44.
Til Thomas af Aquins store viden hører også hans erkendelse af
Helligåndens rolle i den proces, hvorved lærdom modner til visdom.
Fra de første sider i sin Summa Theologiae, 48 var Thomas ivrig
efter at vise visdommens primat, fordi den er Helligåndens gave og
åbner vejen til en viden om guddommelige realiteter. Hans teologi
tillader os at forstå, hvad der er karakteristisk for visdom i dens
tætte forbindelse med tro og viden om det guddommelige. Denne visdom
erfares ved hjælp af connaturalitet; den forudsætter tro og
formulerer til sidst sin rette mening på grundlag af troens egen sandhed:
"Den visdom, der nævnes blandt Helligåndens gaver, er
forskellig fra den visdom, der findes blandt de intellektuelle dyder. Denne anden visdom opnås ved
studium, men den første kommer 'fra oven', som Jakob udtrykker det. Dette
adskiller den også fra tro, fordi tro accepterer den guddommelige
sandhed, som den er. Men visdommens gave gør det muligt at fungere i
overensstemmelse med den guddommelige sandhed".49
Dog får
dette fortrin, der tildeles denne visdom, ikke Doctor Angelicus til at glemme
to andre komplementære former for visdom - filosofisk visdom, der bygger
på forstandens evne, og teologisk visdom, der bygger på
åbenbaring, og som udforsker troens indhold, idet den trænger ind i
selv Guds mysterium.
Dybt overbevist
om, at "uanset, hvem der taler sandt, så er sandheden af
Helligånden" (omne verum a quocumque dicatur a Spiritu Sancto est)
50, var Thomas af Aquin upartisk i sin kærlighed til sandhed. Han
søgte sandheden, hvor end den kunne findes, og gav perfekt bevis for
dens universalitet. I ham har Kirkens læreembede set og erkendt den
lidenskabelige kærlighed til sandhed, og netop fordi den forbliver
konstant inden for den universelle, objektive og transcendente sandhed,
ransager hans tanke "højder, der er utænkelige for
menneskelig forstand".51 Med rette kan han kaldes for en
"sandhedens apostel".52 Fordi Thomas' realisme uforbeholdent
søgte sandheden, kunne den erkende sandhedens objektivitet og skabe ikke
blot en filosofi om "hvad der synes at være", men en filosofi
om "det, der er".
|