32.
Ved at tro overgiver vi os
til den viden, der er erhvervet af andre mennesker. Dette tyder på en
enorm spænding. På den ene side kan den viden, der er opnået
gennem tro, synes at være en ufuldkommen form for viden, som gradvis
må udvikles til fuldkommenhed gennem personlig sammenfatning af beviser;
på den anden side er tro ofte menneskeligt rigere end blot beviser, fordi
den er forbundet med et mellemmenneskeligt forhold og sætter gang ikke
blot i et menneskes evne til at vide, men også i den dybere evne til at
betro sig selv til andre, til at indgå i en intim og varig forbindelse
med dem.
Det bør
fremhæves, at de sandheder, der søges i mellemmenneskelige
forhold, ikke primært er empiriske eller filosofiske. Det, der derimod
søges, er sandheden om mennesket - hvad et menneske er, og hvad
mennesket afslører af sit inderste. Menneskelig fuldkommenhed
består ikke simpelt hen i at erhverve en abstrakt viden om sandheden, men
også i en dynamisk sammenhæng af trofast given-sig-selv til andre. Det
er i denne trofaste given-sig-selv, at mennesket finder en fylde af vished og
sikkerhed. Samtidig er imidlertid viden gennem tro knyttet til sandheden, fordi
den bygger på tillid mellem mennesker: i troens akt overgiver mennesker
sig selv til den sandhed, som andre meddeler dem.
Der kunne findes
mange eksempler til at vise dette; men jeg tænker umiddelbart på
martyrerne, som er de mest autentiske vidner for sandheden om
tilværelsen. Martyrerne ved, at de i mødet med Jesus Kristus har
fundet sandheden om livet, og intet og ingen kan nogen sinde tage denne vished
fra dem. Hverken lidelse eller voldelig død kan nogen sinde få dem
til at opgive den tro, som de har opdaget i mødet med Kristus. Det er
derfor, at lige til denne dag fortsætter martyrernes vidnesbyrd med at
vække så stor interesse, at møde forståelse, at finde
gehør og opfordre til efterlignelse. Det er derfor, deres ord indgyder
en sådan tillid: fra det øjeblik, de taler til os om, hvad vi
inderst inde opfatter som den sandhed, vi har søgt så længe,
aflægger martyrerne vidnesbyrd om en kærlighed, der ikke
behøver omstændelige argumenter for at overbevise. Martyrerne
vækker en dyb tillid i os, fordi de lægger stemme til, hvad vi
allerede føler, og de bekendtgør, hvad vi gerne ville have
styrken til at udtrykke.
|