51. Denne skelnen bør imidlertid ikke betragtes som først og fremmest negativ, som om det var læreembedets hensigt at afskaffe eller begrænse enhver mulig formidling. Tværtimod, læreembedets indgriben har frem for alt til hensigt at fremme og opmuntre filosofisk forskning. Desuden er filosoffer de første til at forstå behovet for selvkritik, rettelse af fejltagelser og udvidelse af de for begrænsede udtryk, som deres tænkning er blevet formuleret i. Specielt er det nødvendigt at huske på sandhedens enhed, selv om dens formuleringer er formet af historie og frembragt af menneskelig fornuft, som er såret og svækket af synd. Det er derfor, at ingen historisk form for filosofi med rette kan hævde at omfatte hele sandheden og heller ikke at være den fuldstændige forklaring på mennesket, på verden og på menneskets forhold til Gud.

I dag med den hastige udbredelse af systemer, metoder, begreber og filosofiske teser, som ofte er uhyre komplekse, bliver behovet for kritisk dømmekraft i troens lys derfor mere påkrævet, selv om det vedblivermed at være en skræmmende opgave. I betragtning af alle fornuftens iboende og historiske begrænsninger, er det vanskeligt nok at erkende den umistelige kompetence, der betegner den; men det er undertiden endnu vanskeligere i specifikke filosofiske påstande at opdage, hvad der er velbegrundet og frugtbart ud fra troens synspunkt, og hvad der er forfejlet og farligt. Alligevel ved Kirken, at "visdommens og kundskabens skatte" er skjult i Kristus (Kol 2,3) og griber derfor ind for at stimulere den filosofiske forskning, for at den ikke skal forvilde sig bort fra den vej, der fører til erkendelse af mysteriet.