Chapter, Paragraph, Number
1 Indl | til den fulde sandhed om dem selv (sml. 2 Mos 33,18;
2 Indl, 0,1 | som en mindste norm for dem, der forsøger at ville skille
3 Indl, 0,1 | mennesker", det vil sige som dem, der "kender sig selv".~ ~
4 Indl, 0,1 | og Avesta'en; vi finder dem i Confucius' og Lao-Tze'
5 Indl, 0,2 | forskellige måder, men én af dem pålægger den et ansvar af
6 Indl, 0,3 | mere menneskeligt. Blandt dem er filosofien, som er direkte
7 Indl, 0,3 | til ting og formålet med dem, viser på forskellige måder
8 Indl, 0,4 | den undren, der er vakt i dem ved betragtningen af skabningen:
9 Indl, 0,4 | forbindelse med andre, der ligner dem, og som alle har del i en
10 Indl, 0,4 | begynder så den rejse, der får dem til at opdage stadigt nye
11 1, 0,10 | og han færdes iblandt dem (Bar 3,38) for at indbyde
12 1, 0,10 | Bar 3,38) for at indbyde dem til og tage dem ind i fællesskab
13 1, 0,10 | indbyde dem til og tage dem ind i fællesskab med sig
14 1, 0,11 | blandt mennesker og fortælle dem om Guds inderste væsen (
15 1, 1,13 | sandhed, der kommer til dem som en gave, og i forbindelse
16 1, 1,13 | interpersonal kommunikation får dem til at være åbne for den
17 1, 1,15 | begyndte ved skabelsen. Til dem, der ønsker at kende sandheden,
18 1, 1,15 | hvis de kan se ud over dem selv og deres egne anliggender,
19 1, 1,15 | af Gud, som er forbeholdt dem, der tror på ham og søger
20 2, 1,16 | på den Gud, der virker i dem. Troen skærper det indre
21 2, 1,17 | begge hinanden, og hver af dem har sit eget handlings område.
22 2, 1,17 | hvor stor er dog summen af dem, Gud! Tæller jeg dem, er
23 2, 1,17 | af dem, Gud! Tæller jeg dem, er de flere end sandet,
24 2, 2,21 | visse på, at Gud har skabt dem som "forskere" (sml. Præd
25 2, 2,22 | den Ene, som havde skabt dem, reduceredes denne lette
26 2, 2,23 | som den ægte kritik af dem, der narrer sig selv til
27 3, 1,24 | skabt alle folk og ladet dem bosætte sig overalt på jorden
28 3, 1,24 | intenst, når vi i bønnen for dem, som ikke tror på Gud siger: "
29 3, 1,25 | fuldstændigt, ved at tillade dem at være sande imod deres
30 3, 2,29 | kan nå til et svar, får dem til at tage detførste skridt.
31 3, 2,29 | nogen væsentlig forskel på dem og på de svar, som mange
32 3, 2,30 | for sandhed. De fleste af dem afhænger af umiddelbart
33 3, 2,31 | i traditioner, som giver dem ikke blot et sprog og en
34 3, 2,32 | og varig forbindelse med dem.~Det bør fremhæves, at de
35 3, 2,32 | sandhed, som andre meddeler dem.~Der kunne findes mange
36 3, 2,32 | sinde tage denne vished fra dem. Hverken lidelse eller voldelig
37 3, 2,32 | voldelig død kan nogen sinde få dem til at opgive den tro, som
38 3, 2,33 | Den kristne tro kommer dem i møde og tilbyder dem den
39 3, 2,33 | kommer dem i møde og tilbyder dem den konkrete mulighed for
40 3, 2,33 | nådens orden, hvad der gør dem i stand til at tage del
41 3, 2,33 | mysterium, som igen giver dem en sand og klar viden om
42 3, 2,33(28) | og derfor er svaret på dem et mål for, hvor dybt menneskets
43 4, 1,36 | hedninger skulle forstå dem, kunne de første kristne
44 4, 1,37 | rammende, hvis vi anvender dem på forskellige slags esoterisk
45 4, 1,38 | end at være en chance. For dem var den første og vigtigste
46 4, 1,38 | sig i filosofferne syntes dem at være noget fjerntliggende
47 4, 1,38 | for at opnå den. Vi kalder dem for filosoffer, som elsker
48 4, 1,38 | magtesløse og ved at afvæbne dem, der svigter sandheden og
49 4, 1,40 | privilegeret plads, dadlede han dem, fordi de, skønt de kendte
50 4, 1,41 | mere. Faktisk lykkedes det dem at få frem alt, hvad der
51 4, 1,41 | erkende hvilke elementer i dem, der var i overensstemmelse
52 4, 1,41 | overensstemmende punkter gjorde dem ikke blinde for de divergerende
53 4, 2,43 | uoverensstemmelse mellem dem. 44~Mere radikalt erkendte
54 4, 3,46 | Endvidere synes nogle af dem, idet de fornemmer det teknologiske
55 4, 3,47 | person, der har frembragt dem, men alt for ofte, og tit
56 4, 3,47 | dets egne produkter - ikke dem alle naturligvis, ikke engang
57 4, 3,47 | de fleste, men en del af dem, og netop tit dem, der indeholder
58 4, 3,47 | del af dem, og netop tit dem, der indeholder en særlig
59 4, 3,48 | den filosofiske tænken hos dem, der hjalp til med at fjerne
