88. En anden trussel, der må regnes med, er scientismen. Dette er den filosofiske opfattelse, som nægter at anerkende gyldigheden af andre former for viden end de positive videnskaber, og den forviser religiøs, teologisk, etisk og æstetisk viden til den rene fantasis område. I fortiden dukkede den samme idé op i positivisme og neopositivisme, der betragtede metafysiske udtalelser som meningsløse. Den kritiske epistemologi har bragt en sådan påstand i miskredit, men nu ser vi den genoplivet i scientismens nye forklædning, som affærdiger værdier som blot produkter af følelser og afviser ideen om væren for at bane vejen for ren og skær fakticitet. Videnskaben ville således være rede til at dominere alle aspekter af menneskelivet gennem teknologisk fremgang. Den videnskabelige forsknings og nutidens teknologis ubestridelige triumfer har hjulpet med til at udbrede et videnskabeligt syn på tingene, som forekommer grænseløst i betragtning af dets indtrængen i forskellige kulturer og de radikale forandringer, dette har medført.

Det må desværre bemærkes, at scientismen overlader alt, hvad der har med spørgsmålet om meningen med livet at gøre, til det irrationelles eller imaginæres område. Ikke mindre skuffende er den måde, hvorpå den nærmer sig filosofiens andre store problemer, som, hvis de ikke ignoreres, underkastes analyser baseret på overfladiskeanalogier, der mangler ethvert rationelt grundlag. Dette fører til forarmelsen af den menneskelige tænkning, der ikke længere giver sig i lag med de grundproblemer, som mennesket som et animal rationale har spekuleret over fra tidens begyndelse. Og da den ikke giver plads for nogen kritik ud fra en etisk vurdering, er det lykkedes for den videnskabelige mentalitet at få mange til at antage, at hvis noget er teknisk muligt, er det derfor moralsk forsvarligt.