56.
Kort sagt, der er tegn
på en udbredt mistillid til universelle og absolutte konstateringer,
især blandt dem, der mener, at sandhed opstår af enighed og ikke af
forstandens tilpassen sig den objektive virkelighed. I en verden, der er
inddelt i så mange specialiserede områder, er det ikke vanskeligt
at se, hvor svært det kan være at erkende den fulde og
højeste mening med livet, hvad der traditionelt har været filosofiens
mål. Ikke desto mindre kan jeg, i lyset af denro, der finder sin
højeste mening i Jesus Kristus, ikke lade være med at opmuntre
filosofferne - om de nu er kristne eller ej - til at stole på den
menneskelig fornufts styrke og ikke i deres filosoferen sætte sig
mål, der er for beskedne. Vi har lært af historien i dette
årtusind, der nu nærmer sig sin afslutning, at dette er den vej,
der skal følges: det er nødvendigt ikke at opgive den
lidenskabelige kærlighed til den højeste sandhed, iveren efter at søge
den eller dristigheden til at skabe nye veje i denne søgen. Det er tro,
der tilskynder fornuften til at bevæge sig ud over al isolation og
villigt tage chancer for at kunne opnå alt, hvad der er smukt, godt og
sandt. Troen bliver således fornuftens overbeviste og overbevisende
forsvarer.
|