106.
Jeg appellerer til alle filosoffer og til alle, der underviser i filosofi, og
beder dem om at have mod til i strømmen af en vedvarende gyldig
filosofisk tradition at genfinde rækken af autentisk visdom og sandhed -
metafysisk sandhed indbefattet - der passer sig for filosofisk forskning. De
bør være åbne for de stimulerende spørgsmål,
der melder sig fra Guds ord, og de bør være stærke nok til
at forme deres tænkning og diskussion som svar på denne udfordring.
Gid de altid må stræbe efter sandheden og være vågne
for det gode, som sandheden indeholder. Så vil de være i stand til
at formulere den ægte etik, som menneskeheden har så hårdt
brug for netop i denne tid. Kirken følger filosoffernes arbejde med
interesse og påskønnelse; og de bør være forvissede
om Kirkens respekt for deres fags retmæssige autonomi. Jeg ønsker
specielt at opmuntrede troende, der arbejder på det filosofiske
område, til at belyse dette område af menneskelig aktivitet ved at
udøve en fornuft, der bliver mere og mere gennemtrængende og
sikker på grund af den støtte, den får fra troen.
Til slut
kan jeg ikke lade være med at rette et ord til de naturvidenskabsfolk,
hvis forskning giver en større og større viden om universet som
helhed og om dets ufattelige rigdom af besjælede og ubesjælede dele
med deres komplekse atomare og molekylære strukturer. Så langt er
naturvidenskaberne nået, især i dette århundrede, at deres
præstationer aldrig holder op med at forbavse os. Idet jeg udtrykker min
beundring og opmuntrer disse prægtige pionerer inden for videnskabelig
forskning, som menneskeheden skylder så meget af sin nuværende
udvikling, vil jeg indstændigt bede dem om at fortsætte deres
bestræbelser uden at opgive deres visdoms horisont, hvor de
videnskabelige og teknologiske præstationer er forenet med de filosofiske
og etiske værdier, som er det karakteristiske og uudslettelige kendetegn
for mennesket. Videnskabsfolk er helt klare over, at "søgen efter
sandhed, selv når det drejer sig om verdens eller menneskets
begrænsede virkelighed, aldrig hører op, men altid peger videre
til noget højere end undersøgelsens øjeblikkelige
genstand, til de spørgsmål, der giver adgang til
mysteriet".131
|