så er det ikke, fordi de mangler midler til at gøre
62 2, 1,20 | deres sande mening, hvis de anbringes inden for troens
63 2, 1,20 | hjælp af fornuften, fordi de oplyst af troen opdager
64 2, 2,21 | blevet åbenbaret. Dette er de udfordringer, som Det udvalgte
65 2, 2,21 | slid, det indebærer, giver de troende ikke op. De kan
66 2, 2,21 | giver de troende ikke op. De kan fortsætte på deres vej
67 2, 2,21 | vej til sandheden, fordi de er visse på, at Gud har
68 2, 2,21 | tvivle altid eksisterer. Idet de støtter sig til Gud, fortsætter
69 2, 2,21 | sig til Gud, fortsætter de med altid og alle vegne
70 2, 2,22 | oplysninger, men ved at drøfte de oplysninger, der tilvejebringes
71 2, 2,22 | stamforældre til at mene, at de selv var suveræne og autonome,
72 2, 2,22 | autonome, og til at mene, at de kunne ignorere den kundskab,
73 2, 2,22 | svaghed, frigjorde den fra de lænker, den havde fængslet
74 2, 2,23 | til at mislykkes. "Hvor er de vise henne, hvor er de skriftkloge,
75 2, 2,23 | er de vise henne, hvor er de skriftkloge, hvor er denne
76 2, 2,23 | Paulus eftertrykkeligt. De vises visdom er ikke længere
77 2, 2,23 | udvalgte Gud for at gøre de vise til skamme...; det,
78 2, 2,23 | sig selv til at tro, at de ejer sandheden, skønt de
79 2, 2,23 | de ejer sandheden, skønt de faktisk støder på grund
80 2, 2,23 | det indviklede system, som de selv har udtænkt. Den korsfæstede
81 2, 2,23 | den anden side af hvilken de to kan drage ud på sandhedens
82 2, 2,23 | men også det rum, hvor de to kan mødes.~ ~
83 3, 1,24 | tider og grænser for, hvor de skal bo - for at de skulle
84 3, 1,24 | hvor de skal bo - for at de skulle søge Gud, om de kunne
85 3, 1,24 | at de skulle søge Gud, om de kunne famle sig frem og
86 3, 1,24 | i alle mennesker, så at de bestandig søger dig og først
87 3, 1,24 | først finder hvile, når de har fundet dig".22 Der er
88 3, 1,24 | tider har mennesker vist, at de kan give udtryk for dette
89 3, 1,24 | kreative forstands værker har de tilkendegivet nødvendigheden
90 3, 1,25 | for det spørgsmål, om det, de ved, er rigtigt eller ej.
91 3, 1,25 | er rigtigt eller ej. Hvis de opdager, at det er urigtigt,
92 3, 1,25 | det er urigtigt, afviser de det; men hvis de kan fastslå
93 3, 1,25 | afviser de det; men hvis de kan fastslå dets sandhed,
94 3, 1,25 | fastslå dets sandhed, føler de sig belønnede. Det er dette
95 3, 1,25 | mennesker er blevet voksne, når de selvstændigt kan skelne
96 3, 1,25 | sandhed og usandhed, idet de selv tager stilling til
97 3, 1,25 | naturvidenskabelige område, som i de sidste århundreder har frembragt
98 3, 1,25 | er derfor væsentligt, at de værdier, der vælges og stræbes
99 3, 1,26 | absurdes filosoffer eller til de provokerende spørgsmål,
100 3, 1,27 | alle ting. Med andre ord, de søger en sidste forklaring,
101 3, 1,27 | Hypoteser kan fascinere, men de tilfredsstiller ikke. Om
102 3, 2,28 | fra sandheden, så snart de skimter den, fordi de er
103 3, 2,28 | snart de skimter den, fordi de er bange for dens krav.
