103-dabo | dadle-gaeld | gaere-magte | magtp-regne | regns-ubesi | ubesj-ydmyg
Chapter, Paragraph, Number
1 Afsl, 0,103 | 103. Filosofi er desuden det
2 Afsl, 0,104 | 104. Filosofisk tænken er ofte
3 Afsl, 0,105 | 105. Ved afslutningen af denne
4 Afsl, 0,107 | 107. Jeg opfordrer alle til
5 3, 2,34(29) | Insegnamenti, II, 2 (1979), 1111-1112.~ ~
6 3, 2,34(29) | Insegnamenti, II, 2 (1979), 1111-1112.~ ~
7 5, 2,60(84) | Insegnamenti II, 2 (1979), 1177-1189; Tale til deltagerne
8 7, 2,97(115) | Insegnamenti, II, 2 (1979), 1183-1185.~
9 7, 2,97(115) | Insegnamenti, II, 2 (1979), 1183-1185.~
10 5, 2,60(84) | Insegnamenti II, 2 (1979), 1177-1189; Tale til deltagerne i Den
11 4, 1,38(37) | Sammesteds, I, 20, 100, 1: SC 30, 124.~ ~
12 6, 1,67(90) | fundamentalteologi i anledning af 125-årsdagen for "Dei Filius" (
13 4, 1,38(31) | Contra Celsum, 3, 55: SC 136, 130.~ ~
14 4, 1,38(31) | Contra Celsum, 3, 55: SC 136, 130.~ ~
15 2, 1,17 | jeg stadig hos dig" (Salme 139,17-18). Ønsket om viden
16 5, 1,52(58) | Bulle Apostoli Regiminis, DS 1440.~ ~
17 5, 1,54(70) | 1990), 18: AAS 82 (1990), 1558.~ ~
18 5, 1,52(57) | Terrae Creator (5. januar 1586); Bullarium Romanum 4/4,
19 3, 2,34(29) | Benedetto Castelli 21. december 1613. Det andet Vatikankoncil
20 5, 1,52(57) | Inscrutabilis Iudiciorum (1. april 1631): Bullarium Romanum 6/1,
21 3, 1,25(24) | Confessiones, X, 23, 33: CCL 27, 173.~ ~
22 5, 1,52(57) | Bullarium Romanum 4/4, Rom 1747, 176-179; Urban VIII, Inscrutabilis
23 5, 1,52(57) | Bullarium Romanum 6/1, Rom 1758, 268-270.~ ~
24 5, 1,52(57) | Bullarium Romanum 4/4, Rom 1747, 176-179; Urban VIII, Inscrutabilis
25 5, 1,52(57) | Romanum 4/4, Rom 1747, 176-179; Urban VIII, Inscrutabilis
26 5, 1,52(59) | subscriptae (8. december 1840), DS 2751-2756; Theses a
27 5, 1,52(59) | Religiosorum subscriptae (26. april 1844), DS 2765-2769.~ ~
28 5, 1,52(60) | Augustini Bonnetty (11. juni 1855), DS 2811-2814.~ ~
29 5, 1,52(61) | Breve Eximiam Tuam (15. juni 1857), DS 2828-2831; Breve Gravissimas
30 5, 1,52(62) | Ontologistarum (18. september 1861), DS 2841-2847.~ ~
31 5, 1,52(61) | Gravissimas Inter (11. december 1862), DS 2850-2861.~ ~
32 Afsl, 0,105(128)| 4: Opera Omnia, Firenze, 1891, bd. V, 296.~
33 Afsl, 0,103(125)| Evangelii Nuntiandi (8. december 1975), 20: Katolsk Forlag (1978),
34 Afsl, 0,103(125)| 1975), 20: Katolsk Forlag (1978), 22-23,~
35 7, 2,92(109) | Ansgarstiftelsens Forlag (1987), 9-10.~ ~
36 5, 2,62(87) | Concilium Oecumenicorum Decreta, 1991, 605-606.~ ~
37 7, 1,82(101) | Veritatis Splendor (6. august 1993), 57-61: Ansgarstiftelsens
38 7, 1,89(105) | Ansgarstiftelsens Forlag (1996), 45-46.~ ~
39 Afsl, 0,108 | Korsets Ophøjelse i året 1998, det tyvende i mit pontificat.~ ~ ~ ~ ~
40 5, 1,52(57) | Koncilet i Toledo I, DS 205; Koncilet i Braga I, DS
41 3, 1,26(26) | februar 1984), AAS 76 (1984) 209-210.~ ~
42 1, 1,14(20) | Proemium og Nos. 1, 15: PL 158, 223-224; 226; 235.~ ~
43 1, 1,14(20) | Nos. 1, 15: PL 158, 223-224; 226; 235.~ ~
44 1, 1,15(21) | Religione, XXXIX, 72: CCL 32, 234.~ ~
45 1, 1,14(20) | 15: PL 158, 223-224; 226; 235.~ ~
46 4, 2,44(50) | In Prima Cor 12:3: PL 17, 258.~ ~
47 5, 1,52(57) | Bullarium Romanum 6/1, Rom 1758, 268-270.~ ~
48 5, 1,52(57) | Romanum 6/1, Rom 1758, 268-270.~ ~
49 7, 2,96(112) | Enchiridion Vaticanum 11, 2717-2811.~
50 5, 1,52(59) | subscriptae (8. december 1840), DS 2751-2756; Theses a Ludovico
51 5, 1,52(59) | december 1840), DS 2751-2756; Theses a Ludovico Eugenio
52 5, 1,52(59) | subscriptae (26. april 1844), DS 2765-2769.~ ~
53 5, 1,52(59) | 26. april 1844), DS 2765-2769.~ ~
54 4, 1,38(36) | Sammesteds, VI, 7, 55, 1-2: PG 9, 277.~ ~
55 5, 1,52(60) | 11. juni 1855), DS 2811-2814.~ ~
56 5, 1,52(61) | Tuam (15. juni 1857), DS 2828-2831; Breve Gravissimas
57 5, 1,52(61) | 15. juni 1857), DS 2828-2831; Breve Gravissimas Inter (
58 5, 1,52(62) | 18. september 1861), DS 2841-2847.~ ~
59 5, 1,52(62) | september 1861), DS 2841-2847.~ ~
60 5, 1,52(61) | 11. december 1862), DS 2850-2861.~ ~
61 5, 1,52(61) | december 1862), DS 2850-2861.~ ~
62 Afsl, 0,105(128)| Omnia, Firenze, 1891, bd. V, 296.~
63 5, 1,53(63) | katolske tro Dei Filius, II: DS 3004; og canon 2, 1: DS 3026.~ ~
64 5, 1,53(65) | katolske tro Dei Filius, IV: DS 3017.~ ~
65 5, 1,55(72) | sandhed": sammesteds, IV: DS 3018.~ ~
66 Afsl, 0,100(122)| katolske tro Dei Filius, IV: DS 3019.~
67 5, 1,53(63) | 3004; og canon 2, 1: DS 3026.~ ~
68 5, 1,55(72) | DS 3008, og canon 3,2: DS 3032. På den anden side erklærede
69 5, 1,50(55) | Kirke Pastor Aeternus: DS 3070; Det Andet Vatikankoncil,
