Chapter, Paragraph, Number
1 Indl | hvormed menneskeånden hæver sig for at udforske sandheden;
2 Indl, 0,1 | til at møde og beskæftige sig mere og dybere med sandheden.
3 Indl, 0,1 | nødvendigvis - har udviklet sig inden for den personlige
4 Indl, 0,1 | verden, desto mere kender det sig selv i sin eneståenhed,
5 Indl, 0,1 | forsøger at ville skille sig ud fra resten af skabningen
6 Indl, 0,1 | sige som dem, der "kender sig selv".~ ~Desuden viser et
7 Indl, 0,2 | fulde sandhed, som vil vise sig ved Guds definitive åbenbaring: "
8 Indl, 0,3 | stræber mod at udtrykke sig og udvikles i former, der
9 Indl, 0,4 | det i stand til at forstå sig selv bedre og gøre fremskridt
10 Indl, 0,6 | mig om temaet sandhed i sig selv og om dens grundlag
11 Indl, 0,6 | ikke længere interesserer sig for sandheden, idet de foretrækker
12 Indl, 0,6 | fornyet mod kan forpligte sig til at virkeliggøre den
13 1, 0,7 | godhed og visdom at åbenbare sig selv og kundgøre os sin
14 1, 0,7 | aldeles frivilligt og bevæger sig fra Gud til mennesket for
15 1, 0,7 | kilde ønsker Gud at gøre sig kendt; og den viden, som
16 1, 0,8 | fornuft, selv om denne af sig selv er i stand til at nå [
17 1, 0,8 | faktum, at Gud åbenbarer sig selv, en sandhed, som er
18 1, 0,10 | dem ind i fællesskab med sig selv. Denne åbenbaring formidles
19 1, 0,10 | som gerningerne bærer i sig. Den inderste sandhed, som
20 1, 0,11 | nærvær og ved åbenbarelsen af sig selv, gennem sine ord og
21 1, 0,12 | skabt, som menneskesindet af sig selv ikke engang havde kunnet
22 1, 0,12 | havde kunnet forestille sig: det evige træder ind i
23 1, 0,12 | tiden, helheden skjuler sig i brudstykket, Gud tilegner
24 1, 0,12 | brudstykket, Gud tilegner sig et menneskeligt ansigt.
25 1, 1,13 | troslydighedmod Gud, som åbenbarer sig".14 Denne korte, men bastante
26 1, 1,13 | autoritet er Gud, som giver sig selv til kende, også oprindelsen
27 1, 1,13 | betragtet den handling at betro sig selv til Gud som en fundamentalt
28 1, 1,13 | således viser hans sandhed sig uden ydre forskel blandt
29 1, 1,14 | andre tider unddrog det sig helt min tanke, indtil jeg
30 1, 1,14 | men så præsenterede den sig med større og større vedholdenhed...
31 1, 1,14 | som man ikke kan tænke sig noget større end (non solum
32 1, 1,14 | større end alt, man kan tænke sig (quiddam maius quam cogitari
33 1, 1,15 | det stræber efter at bane sig vej midt iblandt en verdensbunden
34 1, 1,15 | menneskelig fornuft. Den viser sig derimod som noget uberettiget,
35 2, 1,16 | ved hendes døre, som slår sig ned tæt ved hendes hus og
36 2, 1,16 | ved siden af hende, slår sig ned i herberget, hvor de
37 2, 1,16 | hendes beskyttelse og lejrer sig under hendes grene. Hos
38 2, 1,16 | beskyttelse mod varmen og slår sig ned i hendes herlighed" (
39 2, 1,16 | menneskers evne til at kende sig selv, verden og Gud på en
40 2, 1,18 | fuldstændig tro over for sig selv, må den respektere
41 2, 1,18 | indtage en rigtig holdning til sig selv eller til den omkringliggende
42 2, 1,19 | forfatter om Gud, der åbenbarer sig i naturen. For antikkens
43 2, 1,19 | naturen kan mennesket hæve sig til Gud: "for frem af storheden
44 2, 2,21 | at det kun kunne forstå sig selv som "værende i forbindelse" -