104 3, 2,28 | krav. Alligevel, hvor meget de end gør for at undgå den,
105 3, 2,29 | at søge efter noget, som de ikke vidste noget som helst
106 3, 2,29 | eller efter noget, som de mente, var helt uden for
107 3, 2,29 | rækkevidde. Kun følelsen af, at de kan nå til et svar, får
108 3, 2,29 | forskning. Når forskere, idet de følger deres intuition,
109 3, 2,29 | forklaring på et fænomen, er de lige fra begyndelsen af
110 3, 2,29 | begyndelsen af overbeviste om, at de vil finde et svar, og de
111 3, 2,29 | de vil finde et svar, og de giver ikke op over for modgang.
112 3, 2,29 | ikke op over for modgang. De betragter ikke deres oprindelige
113 3, 2,29 | intuition som nytteløs, fordi de ikke har nået deres mål;
114 3, 2,29 | ikke har nået deres mål; de vil med rette sige, at de
115 3, 2,29 | de vil med rette sige, at de endnu ikke har fundet et
116 3, 2,29 | sandhed, når det kommer til de grundlæggende spørgsmål.
117 3, 2,29 | væsentlig forskel på dem og på de svar, som mange andre er
118 3, 2,29 | samme værdi. Men summen af de opnåede resultater bekræfter,
119 3, 2,30 | nu at vende os kort til de forskellige former for sandhed.
120 3, 2,30 | forskellige former for sandhed. De fleste af dem afhænger af
121 3, 2,30 | filosofi, og som vi finder i de svar, som de forskellige
122 3, 2,30 | vi finder i de svar, som de forskellige religiøse traditioner
123 3, 2,30 | religiøse traditioner giver på de fundamentale spørgsmål. 27~
124 3, 2,30 | filosofiske opfattelser, hvormed de styrer deres liv. På den
125 3, 2,30 | eller anden måde skaber de et omfattende syn og et
126 3, 2,30 | mening, og i dette lys tolker de deres eget livs forløb og
127 3, 2,30(27) | om Kirkens holdning til de ikke-kristne religioner,
128 3, 2,31 | skabt til at leve alene. De fødes ind i en familie,
129 3, 2,31 | fødes ind i en familie, og de vokser op i en familie,
130 3, 2,31 | vokser op i en familie, og de indgår senere i samfundet
131 3, 2,31 | aktivitet. Fra fødslen af er de derfor indføjet i traditioner,
132 3, 2,31 | en række sandheder, som de næsten instinktivt tror
133 3, 2,31 | eksempel kritisk kunne vurdere de talløse videnskabelige resultater,
134 3, 2,31 | sidst på ny kunne eftergøre de veje af erfaring og tænkning,
135 3, 2,32 | dem.~Det bør fremhæves, at de sandheder, der søges i mellemmenneskelige
136 3, 2,32 | umiddelbart på martyrerne, som er de mest autentiske vidner for
137 3, 2,32 | tilværelsen. Martyrerne ved, at de i mødet med Jesus Kristus
138 3, 2,32 | til at opgive den tro, som de har opdaget i mødet med
139 3, 2,32 | tillid: fra det øjeblik, de taler til os om, hvad vi
140 3, 2,32 | en dyb tillid i os, fordi de lægger stemme til, hvad
141 3, 2,32 | hvad vi allerede føler, og de bekendtgør, hvad vi gerne
142 3, 2,33 | at gøre dette, er blandt de mest betydningsfulde og
