47. Det må også huskes, at selve filosofiens rolle har ændret sig i den moderne kultur. Fra at være universel visdom og lærdom er den gradvist blevet redureduceret til et af de mange områder af menneskelig viden; faktisk er den på nogle måder blevet reduceret til en helt marginal rolle. Andre former for intellektuel aktivitet har tiltrukket sig mere opmærksomhed og har fået filosofisk lærdom til at synes mindre og mindre væsentlig. Disse former for fornuft er ikke rettet mod overvejelsen af sandhed og en søgen efter livets højeste mål og mening; men er i stedet for som "instrumental fornuft" rettet mod at fremme utilitaristiske formål med henblik på nydelse eller magt.

I min første rundskrivelse fremhævede jeg faren ved at gøre en sådan fremgangsmåde til noget absolut, da jeg skrev: "Det moderne menneske synes altid at være truet af det, det selv producerer, det vil sige af resultaterne af sine hænders arbejde, og endnu mere af sin forstands arbejde og sin viljes beslutninger. Alt for hurtigt og tit på en helt uforudseelig måde blev resultaterne af menneskets mangfoldige aktiviteter ikke blot til genstand for 'fremmedgørelse' i den forstand, at de simpelt hen berøves den person, der har frembragt dem, men alt for ofte, og tit slet ikke til at forudse, vender disse resultater sig - i hvert fald til dels - på grund af deres indirekte konsekvenser mod mennesket selv. De er altså eller kan blive rettet mod mennesket selv. Dette synes at udgøre det vigtigste kapitel i dramaet om vore dages menneskelige tilværelse i dens videste og mest universale dimension. Mennesket lever derfor i stadig større angst og frygter, at dets egne produkter - ikke dem alle naturligvis, ikke engang de fleste, men en del af dem, og netop tit dem, der indeholder en særlig del af menneskets genialitet og kreativitet, radikalt kan vende sig mod mennesket selv".⁵³

I kølvandet på disse kulturelle forandringer har nogle filosoffer opgivet at søge efter selve sandheden og gjort det til deres eneste mål at opnå en subjektiv vished eller en pragmatisk følelse af nytte. Dette har til gengæld fordunklet fornuftens sande værdighed, fordi den ikke længere er udrustet til at kende sandheden og søge det absolutte.