45 2, 2,21 | værende i forbindelse" - med sig selv, med folk, med verden
46 2, 2,21 | eksisterer. Idet de støtter sig til Gud, fortsætter de med
47 2, 2,22 | kvinden valgte at anbringe sig i fuld og absolut autonomi
48 2, 2,22 | tydeligt: mennesket var ikke af sig selv i stand til at afgøre,
49 2, 2,22 | mere og mere en fange af sig selv. Kristi komme var den
50 2, 2,22 | lænker, den havde fængslet sig selv med.~ ~
51 2, 2,23 | Korsets visdom frigør sig derfor fra alle kulturelle
52 2, 2,23 | efter for denne visdom! Af sig selv er filosofien i stand
53 2, 2,23 | kritik af dem, der narrer sig selv til at tro, at de ejer
54 3, 1,24 | folk og ladet dem bosætte sig overalt på jorden og fastsat
55 3, 1,24 | søge Gud, om de kunne famle sig frem og finde ham, som dog
56 3, 1,24 | menneskets evne til at hæve sig over, hvad der er tilfældigt,
57 3, 1,25 | fastslå dets sandhed, føler de sig belønnede. Det er dette
58 3, 1,25 | fuldkommenhed. Her drejer det sig også om sandhed. Det er
59 3, 1,25 | mennesker til at realisere sig fuldstændigt, ved at tillade
60 3, 1,25 | findes ikke ved at vende sig ind i sig selv, men ved
61 3, 1,25 | ikke ved at vende sig ind i sig selv, men ved at åbne sig
62 3, 1,25 | sig selv, men ved at åbne sig for at fatte sandheden selv
63 3, 1,26 | ikke nødvendigt at vende sig til det absurdes filosoffer
64 3, 1,27 | er sandhed - præsenterer sig som universel, selv om den
65 3, 1,27 | henviser til noget uden for sig selv, og som gør en ende
66 3, 2,29 | stille spørgsmål indebærer i sig begyndelsesgrundene til
67 3, 2,32 | dybere evne til at betro sig selv til andre, til at indgå
68 3, 2,32 | akt overgiver mennesker sig selv til den sandhed, som
69 3, 2,33 | sandheden. Denne søgen drejer sig ikke kun om opnåelsen af
70 3, 2,33 | også ved tillidsfuld åbnen sig for andre mennesker, der
71 3, 2,33 | om, at evnen til at betro sig selv og sit liv til et andet
72 3, 2,33 | den kristne tro bevæger sig ud over stadiet med ureflekteret
73 3, 2,33(28)| sit højdepunkt og åbner sig for den religiøse drift.
74 3, 2,34 | på, 29 og som åbenbarer sig som Vor Herres Jesu Kristi
75 4, 1,36 | universelle principper, lod de sig ikke længere nøje med de
76 4, 1,38 | med livet, så at fordybe sig i filosofferne syntes dem
77 4, 1,38 | Frelserens lære er fuldkommen i sig selv og har ikke brug for
78 4, 1,39 | Celsus, benytter Origenes sig af Platons filosofi for
79 4, 1,39 | om Gud. For at udviklede sig benyttede denne nye kristne
80 4, 1,39 | denne nye kristne tankegang sig af filosofi, men sørgede
81 4, 1,39 | samtidigt for at adskille sig klart fra den. Historien
82 4, 1,40 | der umuligt kunne vise sig at være sande".38 Skønt
83 4, 1,41 | og på en bedre måde åbne sig for det transcendente. Når
84 4, 1,42 | med den søgen, der passer sig for fornuften. Fornuften
85 4, 1,42 | overnaturlig visdom forstår sig på sin egne resultater...,
86 4, 1,42 | fornuften, at den ikke kan klare sig uden det, som troen skænker.~ ~
87 4, 2,43 | af den dialog han påtog sig med sin tids arabiske og
88 4, 2,43 | Aristoteles', gjorde Thomas sig især fortjent ved at give
89 4, 3,46 | fundet sted ved at fjerne sig længere og længere væk fra
90 4, 3,46 | sådan grad, at den har bragt sig klart i opposition til den.