143 3, 2,33 | hævdede, at venskab var en af de vigtigste forudsætninger
144 3, 2,33 | søgen efter en person, som de kan stole på. Den kristne
145 3, 2,33 | mulighed for at nå det mål, de søger. Idet den kristne
146 3, 2,33(28) | virkeligt gør mennesker til det, de er. Det er spørgsmål, der
147 3, 2,33(28) | søgen efter mening, fordi de samler menneskelig intelligens
148 3, 2,34 | er ikke i modsætning til de sandheder, som filosofien
149 3, 2,34 | filosofien erkender. Tværtimod, de to former for viden fører
150 3, 2,34(29) | erklærede udtrykkeligt, at de to sandheder, troens og
151 3, 2,35 | rigtige forbindelse mellem de to former for viden.~ ~
152 4, 1,36 | skulle forstå dem, kunne de første kristne i deres tale
153 4, 1,36 | til "Moses og profeterne". De måtte pege både på den naturlige
154 4, 1,36 | denne naturlige viden i de hedenske religioner var
155 4, 1,36 | græsk religion, ligesom de fleste kosmiske religioner,
156 4, 1,36 | og religion for dagen. Da de udvidede deres opfattelse
157 4, 1,36 | universelle principper, lod de sig ikke længere nøje med
158 4, 1,36 | sig ikke længere nøje med de gamle myter, men ønskede
159 4, 1,36 | en kritisk viden om, hvad de troede på, og begrebet guddommelighed
160 4, 1,37 | form for viden, forbeholdt de få, der var fuldkomne. Det
161 4, 1,37 | Efter Paulus slår andre af de første århundreders forfattere
162 4, 1,37 | Irenæus og Tertullian, når de blev stillet over for et
163 4, 1,38 | filosofiske skoler forekom de første kristne at skabe
164 4, 1,38 | Men det betyder ikke, at de ignorerede opgaven med at
165 4, 1,38 | tilfredsstillende svar på de hidtil uløste spørgsmål
166 4, 1,39 | deres kritiske sans, da de overtog filosofisk tænkning.
167 4, 1,39 | fremtrædende. For at imødegå de angreb, der blev startet
168 4, 1,40 | neoplatonisk tænkning var de kappadokiske fædre, Dionysius,
169 4, 1,40 | filosofiske skoler, men de skuffede ham alle. Det var,
170 4, 1,40 | radikale omvendelse, som de filosoffer, han havde kendt,
171 4, 1,40 | dadlede han dem, fordi de, skønt de kendte det mål,
172 4, 1,40 | han dem, fordi de, skønt de kendte det mål, der skulle
173 4, 1,41 | 41. De måder, hvorpå Østens og
174 4, 1,41 | og Vestens fædre inddrog de filosofiske skoler, var
175 4, 1,41 | Dette betyder ikke, at de identificerede indholdet
176 4, 1,41 | indholdet af deres budskab med de systemer, de henviste til.
177 4, 1,41 | budskab med de systemer, de henviste til. Overvej Tertullians
178 4, 1,41 | mellem tro og filosofi, idet de betragtede det i dets helhed
179 4, 1,41 | aspekter og dets begrænsninger. De var ikke naive tænkere.
180 4, 1,41 | naive tænkere. Netop fordi de intenst levede troens indhold,
181 4, 1,41 | levede troens indhold, var de i stand til at nå de dybeste
182 4, 1,41 | var de i stand til at nå de dybeste former for spekulation.
