87.
Eklekticisme er en metodisk fejl, men gemt i den kan også ligge
historicismens påstande. For at forstå en lære fra fortiden rigtigt er det
nødvendigt at sætte den ind i dens rigtige historiske og
kulturelle sammenhæng. Historicismens fundamentale påstand er
imidlertid, at en filosofis sandhed afgøres på basis af dens
egnethed i en bestemt periode og til et bestemt historisk formål. I det
mindste implicit benægtes derfor en sandheds blivende gyldighed. Hvad der
var sandt i én periode, hævder historicister, behøver ikke
være sandt i en anden. Således bliver for dem idehistorien ikke
meget mere end en arkæologisk hjælpekilde, der er nyttig til at
belyse standpunkter, der engang blev hævdet, men som nu for
størstedelen er forældede eller meningsløse. Tværtimod
bør man ikke glemme, at selv om en formulering på en måde er
knyttet til én tid og én kultur, kan den sandhed eller
vildfarelse, som den giver udtryk for, ufravigeligt identificeres og
bedømmes som sådan trods afstand i rum og tid.
I teologisk
forskning er historicisme for det meste tilbøjelig til at optræde
under "modernismens" maske. Visse teologer, der med rette er
interesserede i at gøre den teologiske samtale meningsfuld og
forståelig for vor tid, benytter kun de nyeste udtalelser og det nyeste
filosofiske sprog, idet de ignorerer den kritiske evaluering, der burde
foretages i lyset af traditionen. Ved at forveksle anvendelighed med sandhed
viser denne form for modernisme sig ude af stand til at opfylde de krav om
sandhed, som teologien er kaldet til at reagere på.
|