Kapitel
5
Læreembedets
indgriben i filosofiske anliggender
Læreembedets dømmekraft som tjeneste over for
sandheden
49. Læreembedet har ikke sin egen
filosofi, og det godkender heller ikke nogen speciel filosofi frem for andre. 54
Den tilgrundliggende årsag til denne tilbageholdenhed er, at filosofien,
når den inddrager teologien, må forblive trofast mod sine egne principper
og metoder. Ellers ville der ikke være nogen garanti for, at den ville
forblive orienteret mod sandhed og bevæge sig hen mod den ved hjælp
af en proces, der var styret af fornuft. En filosofi, der ikke går til
værks i fornuftens lys i overensstemmelse med sine egne principper, ville
ikke være til megen nytte. På det dybeste plan har den autonomi,
som filosofien ejer, sin rod i den kendsgerning, at fornuften ifølge sin
natur er orienteret mod sandheden og desuden er udstyret med de midler, der er
nødvendige for at nå til sandheden. En filosofi, der er bevidst om dette som sin
"konstituerende status", kan ikke undlade at respektere den
åbenbarede sandheds krav og kendsgerninger.
Alligevel viser
historien, at filosofi - især moderne filosofi - er gået vild og
har taget fejl. Det er ikke læreembedets opgave, og det har heller ikke
kompetence til at udbedre de huller af mangelfuld, utilstrækkelig
filosofisk ræsonnement. Omvendt er det læreembedets opgave at tage
stilling klart og skarpt, når kontroversielle filosofiske anskuelser
truer den rette forståelse af, hvad der er blevet åbenbaret, og
når urigtige og ensidige teorier, som udsår alvorlige vildfarelsers
sæd, der forvirrer Guds folks rene og enkle tro, begynder at spredes vidt
og bredt.
|