183 4, 1,41 | filosofiske kategorier. De gjorde meget mere. Faktisk
184 4, 1,41(40) | De Praescriptione Haereticorum,
185 4, 1,41 | kirkefædrene udrettede. De tog med glæde imod den fornuft,
186 4, 1,41 | åben for det absolutte, og de gennemsyrede den med de
187 4, 1,41 | de gennemsyrede den med de værdier, der stammede fra
188 4, 1,41 | person. Stillet over for de forskellige filosofier var
189 4, 1,41 | var det. Erkendelsen af de overensstemmende punkter
190 4, 1,41 | gjorde dem ikke blinde for de divergerende punkter.~
191 4, 1,42 | være tilfreds med det, hvis de når til en ganske sikker
192 4, 2,43 | fra den skrøbelighed og de begrænsninger, der stammer
193 4, 2,43 | intellektuelle redelighed, som de har, der hverken tillader
194 4, 2,44 | lærdom modner til visdom. Fra de første sider i sin Summa
195 4, 2,44 | visdom, der findes blandt de intellektuelle dyder. Denne
196 4, 3,45 | 45. Med oprettelsen af de første universiteter kom
197 4, 3,45 | teologi og filosofi, var de de første til at anerkende
198 4, 3,45 | teologi og filosofi, var de de første til at anerkende
199 4, 3,45 | naturvidenskaberne havde brug for, hvis de skulle kunne fungere godt
200 4, 3,45 | legitime forskel mellem de to former for viden mere
201 4, 3,45 | troens indhold. En anden af de mange konsekvenser af denne
202 4, 3,45 | der var i stand til at nå de højeste former for spekulation,
203 4, 3,46 | af en fuld rationalitet. De tøvede ikke med at fremstille
204 4, 3,46 | at visse forskere, fordi de mangler ethvert etisk referencepunkt,
205 4, 3,46 | synes nogle af dem, idet de fornemmer det teknologiske
206 4, 3,47 | redureduceret til et af de mange områder af menneskelig
207 4, 3,47 | fremmedgørelse' i den forstand, at de simpelt hen berøves den
208 4, 3,47 | konsekvenser mod mennesket selv. De er altså eller kan blive
209 4, 3,47 | naturligvis, ikke engang de fleste, men en del af dem,
210 4, 3,48 | udvikling, kundskaber, der, hvis de videreføres og udvikles
211 4, 3,48 | forstand og hjerte, og hvis de bliver rigtigt orienteret,
212 4, 3,48 | undersøges omhyggeligt, fordi de begge forarmes og svækkes
213 5, 1,49 | desuden er udstyret med de midler, der er nødvendige
214 5, 1,49 | kompetence til at udbedre de huller af mangelfuld, utilstrækkelig
215 5, 1,50 | ved tydeligt at fremføre de krav, som troens standpunkt
216 5, 1,50 | bedømmelse af, hvorvidt de grundlæggende principper
217 5, 1,50 | Kirkens pligt at påpege de elementer i et filosofisk
218 5, 1,50 | Kirken direkte, fordi de angår den åbenbarede sandhed,
219 5, 1,51 | forskning. Desuden er filosoffer de første til at forstå behovet
220 5, 1,51 | fejltagelser og udvidelse af de for begrænsede udtryk, som
221 5, 1,52 | præ-eksistens, 56 eller angående de forskellige former for afgudsdyrkelse
222 5, 1,52 | spekulationer, 57 uden at forglemme de mere systematiske udtalelser
223 5, 1,52 | og ontologisme62, fordi de tillagde den naturlige fornuft
224 5, 1,52 | kun troens lys kan give. De positive elementer i denne
225 5, 1,53 | der konstant var forelagt de troende af det ordinære
226 5, 1,53 | er. Koncilet begyndte med de grundlæggende erklæringer,
227 5, 1,54 | udtalelser relevante, således som de fremhævede at modernismens
228 5, 1,54 | mindre fejlagtige meninger. De må derimod sørge for at
229 5, 1,54 | behandles rigtigt, hvis de er rigtigt diagnosticerede,
230 5, 1,55 | der er så udbredte, så de til en vis grad er blevet
231 5, 1,55 | fornuften, som er dukket op i de nyeste udviklinger af megen