91 4, 3,46 | tøvede ikke med at fremstille sig selv som nye religioner,
92 4, 3,46 | fremskridts chancer, at bøje sig ikke blot for en markedsbaseret
93 4, 3,46 | hævder, at søgen er et mål i sig selv uden noget håb om eller
94 4, 3,46 | ikke længere skal påtage sig en definitiv forpligtelse,
95 4, 3,47 | filosofiens rolle har ændret sig i den moderne kultur. Fra
96 4, 3,47 | aktivitet har tiltrukket sig mere opmærksomhed og har
97 4, 3,47 | vender disse resultater sig - i hvert fald til dels -
98 4, 3,47 | kreativitet, radikalt kan vende sig mod mennesket selv".53~I
99 4, 3,48 | parrhèsia må kunne måle sig med fornuftens frimodighed.~ ~
100 5, 1,49 | orienteret mod sandhed og bevæge sig hen mod den ved hjælp af
101 5, 1,51 | at den ikke skal forvilde sig bort fra den vej, der fører
102 5, 1,52 | Hvis læreembedet har udtalt sig oftere siden midten af forrige
103 5, 1,52 | filosofier ikke udviklede sig på måder, der selv var urigtige
104 5, 1,52 | Vatikankoncil - udtalte sig højtideligt om forholdet
105 5, 1,53 | Læreembedets udtalelser beskæftiger sig mindre med individuelle
106 5, 1,53 | Gud kunne aldrig fornægte sig selv, og sandheden kunne
107 5, 1,53 | sandheden kunne aldrig modsige sig selv." 65~ ~
108 5, 1,54 | menneskehjerter, kan ikke tillade sig at ignorere dissemere eller
109 5, 1,55 | en ny facon. Det drejer sig ikke længere om spørgsmål,
110 5, 1,55 | Filosofien forventes at slå sig til tåls med mere beskedne
111 5, 1,55 | filosofisk kompetence, lader sig ukritisk påvirke af påstande,
112 5, 1,55(72)| den myndighed, Gud har i sig selv, han som åbenbarer
113 5, 1,55 | teksterne. De, der beskæftiger sig med studiet af Den hellige
114 5, 1,55 | for latent fideisme viser sig i den ringe betydning, der
115 5, 1,56 | af forstandens tilpassen sig den objektive virkelighed.
116 5, 1,56 | deres filosoferen sætte sig mål, der er for beskedne.
117 5, 1,56 | årtusind, der nu nærmer sig sin afslutning, at dette
118 5, 1,56 | fornuften til at bevæge sig ud over al isolation og
119 5, 2,60 | fra. Kapitlet beskæftiger sig med værdien af mennesket,
120 5, 2,60 | Gud. Heri skal de støtte sig på den filosofiske arv,
121 5, 2,60 | for dem, der forbereder sig til teologiske studier.
122 5, 2,60 | pastorale liv skal give sig i lag med den moderne verdens
123 5, 2,61 | spørgsmål for at koncentrere sig om problemer, der er mere
124 5, 2,61 | til teologer om at give sig af med human-videnskaberne
125 6, 1,65 | første tilegner teologien sig indholdet af åbenbaringen,
126 6, 1,67 | horisonter, den ikke kan nå af sig selv alene"91~ ~
127 6, 1,69 | teologien bør interessere sig mere for den visdom, der
128 6, 1,70 | møde kulturerne og lade sig udfordreaf dem. Kristi befaling
129 6, 1,71 | forbliver åbne for at tilegne sig nye erfaringer. Hvordan
130 6, 1,71 | denne drift mod fuldbyrdelse sig. Vi kan derfor sige, at
131 6, 1,71 | tilskyndes de til at åbne sig for det nye i evangeliets
132 6, 1,71 | denne sandhed til at udvikle sig på nye måder.~ ~
133 6, 1,72 | fremtidens kirke, som vil anse sig selv for at være beriget
134 6, 1,72 | imens menneskeheden bevæger sig ind i fremtiden. For det
135 6, 1,72 | forskellighed og bekræfte sig selv ved at modsætte sig
136 6, 1,72 | sig selv ved at modsætte sig andre traditioner.~Hvad
137 6, 1,73 | efter sandhed, som bevæger sig fra Guds ord hen imod en
138 6, 1,73 | fornuften, idet den bevæger sig mellem de to poler: Guds
139 6, 1,73 | ville få den til at forvilde sig væk fra den åbenbarede sandhed
140 6, 1,73 | sandhed og til slut forvilde sig væk fra sandheden slet og
141 6, 1,73 | udforske veje, som den af sig selv end ikke ville have
142 6, 1,74 | teologer, som også udmærkede sig ved at være store filosoffer,
143 6, 1,74 | beriget ved at beskæftige sig med troens kendsgerninger.
