"Køb
visdom, køb indsigt" (Ordsp 4,5)
21.
For Det gamle Testamente er viden ikke et simpelt spørgsmål om
omhyggelig observering af mennesket, af verden og af historien, men
forudsætter desuden en absolut nødvendig forbindelse med troen og
med det, der er blevet åbenbaret. Dette er de udfordringer, som Det udvalgte Folk måtte stå
ansigt til ansigt med, og som det måtte reagere på. Ved at overveje
dette som sin situation opdagede detbibelske menneske, at det kun kunne
forstå sig selv som "værende i forbindelse" - med sig
selv, med folk, med verden og med Gud. Denne åbning til mysteriet, som
det fik gennem åbenbaring, var i sidste instans kilden til den sande
viden for det. Det var dette, der tillod dets fornuft at træde ind i det
uendelige område, hvor en forståelse, som det indtil da ikke havde
vovet at håbe på, blev en mulighed.
For den hellige
forfatter var opgaven med at søge efter sandheden ikke fri for den
spænding, der opstår, når fornuftens grænser er
nået. Vi konstaterer det, når for eksempel Ordsprogenes Bog
gør opmærksom på den træthed, der kommer af
anstrengelsen for at forstå Guds hemmelighedsfulde planer (sml. Ordsp
30,1-6). Alligevel, trods alt det slid, det indebærer, giver de troende
ikke op. De kan fortsætte på deres vej til sandheden, fordi de er
visse på, at Gud har skabt dem som "forskere" (sml. Præd
1,13), hvis opgave det er ikke at lade nogen sten uvendt, skønt
fristelsen til at tvivle altid eksisterer. Idet de støtter sig til Gud,
fortsætter de med altid og alle vegne at prøve på at
nå alt, hvad der er smukt, godt og sandt.
|