70 3, 2,35 | 35. På grundlag af disse spredte
71 5, 2,60(84) | 70-75: AAS 62 (1970), 366-368; Dekret Sacra Theologia (
72 5, 2,60(84) | 70-75: AAS 62 (1970), 366-368; Dekret Sacra Theologia (
73 4, 1,37 | 37. Når man betragter kristendommens
74 4, 1,39 | 39. Det er altså tydeligt ud
75 4, 1,41 | 41. De måder, hvorpå Østens
76 4, 1,42 | 42. I den skolastiske teologi
77 5, 1,52(57) | Koncilet i Braga I, DS 459-460; Sixtus V, Bulle Coeli
78 5, 1,52(57) | Koncilet i Braga I, DS 459-460; Sixtus V, Bulle Coeli et
79 4, 3,47 | 47. Det må også huskes, at
80 7, 2,97(114) | 1907), 26: AAS 40 (1907), 473.~
81 Afsl, 0,105(130)| Art. 67-68: AAS 71 (1979), 491-492.~
82 Afsl, 0,108(132)| Guds hellige Moder: PG 43, 493.
83 5, 2,60(84) | art. 79-80: AAS 71 (1979), 495-496; Eftersynodal apostolisk
84 5, 2,60(84) | 79-80: AAS 71 (1979), 495-496; Eftersynodal apostolisk
85 5, 1,50 | 50. I troens lys kan og skal
86 5, 1,51 | 51. Denne skelnen bør imidlertid
87 5, 2,58 | 58. De positive resultater
88 5, 2,60(84) | januar 1972): AAS 64 (1972), 583-586.~ ~
89 5, 2,60(84) | 1972): AAS 64 (1972), 583-586.~ ~
90 5, 1,54(66) | september 1907): AAS 40 (1907), 596-597.~ ~
91 5, 1,54(66) | 1907): AAS 40 (1907), 596-597.~ ~
92 5, 2,60 | 60. Det andet Vatikankoncil
93 Afsl, 0,106(131)| Krakóws Universitet ved 600-års jubilæet for Jagellonica
94 5, 2,60(84) | Insegnamenti III, 2 (1980), 604-615; Tale til deltagerne
95 5, 2,62(87) | Oecumenicorum Decreta, 1991, 605-606.~ ~
96 5, 2,62(87) | Oecumenicorum Decreta, 1991, 605-606.~ ~
97 5, 2,60(84) | Insegnamenti III, 2 (1980), 604-615; Tale til deltagerne i Sankt
98 4, 1,41(41) | 1989), 25: AAS 82 (1990), 617-618.~ ~
99 4, 1,41(41) | 25: AAS 82 (1990), 617-618.~ ~
100 4, 2,43(47) | 1974), 8; AAS 66 (1974), 680.~ ~
101 4, 2,44(52) | 1974), 8: AAS 66 (1974), 683.~ ~
102 4, 2,43 | anledning af Doctor Angelicus' 700 års dødsdag. "Uden tvivl
103 7, 2,94(111) | april 1964): AAS 56 (1964), 713.~
104 6, 1,73 | 73. I lyset af disse overvejelser
105 6, 1,74 | 74. Frugtbarheden af dette
106 5, 2,60(84) | 1992), 52: AAS 84 (1992), 750-751. Sml. også forskellige
107 5, 2,60(84) | 52: AAS 84 (1992), 750-751. Sml. også forskellige bemærkninger
108 4, 2,43(46) | Insegnamenti, XIII, 2 (1990), 770-771.~ ~
109 4, 2,43(46) | Insegnamenti, XIII, 2 (1990), 770-771.~ ~
110 1, 1,13(17) | Pensées, 789 (udg. L. Brunschvicg).~ ~
111 7, 2,92(107) | oktober 1962): AAS 54 (1962), 792.~ ~
112 7, 1,84(103) | Abbatis Ioachim, II: DS 806.~ ~
113 7, 1,81 | 81. Det bør bemærkes, at et
114 3, 2,33(28) | Insegnamenti VI, 2 (1983), 814-815.~ ~
115 3, 2,33(28) | Insegnamenti VI, 2 (1983), 814-815.~ ~
116 7, 1,85 | 85. Jeg er helt klar over,
117 7, 1,86 | 86. Denne hævden af nødvendigheden
118 7, 1,87 | 87. Eklekticisme er en metodisk
119 5, 1,54(70) | Art. 48-49: AAS 80 (1988), 873; Kongregationen for Troslæren,
120 7, 1,88 | 88. En anden trussel, der må
121 7, 1,89 | 89. Ikke mindre farlig er pragmatisme,
122 5, 1,54(71) | VII-X: AAS 76 (1984), 890-903.~ ~
123 5, 1,52(58) | Dekret Fidei Catholicae, DS 902, Femte Økumeniske Laterankoncil,
124 5, 1,54(71) | VII-X: AAS 76 (1984), 890-903.~ ~
125 7, 1,91 | 91. Ved at diskutere disse
126 7, 2,93 | 93. Teologiens hovedformål
127 7, 2,94 | 94. Et første problem drejer
128 7, 2,95 | 95. Guds ord er ikke henvendt
129 7, 2,96 | 96. At indse dette er at skimte
130 6, 1,79(95) | Sanctorum, 2, 5: PL 44, 963.~ ~
131 7, 2,99 | 99. Teologisk arbejde i Kirken
132 7, 1,84(103) | Laterankoncil, De Errore Abbatis Ioachim, II: DS 806.~ ~
133 1, 0,11 | ved hele sit nærvær og ved åbenbarelsen af sig selv, gennem sine
134 1, 1,13(15) | forstanden og viljen helt til den åbenbarende Gud" (Den dogmatiske konstitution
135 3, 2,33 | men også ved tillidsfuld åbnen sig for andre mennesker,
136 7, 2,92 | Johannes XXIII's ord ved åbningen af Koncilet: Han sagde dengang: "
137 3, 2,32 | simpelt hen i at erhverve en abstrakt viden om sandheden, men
138 2, 1,16 | dens fænomener ved hjælp af abstraktion, som de græske filosoffer
139 4, 1,40 | tro mange eventyrlige og absurde myter, der umuligt kunne
140 3, 1,26 | nødvendigt at vende sig til det absurdes filosoffer eller til de
141 4, 1,41(40) | Athenis et Hierosolymis? Quid academiae et ecclesiae?".~ ~
142 7, 1,89 | bestemt måde at handle på er acceptabel afgøres ved parlamentarisk
143 6, 1,67 | en vej, der kan føre til accepten af åbenbaring uden på nogen
144 2, 2,23 | hjælp er den i stand til at acceptere korsets "dårskab" som den
145 4, 2,44 | også fra tro, fordi tro accepterer den guddommelige sandhed,
