37. Når man betragter kristendommens anerkendelse af filosofi, må man ikke glemme hvor forsigtigt kristne betragtede andre elementer i hedenskabens kulturelle verden, hvorpå gnosticismen er ét eksempel. Det var let at forveksle filosofi - forstået som praktisk visdom og en undervisning for livet - med en højere og esoterisk form for viden, forbeholdt de få, der var fuldkomne. Det er sikkert den form for esoterisk spekulation, som Paulus tænker på, når han advarer kolossenserne: "Se til, at ingen fanger jer med filosofi og tomt bedrag, der bygger på menneskelig overlevering, på verdens magter og ikke på Kristus" (Kol 2,8). Paulus' ord synes kun alt for rammende, hvis vi anvender dem på forskellige slags esoterisk overtro, der er udbredt i vore dage, selv blandt visse troende, der mangler ægte kritisk sans. Efter Paulus slår andre af de første århundreders forfattere alarm, især Irenæus og Tertullian, når de blev stillet over for et kulturelt perspektiv, som søgte at underordne åbenbaringens sandhed under filosoffernes fortolkning.