4.
Det er alligevel ikke desto
mindre sandt, at et enkelt udtryk gemmer en mangfoldighed af betydninger. Derfor
er der behov for en foreløbig afklaring. Drevet af ønsket om at
opdage tilværelsens højeste sandhed, forsøger mennesket at
opnå de universelle elementer af viden, der gør det i stand til at
forstå sig selv bedre og gøre fremskridt i sin egen
selv-realisering. Disse fundamentale elementer af viden opstår ud fra den
undren, der er vakt i dem ved betragtningen af skabningen: mennesker forbavses
ved at opdage, at de selv er en del af verden, er i forbindelse med andre, der
ligner dem, og som alle har del i en fælles skæbne. Her begynder
så den rejse, der får dem til at opdage stadigt nye grænser
for deres viden. Uden undren ville mennesker forfalde til en
dødbringende rutine og lidt efter lidt blive ude af stand til at leve et
liv, der er ægte personligt.
Gennem
filosofiens arbejde frembringer evnen til at spekulere, som er særegen
for den menneskelige forstand, en stringent måde at tænke på,
og samtidig frembringer den et systematisk hele af viden gennem den logiske
sammenhæng af de erklæringer, der er foretaget, og den organiske
enhed af deres indhold. I forskellige kulturelle sammenhænge og til
forskellige tider har disse processer givet resultater, der har frembragt
originale tankesystemer. Alligevel har dette ofte nok i historien
medført fristelsen til at identificere en enkelt strømning med
hele filosofien. I sådanne tilfælde har vi tydeligt nok at
gøre med et "filosofisk hovmod", der forsøger på
at fremstille sin egen delvise og ufuldkomne udlægning som den
fuldstændige opfattelse af al virkelighed. Faktisk bør ethvert
filosofisk system, samtidig med at det altid skal respekteres i dets helhed,
uden nogen instrumentalisering, stadigt erkende forrangen af det filosofiske
studium, som det stammer fra, og som det bør tjene loyalt.
|