Chapter, Paragraph, Number

  1 Indl,  0,2   |         Kirken er ikke fremmed for denne opdagelsesrejse, og det
  2 Indl,  0,2   |         art: sandhedens tjeneste.1 Denne sendelse gør på den ene
  3 Indl,  0,2(1)|            sendelse, og i kraft af denne sendelse tjener vi sammen
  4 Indl,  0,5   |      ureflekteret vis. Netop fordi denne viden til en vis grad deles
  5 Indl,  0,6   |       store værdi ikke fralægge os denne opgave uden at svigte i
  6 Indl,  0,6   |            det kan ikke nægtes, at denne tid med hurtig og omfattende
  7 1,  0,8      |      menneskelige fornuft, selv om denne af sig selv er i stand til
  8 1,  0,8      |           erkendelse af] Skaberen. Denne viden udtrykker en sandhed,
  9 1,  0,10     |            beskrev det således: "I denne åbenbaring taler den usynlige
 10 1,  0,10     |           fællesskab med sig selv. Denne åbenbaring formidles ved
 11 1,  0,12     |          sml. Rom 5,12-15). Gennem denne åbenbaring modtager mennesket
 12 1,  1,13     |         Gud, som åbenbarer sig".14 Denne korte, men bastante udtalelse
 13 1,  1,13     |           Gud selv, der garanterer denne sandhed. De kan ikke gøre
 14 1,  1,13     |           De kan ikke gøre krav på denne sandhed, der kommer til
 15 1,  1,14     |        mysterium skal forstås. Men denne viden peger bestandig tilbage
 16 1,  1,14     |         uvendt. Til at hjælpe os i denne overvejelse på dette punkt
 17 1,  1,15     |       følge det" (5 Mos 30,11-14). Denne tekst finder genklang i
 18 1,  1,15     |           et udtryk for kærlighed. Denne åbenbarede sandhed er sat
 19 2,  1,16     |     nogensinde er fremmed over for denne proces. Troen griber ikke
 20 2,  1,17     |           peger Ordsprogenes Bog i denne retning, når den udbryder: "
 21 2,  1,17     |            ét afgørende stykke til denne mosaik, når han i en bøn
 22 2,  1,18     |          af fornuften. På basis af denne dybere form for viden forstod
 23 2,  1,18     |           For Bibelen ligger der i denne tåbelighed en trussel mod
 24 2,  2,21     |             med verden og med Gud. Denne åbning til mysteriet, som
 25 2,  2,22     |          udtrykt kunne vi sige, at denne vigtige paulinske tekst
 26 2,  2,22     |       havde skabt dem, reduceredes denne lette adgang til Gud, Skaberen.~
 27 2,  2,22     |        mennesker blev indviklede i denne oprindelige ulydighed, der
 28 2,  2,23     |         frem: modsætningen mellem "denne verdens visdom" og Guds
 29 2,  2,23     |            i stand til at udtrykke denne visdom til fulde.~Begyndelsen
 30 2,  2,23     |            de skriftkloge, hvor er denne verdens kloge hoveder? Har
 31 2,  2,23     |           hvis den giver efter for denne visdom! Af sig selv er filosofien
 32 3,  1,24     |    tilkendegivet nødvendigheden af denne stræben. På en særlig måde
 33 3,  1,24     |          måde har filosofien gjort denne søgen til sin egen, har
 34 3,  1,25     |            også om sandhed. Det er denne overbevisning, som jeg understregede
 35 3,  1,26     |          vor død er uundgåelig. Da denne foruroligende kendsgerning
 36 3,  1,27     |                27. Ingen kan undgå denne overvejelse, hverken filosoffen
 37 3,  1,27     |            til alle tider. Ud over denne universalitet søger mennesker
 38 3,  2,31     |             Det kan være, at efter denne overgangstid "genopdages"
 39 3,  2,32     | given-sig-selv til andre. Det er i denne trofaste given-sig-selv,
 40 3,  2,32     |         ingen kan nogen sinde tage denne vished fra dem. Hverken
 41 3,  2,32     |         Det er derfor, at lige til denne dag fortsætter martyrernes
 42 3,  2,33     |           natur at søge sandheden. Denne søgen drejer sig ikke kun
 43 3,  2,33     |           og erkende en sandhed af denne slags. En sådan sandhed -
 44 3,  2,34     |            klart. Åbenbaringen gør denne enhed ubestridelig ved at