232 5, 1,55 | især, når teologer, fordi de mangler filosofisk kompetence,
233 5, 1,55(72) | ved nådens hjælp, tror, at de ting, der er åbenbaret af
234 5, 1,55(72) | med troens lære, især hvis de er fordømt af Kirken; men
235 5, 1,55(72) | er fordømt af Kirken; men de er strengt forpligtede til
236 5, 1,55 | disse tre kan overleve uden de andre. 76~Man må desuden
237 5, 1,55 | betydning af teksterne. De, der beskæftiger sig med
238 5, 1,55 | Skrift, bør altid huske, at de forskellige hermeneutiske
239 5, 1,55 | evalueres omhyggeligt, inden de anvendes på de hellige tekster.~
240 5, 1,55 | omhyggeligt, inden de anvendes på de hellige tekster.~Andre former
241 5, 1,56 | opmuntre filosofferne - om de nu er kristne eller ej -
242 5, 2,57 | det forsøgt at fremhæve de grundlæggende principper
243 5, 2,57 | idet det samtidigt viser de særlige veje, der må slås
244 5, 2,58 | 58. De positive resultater af de
245 5, 2,58 | De positive resultater af de pavelige opfordringer er
246 5, 2,58 | thomistiske tradition i de daværende filosofiske og
247 5, 2,59 | filosoffer op, som, idet de gjorde brug af nyere tendenser
248 5, 2,59 | så bemærkelsesværdige, så de kunne sammenlignes med idealismens
249 5, 2,59 | systemer. Andre grundlagde de erkendelsesteoretiske grundlag
250 5, 2,60 | og der tjener som et af de konstante referencepunkter
251 5, 2,60 | Dette er Koncilets ord: "De præstestuderende skal undervises
252 5, 2,60 | skal undervises således i de filosofiske fag, at de især
253 5, 2,60 | i de filosofiske fag, at de især føres frem til at kunne
254 5, 2,60 | verden og Gud. Heri skal de støtte sig på den filosofiske
255 5, 2,61 | det metafysiske studium af de grundlæggende menneskelige
256 5, 2,61 | troens inkulturation. Især de unge kirkers liv har, sammen
257 5, 2,61 | et studium, som tillader de positive træk i folkevisdommen
258 5, 2,63 | 63. Af de her nævnte grunde, har det
259 5, 2,63 | teologien bør skabe til de forskellige filosofiske
260 6, 1,64 | lys være i forbindelse med de filosofier, der er blevet
261 6, 1,65 | spekulative virken at leve op til de intellektuelle discipliners
262 6, 1,65 | læreembedets udtalelser og de store teologiske mestres
263 6, 1,65 | til ikke blot at forklare de begreber og udtryk, som
264 6, 1,65 | også til virkeligt at kende de filosofiske systemer, der
265 6, 1,66 | sandhed, "forelagt os i De hellige Skrifter og rigtigt
266 6, 1,66 | begrebsmæssige struktur af de sætninger, hvori Kirkens
267 6, 1,66 | og i hans påskemysterium. De troende har del i dette
268 6, 1,66 | sprog til at tale om Gud, de personlige relationer inden
269 6, 1,67 | åbenbarede mysterium, hvori de finder deres sidste formål.
270 6, 1,67(90) | Søgen efter de betingelser, hvori mennesket
271 6, 1,67(90) | sit eget initiativ stiller de første grundlæggende spørgsmål
272 6, 1,68 | fremsætter evangelierne og de apostoliske skrifter både
273 6, 1,68 | For at anvende disse i de specielle omstændigheder
274 6, 1,68 | og fællesskabets liv, må de kristne helt kunne inddrage
275 6, 1,68 | menneskelige samfund, så vel som på de almindelige principper for
276 6, 1,69(93) | Thomas af Aquin, De Caelo, 1, 22.~ ~
277 6, 1,70 | budskabs universalitet og de vanskeligheder, der skabtes
278 6, 1,70 | passage i Paulus' brev til de kristne i Efesus hjælper
279 6, 1,70 | er vor fred. Han gjorde de to parter til ét, og med
280 6, 1,70 | blev forvandlede, så snart de havde taget imod troen.