146 4, 2,44(48) | haec doctrina per studium acquiritur Sapientia autem per infusionem
147 7, 1,82 | sandhed ved hjælp af den adaequatio rei et intellecto, som de
148 7, 1,83 | korrigere visse forfejlede adfærdsmåder, der nu er vidt udbredt
149 7, 2,97 | troens sandheder blot som adfærdsregler, er allerede blevet gendrevet
150 6, 1,79 | opmærksom på, må filosofien adlyde sine egne love og bygge
151 6, 1,75 | autonom beskæftigelse, der adlyder sine egne regler og kun
152 4, 3 | Dramaet med adskillelsen af tro og fornuft~
153 6, 1,70 | har bragt. Jesus nedriver adskillelsens mure og skaber enhed på
154 2, 1,16 | kan fornuft og tro ikke adskilles uden at formindske menneskers
155 5, 1,54 | århundrede har læreembedet i adskillige tilfælde igen taget fat
156 5, 1,54 | på det samme tema for at advare imod rationalismens tillokkelse.
157 4, 1,37 | Paulus tænker på, når han advarer kolossenserne: "Se til,
158 6, 1,73 | af det, får vejledning og advares imod veje, der ville få
159 1, 0,11(9) | Skrivelse Tertio Milliennio Adveniente (10. november 1994), 10:
160 6, 1,77 | Det var på grund af dens ædle og uundværlige bidrag, at
161 3, 2,33 | mennesker, der kan garantere for ægtheden og sikkerheden af sandheden
162 6, 1,70 | kulturer appellerer til ældre traditioners værdier peger
163 7, 2,96(113) | hvis grad fordrejer eller ændrer den": Kongregationen for
164 4, 3,47 | selve filosofiens rolle har ændret sig i den moderne kultur.
165 4, 1,39 | teologien, gennemgik dybe ændringer, især med hensyn til begreber
166 7, 1,85 | årtusind af den kristne æra. Opspaltningen af viden
167 3, 1,24 | ukendt gud. Det, I således ærer, uden at kende det, det
168 4, 1,42 | intellectus fidei. For den hellige ærkebiskop af Canterbury konkurrerer
169 1, 1,14 | sin Proslogion udtrykker ærkebiskoppen af Canterbury det således: "
170 4, 1,40 | fædre, Dionysius, kaldet Aeropagiten, og især Augustin af stor
171 7, 1,88 | religiøs, teologisk, etisk og æstetisk viden til den rene fantasis
172 7, 1,91 | anvendt i forbindelse med æstetiske, sociale og teknologiske
173 5, 1,50(55) | konstitution om Kristi Kirke Pastor Aeternus: DS 3070; Det Andet Vatikankoncil,
174 7, 1,88 | scientismens nye forklædning, som affærdiger værdier som blot produkter
175 7, 1,91 | vanskelige spørgsmål om afgrænsningen af de forskellige historiske
176 Indl, 0,6 | snubler gennem livet lige til afgrundens rand uden at vide, hvor
177 3, 1,24 | Filosoffernes by var fuld af afgudsbilleder. Ét alter fangede især hans
178 6, 1,69 | om dage burde være mindre afhængig af filosofi end af andre
179 7, 1,80 | benægte enhver skabnings afhængighed af Gud - mennesket indbefattet -
180 7, 1,85 | konsekvente opdeling af mening, afholder mennesker fra at nå til
181 7, 2,92(109) | sammen med Kristi given afkald på alt gennem lidelsen og
182 7, 2,99 | kan hjælpe meget til at afklare forholdet mellem sandhed
183 Indl, 0,4 | der behov for en foreløbig afklaring. Drevet af ønsket om at
184 3, 2,32 | sandhed, vi har søgt så længe, aflægger martyrerne vidnesbyrd om
185 6, 1,72 | kulturer. Det andet, som afledes af det første er dette:
186 1, 1,14 | for ved at fylde mit sind, afledte den mig fra andre problemer,
187 6, 1,72 | eller om de traditionelle afrikanske kulturers rigdomme, der
188 5, 1,51 | læreembedets hensigt at afskaffe eller begrænse enhver mulig
189 5, 2,62 | I modsætning hertil har afskaffelsen af denne ordning skabt alvorlige
190 1, 1,13 | sagt, troens erkendelse afskaffer ikke mysteriet; den åbenbarer
191 7, 1,80 | den hellige tekst vil også afsløre andre aspekter af dette
192 Afsl, 0,105 | 105. Ved afslutningen af denne rundskrivelse går
193 7, 1,87 | bedømmes som sådan trods afstand i rum og tid.~I teologisk
194 4, 1,41 | fornuften var renset og rigtig afstemt, kunne den avancere til
195 4, 1,38 | angreb magtesløse og ved at afvæbne dem, der svigter sandheden
196 7, 1,86 | tradition, har til hensigt at afværge den fare, der ligger skjult
197 4, 3,48 | skænker, kommer fornuften på afveje, hvad der udsætter den for
198 6, 1,75 | vitterligt er uantagelig. Ved at afvise den sandhed, der tilbydes
199 7, 2,97 | allerede blevet gendrevet og afvist; 114 men det vil altid være
200 4, 3,46 | syn på verden, men især afviste den enhver interesse for
201 4, 3,45 | selv. I en både skeptisk og agnostisk opfattelse begyndte nogle
202 5, 1,54 | der var fænomenologiske, agnostiske og immanentistiske. 66 Betydningen
203 5, 1,52 | læreembedet forpligtet til at være agtpågivende, for at disse filosofier
