Table of Contents | Words: Alphabetical - Frequency - Inverse - Length - Statistics | Help | IntraText Library
Ioannes Paulus PP. II
Fides et ratio

IntraText CT - Text

  • Kapitel 5 Læreembedets indgriben i filosofiske anliggender
    • Kirkens interesse i filosofi
      • 60
Previous - Next

Click here to hide the links to concordance

60. Det andet Vatikankoncil for sin del tilbyder en rig og frugtbar lære om filosofi. Jeg kan især ikke i forbindelse med denne rundskrivelse undlade at gøre opmærksom , at et kapitel i konstitutionen Gaudium et Spes næsten er et virkeligt kompendium af bibelsk antropologi, som også filosofien kan inspiration fra. Kapitlet beskæftiger sig med værdien af mennesket, der er skabt i Guds billede, forklarer menneskets værdighed og overlegenhed over resten af skabningen, og forklarer menneskets fornufts transcendente evne. 80 Ateismens problem behandles også i Gaudium et Spes, og manglerne i dens filosofiske syn påpeges, især i relation til menneskets værdighed og frihed. 81 Der er ingen tvivl om, at den afgørende del af kapitlet er af dyb betydning for filosofien; og det var dette, jeg gik ind for i min første rundskrivelse Redemptor Hominis, og der tjener som et af de konstante referencepunkter i min lære: "I virkeligheden er det kun det menneskevordne Ords mysterium, der kaster lys over menneskets mysterium. Adam, urmennesket, var nemlig et forbillede Ham, som skulle komme, Kristus Herren. Ved at åbenbare mysteriet om Faderen og hans kærlighed åbenbarer Kristus, den nye Adam, mennesket fuldt ud for mennesket selv, og klarlægger dets ophøjede kald".82

Koncilet behandlede også det filosofiske studium, der kræves af kandidater til præstedømmet, og dets anbefalinger har betydning for den kristne undervisning i det hele taget. Dette er Koncilets ord: "De præstestuderende skal undervises således i de filosofiske fag, at de især føres frem til at kunne opnå en sikker og sammenhængende erkendelse af mennesket, verden og Gud. Heri skal de støtte sig den filosofiske arv, der bestandig forbliver livskraftig, og tage hensyn til den nyere tids filosofiske undersøgelser".83

Disse retningslinier er blevet gentaget og udviklet i mange andre dokumenter fra læreembedets side for at sikre en solid filosofisk uddannelse, især for dem, der forbereder sig til teologiske studier. Jeg har selv flere gange fremhævet vigtigheden af denne filosofiske uddannelse for dem, der en dag i deres pastorale liv skal give sig i lag med den moderne verdens forventninger og forstå årsagerne til en bestemt opførsel for at kunne reagere passende måder. 84

 




80. Sml. Nr. 14-15.

 



81. Sml. sammesteds, 20-21.

 



82. Sammesteds, 22; sml. Johannes Paul II, Rundskrivelse Redemptor Hominis (4. marts 1979), 8: Niels Steensens Forlag (1980), 19.

 



83. Dekret om præsternes uddannelse Optatam Totius, 15.

 



84. Sml. Apostolisk Konstitution Sapientia Christiana (15. april 1979), art. 79-80: AAS 71 (1979), 495-496; Eftersynodal apostolisk Skrivelse Pastores Dabo Vobis (25. marts 1992), 52: AAS 84 (1992), 750-751. Sml. også forskellige bemærkninger om Thomas af Aquins filosofi: Tale til Det internationale pontificale Athenaeum "Angelicum" (17. november 1979): Insegnamenti II, 2 (1979), 1177-1189; Tale til deltagerne i Den ottende internationale thomistiske Kongres (13. september 1980): Insegnamenti III, 2 (1980), 604-615; Tale til deltagerne i Sankt Thomas Selskabets internationale kongres om Sankt Thomas' lære om sjælen (4. januar 1986): Insegnamenti IX, 1 (1986), 18-24. Også Kongregationen for katolsk Uddannelse, Ratio Fundamentalis Institutionis Sacerdotalis (6. januar 1970), 70-75: AAS 62 (1970), 366-368; Dekret Sacra Theologia (20. januar 1972): AAS 64 (1972), 583-586.

 






Previous - Next

Table of Contents | Words: Alphabetical - Frequency - Inverse - Length - Statistics | Help | IntraText Library

Best viewed with any browser at 800x600 or 768x1024 on Tablet PC
IntraText® (V89) - Some rights reserved by EuloTech SRL - 1996-2007. Content in this page is licensed under a Creative Commons License