281 6, 1,70 | bevirket af Kristus, faldt de vægge, der skilte de forskellige
282 6, 1,70 | faldt de vægge, der skilte de forskellige kulturer, til
283 6, 1,70 | som gør det muligt for de to folk at blive "ét". De,
284 6, 1,70 | de to folk at blive "ét". De, der var "langt væk", er
285 6, 1,70 | fremmede og udlændinge. I er de helliges medborgere og hører
286 6, 1,70 | nyt. Kulturerne viser, når de er dybt rodfæstede i erfaring,
287 6, 1,70 | transcendente. Derfor tilbyder de, hvad der bestemt er til
288 6, 1,70 | traditioners værdier peger de - underforstået men autentisk -
289 6, 1,71 | 71. Fordi de er uadskillelige fra mennesker
290 6, 1,71 | historie, deler kulturerne de kræfter, som den menneskelige
291 6, 1,71 | erfaring af livet afslører. De ændres og gør fremskridt,
292 6, 1,71 | udveksling af værdier, og de overlever og trives, for
293 6, 1,71 | trives, for så vidt som de forbliver åbne for at tilegne
294 6, 1,71 | forældre til den kultur, som de er indflettet i. Til alt,
295 6, 1,71 | indflettet i. Til alt, hvad de gør, medbringer de noget,
296 6, 1,71 | hvad de gør, medbringer de noget, som adskiller dem
297 6, 1,71 | Til enhver kultur bringer de kristne Guds uforanderlige
298 6, 1,71 | vidner til pinsedag. Da de hørte apostlene, spurgte
299 6, 1,71 | hørte apostlene, spurgte de hinanden: "Er de ikke galilæere,
300 6, 1,71 | spurgte de hinanden: "Er de ikke galilæere, alle de,
301 6, 1,71 | de ikke galilæere, alle de, der taler? Hvordan kan
302 6, 1,71 | ingen måde splittelse, for de døbtes fællesskab er præget
303 6, 1,71 | møde; derimod tilskyndes de til at åbne sig for det
304 6, 1,72 | ligner dem, som Kirken i de første århundreder stod
305 6, 1,72 | denne rige arv at uddrage de elementer, der er forenelige
306 6, 1,72 | ånd, hvis basale behov er de samme i de mest forskelligartede
307 6, 1,72 | basale behov er de samme i de mest forskelligartede kulturer.
308 6, 1,72 | til en frugtbar dialog med de kulturer, der vil dukke
309 6, 1,72 | store kulturer eller om de traditionelle afrikanske
310 6, 1,73 | idet den bevæger sig mellem de to poler: Guds ord og en
311 6, 1,74 | høj filosofisk værdi, så de berettiger til sammenligning
312 6, 1,74 | Augustin bør nævnes, og de middelalderlige lærde med
313 6, 1,75 | nødvendigt for at garantere, at de opnåede resultater er gyldige.
314 6, 1,76 | kristen filosofi indbefatter de vigtige udviklinger i filosofisk
315 6, 1,76 | af fornuften alene, skønt de i sig selv ikke er utilgængelige
316 6, 1,76 | der ligger langt uden for de snævre grænser, som den
317 6, 1,76 | ikke blevet teologer, da de ikke har prøvet på at forstå
318 6, 1,76 | på basis af åbenbaringen. De er fortsat med at arbejde
319 6, 1,76 | kendsgerning, at mange tænkere i de sidste århundreder har forladt
320 6, 1,77 | tilfældigt, at kirkefædrene og de middelalderlige teologer
321 6, 1,77 | hvori Aristoteles talte om de eksperimentelle videnskaber
322 6, 1,77 | nødvendigheden af forbindelsen mellem de to videnskaber og det umulige
323 6, 1,77 | hjælpe af filosofien, ville de risikere uforvarende at
324 6, 1,77 | ville undgå teologi, ville de være tvunget til for deres
325 6, 1,77 | dets dømmekraft på grund af de implikationer, det har for
326 6, 1,79 | Troende er også tænkere: når de tror, tænker de, og når
327 6, 1,79 | tænkere: når de tror, tænker de, og når de tænker, tror