 45 3,  2,34     |            Herres Jesu Kristi Far. Denne enhed af sandhed, den naturlige
 46 3,  2,35     |       fornuftens lys. Det er alene denne dobbelthed, som tillader
 47 4,  1,36     |           14-15; ApG 14,16-17). Da denne naturlige viden i de hedenske
 48 4,  1,36     |           det første vidnesbyrd om denne menneskets søgen. Men det
 49 4,  1,36     |           universel fornufts krav. Denne udvikling søgte at opnå
 50 4,  1,39     |            udviklede sig benyttede denne nye kristne tankegang sig
 51 4,  1,40     |        Augustin af stor betydning. Denne Vestens store kirkefader
 52 4,  2,43     |              43. En særlig plads i denne lange udvikling tilkommer
 53 4,  2,43     |        måde at drive teologi på. I denne forbindelse vil jeg minde
 54 4,  2,44     |         viden om det guddommelige. Denne visdom erfares ved hjælp
 55 4,  2,44     |           de intellektuelle dyder. Denne anden visdom opnås ved studium,
 56 4,  2,44     |        dette fortrin, der tildeles denne visdom, ikke Doctor Angelicus
 57 4,  3,45     |           de mange konsekvenser af denne adskillelse var en dybere
 58 4,  3,46     |        klart i opposition til den. Denne proces nåede sit højdepunkt
 59 4,  3,46     |        fattes af fornuften. Modsat denne form for tænkning var forskellige
 60 4,  3,48     |                                48. Denne hurtige oversigt over filosofihistorien
 61 4,  3,48     |          er derfor, jeg fremsætter denne stærke og vedholdende appel -
 62 5,  1,49     |         tilgrundliggende årsag til denne tilbageholdenhed er, at
 63 5,  1,50     |      udviklet, forskellige skoler. Denne pluralisme pålægger også
 64 5,  1,50     |            den er. Ved at foretage denne skelnen har vi biskopper
 65 5,  1,51     |                                51. Denne skelnen bør imidlertid ikke
 66 5,  1,52     |            De positive elementer i denne diskussion blev samlet i
 67 5,  1,53     |            i den menneskelige ånd. Denne Gud kunne aldrig fornægte
 68 5,  1,54     |     imidlertid, at vildfarelser af denne slags ikke skulle simpelt
 69 5,  1,55     |      øjeblikket udbredt symptom på denne fideistiske tendens er en "
 70 5,  1,55(72) |           Det første Vatikankoncil denne vildfarelse, idet det på
 71 5,  1,55     |      Kirken. Ved at holde fast ved denne skat vil hele det hellige
 72 5,  1,56     |            til at skabe nye veje i denne søgen. Det er tro, der tilskynder
 73 5,  2,57     |        veje, der må slås ind på. I denne henseende tog pave Leo XIII
 74 5,  2,57     |  århundrede senere er der mange af denne rundskrivelses synspunkter,
 75 5,  2,60     |        især ikke i forbindelse med denne rundskrivelse undlade at
 76 5,  2,60     |           fremhævet vigtigheden af denne filosofiske uddannelse for
 77 5,  2,61     |          mishag at lægge mærke til denne mangel på interesse for
 78 5,  2,61     |          er forskellige grunde til denne mangel på interesse. For
 79 5,  2,62     |          specielt filosofistudium. Denne beslutning, der er stadfæstet
 80 5,  2,62     |     filosofisk og teologisk viden. Denne studieordning havde indflydelse
 81 5,  2,62     |         hertil har afskaffelsen af denne ordning skabt alvorlige
 82 5,  2,63     |  forekommet mig magtpåliggende med denne rundskrivelse igen at fremhæve
 83 6,  1,66     |         Intellectus fidei udlægger denne sandhed, ikke blot ved at
 84 6,  1,66     |        stand til klart at fremføre denne viden begrebsmæssigt og
 85 6,  1,69     |            universelle. Faktisk er denne form for tænkning nødvendig
 86 6,  1,70     |            Ef 2,13-14).~I lyset af denne tekst kan vi bedre se, hvordan
 87 6,  1,70     |          får del i hans mysterium. Denne enhed er så dyb, så Kirken
 88 6,  1,70     |          Guds husstand" (Ef 2,19).~Denne ukomplicerede udtalelse
 89 6,  1,71     |         Dybt i enhver kultur viser denne drift mod fuldbyrdelse sig.
