Chapter, Paragraph, Number
1 Indl | Indledning~"KEND DIG SELV"~Mine ærede Brødre i Bispeembedet,~
2 Indl | sandheden - kort sagt kende ham selv - således, at mennesker
3 Indl | den fulde sandhed om dem selv (sml. 2 Mos 33,18; Salme
4 Indl, 0,1 | desto mere kender det sig selv i sin eneståenhed, samtidigt
5 Indl, 0,1 | liv. Formaningen Kend dig selv var indmejslet på tempelportalen
6 Indl, 0,1 | som dem, der "kender sig selv".~ ~Desuden viser et flygtigt
7 Indl, 0,3 | hvorfor ting er, som de er, selv om de svar, der gradvist
8 Indl, 0,4 | stand til at forstå sig selv bedre og gøre fremskridt
9 Indl, 0,4 | forbavses ved at opdage, at de selv er en del af verden, er
10 Indl, 0,6 | om temaet sandhed i sig selv og om dens grundlag i forhold
11 1, 0,7 | har sin oprindelse i Gud selv (sml. 2 Kor 4,1-2). Den
12 1, 0,7 | og visdom at åbenbare sig selv og kundgøre os sin viljes
13 1, 0,8 | den menneskelige fornuft, selv om denne af sig selv er
14 1, 0,8 | fornuft, selv om denne af sig selv er i stand til at nå [erkendelse
15 1, 0,8 | faktum, at Gud åbenbarer sig selv, en sandhed, som er aldeles
16 1, 0,10 | ind i fællesskab med sig selv. Denne åbenbaring formidles
17 1, 0,11 | Heb 1,2).~Sandheden om ham selv og om hans liv, som Gud
18 1, 0,11 | ved åbenbarelsen af sig selv, gennem sine ord og gerninger,
19 1, 0,12 | hvilke vi ikke kan forstå os selv.~I Guds Søns menneskevordelse
20 1, 0,12 | som menneskesindet af sig selv ikke engang havde kunnet
21 1, 1,13 | autoritet er Gud, som giver sig selv til kende, også oprindelsen
22 1, 1,13 | åbenbaret, fordi det er Gud selv, der garanterer denne sandhed.
23 1, 1,13 | den handling at betro sig selv til Gud som en fundamentalt
24 1, 1,13 | de tegn, som åbenbaringen selv præsenterer. De tjener til
25 1, 1,13 | mennesket fuldt ud for mennesket selv, og klarlægger dets ophøjede
26 1, 1,15 | hvis de kan se ud over dem selv og deres egne anliggender,
27 1, 1,15 | men vend tilbage til dig selv. Dybt inde i mennesket bor
28 2, 1,16 | menneskers evne til at kende sig selv, verden og Gud på en rigtig
29 2, 1,18 | fuldstændig tro over for sig selv, må den respektere visse
30 2, 1,18 | rigtig holdning til sig selv eller til den omkringliggende
31 2, 2,21 | det kun kunne forstå sig selv som "værende i forbindelse" -
32 2, 2,21 | i forbindelse" - med sig selv, med folk, med verden og
33 2, 2,22 | mennesket var ikke af sig selv i stand til at afgøre, hvad
34 2, 2,22 | stamforældre til at mene, at de selv var suveræne og autonome,
35 2, 2,22 | og mere en fange af sig selv. Kristi komme var den frelsende
36 2, 2,22 | den havde fængslet sig selv med.~ ~
37 2, 2,23 | for denne visdom! Af sig selv er filosofien i stand til
38 2, 2,23 | kritik af dem, der narrer sig selv til at tro, at de ejer sandheden,
39 2, 2,23 | indviklede system, som de selv har udtænkt. Den korsfæstede
40 3, 1,25 | interesserede enhver af os er for selv at opdage, ud over slet
41 3, 1,25 | sandhed og usandhed, idet de selv tager stilling til tings
42 3, 1,25 | ved at vende sig ind i sig selv, men ved at åbne sig for
43 3, 1,25 | sig for at fatte sandheden selv på niveauer, der transcenderer
44 3, 1,25 | betingelse for os for at blive os selv og vokse som modne, voksne
45 3, 1,27 | præsenterer sig som universel, selv om den ikke er hele sandheden.
