88.
En anden trussel, der
må regnes med, er scientismen. Dette er den filosofiske opfattelse, som
nægter at anerkende gyldigheden af andre former for viden end de positive
videnskaber, og den forviser religiøs, teologisk, etisk og
æstetisk viden til den rene fantasis område. I fortiden dukkede den
samme idé op i positivisme og neopositivisme, der betragtede metafysiske
udtalelser som meningsløse. Den kritiske epistemologi har bragt en
sådan påstand i miskredit, men nu ser vi den genoplivet i
scientismens nye forklædning, som affærdiger værdier som blot
produkter af følelser og afviser ideen om væren for at bane vejen
for ren og skær fakticitet. Videnskaben ville således være
rede til at dominere alle aspekter af menneskelivet gennem teknologisk
fremgang. Den videnskabelige forsknings og nutidens teknologis ubestridelige
triumfer har hjulpet med til at udbrede et videnskabeligt syn på tingene,
som forekommer grænseløst i betragtning af dets indtrængen i
forskellige kulturer og de radikale forandringer, dette har medført.
Det må
desværre bemærkes, at scientismen overlader alt, hvad der har med
spørgsmålet om meningen med livet at gøre, til det
irrationelles eller imaginæres område. Ikke mindre skuffende er den
måde, hvorpå den nærmer sig filosofiens andre store
problemer, som, hvis de ikke ignoreres, underkastes analyser baseret på
overfladiskeanalogier, der mangler ethvert rationelt grundlag. Dette
fører til forarmelsen af den menneskelige tænkning, der ikke
længere giver sig i lag med de grundproblemer, som mennesket som et
animal rationale har spekuleret over fra tidens begyndelse. Og da den ikke
giver plads for nogen kritik ud fra en etisk vurdering, er det lykkedes for den
videnskabelige mentalitet at få mange til at antage, at hvis noget er
teknisk muligt, er det derfor moralsk forsvarligt.
|