204 3, 2,34(29) | pavelige Videnskabernes Akademi (10. november 1979): Insegnamenti,
205 4, 1,41 | til fælles med Jerusalem? Akademiet med Kirken?". 40 Dette viser
206 Afsl, 0,105 | præsteuddannelsen, hvad enten det er akademisk eller pastoralt. Jeg opmuntrer
207 5, 2,61 | somme tider endda rent akademiske. En anden grund, der også
208 6, 1,67 | uden på nogen måde at gå på akkord med intellektets egen autonomi
209 4, 3,47 | af menneskets mangfoldige aktiviteter ikke blot til genstand for '
210 4, 1,37 | århundreders forfattere alarm, især Irenæus og Tertullian,
211 4, 3,45 | videnskabelig forskning. Skønt Albert den Store og Thomas af Aquin
212 4, 1,38 | lignende vis kaldte Clemens af Alexandria evangeliet for "den sande
213 4, 1,38 | bidrag til bekræftelsen af alles ret til at have adgang til
214 3, 1,24 | ikke tror på Gud siger: "Almægtige, evige Gud, du har ved skabelsen
215 7, 1,84 | transcendent virkelighed på en almengyldig måde - sandt nok analogt,
216 3, 2,31 | dele af verden, og som i almindelighed godtages som sande? Hvem
217 1, 1,13 | også eukaristien blandt almindeligt brød".17~Kort sagt, troens
218 7, 1,83 | metafysik ikke betragtes som et alternativ til antropologi, for det
219 7, 2,92 | Kristus, trænger sig på som en altfavnende autoritet, der i samme grad
220 2, 1 | Visdommen ved og forstår alting" (sml. Visd 9,11)~
221 7, 1,81 | muligheden af en sidste og altoverskyggende mening, ville ikke blot
222 4, 2,44(50) | ad 1, hvad der gentager Ambrosiasters kendte vending, In Prima
223 7, 1,83 | sikker, omend ufuldkommen og analogisk. I denne forstand bør metafysik
224 7, 1,84 | almengyldig måde - sandt nok analogt, men derfor ikke mindre
225 7, 1,91 | eksistentielle metode til at analysere frihed. Imidlertid har i
226 2, 1,16 | virkeligheder, der kan observeres, analyseres og vurderes med alle fornuftens
227 7, 1,83 | både i visdoms-viden og analytisk viden, og specielt er det
228 5, 2,60 | til præstedømmet, og dets anbefalinger har betydning for den kristne
229 2, 2,22 | den fortæller os, at Gud anbragte mennesket i Edens Have,
230 2, 1,20 | deres sande mening, hvis de anbringes inden for troens større
231 6, 1,77 | periode og fremover blev kaldt ancilla theologiae. Hensigten med
232 6, 1,72 | en speciel plads. En stor åndelig tilbøjelighed fører indisk
233 7, 1,83 | menneskets indvorteshed og åndelighed, selv da må den spekulative
234 4, 1,41 | måske ligger under for den andens tiltrækningskraft. Det foregik
235 4, 2,43 | grad sandhedens mod, en åndens frihed til at møde nye problemer
236 1, 1,14 | produktive og betydningsfulde ånder, et referencepunkt for både
237 4, 2,43 | profetiske intuitions hele åndfuldhed gav troens og fornuftens
238 7, 2,92(109) | hjælp: den er sandhedens Ånds værk og resultatet af hans
239 4, 1,37 | betragter kristendommens anerkendelse af filosofi, må man ikke
240 7, 1,85 | den involverer snarere anerkendelsen af en kulturel arv, der
241 1, 1,13 | betyder, at de fuldt og helt anerkender sandheden af, hvad der er
242 Indl, 0,6 | hvori det midlertidige anerkendes som en værdi, og muligheden
243 5, 1,52 | præ-eksistens, 56 eller angående de forskellige former for
244 Afsl, 0,105 | utilstrækkelige ved "læsning uden anger, viden uden gudsfrygt, forskning
245 3, 2,33 | mistillidfuldt klima, som kan angribe teoretisk forskning, ignorerer
246 7, 1,81 | nihilisme.~Som følge heraf angribes menneskeånden ofte af en
247 4, 3,47 | lever derfor i stadig større angst og frygter, at dets egne
248 7, 1,88 | grundproblemer, som mennesket som et animal rationale har spekuleret
249 6, 1,72 | fremtidens kirke, som vil anse sig selv for at være beriget
250 4, 1,42 | iøjnefaldende under påvirkning af Anselms fortolkning af intellectus
251 Indl, 0,5 | samling af viden, der må anses for at være en slags menneskehedens
252 Afsl, 0,100 | dens fag. Derfor har jeg anset det for hensigtsmæssigt
253 4, 1,42 | Længslen efter sandhed ansporer derfor fornuften til altid
254 2, 2,21 | den træthed, der kommer af anstrengelsen for at forstå Guds hemmelighedsfulde
255 5, 1,54 | befrielses-teologers ukritiske antagelse af anskuelser og metoder
256 7, 1,84 | på basis af forudfattede antagelser er tilbøjelige til at tilsløre
257 Indl, 0,1 | grundlæggende sandhed, der må antages som en mindste norm for
258 4, 1,39 | efter at den først var antaget af teologien, gennemgik
259 6, 1,74 | skikkelser som John Henry Newman, Antonio Rosmini, Jacques Maritain,
260 6, 1,76 | ingen måde til hensigt at antyde, at Kirken har en officiel
261 7, 1,80 | Denne opfattelse giver antydninger med hensyn til menneskets