328 6, 1,79 | tror, tænker de, og når de tænker, tror de... Hvis
329 6, 1,79 | og når de tænker, tror de... Hvis troen ikke tænker,
330 6, 1,79(95) | Augustin, De Praedestinatione Sanctorum,
331 6, 1,79(96) | Augustin, De Fide, Spe et Caritate, 7:
332 7, 1,80 | en logik, der nedbryder de mure, som den risikerer
333 7, 1,81 | Det bør bemærkes, at et af de mest betydningsfulde aspekter
334 7, 1,81 | kappes om at give et svar, og de forskellige måder at betragte
335 7, 1,81 | grundlagene og grænserne for de forskellige områder af videnskabelig
336 7, 1,81 | fornyet og skærpet sans for de højeste værdier. Hvis denne
337 7, 1,81 | forklaring på alt, hvad de gør i verden. Det er derfor,
338 7, 1,82 | adaequatio rei et intellecto, som de skolastiske lærde refererer
339 7, 1,82 | den dybere undersøgelse af de rigdomme, der findes i Guds
340 7, 1,82 | ægte ontologisk indhold. De inspirerede forfattere havde
341 7, 1,83 | 83. De to krav, der allerede er
342 7, 1,84 | til trosforståelsen, fordi de bringer strukturen i vor
343 7, 1,84 | gyldighed, så fornedrer de ikke blot fornuften, men
344 7, 1,84(103)| Økumeniske Laterankoncil, De Errore Abbatis Ioachim,
345 7, 1,85 | organisk viden. Dette er en af de opgaver, som kristen tænkning
346 7, 1,85 | visdoms-relaterede opgave, og de kan ikke søge at unddrage
347 7, 1,85 | påtage sig den.~Jeg tror, at de filosoffer, der i dag ønsker
348 7, 1,85 | dag ønsker at reagere på de krav, som Guds ord stiller
349 7, 1,85 | tradition, som begyndende med de antikke filosoffer, går
350 7, 1,86 | udpege deres fejltagelser og de deraf følgende farer for
351 7, 1,86 | kontekst. Derfor risikerer de at være ude af stand til
352 7, 1,86 | givent læresystem at skelne de sande elementer fra dem,
353 7, 1,86 | og den sammenhæng, hvori de opstod, hjælper til at overvinde
354 7, 1,87 | for vor tid, benytter kun de nyeste udtalelser og det
355 7, 1,87 | filosofiske sprog, idet de ignorerer den kritiske evaluering,
356 7, 1,87 | af stand til at opfylde de krav om sandhed, som teologien
357 7, 1,88 | andre former for viden end de positive videnskaber, og
358 7, 1,88 | forskellige kulturer og de radikale forandringer, dette
359 7, 1,88 | store problemer, som, hvis de ikke ignoreres, underkastes
360 7, 1,88 | længere giver sig i lag med de grundproblemer, som mennesket
361 7, 1,89 | mennesket, et syn, der udelukker de store etiske dilemmaer og
362 7, 1,90 | 90. De standpunkter, vi har undersøgt,
363 7, 1,91 | gennemtrængende analyse af de følelsesmæssige dimensioner
364 7, 1,91 | så udbredte og kraftige de er, har vist sig i stand
365 7, 1,91 | spørgsmål om afgrænsningen af de forskellige historiske perioder.
366 7, 1,91 | Ét er imidlertid sikkert: de tankestrømninger, der hævder
367 7, 1,91 | Ifølge nogle af dem, er de faste meningers tid uigenkaldeligt
368 7, 1,91 | leve som demiurger, idet de på egen hånd og fuldstændigt
369 7, 2,92 | sagde dengang: "På linie med de stærke forventninger hos
370 7, 2,92 | sandhed, idet man vandrer ad de veje, der kun er kendt af
371 7, 2,94 | andre tekster formidler de kilder, som teologen fortolker,
372 7, 2,94 | sprogets begrænsninger.~De bibelske teksters sandhed,
373 7, 2,94 | dimension, ligger sandheden i de begivenheder, som disse
374 7, 2,94 | snarere i den betydning de har i og for frelseshistorien.