 90 6,  1,71     |         lidt bidrager til at skabe denne sammenhæng. Til enhver kultur
 91 6,  1,71     |        sandhed og blive bevæget af denne sandhed til at udvikle sig
 92 6,  1,72     |        absolut værdi. Dynamikken i denne søgen efter befrielse giver
 93 6,  1,72     |          er det kristnes pligt fra denne rige arv at uddrage de elementer,
 94 6,  1,72     |           tankeverden. At forkaste denne arv ville være at fornægte
 95 6,  1,72     |         østlige kulturer, og vil i denne arv finde nye tilskyndelser
 96 6,  1,74     |            anvende resultaterne af denne søgen i menneskehedens tjeneste.
 97 6,  1,74     |         der vedbliver med at dyrke denne store filosofiske og teologiske
 98 6,  1,75     |             75. Som det fremgår af denne korte skitse af historien
 99 6,  1,75     |            fornuftens evner. Skønt denne bestræbelse hæmmes alvorligt
100 6,  1,75     |   åbenbaret.~Det er indlysende, at denne berettigede metode afvises
101 6,  1,75     |          nogle moderne filosoffer. Denne teori gør ikke blot fordring
102 6,  1,76     |           incitament fra Guds ord. Denne konklusion bibeholder hele
103 6,  1,77     |   ikke-kristne filosofier til det. Denne historiske kendsgerning
104 6,  1,77     |            Når filosofien benytter denne fremgangsmåde, kommer den
105 6,  1,79     |         doceret, har jeg i sinde i denne sidste del at gøre opmærksom
106 7,  1,80     |           mennesket som imago Dei. Denne opfattelse giver antydninger
107 7,  1,81     |      vanskelig og ofte forgæves. I denne malstrøm af data og kendsgerninger,
108 7,  1,81     |           mål og en sidste mening. Denne visdoms-dimension er endnu
109 7,  1,81     |           de højeste værdier. Hvis denne teknologi ikke er bestemt
110 7,  1,81     |         det naturlige grundlag for denne mening, som svarer til den
111 7,  1,82     |                82. Alligevel kunne denne visdom-funktion ikke udføres
112 7,  1,82     |            at den enkelte, selv om denne er skyldig i uoprigtighed
113 7,  1,83     |       menneskets evne til at kende denne transcendente og metafysiske
114 7,  1,83     |        ufuldkommen og analogisk. I denne forstand bør metafysik ikke
115 7,  1,85     |       direkte pålægger sine hyrder denne visdoms-relaterede opgave,
116 7,  1,85     |      indtage deres plads inden for denne tradition og få deres inspiration
117 7,  1,86     |                                86. Denne hævden af nødvendigheden
118 7,  1,87     |    anvendelighed med sandhed viser denne form for modernisme sig
119 7,  1,89     |            praktiske konsekvens af denne måde at tænke på er betydningsfuld.
120 7,  1,91     |           betvivlet troens vished.~Denne nihilisme er på en måde
121 7,  2,92     |        effektivt. Hvordan kan vi i denne forbindelse glemme pave
122 7,  2,92     |           apostoliske religion, må denne lære blive kendt i videre
123 7,  2,92     |         mere fuldkomment i den; og denne sikre og uforanderlige lære,
124 7,  2,92     |     åbenbaret i Jesus Kristus".108 Denne opgave, der er teologiens
125 7,  2,92(109)|        bliver det dog tydeligt, at denne 'vejledning til hele sandheden'
126 7,  2,94     |           må forstås og forklares. Denne betydning præsenterer sig
127 7,  2,94     |           og for frelseshistorien. Denne sandhed er udviklet mere
128 7,  2,95     |       formuleringer, der udtrykker denne sandhed. Historicismens
129 7,  2,96(113)|  formuleringer angår, så forbliver denne altid sand og konstant i
130 7,  2,98     |           etiske problemer, kræver denne sandhed, at moralteologien
131 7,  2,98     |            moralteologien benytter denne organiske opfattelse, nødvendigvis
132 Afsl,  0,101 |       gennemskue.~Netop i lyset af denne overvejelse, og ligesom
133 Afsl,  0,102 |    udførelsen af disse opgaver end denne: at lede mennesker til at
134 Afsl,  0,103 |         Guds ord giver adgang til. Denne opgave bliver vigtigere
135 Afsl,  0,103 |       mangeårig kristen tradition. Denne omhu også for filosofien
136 Afsl,  0,105 |           105. Ved afslutningen af denne rundskrivelse går mine tanker
137 Afsl,  0,106 |          og diskussion som svar på denne udfordring. Gid de altid
138 Afsl,  0,106 |          så hårdt brug for netop i denne tid. Kirken følger filosoffernes
139 Afsl,  0,107 |           og bo dér. Kun inden for denne sandhedens horisont vil