99. Teologisk arbejde i Kirken skal først og fremmest tjene trosforkyndelsen og katekesen. ¹¹⁷ Forkyndelse eller kerygma er et kald til omvendelse ved at forkynde Kristi sandhed, der når sit højdepunkt i hans påskemysterium; for kun i Kristus er det muligt at kende fylden af den sandhed, der frelser (sml. ApG 4,12; 1 Tim 2,4-6).

I den henseende er det let at se, hvorfor en henvisning til katekese, foruden til teologi, også er vigtig, fordi katekese har filosofiske implikationer, der må undersøges nøjere i troens lys. Den lære, der videregives i katekesen, bidrager til at forme personen. Som en metode til sproglig kommunikation skal katekesen fremstille Kirkens lære i dens helhed, ¹¹⁸ idet den viser dens forbindelse med de troendes liv. ¹¹⁹ Resultatet er et enestående bånd mellem lære og liv, som ellers ville være uopnåelig, for det, der meddeles i katekesen, er ikke en samling begrebsmæssige sandheder, men den levende Guds mysterium. ¹²⁰

Filosofisk studium kan hjælpe meget til at afklare forholdet mellem sandhed og liv, mellem begivenhed og læremæssig sandhed og frem for alt mellem transcendental sandhed og menneskeligt forståeligt sprog. ¹²¹ Dette medfører en vekselvirkning mellem de teologiske fag og den viden, der fås fra filosofiens forskellige strenge; en sådan vekselvirkning kan vise sig at være virkelig frugtbar for meddelelsen og den dybere forståelse af troen.