262 7, 1,87 | traditionen. Ved at forveksle anvendelighed med sandhed viser denne
263 4, 2,44 | kaldes for en "sandhedens apostel".52 Fordi Thomas' realisme
264 5, 1,52(58) | Økumeniske Laterankoncil, Bulle Apostoli Regiminis, DS 1440.~ ~
265 5, 2,62(87) | Økumeniske Laterankoncil, Bulle Apostolici Regimini Sollicitudo, VIII:
266 2, 2,22 | men var tvunget til at appellere til en højere instans. Stolthedens
267 6, 1,71 | proselytter, kretere og arabere - vi hører dem tale om Guds
268 4, 2,43 | han påtog sig med sin tids arabiske og jødiske tænkning. I en
269 7, 2,96(112) | erkendelse af skabte ting. Under arbejdet med at udlede disse principper
270 5, 2,61 | beredvillighed, man kunne ønske. I årene efter Det andet Vatikankoncil
271 6, 1,64 | der er blevet udviklet i årenes løb, både ved nogle af sine
272 4, 1,36 | analyse af hans tale på Areopagos røber hyppige hentydninger
273 Afsl, 0,108 | for Korsets Ophøjelse i året 1998, det tyvende i mit
274 2, 1,19 | og elementernes virken... årets kredsløb og stjernernes
275 6, 1,77 | oplært til at begribe og argumentere. Desuden har teologien brug
276 4, 1,37 | slår andre af de første århundreders forfattere alarm, især Irenæus
277 4, 1,39 | dets græske herkomst. I aristotelisk filosofi, for eksempel,
278 7, 1,87 | idehistorien ikke meget mere end en arkæologisk hjælpekilde, der er nyttig
279 3, 1,24 | malerkunst, billedhuggerkunst, arkitektur og ethvert andet af deres
280 Indl, 0,3 | først stillede spørgsmål om årsagen til ting og formålet med
281 4, 1,38 | med må forklares med andre årsager. Mødet med evangeliet gav
282 5, 2,60 | forventninger og forstå årsagerne til en bestemt opførsel
283 6, 1,67(90) | fundamentalteologi i anledning af 125-årsdagen for "Dei Filius" (30. september
284 6, 1,70 | men omfattende alle som en arvelod, enhver frit kunne bruge
285 6, 1,72 | er ikke mindre sandt om arven fra Kinas, Japans og andre
286 6, 1,76 | menneskets overnaturlige kald og arvesynden. Dette er opgaver, der udfordrer
287 6, 1,72 | fra Kinas, Japans og andre asiatiske landes store kulturer eller
288 6, 1,71 | Kappadokien, Pontus og provinsen Asien, i Frygien og Pamfylien,
289 4, 1,38 | selv og har ikke brug for assistance, for den er Guds styrke
290 3, 2,34(29) | ham ved at foregribe og assistere hans umiddelbare opfattelser":
291 5, 1,52 | esoterisk overtro, der fandtes i astrologiske spekulationer, 57 uden at
292 5, 2,60 | fornufts transcendente evne. 80 Ateismens problem behandles også i
293 5, 2,60(84) | internationale pontificale Athenaeum "Angelicum" (17. november
294 3, 1,24 | forkyndelsen af kerygma'et. "Athenere", sagde han, "Jeg ser, at
295 4, 1,41(40) | 9: SC 46, 98: "Quid ergo Athenis et Hierosolymis? Quid academiae
296 Afsl, 0,106 | dele med deres komplekse atomare og molekylære strukturer.
297 6, 1,69 | eurocentrisk oprindelse. Atter andre, der er grebet af
298 5, 1,52(60) | contra Traditionalismum Augustini Bonnetty (11. juni 1855),
299 4, 2,44(48) | studium acquiritur Sapientia autem per infusionem habetur,
300 6, 1,75 | stræben efter at være en autonom beskæftigelse, der adlyder
301 2, 2,22 | de selv var suveræne og autonome, og til at mene, at de kunne
302 6, 1,77 | dag, i betragtning af det autonomi-princip, som vi har refereret til,
303 6, 1,77 | I begge tilfælde ville autonomiens grundlæggende principper,
304 5, 2,61 | ikke tolkes som en implicit autorisation til at marginalisere filosofien
305 5, 1,50 | Kirkens læreembede derfor autoritativt udøve en kritisk dømmekraft
306 4, 1,41 | rigtig afstemt, kunne den avancere til højere tankeniveauer
307 5, 2,61 | kirkers liv har, sammen med avancerede tænkemåder, bragt en række
308 5, 1,52 | påstande fra den latinske averoisme, der var uforenelige med
309 Indl, 0,1 | skrifter og også i Veda'en og Avesta'en; vi finder dem i Confucius'
310 7, 2,92(109) | apostlene endnu ikke kan bære, hænger sammen med Kristi
311 1, 0,10 | i lyset, som gerningerne bærer i sig. Den inderste sandhed,
312 4, 1,40 | af slet og ret tro, og så bagefter få ordre til at tro mange
313 4, 1,38 | forberedte til kristen tro34 og banede vejen for evangeliet. 35
314 1, 1,13 | sig".14 Denne korte, men bastante udtalelse peger på en af
315 Afsl, 0,105(128)| Opera Omnia, Firenze, 1891, bd. V, 296.~
316 5, 1,50 | ansvaret for at udtrykke en bedømmelse af, hvorvidt de grundlæggende
317 7, 1,91 | noget flertydigt, fordi bedømmelsen af det, der kaldes "postmoderne",
318 7, 1,89 | teoretiske overvejelser og bedømmelser, der bygger på etiske principper.
