101.
Et tilbageblik på tænkningens historie, specielt i Vesten, viser
tydeligt, at mødet mellem filosofi og teologi og udvekslingen af deres
respektive viden i rigt mål har bidraget til menneskehedens fremskridt.
Teologien, der er udstyret med en åbenhed og originalitet, som tillader
den at gælde som troens videnskab, har bestemt udfordret fornuften til at
vedblive med at være åben over for det radikalt nye, der findes i
Guds åbenbaring: og dette har været et uomtvisteligt gode for
filosofien, der således har skimtet nye perspektiver af yderligere
betydninger, som fornuften opfordres til at gennemskue.
Netop i
lyset af denne overvejelse, og ligesom jeg igen har bekræftet teologiens
pligt til at genoprette sit sande forhold til filosofien, føler jeg mig
lige så forpligtet til at betone, hvor rigtigt det er, at filosofien
også til gavn for og udvikling af menneskelig tænkning genopretter
sit forhold til teologien. I teologien vil filosofien ikke finde en enkelt
persons tanker, der hvor rige og dybe de end er, stadigt kun rummer en enkelt
persons begrænsede perspektiv, men derimod en fælles overvejelses
rigdom. For på grund af selve sin natur, støttes teologien i sin
søgen efter sandhed af sin ekklesiale kontekst123 og af Guds
folks tradition, med dens harmoni af mange forskellige områder af
lærdom og kultur inden for troens enhed.
|