61. Det har fra tid til anden været nødvendigt for at gribe ind med hensyn til dette spørgsmål, at gentage værdien af Sankt Thomas' kundskaber og insistere på studiet af hans tænkning, fordi læreembedets direktiver ikke altid er blevet fulgt med den beredvillighed, man kunne ønske. I årene efter Det andet Vatikankoncil var mange katolske fakulteter på visse måder forarmede på grund af en formindsket følelse af vigtigheden af studiet ikke blot af skolastisk filosofi, men mere generelt af studiet af filosofi i det hele taget. Jeg kan ikke undlade med overraskelse og mishag at lægge mærke til denne mangel på interesse for filosofistudiet, der deles af ikke så få teologer.

Der er forskellige grunde til denne mangel på interesse. For det første er der den mistro til fornuften, der findes i megen moderne filosofi, der i stor udstrækning har opgivet det metafysiske studium af de grundlæggende menneskelige spørgsmål for at koncentrere sig om problemer, der er mere detaljerede og begrænsede, somme tider endda rent akademiske. En anden grund, der også bør nævnes, er den misforståelse, der er opstået især med hensyn til "human-videnskaberne". Ved mange lejligheder fremhævede Det andet Vatikankoncil den positive værdi af videnskabeligt studium af menneskets mysterium. ⁸⁵ Men den opfordring, der rettes til teologer om at give sig af med human-videnskaberne og anvende dem rigtigt i deres forskning, bør ikke tolkes som en implicit autorisation til at marginalisere filosofien eller erstatte den med noget andet i pastoral uddannelse og i praeparatio fidei. En yderligere faktor er den fornyede interesse for troens inkulturation. Især de unge kirkers liv har, sammen med avancerede tænkemåder, bragt en række udtryk for folkelig visdom for dagen; og dette udgør en ægte kulturel rigdom af traditioner. Alligevel må studiet af traditionelle skikke gå hånd i hånd med filosofisk studium, et studium, som tillader de positive træk i folkevisdommen at dukke frem og skabe den nødvendige forbindelse til forkyndelsen af evangeliet. ⁸⁶