319 7, 1,82 | gælder på samme måde om bedømmelserne af den moralske samvittighed,
320 7, 1,87 | ufravigeligt identificeres og bedømmes som sådan trods afstand
321 4, 1,37 | jer med filosofi og tomt bedrag, der bygger på menneskelig
322 1, 0,8 | sikker, fordi Gud hverken bedrager eller ønsker at bedrage. 6~ ~
323 1, 1,15 | træffende: "Det, jeg i dag befaler dig, er hverken ufatteligt
324 5, 1,54 | fremhæve faren ved nogle befrielses-teologers ukritiske antagelse af anskuelser
325 5, 1,54(71) | Instruktion om Visse af "befrielses-teologiens" aspekter Libertatis Nuntius (
326 Afsl, 0,108 | videns sikre og sidste mål, befries for enhver hindring ved
327 4, 1,41 | vise, hvordan fornuften, befriet fra ydre begrænsninger,
328 3, 2,33(28) | alle menneskers poetiske begavelser har vist ved igen og igen -
329 7, 2,95 | sprog-fænomenet. Sandhed kan aldrig begrænses af tid og kultur; den erkendes
330 7, 2,92 | på en sammenhængende og begrebsmæssig klar måde. I dag står teologien
331 6, 1,77 | udviklet og oplært til at begribe og argumentere. Desuden
332 7, 1,83 | natur gør det muligt at begrunde begrebet personlig værdighed.
333 3, 2,33(28) | nødvendighed af at finde en begrundelse for tilværelsen, i ethvert
334 5, 1,55 | har deres egne filosofiske begrundelser, som bør evalueres omhyggeligt,
335 3, 2,29 | spørgsmål indebærer i sig begyndelsesgrundene til et svar. Mennesker ville
336 7, 1,85 | den store tradition, som begyndende med de antikke filosoffer,
337 5, 2,60 | ophøjede kald".82~Koncilet behandlede også det filosofiske studium,
338 4, 1,39 | historien, at kristne tænkere beholdt deres kritiske sans, da
339 6, 1,77 | Teologien har faktisk altid behøvet og behøver stadigt filosofiens
340 2, 1,16 | forstås indgående uden at bekende troen på den Gud, der virker
341 5, 1,55(72) | at "hvad troen angår..., bekender Den katolske Kirke, at den
342 1, 0,11 | og historie; og den blev bekendtgjort én gang for alle i Jesus
343 1, 1,13 | mellem bekendtgøreren og det bekendtgjorte gør det muligt at fatte
344 3, 2,32 | vi allerede føler, og de bekendtgør, hvad vi gerne ville have
345 1, 1,13 | uopløselige enhed mellem bekendtgøreren og det bekendtgjorte gør
346 4, 1,38 | der svigter sandheden og bekriger den, kaldes græsk filosofi
347 7, 1,85 | kunne lade være med at være bekymret over dette? Det er evangeliet,
348 3, 2,28 | konstant være truet af frygt og bekymring. Man kan derfor definere
349 3, 1,25 | dets sandhed, føler de sig belønnede. Det er dette Augustin docerer,
350 6, 1,77 | anden adfærd, der er værd at bemærke, når teologien selv påberåber
351 5, 2,59 | udtænkte synteser, der var så bemærkelsesværdige, så de kunne sammenlignes
352 4, 1,41 | tænkning. 41 Som jeg har bemærket, var det deres opgave at
353 5, 2,60(84) | 751. Sml. også forskellige bemærkninger om Thomas af Aquins filosofi:
354 1, 0,8 | rationalistiske kritik tro og benægtede muligheden af enhver viden,
355 7, 1,87 | I det mindste implicit benægtes derfor en sandheds blivende
356 Indl, 0,6 | at blive fordrejet eller benægtet".4 I den her foreliggende
357 3, 2,34(29) | skrev i sit brev til Pater Benedetto Castelli 21. december 1613.
358 4, 1,39 | Gud. For at udviklede sig benyttede denne nye kristne tankegang
359 6, 1,77 | teologien. Den blev snarere benyttet i den betydning, hvori Aristoteles
360 5, 2,61 | er blevet fulgt med den beredvillighed, man kunne ønske. I årene
361 6, 1,74 | filosofisk værdi, så de berettiger til sammenligning med den
362 7, 1,91 | nihilisme er på en måde blevet berettiget af den frygtelige erfaring
363 6, 1,72 | deres tro for dermed at berige kristen tænkning. I dette
364 6, 1,73 | cirkulære forhold til Guds ord beriger filosofien, fordi fornuften
365 7, 1,91 | fornuft skal være absolut beroende på sig selv, var blevet
366 1, 1,15 | tekst finder genklang i den berømte udtalelse af den hellige
367 Afsl, 0,103 | indebære, og som på særlig vis berører regioner og kulturer, som
368 4, 3,47 | forstand, at de simpelt hen berøves den person, der har frembragt
369 1, 1,15 | liv i fuld og harmonisk besiddelse, netop ved at følge sandhedens
370 Afsl, 0,106 | dets ufattelige rigdom af besjælede og ubesjælede dele med deres
371 2, 2,22 | evne til at kende sandheden beskadiget af en uvilje mod den Ene,
372 5, 1,50 | sandheden", idet vi udfører en beskeden men vedholdende tjeneste,
373 1, 0,10 | betydning i historien, idet de beskrev det således: "I denne åbenbaring
374 2, 1,16 | hellige forfatter, når han beskriver det vise menneske, skildrer
375 1, 1,15 | fulde og varige glæde ved beskuelsen af Den treenige~Gud.~
376 4, 1,38 | rette for hegnet og den beskyttende mur omkring vingården".37~ ~
377 1, 1,13 | afgørende beslutning, der lægger beslag på hele personen. I den
378 3, 2,33 | til et andet menneske, og beslutningen om at gøre dette, er blandt
379 3, 2,33 | ikke kun i individuelle beslutningstagende handlinger, at mennesker
380 Indl, 0,6 | kultur, og nu må den stræbe beslutsomt efter at genvinde sit oprindelige
381 1, 0,7 | som nu er åbenbaret: "Gud besluttede i sin godhed og visdom at
382 4, 2,43 | tillader kristendommen at blive besmittet af verdslig filosofi eller
383 4, 1,38 | At dyrke filosofi og at besøge filosofiske skoler forekom
384 Indl, 0,6 | livet værd at leve. Med sin bestandige opfordring til at søge sandhed,
385 7, 1,83 | åbenbaring.~Guds ord refererer bestandigt til ting, der transcenderer
386 6, 1,68 | hjælp. I Det nye Testamente bestemmes menneskelivet meget mindre
387 6, 1,74 | søgen efter sandhed og til bestræbelsen for at anvende resultaterne
388 Afsl, 0,106 | dem om at fortsætte deres bestræbelser uden at opgive deres visdoms
389 4, 1,40 | der var kendt i Vesten. Bestyrket af sin personlige historie
390 Indl, 0,6 | foretrækker hurtig succes for besværet med undersøgelsen af, hvad
391 4, 1,38 | kristne var "uvidende og besynderlige"31 - er ubegrundet og usand.