144 6, 1,75 | åbenbaring, gør filosofien kun sig selv fortræd, fordi dette
145 6, 1,76 | for kristen filosofi. I sig selv er udtrykket forsvarligt,
146 6, 1,76 | også få mod til at give sig i lag med spørgsmål, der
147 6, 1,76 | forstand, at det drejer sig om indhold. Åbenbaringen
148 6, 1,76 | fornuften alene, skønt de i sig selv ikke er utilgængelige
149 6, 1,76 | realitet, som den viser sig i troens lys, og som hjælper
150 6, 1,77 | teologien selv påberåber sig den. Teologien har faktisk
151 6, 1,77 | teologer ville nægte at lade sig hjælpe af filosofien, ville
152 6, 1,77 | drive filosofi og lukke sig inde i tanke-strukturer,
153 6, 1,77 | eget vedkommende at tilegne sig indholdet af den kristne
154 6, 1,77 | hver gang den beskæftiger sig med teologi.~ ~
155 6, 1,78 | reflekteren, der passer sig for fornuften.~ ~
156 6, 1,79 | at den ikke kan betragte sig selv som en absolut og enestående
157 6, 1,79 | den eksisterende Væren i sig selv, giver den åbenbarede
158 6, 1,79 | teologer og filosoffer vil lade sig lede alene af sandhedens
159 7, 1,80 | opfordres til at tilegne sig en logik, der nedbryder
160 7, 1,81 | vil den snart kunne vise sig at være umenneskelig og
161 7, 1,81 | filosofien til at beskæftige sig med at søge efter det naturlige
162 7, 1,82 | filosofi ville ikke egne sig til den dybere undersøgelse
163 7, 1,82 | ikke nægter at vedkende sig muligheden af en viden,
164 7, 1,83 | dimension af virkeligheden sig for dem: i sandheden, i
165 7, 1,84 | forskere, der beskæftiger sig med dette område, at begrænse
166 7, 1,84 | dette område, at begrænse sig til spørgsmålet om, hvordan
167 7, 1,84 | diskvalificerer derved også sig selv. Troen forudsætter
168 7, 1,85 | for mange, der beskæftiger sig med filosofisk forskning
169 7, 1,85 | tænkning er nødt til at påtage sig gennem det næste årtusind
170 7, 1,85 | brudstykkeagtige måde at nærme sig til sandheden på og dens
171 7, 1,85 | kan ikke søge at unddrage sig deres pligt til at påtage
172 7, 1,85 | deres pligt til at påtage sig den.~Jeg tror, at de filosoffer,
173 7, 1,87 | denne form for modernisme sig ude af stand til at opfylde
174 7, 1,88 | måde, hvorpå den nærmer sig filosofiens andre store
175 7, 1,88 | der ikke længere giver sig i lag med de grundproblemer,
176 7, 1,90 | opfattelse, der i dag viser sig som den almindelige struktur
177 7, 1,91 | være absolut beroende på sig selv, var blevet afgørende
178 7, 1,91 | kraftige de er, har vist sig i stand til at frembringe
179 7, 2,92 | som er Kristus, trænger sig på som en altfavnende autoritet,
180 7, 2,93 | en kærlighed, der skænker sig selv og ikke ønsker noget
181 7, 2,94 | Et første problem drejer sig om forholdet mellem det
182 7, 2,94 | Denne betydning præsenterer sig selv som den sandhed om
183 7, 2,95 | det er muligt at bevæge sig fra de historiske og betingede
184 7, 2,96 | forgænger Pius XII har givet sig i lag med i sin rundskrivelse
185 7, 2,97 | overfladisk, så det nærmer sig spekulation. En kristologi,
186 7, 2,97 | hele rigdom, må den vende sig til værens-filosofien, som
187 7, 2,98 | etiske område. Når det drejer sig om mere presserende etiske
188 7, 2,99 | vekselvirkning kan vise sig at være virkelig frugtbar
189 Afsl, 0,102| mere, jo mere de betror sig selv til evangeliet og åbner
190 Afsl, 0,102| til evangeliet og åbner sig for Kristus.~ ~
191 Afsl, 0,104| Ophav, eller dem, der sætter sig op mod Kirken og forfølger
192 Afsl, 0,105| muligheden for at hengive sig til glæde, handling adskilt
193 Afsl, 0,105| af dem, der vil hellige sig teologisk forskning og undervisning.
194 Afsl, 0,106| indbefattet - der passer sig for filosofisk forskning.
195 Afsl, 0,106| stimulerende spørgsmål, der melder sig fra Guds ord, og de bør
196 Afsl, 0,106| sandhed, selv når det drejer sig om verdens eller menneskets
197 Afsl, 0,107| fremtid, kun stolende på sig selv og deres egne kræfter.
198 Afsl, 0,108| Jomfruen var kaldet til at give sig selv helt som menneske og
|