46 3, 1,27 | henviser til noget uden for sig selv, og som gør en ende på al
47 3, 2,32 | dybere evne til at betro sig selv til andre, til at indgå
48 3, 2,32 | overgiver mennesker sig selv til den sandhed, som andre
49 3, 2,33 | sikkerheden af sandheden selv. Der er ingen tvivl om,
50 3, 2,33 | at evnen til at betro sig selv og sit liv til et andet
51 4, 1,37 | er udbredt i vore dage, selv blandt visse troende, der
52 4, 1,38 | lære er fuldkommen i sig selv og har ikke brug for assistance,
53 4, 1,40 | føre ham til. Han afslører selv sit motiv: "Fra den tid
54 4, 1,42 | opfattelse af dets realitet, også selv om deres forstand ikke kan
55 4, 2,44 | idet den trænger ind i selv Guds mysterium.~Dybt overbevist
56 4, 3,45 | med hensyn til fornuften selv. I en både skeptisk og agnostisk
57 4, 3,46 | forvandle troen og dens indhold, selv Jesu døds og opstandelses
58 4, 3,46 | ikke med at fremstille sig selv som nye religioner, der
59 4, 3,46 | at søgen er et mål i sig selv uden noget håb om eller
60 4, 3,47 | at være truet af det, det selv producerer, det vil sige
61 4, 3,47 | konsekvenser mod mennesket selv. De er altså eller kan blive
62 4, 3,47 | blive rettet mod mennesket selv. Dette synes at udgøre det
63 4, 3,47 | vende sig mod mennesket selv".53~I kølvandet på disse
64 4, 3,48 | nøjere undersøgelse, at selv i den filosofiske tænken
65 4, 3,48 | deres eget liv inde i dem selv. Men dette betyder ikke,
66 5, 1,51 | huske på sandhedens enhed, selv om dens formuleringer er
67 5, 1,51 | lys derfor mere påkrævet, selv om det vedblivermed at være
68 5, 1,52 | udviklede sig på måder, der selv var urigtige og negative.
69 5, 1,53 | forudsat af åbenbaringen selv, om muligheden for en naturlig
70 5, 1,53 | må yde til troens viden: "Selv om troen er fornuften overlegen,
71 5, 1,53 | kunne aldrig fornægte sig selv, og sandheden kunne aldrig
72 5, 1,53 | kunne aldrig modsige sig selv." 65~ ~
73 5, 1,54 | diagnosticerede, og fordi der selv i urigtige teorier undertiden
74 5, 1,55(72) | myndighed, Gud har i sig selv, han som åbenbarer dem,
75 5, 2,60 | mennesket fuldt ud for mennesket selv, og klarlægger dets ophøjede
76 5, 2,60 | teologiske studier. Jeg har selv flere gange fremhævet vigtigheden
77 6, 1,66 | realiteter - verden og mennesket selv - som også er genstanden
78 6, 1,67 | den ikke kan nå af sig selv alene"91~ ~
79 6, 1,71 | derfor sige, at kulturen selv besidder en indre evne til
80 6, 1,72 | kirke, som vil anse sig selv for at være beriget af alt
81 6, 1,72 | forskellighed og bekræfte sig selv ved at modsætte sig andre
82 6, 1,73 | udforske veje, som den af sig selv end ikke ville have haft
83 6, 1,75 | gør filosofien kun sig selv fortræd, fordi dette er
84 6, 1,76 | kristen filosofi. I sig selv er udtrykket forsvarligt,
85 6, 1,76 | fornuften alene, skønt de i sig selv ikke er utilgængelige for
86 6, 1,77 | at bemærke, når teologien selv påberåber sig den. Teologien
87 6, 1,77 | forandringer filosofien selv må gennemgå.~Det var på
88 6, 1,79 | mere fundamentalt Guds ord selv - stiller til filosofisk
89 6, 1,79 | den ikke kan betragte sig selv som en absolut og enestående
90 6, 1,79 | eksisterende Væren i sig selv, giver den åbenbarede sandhed
91 7, 1,82 | af en filosofi, som ikke selv var en sand og autentisk
92 7, 1,82 | fatte tingenes indre mening, selv om den som følge af synden
93 7, 1,82 | formoder altid, at den enkelte, selv om denne er skyldig i uoprigtighed
94 7, 1,82 | viden, der er objektiv sand, selv om den ikke er fuldkommen.
95 7, 1,83 | i Det højeste Gode, Gud selv. Her er det ikke min mening
96 7, 1,83 | erfaring alene, ikke engang selv om erfaringen afslører menneskets
97 7, 1,83 | indvorteshed og åndelighed, selv da må den spekulative tænken
98 7, 1,84 | diskvalificerer derved også sig selv. Troen forudsætter fuldstændigt,
99 7, 1,86 | undervisning og argumentation, selv inden for teologien, er
100 7, 1,87 | bør man ikke glemme, at selv om en formulering på en
101 7, 1,91 | absolut beroende på sig selv, var blevet afgørende demonstreret.~
102 7, 2,93 | kærlighed, der skænker sig selv og ikke ønsker noget til
103 7, 2,94 | betydning præsenterer sig selv som den sandhed om Gud,
104 7, 2,94 | sandhed om Gud, som Gud selv meddeler gennem den hellige
105 7, 2,96(113)| sand og konstant i Kirken, selv om den udtrykkes tydeligere
106 Afsl, 0,102 | mere, jo mere de betror sig selv til evangeliet og åbner
107 Afsl, 0,106 | at "søgen efter sandhed, selv når det drejer sig om verdens
108 Afsl, 0,107 | fremtid, kun stolende på sig selv og deres egne kræfter. Men
109 Afsl, 0,108 | var kaldet til at give sig selv helt som menneske og som
|