392 4, 1,39 | helt ny betydning ved at betegne den overvejelse, der foretages
393 4, 1,39 | filosofi, for eksempel, betegnede det den ædleste del og det
394 7, 2,95 | sig fra de historiske og betingede omstændigheder, hvori teksterne
395 6, 1,67(90) | Søgen efter de betingelser, hvori mennesket på sit
396 7, 2,95 | Det menneskelige sprog er betinget af historien og begrænset
397 7, 2,95 | historiske og kulturelle betingethed af de formuleringer, der
398 5, 2,58 | århundrede er Kirken blevet betjent af en stor række af tænkere,
399 Afsl, 0,101 | lige så forpligtet til at betone, hvor rigtigt det er, at
400 5, 1,55 | Det andet Vatikankoncil betonede helt specielt, ude af betragtning.
401 3, 2,31 | disse samme sandheder kan betvivles og vurderes i en kritisk
402 7, 1,91 | afgørende sondringer og har betvivlet troens vished.~Denne nihilisme
403 6, 1,69 | studerede emne; men det bør ikke betyde afvisningen af en typisk
404 4, 1,39 | åbenbaring fik det, der havde betydet en principiel lære om guderne,
405 2, 1,19 | tager de hellige tekster et betydningsfuldt skridt fremad. Idet forfatteren
406 3, 2,34(29) | af den Skaber, som var i bevægelse i hans sjæls dybder, stimulerede
407 6, 1,71 | evangeliets sandhed og blive bevæget af denne sandhed til at
408 4, 1,38 | forståelsen af troen og dens bevæggrunde. Tværtimod. Det er derfor,
409 7, 2,94 | århundrederne, en læsning, der bevarer deres oprindelige mening
410 7, 1,80 | menneskevordne Ords mysterium bevares menneskenatur og guddommelig
411 7, 2,92 | sandheden igen må blive kendt og bevidnet. Sandheden, som er Kristus,
412 5, 1,49 | sandheden. En filosofi, der er bevidst om dette som sin "konstituerende
413 7, 1,80 | Kristne er blevet mere og mere bevidste om den rigdom, der findes
414 6, 1,70 | frelsens rigdom, der er bevirket af Kristus, faldt de vægge,
415 3, 2,30 | afhænger af umiddelbart bevismateriale eller er bekræftet ved eksperimenter.
416 4, 1,40 | af viden, der byggede på Bibelens tankegang, både bekræftet
417 7, 2,94(111) | Sml. Den Pavelige Bibelkommission, Belæring om~evangeliernes
418 5, 2,60 | virkeligt kompendium af bibelsk antropologi, som også filosofien
419 5, 1,55 | fideistiske tendens er en "biblicisme", som stræber efter at gøre
420 4, 2,43 | rette anliggende, kunne bidrage til forståelsen af den guddommelige
421 Afsl, 0,101 | respektive viden i rigt mål har bidraget til menneskehedens fremskridt.
422 2, 1,19 | skønheden i det skabte træder billedet af dets ophavsmand" (Visd
423 3, 1,24 | litteratur, musik, malerkunst, billedhuggerkunst, arkitektur og ethvert andet
424 Afsl, 0,105 | klart om den bydende og bindende forpligtelse, som påhviler
425 7, 1,80 | åbenbares den enestående binding, der forener dem i gensidighed
426 4, 1,40 | kød. 39 Det lykkedes for biskoppen af Hippo at skabe den første
427 5, 1,50 | foretage denne skelnen har vi biskopper den opgave at være "vidner
428 Indl | SELV"~Mine ærede Brødre i Bispeembedet,~Jeg sender jer mine bedste
429 4, 3,48 | for risikoen for at miste blikket for sit afgørende mål. Berøvet
430 2, 2,22 | højere instans. Stolthedens blindhed narrede vore stamforældre
431 7, 1,87 | benægtes derfor en sandheds blivende gyldighed. Hvad der var
432 6, 1,70 | langt borte, ved Kristi blod kommet nær. For han er vor
433 1, 1,13(16) | Sekvens til Kristi Legems og Blods Fest.~ ~
434 5, 2,58 | forfattere. Historiske studier blomstrede og førte til en genopdagelse
435 2, 1,16 | begivenheder. Her er Ordsprogenes Bogs ord rammende: "Menneskets
436 1, 0,8 | 8. Ved næsten bogstaveligt at gentage læren fra Det
437 4, 3,46 | fremskridts chancer, at bøje sig ikke blot for en markedsbaseret
438 Afsl, 0,105 | altid huske den store tænker Bonaventuras ord, når han i indledningen
439 3, 1,24 | dette intenst, når vi i bønnen for dem, som ikke tror på
440 5, 1,55 | fællesskabet, brødsbrydelsen og bønnerne".74 Den hellige Skrift er
441 5, 1,52(60) | Traditionalismum Augustini Bonnetty (11. juni 1855), DS 2811-
442 5, 1,54(70) | Apostolisk konstitution Pastor Bonus (28. juni 1988), Art. 48-
443 Afsl, 0,108 | når de kaldte Maria "det bord, hvor troen sidder og tænker".132
444 7, 2,97 | var udviklet kun med det borgerlige samfund som forbillede,
445 6, 1,70 | Kristus til at deltage i Guds børns families enhed. Det er Kristus,
446 6, 1,70 | I, som engang var langt borte, ved Kristi blod kommet
447 7, 1,90 | al objektiv sandhed. Helt bortset fra den kendsgerning, at
448 3, 1,24 | skabt alle folk og ladet dem bosætte sig overalt på jorden og
449 2, 2,23 | mislykkes. Det virkelige brændpunkt, der sætter spørgsmålstegn
450 5, 1,52(57) | Toledo I, DS 205; Koncilet i Braga I, DS 459-460; Sixtus V,
451 5, 1,49 | begynder at spredes vidt og bredt.~ ~
452 1, 1,13 | eukaristien blandt almindeligt brød".17~Kort sagt, troens erkendelse
453 Indl | KEND DIG SELV"~Mine ærede Brødre i Bispeembedet,~Jeg sender
454 5, 1,55 | apostlenes lære og fællesskabet, brødsbrydelsen og bønnerne".74 Den hellige
455 3, 2,28 | Sandhed kan også drukne i en broget forvirring af andre anliggender.
