83. De to krav, der allerede er stillet, medfører et tredje: behovet for en filosofi af ægte metafysisk art, som er i stand til så at sige at gå ud over empiriske data for at opnå noget absolut, endeligt og grundlæggende i sin søgen efter sandhed. Dette krav er på samme måde implicit både i visdoms-viden og analytisk viden, og specielt er det et krav for at kunne kende det moralsk gode, som har sit ultimative grundlag i Det højeste Gode, Gud selv. Her er det ikke min mening at tale om metafysik i betydning af en specifik skole eller en særlig historisk tankeretning. Jeg ønsker blot at fastslå, at virkeligheden og sandheden transcenderer det faktiske og det empiriske, og at hævde menneskets evne til at kende denne transcendente og metafysiske dimension på en måde, der er sand og sikker, omend ufuldkommen og analogisk. I denne forstand bør metafysik ikke betragtes som et alternativ til antropologi, for det er metafysikken, som på grund af dens åndelige natur gør det muligt at begrunde begrebet personlig værdighed. På en særlig måde udgør personen et privilegeret sted for mødet med væren og derfor med metafysisk forskning.

Hvor som helst mennesker opdager et kald til det absolutte og transcendente, åbner den metafysiske dimension af virkeligheden sig for dem: i sandheden, i skønheden, i etiske værdier, i andre mennesker, i selve væren, i Gud. Vi står ved slutningen af dette årtusind over for en stor udfordring med at bevæge os fra fænomen til grundlag, et skridt, der er lige så nødvendigt, som det er uopsætteligt. Vi kan ikke begrænse os til erfaring alene, ikke engang selv om erfaringen afslører menneskets indvorteshed og åndelighed, selv da må den spekulative tænken alligevel trænge igennem til den åndelige kerne og det grundlag, hvorfra den opstår. Derfor ville en filosofi, som undgår metafysik, være aldeles uegnet til opgaven med at formidle forståelsen af åbenbaring.

Guds ord refererer bestandigt til ting, der transcenderer menneskelig erfaring og endda mennesketanken; men dette "mysterium" ville ikke kunne åbenbares, og teologien ville heller ikke på nogen måde kunne gøre det forståeligt, ¹⁰² hvis den menneskelige viden var begrænset til sanseerfaringens verden. Metafysikken spiller således en væsentlig rolle ved formidling af den teologiske forskning. En teologi uden en metafysisk horisont ville ikke kunne nå videre end til en analyse af religiøs erfaring, og ville heller ikke tillade intellectus fidei, at give en sammenhængende fremstilling af den åbenbarede sandheds universelle og transcendente værdi.

Hvis jeg insisterer så stærkt på det metafysiske element, er det, fordi jeg er overbevist om, at det er den nødvendige vej til at undgå den krise, der præger store dele af filosofien i dette øjeblik, og for således at korrigere visse forfejlede adfærdsmåder, der nu er vidt udbredt i vort samfund.