Table of Contents | Words: Alphabetical - Frequency - Inverse - Length - Statistics | Help | IntraText Library
Ioannes Paulus PP. II
Fides et ratio

IntraText CT - Text

  • Kapitel 1 Jesus, åbenbarer af Faderen
    • Fornuft over for mysteriet
      • 14
Previous - Next

Click here to hide the links to concordance

14. Fra de to Vatikankoncilers lære opstår der også et virkeligt nyt syn filosofisk lærdom. Åbenbaringen har i historien sat et referencepunkt, som ikke kan ignoreres, hvis menneskelivets mysterium skal forstås. Men denne viden peger bestandig tilbage til Guds mysterium, som menneskets forstand ikke kan udtømme, men kun modtage og gribe i tro. Mellem disse to poler har fornuften sit eget område, hvor den kan spørge og forstå, kun begrænset af dens endelighed over for Guds uendelige mysterium.

Åbenbaringen indfører derfor i vor historie en universel og definitiv sandhed, som bevæger menneskets tanker til uophørlig anstrengelse; faktisk tilskynder den uophørligt fornuften til at udvide omfanget af sin viden, indtil den fornemmer, at den har gjort alt, hvad der står i dens magt, og ikke har ladet nogen sten uvendt. Til at hjælpe os i denne overvejelse dette punkt har vi en af menneskehistoriens mest produktive og betydningsfulde ånder, et referencepunkt for både filosofi og teologi: Anselm. I sin Proslogion udtrykker ærkebiskoppen af Canterbury det således: "Når jeg ofte og intenst tænkte over dette problem, syntes det undertiden, at jeg var lige ved at fatte det, jeg søgte; til andre tider unddrog det sig helt min tanke, indtil jeg til sidst, fortvivlet over ikke at kunne finde det, ønskede at opgive at søge efter noget, som var umuligt at finde. Jeg ønskede at skaffe mig af med den tanke, for ved at fylde mit sind, afledte den mig fra andre problemer, som jeg kunne have nogen nytte af; men præsenterede den sig med større og større vedholdenhed... Ve mig, et af Evas stakkels børn, fjernt fra Gud, hvad har jeg indladtmig , og hvad har jeg opnået? Hvad stræbte jeg efter, og hvor langt er jeg nået? Hvad tragtede jeg efter, og hvad længtes jeg efter?... O Herre, du er ikke blot det, som man ikke kan tænke sig noget større end (non solum es quo maius cogitari nequit), men du er større end alt, man kan tænke sig (quiddam maius quam cogitari possit) ... Hvis du ikke var sådan, kunne noget større end du tænkes, men dette er umuligt".20

 




20. Proemium og Nos. 1, 15: PL 158, 223-224; 226; 235.

 






Previous - Next

Table of Contents | Words: Alphabetical - Frequency - Inverse - Length - Statistics | Help | IntraText Library

Best viewed with any browser at 800x600 or 768x1024 on Tablet PC
IntraText® (V89) - Some rights reserved by EuloTech SRL - 1996-2007. Content in this page is licensed under a Creative Commons License