Aktuelle opgaver for teologien

92. Som en forståelse af åbenbaringen har teologien altid måttet reagere i forskellige historiske omstændigheder på forskellige kulturers krav for at formidle troens indhold til disse kulturer på en sammenhængende og begrebsmæssig klar måde. I dag står teologien over for en dobbelt opgave. På den ene side må den være mere og mere forpligtet til den opgave, som blev betroet den af Det andet Vatikankoncil, opgaven med at forny sine specifikke metoder for at tjene evangeliseringen mere effektivt. Hvordan kan vi i denne forbindelse glemme pave Johannes XXIII's ord ved åbningen af Koncilet: Han sagde dengang: "På linie med de stærke forventninger hos dem, der oprigtigt elsker den kristne, katolske og apostoliske religion, må denne lære blive kendt i videre kredse og dybere, og sjælen må blive undervist og præget mere fuldkomment i den; og denne sikre og uforanderlige lære, som altid må respekteres trofast, må forstås dybere og præsenteres på en måde, som møder vor tids behov".¹⁰⁷

På den anden side må teologien rette sit blik mod den højeste sandhed, som åbenbaringen betror den, uden at standse undervejs. Teologer må huske, at deres arbejde svarer "til en dynamik, der findes i selve troen", og at dens forsknings egentlige objekt er "den sandhed, som er den levende Gud og hans frelsesplan, der er åbenbaret i Jesus Kristus".¹⁰⁸ Denne opgave, der er teologiens primære anliggende, udfordrer også filosofien. Den række af problemer, der i dag skal tages fat på, kræver en fælles indsats - sandt nok grebet an med forskellige metoder - således at sandheden igen må blive kendt og bevidnet. Sandheden, som er Kristus, trænger sig på som en altfavnende autoritet, der i samme grad lover både teologi og filosofi støtte, stimulation og vækst (sml. Ef 4,15).

At tro, at det er muligt at kende en universelt gyldig sandhed, er på ingen måde at opmuntre til intolerance; tværtimod, det er den væsentlige betingelse for autentisk dialog mellem mennesker. Alene på dette grundlag er det muligt at overvinde splittelser og følges ad hen mod den fulde sandhed, idet man vandrer ad de veje, der kun er kendt af den opstandne Herres Ånd. ¹⁰⁹ På dette sted vil jeg gerne pege på den særlige form, som kaldet til enighed nu antager, i forhold til teologiens aktuelle opgaver.