96. At indse dette er at skimte løsningen på et andet problem: problemet med den vedvarende gyldighed af det begrebsmæssige sprog, der benyttes i konciliære definitioner. Dette er et spørgsmål, som min ærede forgænger Pius XII har givet sig i lag med i sin rundskrivelse Humani Generis. ¹¹²

Dette er et kompliceret tema at overveje, fordi man må regne alvorligt med den betydning, som ord antager i forskellige tider og kulturer. Ikke desto mindre viser tænkningens historie, at tværs gennem rækken af kulturer og deres udvikling, bibeholder visse grundlæggende begreber deres universelle epistemologiske værdi, og bibeholder således sandheden i de sætninger, hvori de er udtrykt. ¹¹³ Hvis dette ikke var tilfældet, kunne filosofi og naturvidenskaberne ikke kommunikere indbyrdes, og de kunne heller ikke finde nogen plads i kulturer, der var forskellige fra dem, hvori de var udtænkt og udviklede. Det hermeneutiske problem eksisterer ganske vist, men er ikke uløseligt. Desuden udelukker den objektive værdi af mange begreber ikke, at deres betydning ofte er ufuldkommen. Vi må altså håbe, at filosofien vil være særlig interesseret i at uddybe forståelsen af forholdet mellem begrebsmæssigt sprog og sandhed og i at foreslå fremgangsmåder, der vil føre til en rigtig forståelse af dette forhold.