81. Det bør bemærkes, at et af de mest betydningsfulde aspekter af vor nuværende situation, er "menings-krisen". Udsigter for livet og verden, ofte af en videnskabelig natur, er i den grad vokset så hastigt, så vi må se en voksende opdeling af viden i øjnene. Dette gør en søgen efter mening vanskelig og ofte forgæves. I denne malstrøm af data og kendsgerninger, som vi lever i, og som synes at udgøre selve livets mønster, spekulerer mange mennesker over, om det stadig er rimeligt at spørge om mening. Den imponerende række af teorier, som kappes om at give et svar, og de forskellige måder at betragte verden og menneskelivet på tjener kun til at forværre den radikale tvivl, som let kan føre til skepsis, indifferens og til forskellige former for nihilisme.

Som følge heraf angribes menneskeånden ofte af en slags flertydig tænkning, som fører den til en endnu dybere indadvendthed, hvor den er lukket inde i sin egen immanens' begrænsninger uden nogen som helst forbindelse til det transcendente. En filosofi, der ikke længere stiller spørgsmål om meningen med livet, ville være i alvorlig fare for at reducere fornuften til kun at have underordnede funktioner, uden nogen virkelig lidenskabelig lyst til at søge efter sandhed.

For at være i overensstemmelse med Guds ord har filosofien først og fremmest brug for at genvinde sin visdoms-dimension som en søgen efter livets højeste og omfattende mening. Dette første krav er faktiskmeget nyttigt ved at stimulere filosofien til at være i overensstemmelse med sin rette natur. Ved at gøre dette, vil den ikke blot være den afgørende kritiske faktor, som fastsætter grundlagene og grænserne for de forskellige områder af videnskabelig forskning, men vil også indtage sin plads som den ultimative ramme for enheden af menneskelig viden og handling, og få dem til at konvergere mod et sidste mål og en sidste mening. Denne visdoms-dimension er endnu mere nødvendig i dag, fordi den umådelige forøgelse af menneskehedens tekniske færdighed kræver en fornyet og skærpet sans for de højeste værdier. Hvis denne teknologi ikke er bestemt til noget større end et rent nytte-formål, vil den snart kunne vise sig at være umenneskelig og endda blive til en ødelægger af menneskeslægten. ⁹⁸

Guds ord åbenbarer menneskers endelige skæbne og giver en samlende forklaring på alt, hvad de gør i verden. Det er derfor, den opfordrer filosofien til at beskæftige sig med at søge efter det naturlige grundlag for denne mening, som svarer til den religiøse drift, der er ethvert menneske medfødt. En filosofi, der benægter muligheden af en sidste og altoverskyggende mening, ville ikke blot være dårligt egnet til sin opgave, men være usand.