375 7, 2,95 | sandhed, samtidig med at de undertiden afspejler kulturen
376 7, 2,95 | kulturen i den periode, hvori de blev definerede. Dette fremkalder
377 7, 2,95 | kulturelle betingethed af de formuleringer, der udtrykker
378 7, 2,95 | muligt at bevæge sig fra de historiske og betingede
379 7, 2,95 | udvikledes, til den sandhed, som de udtrykker, en sandhed, der
380 7, 2,96 | bibeholder således sandheden i de sætninger, hvori de er udtrykt. 113
381 7, 2,96 | sandheden i de sætninger, hvori de er udtrykt. 113 Hvis dette
382 7, 2,96 | kommunikere indbyrdes, og de kunne heller ikke finde
383 7, 2,96 | forskellige fra dem, hvori de var udtænkt og udviklede.
384 7, 2,98 | nutidens udfordringer på de sociale, økonomiske, politiske
385 7, 2,98 | fromhed og udøvelsen af de menneskelige og overnaturlige
386 7, 2,98 | effektiv måde kunne takle de forskellige problemer inden
387 7, 2,99 | viser dens forbindelse med de troendes liv. 119 Resultatet
388 7, 2,99 | en vekselvirkning mellem de teologiske fag og den viden,
389 Afsl, 0,100 | forståelsen af troen, så vel som de begrænsninger, filosofien
390 Afsl, 0,100 | indbyrdes støtter hinanden";122 de påvirker gensidigt hinanden,
391 Afsl, 0,100 | gensidigt hinanden, idet de tilbyder hinanden rensende
392 Afsl, 0,101 | tanker, der hvor rige og dybe de end er, stadigt kun rummer
393 Afsl, 0,102 | bekræftes mere og mere, jo mere de betror sig selv til evangeliet
394 Afsl, 0,103 | vigtigere, hvis vi overvejer de udfordringer, som det nye
395 Afsl, 0,104 | Guds ord giver dem, kan de udvikle en tanke, som vil
396 Afsl, 0,104 | nødvendigt nu til dags, fordi de vigtigste problemer, som
397 Afsl, 0,104 | ligger på hjerte, skønt de ikke har nogen religiøs
398 Afsl, 0,104 | hverken dem, der dyrker de højeste menneskelige værdier,
399 Afsl, 0,105 | være særlig opmærksomme på de filosofiske inddragelser,
400 Afsl, 0,105 | til at være sikre på, at de i deres arbejde overvejer
401 Afsl, 0,105 | forskning og undervisning. De må gøre alt, hvad de kan,
402 Afsl, 0,105 | undervisning. De må gøre alt, hvad de kan, for at udføre deres
403 Afsl, 0,105 | deres arbejde i lyset af de direktiver, der er foreskrevet
404 Afsl, 0,106 | for filosofisk forskning. De bør være åbne for de stimulerende
405 Afsl, 0,106 | forskning. De bør være åbne for de stimulerende spørgsmål,
406 Afsl, 0,106 | melder sig fra Guds ord, og de bør være stærke nok til
407 Afsl, 0,106 | på denne udfordring. Gid de altid må stræbe efter sandheden
408 Afsl, 0,106 | sandheden indeholder. Så vil de være i stand til at formulere
409 Afsl, 0,106 | interesse og påskønnelse; og de bør være forvissede om Kirkens
410 Afsl, 0,106 | med at rette et ord til de naturvidenskabsfolk, hvis
411 Afsl, 0,106 | deres visdoms horisont, hvor de videnskabelige og teknologiske
412 Afsl, 0,106 | præstationer er forenet med de filosofiske og etiske værdier,
413 Afsl, 0,106 | øjeblikkelige genstand, til de spørgsmål, der giver adgang
414 Afsl, 0,107 | mennesker til at tro, at de er deres egne absolutte
415 Afsl, 0,108 | munke udmærket forstod, når de kaldte Maria "det bord,
416 Afsl, 0,108 | og tænker".132 I hende så de et lysende billede på sand
417 Afsl, 0,108 | billede på sand filosofi, og de var overbeviste om nødvendigheden
|