456 1, 1,13 | af Guds ansigt er altid brudstykkeagtig og svækket af vor forstands
457 7, 1,85 | Opspaltningen af viden med dens brudstykkeagtige måde at nærme sig til sandheden
458 1, 0,12 | helheden skjuler sig i brudstykket, Gud tilegner sig et menneskeligt
459 4, 1,38 | fundet "den eneste sikre og brugbare filosofi".32 På lignende
460 6, 1,70 | arvelod, enhver frit kunne bruge af. Fra deres forskellige
461 2, 1,16 | lægger vægt på visdom og bruger sin indsigt, når han taler,
462 1, 1,13(17) | Pensées, 789 (udg. L. Brunschvicg).~ ~
463 3, 2,34(29) | trofast eksekutor af Guds bud', som han skrev i sit brev
464 Indl, 0,1 | skrifter og i Tirthankaras og Buddhas forkyndelse; de dukker op
465 6, 1,70 | begyndelse at opdage dens budskabs universalitet og de vanskeligheder,
466 2, 2,23 | kan drage ud på sandhedens bundløse ocean. Her ser vi ikke kun
467 3, 1,24 | missionsrejser. Filosoffernes by var fuld af afgudsbilleder.
468 2, 2,23 | afgørende skridt hen mod at byde noget radikalt nyt velkommen: "
469 4, 1,40 | stor enhed af viden, der byggede på Bibelens tankegang, både
470 5, 1,50(55) | Kirken Lumen Gentium, 25 c.~ ~
471 6, 1,69(93) | Thomas af Aquin, De Caelo, 1, 22.~ ~
472 6, 1,79(96) | Augustin, De Fide, Spe et Caritate, 7: CCL 64, 61.~ ~ ~
473 3, 2,34(29) | brev til Pater Benedetto Castelli 21. december 1613. Det andet
474 5, 1,52(58) | Koncil i Wien, Dekret Fidei Catholicae, DS 902, Femte Økumeniske
475 4, 1,38(31) | Origenes, Contra Celsum, 3, 55: SC 136, 130.~ ~
476 7, 1,91 | immanens-princippet, der er centralt for det rationalistiske
477 6, 1,74 | Pavel A. Florensky, Petr Chaadaev og Vladimir N. Lossky. Selvfølgelig
478 7, 1,80(97) | Det Økumeniske Koncil i Chalcedon, Symbolum, Definitio: DS~ ~
479 4, 1,38 | forvirring end at være en chance. For dem var den første
480 6, 1,73 | og filosofi bedst som en cirkel. Teologiens kilde og udgangspunkt
481 6, 1,73 | kunne slå ind på. Dette cirkulære forhold til Guds ord beriger
482 1, 1,13(15) | første Vatikankoncil, som citatet ovenfor refererer til, lærer,
483 2, 1,16 | rigdomme fra kulturer og civilisationer, der forlængst er forsvundne.
484 5, 1,52(57) | 459-460; Sixtus V, Bulle Coeli et Terrae Creator (5. januar
485 7, 1,82(99) | I, 16, I; Bonaventura, Coll. In Hex, 3. 8, 1.~ ~
486 4, 1,42 | kan fatte (rationabiliter comprehendit incomprehensibile esse),
487 5, 2,62(87) | Regimini Sollicitudo, VIII: Concilium Oecumenicorum Decreta, 1991,
488 Indl, 0,1 | Avesta'en; vi finder dem i Confucius' og Lao-Tze's skrifter og
489 5, 1,52(59) | Eugenio Bautain ex mandato S. Cong. Episcoporum et Religiosorum
490 4, 2,44 | visdom erfares ved hjælp af connaturalitet; den forudsætter tro og
491 4, 2,44(48) | septem dona Spiritus Sancti connumeratur".~ ~
492 4, 2,44(50) | kendte vending, In Prima Cor 12:3: PL 17, 258.~ ~
493 6, 1,66 | at den opstår som et ægte corpus af viden. Intellectus fidei
494 5, 1,52(57) | V, Bulle Coeli et Terrae Creator (5. januar 1586); Bullarium
495 3 | Kapitel 3~Intellego ut credam~ ~
496 2 | Kapitel 2~Credo ut intellegam~ ~
497 7, 2,92(109) | hænger sammen med 'scandalum crucis' - korsets forargelse -
498 4, 2,43(45) | Thelogiae, I, 1, 8 ad 2: "cum enim gratia non tollat naturam
499 5, 2,62 | at teologiske studiers curriculum forudgås af en tid til specielt
500 5, 2,60(84) | apostolisk Skrivelse Pastores Dabo Vobis (25. marts 1992),
|