60 4, 3,48 | livet, blive en appel til dem om at søge den sande mening
61 4, 3,48 | med deres eget liv inde i dem selv. Men dette betyder
62 4, 3,48 | dybe enhed, som tillader dem at være i harmoni med deres
63 5, 1,55(72) | selv, han som åbenbarer dem, og som hverken kan bedrage
64 5, 1,55(72) | forpligtede til at betragte dem som vildfarelser, der ikke
65 5, 1,56 | konstateringer, især blandt dem, der mener, at sandhed opstår
66 5, 2,57 | skriver paven, "forener han dem i gensidige venskabsbånd,
67 5, 2,57 | han indrømmer enhver af dem sine særlige rettigheder
68 5, 2,57 | særlige rettigheder og hver af dem sin særlige værdighed".79~ ~
69 5, 2,59 | og endelig var der også dem, der forsøgte at kombinere
70 5, 2,60 | filosofisk uddannelse, især for dem, der forbereder sig til
71 5, 2,60 | filosofiske uddannelse for dem, der en dag i deres pastorale
72 5, 2,61 | human-videnskaberne og anvende dem rigtigt i deres forskning,
73 6, 1,65 | pålidelige fortolkninger af dem.~ ~
74 6, 1,67 | hele mening, ved at lede dem hen imod rigdommen i det
75 6, 1,70 | kulturerne og lade sig udfordreaf dem. Kristi befaling til disciplene
76 6, 1,70 | til sandheden, ved at vise dem værdier, der kan gøre deres
77 6, 1,71 | de noget, som adskiller dem fra resten af skabningen:
78 6, 1,71 | kretere og arabere - vi hører dem tale om Guds storværker
79 6, 1,71 | hvad der medindbefattet i dem, indtil det vil blive helt
80 6, 1,72 | møder problemer, der ligner dem, som Kirken i de første
81 6, 1,74 | nævnes, og ved at henvise til dem har jeg ikke i sinde at
82 6, 1,77 | det umulige i at adskille dem.~Hvis teologer ville nægte
83 7, 1,80 | enestående binding, der forener dem i gensidighed uden sammenblanding
84 7, 1,81 | viden og handling, og få dem til at konvergere mod et
85 7, 1,83 | af virkeligheden sig for dem: i sandheden, i skønheden,
86 7, 1,85 | bestemt ikke mislykkes for dem at respektere filosofiens
87 7, 1,86 | er rimeligt at gennemgå dem, omend kortfattet, for at
88 7, 1,86 | menes fremgangsmåden hos dem, der i forskning, undervisning
89 7, 1,86 | skelne de sande elementer fra dem, som kan være urigtige eller
90 7, 1,86 | det muligt at integrere dem hensigtsmæssigt i teologisk
91 7, 1,87 | anden. Således bliver for dem idehistorien ikke meget
92 7, 1,90 | således lidt efter lidt føre dem til enten en ødelæggende
93 7, 1,90 | illusion at forsøge på at befri dem. Sandheden og friheden enten
94 7, 1,91 | opmærksomhed. Ifølge nogle af dem, er de faste meningers tid
95 7, 2,92 | stærke forventninger hos dem, der oprigtigt elsker den
96 7, 2,93 | Skriftens tekster og derpå dem, der udtrykker Kirkens levende
97 7, 2,93 | sammenhængende løsning på dem vil ikke kunne findes uden
98 7, 2,96(112)| være forkert at forlade dem": Rundskrivelse Humani Generis
99 7, 2,96 | der var forskellige fra dem, hvori de var udtænkt og
100 7, 2,96(113)| eller visse kategorier af dem) ikke kan udtrykke sandheden
101 Afsl, 0,104 | forståelse og dialog med dem, der ikke deler vor tro.
102 Afsl, 0,104 | forståelse, som Guds ord giver dem, kan de udvikle en tanke,
103 Afsl, 0,104 | forståelig og tiltrækkende for dem, der ikke endnu fatter den
104 Afsl, 0,104 | religioners tilhængere og alle dem, som menneskehedens fornyelse
105 Afsl, 0,104 | vor side ingen, hverken dem, der dyrker de højeste menneskelige
106 Afsl, 0,104 | anerkende deres Ophav, eller dem, der sætter sig op mod Kirken
107 Afsl, 0,105 | teologerne, for at opmuntre dem til at være særlig opmærksomme
108 Afsl, 0,105 | udstrækning. Jeg vil gerne takke dem for deres tjeneste over
109 Afsl, 0,105 | derfor, jeg indstændigt beder dem om at generhverve og til
110 Afsl, 0,105 | af Gud".128~Jeg tænker på dem, der har ansvar for præsteuddannelsen,
111 Afsl, 0,105 | pastoralt. Jeg opmuntrer dem til at være særlig opmærksomme
112 Afsl, 0,105 | filosofiske forberedelse af dem, der vil forkynde evangeliet
113 Afsl, 0,105 | endda endnu mere end af dem, der vil hellige sig teologisk
114 Afsl, 0,105 | den passende uddannelse af dem, det er overdraget at undervise
115 Afsl, 0,106 | underviser i filosofi, og beder dem om at have mod til i strømmen
116 Afsl, 0,106 | vil jeg indstændigt bede dem om at fortsætte deres bestræbelser
|