29. Det er utænkeligt, at en søgen, der er så dybt forankret i den menneskelige natur, ville kunne være helt forgæves og unyttig. Evnen til at søge efter sandhed og stille spørgsmål indebærer i sig begyndelsesgrundene til et svar. Mennesker ville ikke engang begynde at søge efter noget, som de ikke vidste noget som helst om, eller efter noget, som de mente, var helt uden for deres rækkevidde. Kun følelsen af, at de kan nå til et svar, får dem til at tage detførste skridt. Dette er, hvad der normalt sker i videnskabelig forskning. Når forskere, idet de følger deres intuition, begynder at søge efter den logiske og kontrollable forklaring på et fænomen, er de lige fra begyndelsen af overbeviste om, at de vil finde et svar, og de giver ikke op over for modgang. De betragter ikke deres oprindelige intuition som nytteløs, fordi de ikke har nået deres mål; de vil med rette sige, at de endnu ikke har fundet et tilfredsstillende svar.

Det samme må ligeledes være sandt om menneskets søgen efter sandhed, når det kommer til de grundlæggende spørgsmål. Tørsten efter sandhed er så dybt rodfæstet i menneskehjertet, så det at være tvunget til at ignorere den, ville bringe vor tilværelse i fare. Dagliglivet viser klart nok, hvordan enhver af os er optaget af presset af nogle få fundamentale spørgsmål, og hvordan der hos enhver af os i vor sjæl er i det mindste et udkast til svarene. Én grund til, at sandheden af disse svar er overbevisende, er, at der ikke er nogen væsentlig forskel på dem og på de svar, som mange andre er kommet til. Ganske vist har ikke enhver sandhed, som vi når til, samme værdi. Men summen af de opnåede resultater bekræfter, at principielt kan mennesket nå til sandheden.