69. Det kunne indvendes, at teologen nu om dage burde være mindre afhængig af filosofi end af andre former for menneskelig viden som historie og frem for alt naturvidenskaberne, hvis ekstraordinære fremskridt i den senere tid har vakt så stor beundring. Andre, der er mere opmærksomme på forbindelsen mellem tro og kultur, hævder, at teologien bør interessere sig mere for den visdom, der findes i folkeslagenes traditioner, end for en filosofi af græsk og eurocentrisk oprindelse. Atter andre, der er grebet af en misforstået opfattelse af kulturel pluralisme, benægter simpelt hen den universelle værdi af den filosofiske arv, som Kirken har taget imod.

Der er nogen sandhed i disse påstande, som Koncilets lære har taget med. ⁹² Henvisning til naturvidenskaberne er ofte nyttig, fordi den tillader en mere fuldstændig viden om det studerede emne; men det bør ikke betyde afvisningen af en typisk filosofisk og kritisk tænkning, der er interesseret i det universelle. Faktisk er denne form for tænkning nødvendig for en frugtbar udveksling mellem kulturer. Det, jeg ønsker at understrege, er pligten til at gå ud over det specielle og konkrete, for at den vigtigste opgave med at demonstrere universaliteten af troens indhold ikke opgives. Det bør heller ikke glemmes, at den filosofiske undersøgelses specielle bidrag gør os i stand til i forskellige verdenssyn og forskellige kulturer at erkende "ikke hvad mennesker tænker, men hvad der er den objektive sandhed".⁹³ Det er ikke en samling af menneskelige meninger, men sandheden alene, der kan være en hjælp for teologien.