86. Denne hævden af nødvendigheden af et tæt kontinuerligt forhold mellem nutidens filosofi og den filosofi, der er udviklet i den kristne tradition, har til hensigt at afværge den fare, der ligger skjult i nogle almindelig udbredte tankegange, der er særlig fremherskende i dag. Jeg mener, det er rimeligt at gennemgå dem, omend kortfattet, for at udpege deres fejltagelser og de deraf følgende farer for filosofisk arbejde.

Den første kaldes for eklekticisme, hvorved menes fremgangsmåden hos dem, der i forskning, undervisning og argumentation, selv inden for teologien, er tilbøjelige til at benytte individuelle ideer taget fra forskellige filosofier, uden hensyntagen til deres indre sammenhæng, deres plads inden for et system eller deres historiske kontekst. Derfor risikerer de at være ude af stand til i et givent læresystem at skelne de sande elementer fra dem, som kan være urigtige eller ikke passer til den foreliggende opgave. En ekstrem form for eklekticisme ses også i det retoriske misbrug af filosofiske udtryk, som visse teologer undertiden er tilbøjelige til. En sådan manipulation er ikke til gavn for en søgen efter sandhed og uddanner ikke fornuften - hverken teologisk eller filosofisk - til alvorligt og videnskabeligt at formulere argumenter. Det strenge og dybtgående studium af filosofiske læresystemer, deres specielle terminologi og den sammenhæng, hvori de opstod, hjælper til at overvinde eklekticismens farer og gør det muligt at integrere dem hensigtsmæssigt i teologisk samtale.