38. Kristendommens beskæftigelse med filosofien var derfor hverken ligetil eller umiddelbar. At dyrke filosofi og at besøge filosofiske skoler forekom de første kristne at skabe mere forvirring end at være en chance. For dem var den første og vigtigste opgave forkyndelsen af den opstandne Kristus ved hjælp af et personligt møde, som ville føre tilhøreren til en hjertets omvendelse og til at bede om at blive døbt. Men det betyder ikke, at de ignorerede opgaven med at uddybe forståelsen af troen og dens bevæggrunde. Tværtimod. Det er derfor, at Celsus' kritik - at kristne var "uvidende og besynderlige"³¹ - er ubegrundet og usand. Deres manglende interesse til at begynde med må forklares med andre årsager. Mødet med evangeliet gav et så tilfredsstillende svar på de hidtil uløste spørgsmål om meningen med livet, så at fordybe sig i filosofferne syntes dem at være noget fjerntliggende og på nogle måder gammeldags.

Det synes endnu mere indlysende i dag, hvis vi tænker på kristendommens bidrag til bekræftelsen af alles ret til at have adgang til sandheden. Ved at nedrive racemæssige, sociale og kønsrelaterede skranker erklærede kristendommen lige fra begyndelsen af alle mænds og kvinders ligeberettigelse over for Gud. En første konsekvens heraf berørte temaet sandhed. Den elitisme, der havde karakteriseret antikkens søgen efter sandhed, blev fuldstændigt opgivet. Fordi adgang til sandheden muliggør adgang til Gud, må den ikke nægtes nogen. Der er mange veje, som fører til sandhed, men da kristen sandhed har en frelsende værdi, kan man vælge en hvilken som helst af disse veje, så længe den fører til det afgørende mål, det vil sige til Jesu Kristi åbenbaring.

En pioner i positivt engagement med filosofisk tænkning - omend med forsigtig skarpsindighed - var Justin. Skønt han efter sin omvendelse vedblev med at nære respekt for græsk filosofi, gjorde han med styrke og klarhed gældende, at han i kristendommen havde fundet "den eneste sikre og brugbare filosofi".³² På lignende vis kaldte Clemens af Alexandria evangeliet for "den sande filosofi",³³ og han opfattede filosofien ligesom Moseloven som en belæring, der forberedte til kristen tro³⁴ og banede vejen for evangeliet. ³⁵ Eftersom "filosofi længes inderligt efter den visdom, som består af sjæls og tales retsindighed og livets renhed, er den velvilligt stemt over for visdom og gør alt, hvad den kan, for at opnå den. Vi kalder dem for filosoffer, som elsker den visdom, der er skaber af og herre over alle ting, det vil sige viden om Guds Søn".³⁶ For Clemens er græsk filosofi ikke bestemt til først og fremmest at støtte og fuldstændiggøre kristen sandhed. Dens opgave er snarere at forsvare troen. "Frelserens lære er fuldkommen i sig selv og har ikke brug for assistance, for den er Guds styrke og visdom. Med sit bidrag styrker græsk filosofi ikke sandheden, men ved at gøre sofisteriets angreb magtesløse og ved at afvæbne dem, der svigter sandheden og bekriger den, kaldes græsk filosofi med rette for hegnet og den beskyttende mur omkring vingården".³⁷