66. Med hensyn til intellectus fidei må vi først tænke på, at den guddommelige sandhed, "forelagt os i De hellige Skrifter og rigtigt fortolket af Kirkens lære"⁸⁹ besidder sin egen forståelighed, og den er så logisk konsekvent, at den opstår som et ægte corpus af viden. Intellectus fidei udlægger denne sandhed, ikke blot ved at få fat i den logiske og begrebsmæssige struktur af de sætninger, hvori Kirkens lære er udformede, men også, og først og fremmest, ved at synliggøre den frelsende betydning af disse sætninger for den enkelte og for menneskeheden. Fra disse sætninger i deres helhed kommer den troende til at kende frelseshistorien, som kulminerer i Jesu Kristi person og i hans påskemysterium. De troende har del i dette mysterium ved deres trossamtykke.

Dogmatisk teologi må for sin del være i stand til tydeligt at udtrykke den universelle betydning af den Ene og Treenige Guds mysterium og af frelsesøkonomien, både som en fortælling og frem for alt i form af argumentation. Den må gøre det med andre ord, med begreber, der er kritisk velfunderede og kan videregives til alle. Uden filosofiens bidrag ville det faktisk være umuligt at diskutere teologiske spørgsmål som for eksempel, benyttelsen af sprog til at tale om Gud, de personlige relationer inden for Treenigheden, Guds skabende aktivitet i verden, forholdet mellem Gud og menneske, eller Kristi identitet som sand Gud og sandt menneske. Dette er ikke mindre sandt med hensyn til moralteologiens forskellige temaer, som anvender sådanne begreber som moralloven, samvittighed, frihed, personligt ansvar og skyld, som til dels er definerede af filosofisk etik.

Det er derfor nødvendigt, at den troendes bevidsthed kan opnå en naturlig, konsekvent og rigtig viden om skabte realiteter - verden og mennesket selv - som også er genstanden for guddommelig åbenbaring. Desuden må fornuften være i stand til klart at fremføre denne viden begrebsmæssigt og med argumenter. Spekulativ dogmatisk teologi forudsætter og rummer således en filosofi om mennesket, verden og, mere radikalt, om væren, som har objektiv sandhed som sit grundlag.